Supplement 3.1

En kort forkrønike (K.FK.)

Supplement 3.1a Hvad tror Læseren nu, der så skete?
Supplement 3.1b Kammerers indledende kommentarer (K.I.K.)
Supplement 3.1c Systematiseret Observations Spekulation (S.O.S.)

Da PKP-gruppen begyndte dette projekt, skete der mange mærkelige ting. Ikke blot opstod der en række fænomener - alle tilsyneladende tilfældige - set fra gruppens synspunkt dog af en slående parallel karakteristisk pudsighed (P.K.P.). Læsenbedes ihukomme - at dette skete i de tidlige år af S.M.S.-manifestaionen - altså endnu længe inden Internet gjorde det muligt at søge i alverdens biblioteker hjemme fra sin privatterminal.

Lidt herom inden Kammerer-gruppen - der hurtigt blev tilen énmandsgruppe - giver sit foreløbige skitsemæssige resumé, af nogle ganske anvendelige grundprincipper (G.A.G.) i Paul Kammerers bog Das Gesetz der Serie:

-: Bogen kunne ikke findes i noget dansk bibliotek. Det Kongelige Biblioteks udmærkede søgningstjeneste søgte den nu i Wien, hvor den jo blev skrevet, og i Stuttgart og Berlin, hvorfra Deutsche Verlags-Anstalt i 1919 e.v. havde publiceret den. Heller ikke i Wien og Wienerkulturen (W.O.W.) kunne man finde et eksemplar S.M.S. kunne få lov at læse i - om ikke andet via en fotokopi. Der gik syv lange og syv brede, og så endelig fandt søgetjenestens flinke sekretær (S.F.S.) dog Das Gesetz der Serie -: i Stockholm! -

Nå, Kammerer-gruppens koordinator, Generalsekretæren, beså nu værket i bibliotekets læsesal, og kunne hurtigt indse, at han ikke ville kunne nå at læse den i den korte hjemlånstid biblioteket rådede over, ej heller at kunne tage udførlige noter og lignende.

Han bestilte derfor nu en fotografisk reproduktion og gjorde på bibliotekets kopibestillingskontor (KBK) opmærksom på, at selv om bogens sider overskred et fotokopiark (A4-formatet) kunne selve teksten og sidenumrene (anbragt nederst til høje lige under teksten) godt passes ind i dette format.

Generalsekretæren ringede endog dagen efter - belært af tidligere dårlig erfaring - til Kopitjenesten ved biblioteket og bad dem om at sørge for at den omfangsrige bog (486 sider) blev indpasset således, at der blev affotograferet to sider på hvert A4-ark, hvilket man beredvilligt lovede.

I stedet for at skulle betale godt 556 kroner regnede han nu trygt med kun at skulle slippe 283 kroner, hvilket da også syntes at gå i opfyldelse, da han nogle uger senere modtog fotokopien med en giro pålydende 283 kroner.

(Samme dag udbrød der en ildebrand i en børnehave beliggende lige under hans vindue, børnehaven nedbrændte fuldstændigt. Det skete om aftenen, ingen kom til skade).

Supplement 3.1a

Hvad tror læseren nu, der så skete?

Jo, nogle uger senere ankom der endnu en fotokopi af Paul Kammerers Das Gesetz der Serie fra Det Kongelige Biblioteks Kopitjeneste.

(Samme aften udbrød der brand i skralderummet, hvor Forfatteren boede. Igen kom brandvæsnet lynsnart og fik ilden under kontrol. Men Forfatteren kom altså alligevel til at slippe over 500 kroner for Paul Kammerer, - man lader jo ikke sådan en god, solid kopi gå tilbage, blot fordi man kan!

-: Senere viste det sig en stor fordel at eje dels en gennemstreget og kommenteret kopi dels en helt frisk version, som kunne levere nye fotokopiversioner til interesserede læsere.

Kammerers bog virker meget magisk, kun én serie sat i værk omkring dette værks ankomst til danske læsere fortælles ovenfor, resten kommer, også til dig som læser.

(Mere for aktive boganskaffere (A.BA.) om 'brandstifterne' og dén underserie ved at finde ordet & navnet 'Biedermeyer' i Kammerers bog og i almen kulturhistorie ... !) 

Nedenfor en kort fremstilling af nogle grundbegreber i Kammerers "Serielov" - "Loven om serien" eller "Serieloven" også kaldet Kammerer Serie Konstansen (K.S.K.) eller Seriel Kammerer Sats (S.K.S.).

