Supplement 3.9C

Kammerers videnskabelige karriere (K.V.K.)

Supplement 3.9Ca Arv og miljø - Moderne biologi & Kammerers teorier

Arthur Koestler gjorde en del ud af at redegøre for de konkrete videnskabelige debatter, som Paul Kammerer deltog i. I især Koestlers bog om Kammerer, den anførte "The Case of the Midwife Toad" men også lidt i "The Roots of Coincidence" og i "The Ghost in the Machine", igen skylder fremstillingen altså Koestlers berømte og vidt respekterede arbejde en hel del.

Den principielle videnskabelige diskussion indenfor biologien, som dels indfangede Kammerer og dels blev hans skæbne, drejede sig primært om, hvordan det man senere skulle kalde 'generne' nedarvede egenskaberne.

Fra Charles Darwin a havde man en teori, om at den stærkeste i kraft af sin overlevelse gennem tilfældig naturlig udvælgelse formede slægternes fremmarch (F.S.F.).

-: De tilfældige naturlige udvælgelser, selektion b, og intet andet forårsagede den lille forandring man kunne spore over generationernes gang blandt mennesker og andre dyr.

Blandt mange røster mod Darwins idé om arternes oprindelse ene på grundlag af tilfældige mutationer, som fra det mikroskopiske lidt efter lidt forandrer arterne, talte blandt andet Lamarck c, der hævdede at "erhvervede egenskaber" kunne gives videre gennem arven. At altså miljøet og dets erfaringer kunne indoptages i den mikroskopiske cellemasse og gives videre til de næste generationer.

Som Koestler resumerer det med ordene repetition og kumulation, gentagelse og opsamling, har disse to syn på væseners opståelse og udvikling vidt forskellige implikationer. Darwinismen, som i nogen grad vandt, medfører at alle biologiske livsprocesser ses som gentagelser nedlagt i de celler, som Kammerers argeste modstander skulle komme til at kalde "generne". Striden foregår altså der midt i genetikkens barndom, mens man stadig ikke vidste (hvad man stadig i nogen grad ikke gør).

Faktisk finder Koestler med sin velkendte journalistiske brillans mange belæg hos Darwin selv for; at Lamarck på en måde kan have ret (resumeret fra dansk udgave p. 32 engelsk p. 32) Darwin skrev først om Lamarck som en inspirationskilde:

 "... udstyret med videnskabens profetiske ånd, de højeste anlæg for ophøjet genialitet". a

Siden skiftede Darwin dog mening, og kaldte Lamarcks teorier om de erhvervede egenskaber for noget vrøvl, for igen siden at skifte om i sit skrift: "Variation of Animals and Plants under Domestication" (: Forskelle hos dyr og planter i fangenskab) at skifte side og faktisk ivrigt støtte teorien om de nedarvede egenskaber.

-: Pudsigt nok kan man her bemærker; at netop det at studere dyr i fangenskabs forandringer blev grundlaget for firbens-troldmanden Paul Kammerers splid med neodarwinisterne:

-: en splid hvor han faktisk havde en god baggrund for sit arbejde hos Darwin selv, som Koestler så rigeligt beviser. Med årene følte Darwin sig nødt til også at regne med nedarvningen af erhvervede egenskaber.

-: Et kendt eksempel: At mennesker allerede som fostre udvikler tykkere hud under fødderne, og at fodsålen altså udvikles, inden barnet lærer at gå: En nedarvet egenskab, en færdighed som gående, der med generationerne bliver overført til børnene.

Supplement 3.9Ca

Arv og miljø - Moderne biologi & Kammerers teorier

Formentlig bliver det som i Darwins sind: Der findes både en tilfældig mutation, som forandrer dyrearter og plantetyper over årene, men der findes også en mulighed for, at nogle få generationers erfaringer overgives til de følgende generationer som livsnødvendigheder på linie med fodsåler.

Først længe senere skulle videnskaben indse at kromosomerne og DNA/RNA systemet bærer den menneskelige arvemasse, og at denne arvemasse kunne påvirkes på en række forskellige måder og måder (M.O.M.).

