Supplement 3.8B

Kammerers menneskelige karakter (K.M.K.)

Supplement 3.8Ba Kammerers Wiener Kultur (K.W.K.)
Supplement 3.8Bb Kammerer og Klassesamarbejdet (K.O.K.)

 

Den følgende korte beskrivelse bygger i høj grad på Arthur Koestlers bog om Paul Kammerer "The Case of the Midwife Toad" dansk oversættelse "Den manipulerede frø", det tætteste man i det 20. århundrede e.v. kom til en biografi over Kammerer.

Paul Kammerer blev født i Wien den 17/12-1880 e.v. og døde - tilsyneladende for egen hånd - den 23/9-1926. Som søn efter en medejer af Østrigs største fabrik for optiske instrumenter kendte den unge Paul ikke til nogen form for nød. Hans far, Karl Kammerer, giftede sig for anden gang efter tyve års ægteskab med en ungarsk kvinde, Sophia, som blev Pauls moder. Han fødtes derfor som et sent barn og blev den forkælede lillebroder, for såvel faderens to voksne sønner som for moderens ene voksne søn.

Hjemmet prægedes af Sophias næsten maniske interesse for klaverspil og musik, samt Pauls enorme interesse for dyr, han blev hurtigt lidt af et 'vidunderbarn', og selv som voksen holdt han fortsat en større privat zoologisk have, som nu måtte konkurrere med hans appetit for musik, kvinder og bjergbestigning samt selskabelighed.

Først valgte den unge Paul Kammerer, at studere musik ved konservatoriet i Wien. Hans inspiration kom fra hans eget dybt originale og geniale sind og lå i forlængelse af den nye musik tiden flirtede med: Brahms, Gustav Mahler og siden Arnold Schönberg og Alban Berg.

Men på et tidspunkt vandt Kammerers store interesse for zoologien over den musikalske understrøm, og han indfandt sig på universitetet, hvor han hurtigt fik sig en uddannelse indenfor biologien. I 1902 e.v. blev han ansat ved den allerede dengang sagnomspundne "Biologische Versuchsanstalt" den biologiske forsøgsanstalt, blandt kendere kaldt "Troldmændenes Institut".

Stedet blev ledet af den meget respekterede og anerkendte professor Hans Leo Przibram, som - indtil sin død 1944 e.v. i udryddelseslejren Theresienstadt - forblev en god støtte for Kammerer, også da helvede brød løs (se herom nedenfor).

Som Przibram skrev i nekrologen over sin afdøde ven (citeret efter Koestlers "The Case of the Midwife Toad" p. 23, dansk oversættelse p. 21):

"Hans evner som musiker og hans kunstneriske temperament svarede til hans dygtighed til at iagttage naturen i de mindste detaljer og en kærlighed til alle levende væsener, som var uden sidestykke i min tilværelse. Det var kernen i hans personlighed." a

Det nye ved "Troldmændenes Institut" lå i, at man ikke blot ønskede at optegne, beskrive og konkludere, men at man dertil ønskede at anstille forsøg og eksperimenter som kunne af-  eller bekræfte forskellige af tidens biologiske teorier i praksis. Hvor meget man end snobbede for dette institut, blev det arbejdet her der kom til at betyde at Paul Kammerer fik sig så mange magtfulde fjender, som ingen midler skyede for at komme ham til livs, ikke at personlige grunde, men af ideologiske og videnskabsteoretiske.

Men i starten virkede alt lyst og lykkeligt. Kammerer startede arbejdet ved instituttet (også kaldet Vivariumb) i 1903 e.v. 23 år gammel. Han fik sin doktorgrad i 1904 e.v. og blev to år senere udnævnt til lektor ved universitetet.

Faktisk synes alle - venner så vel som fjender - rørende enige om, at Paul Kammerer kun kunne betegnes som et usædvanligt sødt menneske: Charmerende, hensynsfuld, morsom, beleven ærlig, hjælpsom og jo begavet med såvel musikalsk som poetisk sans.

Som Koestler referer en af Kammerers kollegaer efter dødsfaldet (engelsk udgave p. 17 dansk oversættelse p. 13):

"Hans stil var yderst levende, hans fremstillingsevne flydende og hans form ved offentlige forelæsninger inspirerende. Der var ikke een blandt hans videnskabelige modstandere, som ikke villigt overgav sig for hans stemmes fortryllelse.". a

Supplement 3.8Ba

Kammerers Wiener Kultur (K.W.K.)

Faktisk virker doktor Paul Kammerer som et sandt (et sidste) barn af den store tid, hvor det Østrig-ungarske dobbeltmonarki oplevede sig selv som verdens centrum.

Wien kendtes dengang som verdensbyen, hvis mange videnskabsfolk og kunstnere satte deres umiskendelig præg på først den almene europæiske siden den vestlige kultur, den kultur som Kammerer skulle komme til at opleve i fuld undergang, en undergang som rev ham selv med sig, om man tror på historien om hans død.

Den interesserede læser vil kunne finde mange nøgler til denne periode i Europæisk historie ved at stifte bekendtskab ikke blot med Koestlers bog om Kammerer, men også udfra Carl E. Schorskes bog "Fin-de-Siècle Vienna. Politics and Culture", som dog ikke nævner Kammerer og hans kollegaer, men optegner det baggrundsmiljø, som så tydeligt fik indflydelse på Paul Kammerer og hans livsvalg.

