Supplement 3.6

Skematikker og Systemmønstre (S.O.S.)

Supplement 3.6  Skematikker og Systemmønstre (S.O.S.)
Supplement 3.6A Kammerers CelleKors (K.CK.)
Supplement 3.6B Serier Dage DNA og I Ching
Supplement 3.6C Kammerers PSP Korrespondens (K.PSP.K.)

Blandt Kammerers beskrivelsesmoduler (B.K.B.) udmønstrer sig en traditionel biologisk firedeling samlet i en korsskematik som selv Jung og Pauli kunne havde anvendt.

Kammerer mente; at de forskellige hypoteser som kunne forklare seriefænomenerne, og kunne forklare de forandringer, de egenskaber han mente kunne nedarves gennem miljøets påvirkninger på forældregenerationerne.

I sine midterste kapitler af "Das Gesetz der Serie" (ibid kapitel V-X p. 91-231) diskuterer han de forskellige teorier for biologisk serialitet: så som legemernes træghed, imitations- og attraktionshypoteserne samt seriernes matematiske system (S.M.S.).

For Kammerer bliver cellens biologiske central (C.B.C.) "det skønneste" eksempel på hvordan serierne opstår (ibid p. 160):

"Så skønt, at nogen monne kunne komme på den formodning, at derfra blev hele forfatterens tankegang om kredsløbet: Imitation - Attraktion, Repulsion - Differentiering, udledt (ved det at han er biolog af fag); der ville man dog gå  fejl, thi cellen er kun faldet mig ind som et specielt belæg for den ovenfor udtænkte hypotese.". a

Heraf S.M.S. termen til ære og minde for biologen Paul Kammerer B.V.B. det vil skrive Biologe Von Beruf (B.V.B.)

Man genkender her hvordan et samlende fokus i Kammerers forskning, i hans egen fremstilling ikke synes ham væsentligt.

-: Nøjagtigt som da Bateson (den ældre ) samlede hele den biologiske faglige verdensoffentlighed omkring fødselshjælperfrøen (FHF), mens Kammerer selv mente at eksperimenterne med søpølser førte langt bedre bevis for indlærte færdigheders nedarvelighed (se eventuelt yderligere herom XXX).

Pointen her; at igen drejer det sig om noget som "skyder lidt ved siden af", faktisk ligesom den videnskabelige offentlighed der behandlede "det sidste Wiener-geni" sådan at de primært forholdt sig til hans biologiske stridigheder, mens det egentligt revolutionerende videnskabelige princip, serialiteten, ikke fik mange ord med på vejen, hverken hos fjenderne eller vennerne - og med musikken blev det heller ikke til så meget.

Både Koestler og andre forholder sig en smule uforstående og tålmodige overfor Kammerers forsøg på at forklare, af hvad serierne udspringer. Hans princip tåler dog nogen sammenligning med Jungs og Paulis, opsat som S.M.S. skematik nedenfor:

Supplement 3.6A

Kammerers CelleKors (K.CK.)

SMS Kors

KammererKorsKræfter (KKK)

1  op Imitation
2  ned Attraktion
3  venstre Repulsion
4  højre Differentiering

I den mere cellelignende version bliver der mulighed for at beskrive samspillet mellem disse fire kræfter, Kammerer anfører selv følgende illustration (ibid p 162):

 

"Skema til anskueliggørelse af vekselvirkningen mellem attraktion (A) og Repulsion (R) I tilfælde af lighed (for oven) består der maksimal tilknytning mellem ting med heterogene poler (modsatrettede fortegn), som gennem homologisering også glider over i det maksimale frastødning af de polære forskelle. Den gennem frastødning bevirkede fjernelse bringer tingene i forskellighedstilstanden, som til sin tid udløser nye udfaldsmuligheder.
Parallelt hermed vil også repulsionen omveksle i et højdepunkt, hvor den ene overstige attraktionen (R > A), over nulpunktet (A = R), og igen i overvejende attraktion (A > R). I masse, som gennem denne tiltrækning bevirkede tilnærmelse vokser den udjævningsmulighed, som med fuld enhed og maksimal tiltrækning igen lukker kredsløbet og begynder på ny. (Original.)"a

