Paul
Kammerer giver i sit kapitel III en klassificering af serietyperne, som han har i
iagttaget.
Han
arbejder i slutningen af kapitlet med en skematik som omfatter 13 grundgrupper,
hver med en eller flere tilknyttede seriearter, i alt godt 35-36 serietyper.
Hans
værk nåede jo aldrig omtale og anerkendelse fra andre forskere, og
nogle ting i systematikken virker ikke i første gang helt gennemskuelige, som
han selv skriver (ibid p. 87):
"Jeg er mig fuldt bevidst om, hermed kun at have foretaget et
beskedent forsøg på at klassificere serierne. Og om en regelret
systematisering kan der endnu næppe være tale; bygningen af et fuldstændigt
seriesystem kræver grundigere forskning, end der for nuværende står os til råde,
og må overlades til en ikke alt for nær fremtid.".
Ordet "schüchternen" betyder udover
"beskedent" også: frygtsomt, genert, ængsteligt, bly.
Måske derfor
en foranledning til at ripostere Kammerers
skematisering en smule.
Her følger nu indledningsvist en forklarende oversættelse af Paul Kammerers
første
resumerende forklaring (F.R.F.) (ibid p. 87ff):
| SMS |
KSK |
KSK HovedSerier |
KSK
UnderSerier |
| 1 |
I |
A
Enkel serie, serie af første orden |
B
Seriefølge, serie af højere orden
|
|
C
Seriepotens, serie af højere grad
|
| 2 |
II |
A
Rumlig eller Simultanserie
|
B
Tidsmæssig eller Suksedensserie
|
| 3 |
III |
A
Anhængsserie
|
B
Underserie
|
| 4 |
IV |
A
Ren serie eller sortsserie
|
B
Hybrid- eller blandingsserie
|
| 5 |
V |
A
Enrækket serie
|
B
Flerrækket serie
|
|
Ba
Parallelserie
|
Bb
Polytomisk serie
|
|
Bbaa
Divergerende serie
|
Bbbb
Konvergerende serie
|
|
C Korrelationsserie xxx
|
| 6 |
VI |
A
Segmental- eller metameriserie |
B
Bilateral- eller symetriserie
|
| 7 |
VII |
A Bevægelsesserie
|
B Hvileserie
|
| 8 |
VIII |
A
Kvantitets- eller mængdeserie |
B
Kvalitets- eller artsserie
|
| 9 |
IX |
A
Ligheds- eller identitetsserie |
B
Delvis overensstemmende- eller affinitetsserie
|
| 10 |
X |
A
Homologiserie
|
B
Analogiserie
|
| 11 |
XI |
A
Række- eller direkte serie
|
B
Kryds- eller inversserie
|
| 12 |
XII |
Modsætningsmæssig
eller kontrastserie
|
| 13 |
XIII |
1
Alternerende serie
|
2
Cykliske eller kredsløbscirkler
|
|
b
Fasisk serie xxx
|
|
a
Cyklisk serie
|
|
c
Periodisk serie
|
KammererSerieKlassifikationen
(KSK) har i modsætning til de fra naturvidenskaben og biologien især kendte
klassifikationsmetodikker den forskel, at man ikke kan føle sig helt sikker på
at have placeret en serie endegyldigt, også selv om dens grundliggende
karakteristika omfattes af en given klassifikation. Dette beror især på, at en
enkelt serie kan lægge sig i flere forskellige klasser, ja faktisk bliver den
præcise bestemmelse af en serie ofte en opremsning først af dens type og siden
af de klasser som den falder ind under. Som Kammerer forklarer det sidst i sin
gennemgang af serieklassesystemet (SKS) (ibid p. 83):
"Stadig kommer vi tilbage dertil at ved forsøget på at
systematisere serieformerne dækkende, opstår den situation, hvor det selv samme serialtilfælde grangiveligt tilhører de
mest forskelligartede typer.".
Pointen bliver derfor; at man med de forskellige typer og klasser mere
har et omtrentligt redskab, en art artificiel sprogkodeanalogi
(A.SA.)
ikke et ganske enentydigt nøjagtigt
skuffesystem. Alt dette skal blive
tydeligere i de omstående ruller, hvor de forskellige klasser gennemgås.
[OP]
a Ich bin mir voll bewußt, damit nur einen schüchternen Versuch zur Klassifikation der Serien getan zu
haben. Und von einer regelrechten
Systemisierung kann noch kaum die Rede sein; der Ausbau eines vollständigen
Seriensystems erfordert gründlichere Empirie, als sie uns gengenwärtig zu
Gebote steht, und muß einer wohl nicht allzu nahen Zukunft überlassen
bleiben.
a
Immer
wieder kommen wir darauf zurück, daß beim Versuch, die Serienformen zu
systemisieren, Deckungen Zustande kommen, so zwar, daß ein und derselbe
Serialfall verschiedensten Typen angehört.
[OP]