Måske drejede striden sig dybest set blot om karrierevidenskabsfolk i en tid hvor den borgerlige offentligheds aviser og radioer, nobelpriser og ståhej havde bragt videnskabsfolk til at slås om laurbærrene og dermed fremme deres nationale kulturers anseelse. Koestler fremhæver; at disciplene ofte opfører sig mere ensporet end deres mester, og at videnskabsfolk som har lagt hele deres liv og karriere i een bestemt holdning, har svært ved at se denne holdning distanceret, ja at de ofte gerne distancerer sandheden i forsøget på at fastholde deres fejlfortolkning.

I sagen om Paul Kammerer blev de mest beskidte tricks anvendt - lidt mere herom nedenfor - vigtigt her: At Arthur Koestler mere end sandsynliggjorde, at Kammerer blev offer for sammensværgelser og selv optrådte ridderligt uskyldig; selvfølgelig kan man aldrig vide det nu, og det findes mange andre forklaringer.

Koestler skrev ofte om videnskaben i dens forstokkede fejlslagne aspekter, selv arbejdede han dog samtidigt sammen med mange førende videnskabsfolk, der som han forholdt sig fordomsfrit til oversanseligt ekstrasensoriske observationsmetoder (O.E.O.), meget spændende beskrevet i den anden bog af Koestler, der også berørte Paul Kammerer som serielovens første sammenfatter (S.F.S.) "The Roots of Coincidence".

I sin biografi citerer Koestler Paul Kammerer som for en samling pædagoger holdt et af sine populære foredrag (dansk udgave p. 27 engelsk p. 28).

"Med hypotesen om erhvervede egenskabers arvelighed, ... er individets indsats ikke spildt. Den er ikke begrænset til hans eget liv, men går op i generationers livsforløb. ... Ud af den skat af muligheder, der indeholdes i arvemassen, og som overføres til os fra fortiden, danner og omdanner vi, afhængigt af vort valg og vor fantasi, en ny og bedre skat for fremtiden.". a

I en udeladt del af citatet gør Kammerer sig til talsmand for denne opfattelse af de erhvervede egenskabers arvelighed som "mere sand" end tanken om at alle erhvervede egenskaber går til grunde med personlighedens død.

Så Kammerer troede altså ikke så lidt på denne teori, som ikke senere blev den herskende, om end man nok til en hvis grad regner med, at visse egenskaber kan nedarves.

Et berømt eksperiment viser hvordan anden og tredje generation af mus som lærer en svær labyrint har betydeligt lettere ved at gennemføre den og finde inde til belønningen i labyrintens midte.

Et sikkert tegn på erhvervede egenskabers nedarvning!?! - Tja, måske med det forbehold at andre mus, som slet ikke delte slægtskab med den labyrinttrænede familie, også gennemførte labyrinten med større lethed. - Senere skulle netop denne type forsøg blive et grundbevis for eksistensen af de såkaldte "formdannende felter", som foreslået af den moderne biolog Rupert Sheldrake.

Et af Kammerers første biologiske forsøg (F.B.F.) foregik med firben (F.M.F.): Ildsalamanderen, med det latinske navn Salamandra Maculosa ("Gesetz der Serie" p. 155) som han faktisk kunne få til at skifte farve.

-: Når han fangede firbenene på sit bjerg, havde de en tilfældig orden at gule og sorte pletter. De firben han nu lod leve på gul jord blev efter tre generationer overvejende gule, de firben han opdrættede på sort jord blev over to tre generationer næsten sorte, sandelig: nedarvede egenskaber!

Fotografierne eksisterer endnu og gengives i "The Case of the Midwife Toad", en anden ting, man kan bemærke fra de indfagne firben til deres tredje generation, det at de blev meget større, stærkere og sundere end de vilde eksemplarer, - men Kammerer kaldtes jo også en "Wizard with Lizards", altså en troldmand med firben.

Ovenover de banale spørgsmål om karrierer og nobelpriser ligger der dog flere lag, så vidt det kan skønnes. Hvis lamarckisterne enbart havde ret, ville det betyde at miljøfaktoren havde overordentlig stor betydning: ikke blot kunne man vide sig sikker på, at de erfaringer man nu havde samlet sammen, når man nåede den avledygtige alder, kunne/skulle bruges af de kommende generationer, faktisk ville enhver erfaring af en hvis betydning have måske større betydning for de kommende generationer, og omvendt ville genetikken rumme optegnelser om og fra disse erfaringsslag.

