SMÅ
MÆRKVÆRDIGE SAMMENFALD (S.M.S.) -:
Hændelser altså samt iagttagelser af sådanne hændelser startede den
unge tyveårige biolog Paul Kammerers tyve år lange rejse ind i det, man på
grundlag af hans forskning, med Carl Gustav Jung,
skulle komme til at kende populært verden over som: synkronicitet
en term der altså faktisk (jævnfør fodnoten) kun dækker den serieklasse,
Kammerer kalder Tids- eller Succedensserier, samt de undergrupper som spreder
sig derfra: AnhængsSerierne (mere herom i løbet
af disse ruller).
Selvfølgelig,
når mennesker nu sidenhen talte om synkroniciteter, så nævnte de ofte
historier, som let kan passes ind i Kammerers serietyper, serieklasser og deres
arter.
Modsat
kan man diskutere om Kammerers fælles term for typerne, klasserne og arterne:
"serie", i sig selv rummer fuld mening. Ordet serie kommer af latin series:
række, og angiver en række af sammenhørende ting, en nummerrække en
suite, altså i fortsat forlængelse.
Her
virker Kammerers term måske rimelig, fordi hans eksempler, som det skal vise
sig, ofte andrager hændelser, hvis "synkrone" ting eller handlinger følger
efter hinanden som i en serie. Men et af kendetegnene ved 'serierne', som også
skal fremgå nedenfor, signalerer at disse forandrer sig.
Hvis
man starter med at iagttage røde damehatte ved busstoppestedet fredag
eftermiddag fra 15-16, vil man ganske ofte fortsætte med at betragte sorte
herrehatte og ende med at betragte grønne kasketter.
-:
Her danner elementet:
hovedbeklædning en konstant serie i ordets betydning af rækkefølge (Kammerers
'længdeelementer'), mens de andre momenter (Kammerers 'tværgående elementer')
varierer.
Princippet
bliver tilsyneladende netop fuldt operativt i dette eksempel, og det gør det
også rent faktisk, der hvor Kammerers "serie"-ord for disse hændelser
har sit reelle problem: Der hvor kun to ting eller handlinger indgår i hændelsen,
som nu stadig kan beskrives med Jungs term "synkronicitet" men måske
mindre præcist med Kammerers ellers dækkende term serie.
Det
enkle eksempel på dette problem: For eksempel den meget almindelige hændelse
at man tilfældigt tænker på en person, man ikke har set længe, og denne
person så pludseligt tilfældigt dukker op i ens hverdag, eller at man lige tænker
på en person, man allerede står i daglig forbindelse med, samtidigt med at
vedkommende for eksempel telefonerer til een.
I
sådanne tilfælde hvor kun to elementer, indgår bliver det lidt svært at
skrive om en række, selv om det selvfølgelig stadig kan lade sig gøre. I alle
sådanne eksempler kan der altså skrives om en "synkronicitet", fordi
to ens eller sammenlignelige elementer tilsyneladende uafhængigt indgår i en fælles
tidsmæssig forbindelse (F.T.F.) observeret
serielt af iagttageren og viderebragt.
Til
gengæld kan man i tilfældet med tilfældigt at
tænke (T.A.T.) på en person (P.E.P.) man ikke
har haft noget at gøre med længe og så pludselig møde vedkommende igen, med
Kammerers termer skrive helt tydeligt om "Serietype 2: Møde med bekendt
("Lupus in fabula": Ulven i æventyret)", og så kun mene
denne type hændelser, hvorimod man i tilfældet
med tanken (T.M.T.) om en nær bekendt, som samtidigt ringer til een,
formuleret i Kammerers typetermer, måske vil vælge at skrive om en:
eller
måske en:
Hvis
man i eksemplet med at møde en længe glemt person, man netop har tænkt på, møder
vedkommende på samme sted, som man tænkte tanken, vil man kunne klassificere
"synkroniciteten" som en Rumserie måske i undergruppen
"Underserie", skete hændelsen med tanken derhjemme om torsdagen og mødet
på gaden om fredagen, vil man kunne tale om den klasse Kammerer bestemmer som
en:
"Tidsserie"
måske undergruppen: "Anhængsserie".
Med
Kammerers banebrydende - og egentlig kun overfladisk set vanskelige arbejde -
bliver det altså muligt at forstå og anvende langt finere
begribelsers funktioner (F.B.F.) af dette forrygende
komplekse fænomen (F.K.F.) heraf den i titlen anførte term og denne: KammererKompleksKategori
(KKK).
Jungs
modige nævnelse af Paul Kammerers arbejde, sikrede Kammerers navn for
fremtidens læsere. Så selv om Jung ikke selv havde eller fandt tid til
virkeligt at begribe Kammerers
geniale kategoriseringer (K.G.K.), gjorde han det muligt for eftertidens
mennesker at undersøge og selv derefter begribe disse kategoriseringer.
Arthur
Koestlers
opklaring af sagen omkring Paul Kammerers deklassering og udradering som
videnskabsmand har gjort det muligt igen seriøst at arbejde med hans teorier især
om Serieloven, Også Koestler skal teksten vende tilbage til.
Hvad
man egentlig vil få ud af at lære Kammerers kategorier at kende, kan ikke blot
rummes i nogle få indledende bemærkninger. Selv anslår han i 1917 e.v. nogle
ganske vigtige områder for fremtidig anvendelse af sine
indsigters selvfølger (S.I.S.).
Teksten
skal vende tilbage hertil i de tilknyttede ruller. Langt vil læseren dog ikke komme, før det står
klart, at Kammerers system, ud over blot at give en anvendelig og klar
terminologi for de fænomener man ellers blot populært fastholder som 'synkroniciteter',
falder i god tråd med de systematiske
magiske strukturer (S.M.S.), læseren kender fra de magiske
traditioners metoder (M.T.M.).
Men
Kammerers udgangspunkt lå i tiden omkring modtagelsen af "Lovens
Bog"; i 1903 e.v. skrev han stadig kun noder og små notitser i sine notesbøger,
efter 1904 e.v. går han i gang med at samle "serier" og snart
deltager hans familie, venner, bekendte og kolleger, samt déres familie,
venner, bekendte og kolleger.
Da
han til "Das Gesetz
der Serie" skulle organisere sine eksempler, sammenbragt over næsten
20 års arbejde, valgte han 20 iagttagelsesområder eller
rubriceringskategorier, som anføres og forklares nærmere i næste
afsnit
:
a synkronicitet: alment defineret som et sammenfald af tilsyneladende tilfældige
hændelser, begreber eller/og funktioner, igen i moderne forstand (og i
overensstemmelse med Kammerer) defineret som betydningsfulde i (og kún i) den
bevidsthed som observerer disse "tilfældigheder"
.
[TOP]