Kammerer understreger, at hans forsøg på at fremstille dette sigter ikke blot på en fysisk videnskabelig forståelse af ordet "masse", som han erstatter med ting. Han fremhæver at masse faktisk matematisk set består af energi og at man derfor for masse og ting kan indsætte ordet "begivenhed" eller "handling". - Han resumerer (ibid p. 163):

"Tilnærmelsen fører til sammenfaldet, udjævningen til fuldstændig enshed; varianter er tænkelige, hvilke af de to som først når eller om de samtidigt når sluttilstanden er underordnet. Vekselvirkningen mellem udjævning og tiltrækning afgører at ens eller lignende så ofte findes beslægtet, og dette gav foranledning til fremstillingen af en "Seriens Lov" (: ophobningen af det samme). a

Supplement 3.6B

Serier Dage DNA og I Ching

SMS A Kammerer serie Maya BaseTriplet Kodeord Heksagram 
0

Wiederholungen Im Weltgeschehen (W.I.W.) 

Tegn

Stop,Start,0

UAA, UAG, UGA  

56, 44, 60

1  1

Opfyldelse af
ønsker og anelser

Ik

Alanin /Ala   GCU, GCC, GCA, GCG, AUC, AGG   6, 27, 54, 38, 19, 43  
2  2

Møder med bekendte ('Lupus in fabula')  

Akbal

Arginin /Arg CGU, CGC, CGA, CGG, AGA   9, 25, 41, 57, 59
3  3

Møder med karakteriserede ubekendte  

Kan

Aspargin /Asp­NH2   AAU, AAC 15, 31

4

 4

Møder med typiske individgrupper  

Chic­chan Asparaginsyre /Asp   GAU, GAC   14, 30  
5  5

Det kommer alt sammen på én gang  

Cimi

Cystein /Cys UGU, UGC   8, 24

 

SMS B Kammerer serie Maya Basetriplet Kodeord Heksagram 
1  6 To sjæle én tanke   Manik Fenylalanin /Phe   UUU, UUC   0, 16
2  7 Toneartens tilfældighed  Lamat   Glutamin /Glu­NH2   CAA, CAG 61, 45  
3  8 Gentagne ualmindelige begreber, held Muluc Glutaminsyre / Glu GAA, GAG  

62, 46

4  9 Mangfoldighed af bestemte almindelige begreber   Oc Glycin /Gly   GGU, GGC, GGA, GGG 10, 26, 58, 42  
5  10 Signalskilte   Chuen Histidin /His CAU, ACA 13, 29  

 

SMS C Kammerer serie Maya Basetriplet Kodeord Heksagram 
1  11

Transportmidlers ankomst og forsinkelse  

Eb Isoleucin /Ileu AUU 3
2  12

Pligt- og spadsereture  

Ben Leucin /Leu   CUU, CUC, CUA, CUG, UUA, UUG 1, 17, 49, 33, 48, 32  
3  13

Hasardspil  

Ix   Lysin /Lys   AAA, AAG   63, 47  
4  14

Uheld og modgang
i det små  

Men   Methionin /Met   AUG, AUA 35, 51
5  15

Behændighed og forslag  

Cib

Prolin /Pro

CCU, CCC, CCA, CGG 5, 21, 53, 37

 

SMS D Kammerer serie Maya Basetriplet Kodeord Heksagram 
1  16

Samme sum ved
køb og salg  

Caban   Serin /Ser UCU, UCC, UCA, UCG, AGU, AGC   4, 20, 52, 36, 11, 22  
2  17

Navn & erhverv

Eznab   Threonin /Thr ACU, ACC, ACA, ACG 7, 23, 55, 39
3  18 Kommune og sagsakter   Cauac Tryptofan /Try UGG 40
4  19

Alt sammen igen
som den gang  

Ahau   Tyrosin /Tyr   UAU, UAC 12, 28  
5  20

Orden i ordenen (O.I.O.)