Kammerers sociale revolutionære drømmeidealer ville også trives bedre i et lamarckistisk samfund: Her ville miljøet betyde meget, og man måtte (i den utopiske socialisme) kunne forestille sig at miljøet netop derfor gjordes meget sundt og godt.

Senere, moderne, dyreforsøg viser; at for eksempel forsøgsmus (F.E.F.), som gives gode livsvilkår, selv i en høj alder, vil udvikle mere hjernemasse og livlig intelligens. Forsøg viser også, at denne livlighed og intelligens overtages i de kommende generationer. Livsytringernes væsensformer leger (L.V.L.) sig til at mestre situationen og at få det mest mulige ud af den.

Heroverfor står den holdning efter 1.verdenskrig og foran den kommende depression og krise, det livssyn, at de skønne anstrengelser alle forgæves en dag må udmunde i døden, at alle legemer vil sønderbrydes af entropiens love b. At alt blot udspringer af arvemassens tilfældige mutationer og genetiske kombinationer efter selektionsprincipper.

Sandheden mødes måske nok et sted midt imellem, hvor der også findes plads til andre forklaringer, ikke blot de formdannende felter, men også kosmisk stråling, radioaktive emner, toxiner, patogener, miljøgifte og andre forhold som kan påvirke arvemassen, for slet ikke at skrive om den moderne genetiks muligheder for gensplejsning og andre bevidste forandringer i cellemassen.

Den manipulerede fødselshjælperfrø (FHF)

Sagen herom i kort rids, tjo: Begge Arthur Koestlers hovedbøger om sagens forløb kunne let anskaffes både på engelsk og i deres danske oversættelser langt ind i det nye årtusinde e.v. og altså længe efter S.M.S.-manifesteringen selv, den interesserede læser henvises hermed varm til dem - heri bl.a. at bemærke: Kammerers underlige dødsbrev. Hvor mange højrehåndede mennesker ville skyde sig selv i højre tinding med venstre hånd? Hvorfor konen ikke måtte se liget ... et dobbeltspil om falsificering (frøer og folk)! Senere spekulationer: Koestlers forslag, konsekvenser for videnskabsteorien og verdenssynet af at falsificere Kammerers resultater. Hvad ville der ske, hvis Kammerer havde taget mod stillingen i Sovjet og samarbejdet med Pavlov??? - Hvad skete der, der hvor han måske tog mod stillingen i det sagnomspundne Project Phenix? Tilkomne skrifters egenskaber nedarves fra tekstens gener til senere læsende generationer - som dog primært herfra sidst i rullen henvises til Kammereres hovedværk: "Das Gesetz der Serie" Tyskland 1919 e.v.

[TOP]


     a Charles Darwin: (1809-82 e.v.) engelsk naturforsker. Hovedværket: 'Arternes Oprindelse' (Origin af Species) oversat til dansk af digteren I. P. Jacobsen (udkom 1871-73 e.v.). Teorien om den naturlige udvælgelse (natural selection) ved hvilken de bedst egnede overlever (survival of the fittest) og gennem deres gener sikrer arternes forædling.

     b selektion: se ovenfor under Darwin og naturlig udvælgelse

     c Lamarck: Jean-Babtiste: (1744-1829 e.v.) fransk naturforsker. Hovedværket 'Philosophie zoologique' (1809 e.v.) hævdede - udfra iagttagelser af samspillet med arternes tilpasning til miljøet - den teori, at miljøpåvirkninger og organismernes ivrige tilpasninger til miljøforandringer ikke blot indlæres men senere nedarves. Moderne (2005 e.v.) videnskab mener nu nok, at vejen ikke går gennem  'arvelighed i genetisk mutation' men over dét moderne videnskab (Rubert Sheldrake) kender som 'formdannende felter' (morfogenetics) at indlærte egenskaber spredes til artsfæller.

     a ... endowed with the prophetic spirit in science, the highest endowment of lofty genius.

      a However, on the hypothesis of the inheritability of acquired characters, ... the individual´s efforts are not wasted; they are not limited by his own lifespan, but enter into the life-sap of generations. ... Out of the treasure of potentialities contained in the hereditary substance transmitted to us from the past,we form and transform, according to our choice and fancy, a new and better one for the future.".

     b entropiens love: + om dissipative strukturer.

[TOP]