Wien op til århundredeskiftet kendtes som en sorgløs by set fra overklassens synspunkt, en by hvor "man" gerne gik i teateret flere gange om ugen, hvor man i smukke kjoler og klæder (K.O.K.) dansede den verdensberømte "wiener-vals", byen hvor en lang række nye revolutionerende tanker først blev fremsat, ikke blot Sigmund Freuds skrifter om seksualteorien, det ubevidste og drømmetydning, men også en lang række andre videnskabelige og politiske teorier som skulle komme til at få stor indflydelse på det 20. århundrede e.v..

Intet under altså, at det velstående vidunderbarn kun kunne forestille sig et liv med musik, vin, kvinder og krybdyr - især tudser.

-: Faktisk blev Kammerer verdensberømt som en af de bedste krybdyropdrættere nogensinde! Først følte han sig nok stolt af denne anerkendelse af hans næsten magiske greb om dyr, senere blev det dog en del af hovedårsagen til hans fald: Thi ingen - absolut ingen (heller ikke senere) - har efter sigende kunnet eftergøre hans eksperimenter, som ofte strakte sig over en årrække og mange generationer af dyr (mere herom nedenfor).

Ud over sit arbejde på instituttet og sine musikalske, kunstneriske venskaber blev Kammerer uhyre populær og afholdt som en generel forlæser på universiteterne. Hans charmerende stil lokkede altid fulde huse til, hans venlige og morsomme samt meget vidende væsen gjorde, at de studerende elskede ham og trofast kom hver gang han forlæste.

Supplement 3.8Bb

Kammerer og Klassesamarbejdet (K.O.K.)

Med Kammerers baggrund i det arbejdende kapitalstærke borgerskab kan det måske undre den uforstående og den uvidende, at han giftede sig med en baronesse, men tonen i Wien på den tid, indeholdt et godt gennemført kongeligt element af snobberi, selv for en mand med Kammerers politiske opfattelse, og når nu kunsten betød så meget i aristokratiet.

Den udvalgte, som Kammerer mødte i 1905 e.v., hed baronesse Felicitas Maria Theodora von Wiedersperg, og regnedes for en gudbenådet sanger. Ved deres ægteskab i 1906 e.v. opgav hun for Paul Kammerers skyld en lovende karriere, og fødte ham så siden hans eneste barn datteren, Lacerta, opkaldt efter en af Kammerers yndlingstudser.

Selv om Kammerer i bedste aristokratiske stil havde en lang række forhold med andre kvinder, og også en overgang blev skilt fra Felicitas og gift med en berømt malerinde, så kom de dog sammen igen hver gang og hun forblev ham tro indtil hans dødsdag.

Familien Wiedersperg havde noget af det samme sindelag som Kammerer selv: De elskede musik, havde også en slags privat zoologisk have og faderen, Gustav von Wiedersperg, der sad som medlem af parlamentet praktiserede samtidigt fra sit landsted som læge uden beregning og med medicinen givet gratis til bønderne.

Sådan noget holdt Kammerer af, han stod som engageret frimurer og socialist. Sidenhen kaldte man i Danmark den type socialistiske engagement som kendetegnede Paul Kammerer for en art "kystbane-socialisme" -: Altså en art idealisme hvor man tror på de social-revolutionære tanker, dels fordi man ønsker alle andre en god eksistens, dels fordi man bærer rundt på en art skyldfølelse for den fattigdom, som man ser men ikke føler på sin egen krop.

Da det kom til stykket, op til slutningen af Kammerers liv, stod det nye regime i Sovjet klar til at give ham en ny eksistens, at lade ham fortsætte sin forskning og at respektere hans mindste krav.

Man havde allerede i den kommunistiske propaganda fremhævet ham som den ulykkesageligt forfulgte socialist: Idealisten som den borgerlige videnskab ønskede at dræbe, -: Alligevel valgte Kammerer tilsyneladende pistolens fred, få dage før hans rejse ville have bragt ham til Moskva, hvorfor?

-: Det spørger mange stadig om, især efter at Arthur Koestlers meget læste og vidt oversatte bøger "The Case of the Midwife Toad" og "The Roots of Coincidence" bogstaveligt rensede Kammerer for de uretfærdige beskyldninger, man havde rejst mod ham.

Men selv om det lykkes Koestler at gøre det meget sandsynligt, at Kammerer blev fanget i en fælde og spændt fast næsten som et af sine egne forsøgsdyr, så lykkedes det ham ikke at give en forklaring på hvorfor, hvem og hvordan.

-: Noget sådan skal heller ikke forsøges her. Disse ruller har kún Kammerers storværk "Das Gesetz der Serie" som udgangspunkt og interessefelt.

Alligevel skal en række spørgsmål formuleres, - og dertil en række gisninger - som på den ene eller anden vis, vil kunne lede fremtidens kammererforskere (F.KF.) til at drage de nødvendige konklusioner og indse de nødvendige endnu skjulte fakta i sagen omkring Kammerers postulerede selvmord (mere herom i næste rulle).

[OP]


     a His gift as a musician and his artistic temperament were matched by his competence in observing nature in minutest detail and a love of all living creatures without parallel in my experience. This was the core of his personality.

     b Vivarium: en blanding af et akvarium & et terrarium, altså et bur hvor der findes både vand & land, således at for eksempel tudser og frøer kan leve i 'naturtro' omgivelser. Akvariet, terrariet & vivariet biologernes tre grundbure for fisk, krybdyr & padder.

     a His style was extremely lively, his exposition fluent, and his delivery at public lectures inspiring. There was not one among his scientific opponents who did not willingly surrender to the magic of his voice.

[OP]