Imix   Valin /Val GUU, GUC, GUA, GUG   2, 18, 50, 34

Supplement 3.6C

Kammerers PSP Korrespondens (K.PSP.K.)

SMS  MayaPulsStråle Puls SerieKlassifikation Eventuel UnderSerie
1  Enhedsstråle   en kort A. Enkel serie,
serie af første orden  
B. Seriefølge, serie af højere orden
C. Seriepotens, serie af højere grad  
2  Polaritetsstråle to korte

A. Rumlig eller Simultanserie

B. Tidsmæssig eller Suksedensserie  
3  Rytmestråle tre korte A. Anhængsserie B. Underserie
4  Målestråle fire korte A. Ren eller sortsserie B. Hybrid- eller blandingsserie  
5  Centerstråle en lang V A. Enrækket serie V B. Flerrækket serie
V B b. Polytomisk serie

V A a. Parallelserie

V B bb. Konvergerende serie

V A aa. Divergerende serie

V C. Korrelationsserie

6  StofBalanceStråle en lang
en kort
A. Segmental- eller metameriserie B. Bilateral- eller symetriserie  
7  Mystiske Magtstråle en lang
to korte
A. Bevægelsesserie B. Hvileserie
8  Harmonisk Resonansstråle en lang
tre korte
A. Kvantitets- eller mængdeserie   B. Kvalitets- eller artserie
9  Cyklisk Periodestråle en lang
fire korte
A. Ligheds- eller identitetsserie   B. Delvis overensstemmende- eller affinitetsserie  
10  Manifestationsstråle to lange A. Homologiserie B. Analogiseri e
11  DisonansStrukturstråle to lange
en kort
A. Række- eller direkte serie B. Kryds- eller inversserie
12  Kompleks Stabilitetsstråle to lange
to korte
Modsætningsmæssig eller kontrastserie
13 Universel Bevægelsesstråle to lange
tre korte
1. Alternerende serie 2. Cykliske eller kredsløbscirkler

a. Cyklisk serie

b. Fasisk serie
c. Periodisk serie

[OP]


     a So Schön, daß jemand auf die Vermutung kommen könnte, auf ihm sei der ganze Gedanken­gang über der Kreislauf: Imitation - Attraktion, Repulsion - Differenziation vom Verfasser (zumal er Biologe von Beruf ist) hergleitet worden; da würde man aber fehlgehen, denn die Zelle ist mir nur als spezieller Beleg zur vorher ausgedachten Hypothese eingefallen.

     a Schema zur Veranschaulichung der Wechselwirkung von Attraktion (A) und Repulsion (R): im Zustande der Gleichheit (oben) besteht zwischen den Dingen mit heterologe Polen (entgegengesetz­ten Vorzeichen) maximale Anziehung, die durch Homologiserung auch noch der polaren Verschie­denheiten in maximale Abstossung übergleitet. Die durch Abstossung bewirkte Entfernung bringt die Dinge in den Zustand der Verschiedenheit, der seinerseits neue Ausgleichsvorgänge auslöst. Parallel damit wird die Repulsion aus einer Grösse, welche diejenige der Attraktion übertraf (R > A), über den Nullpunkt (A = R) abermals in überwiegende Attraktion (A > R) umgeschaltet. Im Masse der durch diese Anziehung bewirkten Annäherung wächst die Ausgleichsgelegenheit, die mit völliger Gleichheit und maximaler Anziehung den Kreislauf wieder schliesst und von neuem beginnt. (Original.)

     a Die Annäherung führt zum Zusammentreten, der Ausgleich zu völligem Gleichwerden; Varianten sind denkbar, aber nebensächlich, welches von beiden Endergebnissen zuerst oder ob sie gleichzeitig erreicht sein werden. Die Wechselwirkung von Ausgleichung und Annäherung erklärt es, weshalb sich gleiche oder ähnliche Dinge so oft benachbart finden; und daß dies zur Aufstellung eines "Gesetzes der Serie" (der Häufung des Gleichen) Veranlassung gab.

[OP]