De tre supplementer, der overlevede frem til denne S.M.S.-overlevering, handlede om emner som optog de mennesker, der levede dengang hvor S.M.S.-manifesteringen foregik, emner som folk købte bøger om som de læste og diskuterede.

Det emne Serierullerne behandler havde en fantastisk opsvingsperiode under S.M.S.-manifesteringen, som det kan ses i boglisten under Paul Kammerer, hvorunder den mere seriøse del af tidens forfattere til mange bøger om "synkronicitet" anføres. De færreste af de forfattere kendte dog den østriske biolog, Paul Kammerer, som i praksis startede den systematiske interesse for tilsyneladende tilfældige hændelser, der antager en ikke-tilfældig karakter, når de analyseres i forhold til menneskers tanker, oplevelser og indsigter.

Kammerers bog om emnet "Das Sesezt der Serie" udkom jo på tysk, og af forskellige grunde - hvoraf nogle fremgår af disse ruller - fandt åbenbart ingen det umagen værd at oversætte hans værk, så man brugte i stedet C.G. Jungs definition af "syncronicitet", for háns tyske afhandling om emnet - som i øvrigt nævner Kammerer - havde man en engelsk oversættelse af. Dog det blev den kendte ungarsk-engelske psykiske forsker uddannet i Wien den senere verdenskendte skribent, Arthur Koestler, der tog det på sin kappe at rense Kammerers gode navn og rygte og rejse interessen for hans forskning i hele to af sine bedstsælgende bøger, der begge også udkom på dansk. 

Som Koestler skrev:

	"... dette første forsøg på en systematisk klassifikation af tilfældige hændelser, vil måske få nogle uventede anvendelser på et tidspunkt i fremtiden. Sådan noget sker indenfor videnskaben. Det kan også være grunden til at Einstein tilkendegav en fordelagtig mening om bogen; han kaldte den:   "original og på ingen måde absurd".". a
	Arthur Koestler i  'The Roots  of Coincidence' (p. 87f) om Paul Kammerers 'Das Gesetz der Serie'

Men hverken Koestler eller for den sags skyld, Jung, beskrev Paul Kammerers både banebrydende og - viste det sig jo - for mennesker dybt spændende og vedkommende forskning i dens egentlige form. 

Dén opgave påtog S.M.S. sig udfra en anerkendelse af emnets enorme popularitet og relevans indenfor de alternative grupper i de år. Primært Generalsekretæren gik i gang med den opgave, et arbejde der viste sig ikke blot fyldt med den forventede finurlige sammenhæng imellem tilsyneladende ikke-sammenhængende elementer, men faktisk dertil gav Generalseketæren en udfordring, han ikke havde regnet med. Som psykisk forsker har man jo en del sund skepsis overfor ufoklarlige fænomener, der oftest finder en forklaring hen ad vejen. Men hvad stiller man op, når man erfarer, at Paul Kammerer havde skabt en systematisk struktur - den hverken Jung eller andre orkede/evnede at fatte/fremstille - som i overensstemmende detalje gentog de oprindelige indianske opdelinger (O.I.O:) i de 20 serieformer og de 13 serietyper? 

Og dette jo altså i 1919 e.v. længe-længe inden vestens intellektuelle så som Kammerer havde den mindste aning om Tzolkin-modulet! - Generalskretæren måtte i første omgang klassificere denne "tilfældighed" som netop "tilfældig".

Man ved jo, at Kammerer - en dybt beleven, kultiveret og velhavende person - ofte besøgte museer, udstillinger og koncerter, så muligheden for at han havde set den aztekiske guldhjelm, fjerkronen Kopilliketzalli - den "dyrebare hovedbeklædning" over årene udstillet på diverse musæer i Wien - kan absolut ikke udelukkes, og den legendariske fjerkrone fandtes altså i Paul Kammerers nærmiljø dengang.

Dog at han som biolog dér i byens oldsagssamlinger sandsynligt nok skulle have studeret dens skønne, sjældne fjerpragt med interesse, javel jo, men om Tzolkins talmekanik overhovedet kan tolkes udfra denne legendarike guld- og fjerkrone kan diskuteres: Gennem interne henvisninger hænger alle udtryk jo sammen med deres numeriske bagland - ligesom med Kammerers serier - dog alligevel: Fjerkronen kommer fra en kultur med et absolut tryk på de 20 og de 13, men har ikke en tydelig markering heraf, som det ellers ofte ses i mesoamerikansk oldtidskunst og skriftsprog.

Så at Kammerer skulle have fattet dette system og brugt det som inspiration udfra et kendskab til denne yderst magiske og legendariske fjerkrone, kan helt  sikkert udelukkes, for som en meget delende og ærlig forsker og skribent ville Paul Kammerer jo i det tilfælde have skrevet udføreligt om det - og det gjorde han ikke, om end den altså kan fastholdes som Kammerers nok eneste mulige kontakt til mesoamerikansk filosofi og hans hjembys fornemmeste eksempel på samme. 

Selv i 500 året for Amerikas "opdagelse" - altså i 1992 e.v. - nægtede østrigerne stadig  stædigt at udlevere den nu verdensberømte fjerkrone til dens retmæsige ejere; den fortsatte sag herom - som den udrullede sig fra 1990'erne og frem til 2012 e.v. og også senere - rummer en del spændende pointer for oldforskere og antikvarer med interesse for musumssager og beskyttelse samt preservering og nykonstruktion af oldsager som "Der Quetzalfeder-Kopfschmuck" også kaldet "Altmexikanischer Federkopfschmuck" af "Weltmuseum Wien" (WM.W.) (ógså S.M.S.-term). 

Så måske har Kammerer faktisk i stedet fået sin inspirationen fra Jungs "kollektive ubevidste"? -: Efter en årrække med fælles interesse for "uforklarlige hændelser" i hele sin store omgangskreds har han set de 20 former og de 13 typer som den naturligt strukturerede orden i kaos - eller måske skyldes dét også blot en tilfældighed?!?! 

En tilfældighed der egentlig kun fik betydning, fordi Generalsekretæren (og en hel del andre mennesker i de år) interesserede sig for både det ene 20-13 og det andet 20-13 af to tilsyneladende ikke sammenhørende emner og deres systemer. - En tilfældighed der altså kun fik mening på dén vis - mere herom her i Serierullerne -:

     a this first attempt at a systematic classification of coincidental events may find some unexpected applications at some future date. These things happen in science. It may also be the reason why Einstein gave a favourable opinion of the book; he called it "original and by no means absurd".

Paul Kammerer