Supplement 3.1b

Kammerers indledende kommentarer (K.I.K.)

I fortalen til sit værk (ibid p. 9) beskriver Kammerer sit "tankearbejde" omkring "gentagelsesfænomener" og ibid p. 19 i sin indledning beskriver han sin uroprindelige inspirations udgangspunkt (U.I.U.):

"Fra omkring begyndelsen af århundredet var det faldet mig ind, at ligeartede og sammenlignelige begivenheder gerne gentager sig - at de ofte optræder mere end en, to eller tre gange.". a

Han påviser med ægte østrigsk-tysk videnskabelig grundighed for sin periode, hvordan "serieloven" findes som en del af den almene bevidsthed, i ordsprog som "en ulykke kommer sjældent alene" (op. cit) men også i videnskabernes udvikling.

Kammerer bidrager (ibid p. 22) til 'serialitetens erkendelseshistorie', med hvordan man har taget hans banebrydende indsigt fra de første famlende år frem til det Wien, som godt nok ikke til slut kom til at anerkende denne banebrydende observatørs systematisering på dette område, men som i vide lærde kredse længe havde indset og fundet forstand udfra dele af hans indsigt:

"... ofte, når jeg i de tidlige år ville gøre nogen begribeligt, at der for de tilsyneladende spontane genkommende ensartede eller lignende begivenheder ligger noget lovmæssigt, blev jeg leet ud eller overhovedet ikke forstået. Nu derimod stødte jeg næsten overalt på øjeblikkelig forståelsesinderlighed: Man besinder sig straks på en tilsvarende oplevelse; der falder endvidere som skyklapper fra øjnene på den belærte, eller han behøver ikke belæringen mere, da han allerede selvstændigt kom til samme indsigt.". a

Senere forskere i Kammerers serier, begivenhedsmangfoldighed, synes til en hvis grad enige om, at den synkrone hændelse (at personen anslår en tone på klaveret og kirkeklokken samtidigt anslår denne tone for eksempel) fastholder, at disse hændelser kun har den betydning iagttagelsen lægger i dem.

Supplement 3.1c

Systematiseret Observations Spekulation (S.O.S.)

Kun fordi de observeres, har de altså betydning, disse sælsomme tilsyneladende uforbundne tilfældige strukturer (S.T.U.T.S.), allerede for Kammerer bliver netop observation, iagttagelse det væsentlige, derefter systematisering og spekulation.

Fra side 24-35 gennemgår Kammerer så de 60 historier i sin eksempelsamling, typiske beretninger som man senere - ofte med henvisning til ham og til det begreb Jung skabte udfra hans tanker "synkronicitet" (rullerne her skal vende tilbage til flere heraf senere). - På side 36 (ibid) giver Kammerer sin foreløbige definition på, hvad en serie betyder:

"... i lyset af de givne eksempler og eksempelgrupper træder serien (tilfældets multiplicitet) frem som en lovmæssig gentagelse af ligeartede eller sammenlignelige ting og begivenheder - en gentagelse (opstabling) i tid eller i rum, hvis enkelttilfælde, så vidt som kun omhyggelig undersøgelse formår at åbenbare, ikke kan være forbundet gennem de samme, fælles drivende årsager.". b


     a... ungefähr seit Anfang des Jahrhunderts war mir aufgefallen, daß gleichartige und ähnliche Ereignisse sich gern wiederholen - daß sie häufig mehr als einmal, zwei- oder dreimal eintreten.

     a... so oft ich in früheren Jahren jemand begreiflich machen wollte, daß im anscheinend spontanen Wiederkeheren gleicher oder ähnlicherr Ereignisse etwas Gesetzmäßiges liege, wurde ich ausgelacht oder überhaupt nicht verstanden. Jetz dageben stoße ich fast überall auf sofortige Verständnisinnigkeit: man besinnt sich sogleich auf eigene einschlägige Erlebnisse; es fällt dem Belehrten entweder wie Schuppen von den Augen, oder er bedarf der Belehrung nivht mehr, weil er bereits selbständig zur gleichen Einsicht kam.

     b... im Lichte der gegebenen Beispiele und Beispielgruppen stellt sich der Sere (Multiplizität der Fälle) dar als eine gesetzmäßige Wiederholung gleicher oder ähnlicher Dinge und Ereignisse - eine Wiederholung (Häufung) in der Zeit oder im Raume, deres Einzelfälle, soweit es nur sorgsame Untersuchung zu offenbaren vermag, nicht durch dieselbe, gemeinsam fortwirkende Ursache verknüpft sein können.".