Om Lys (Light)

Jeg beder jer, vær tålmodige med mig hvad angår det som jeg skal skrive vedrørende Lys: for her er besværligheden stadigt større ved brugen af ord. Endvidere bliver jeg selv ustandseligt revet væk og overvældet af sublimiteten i dette emne, så at jævn tale kan hvirvle sig ind i lyrik, når jeg fredeligt ville give grundrids med didaktisk udtryk. Mit bedste håb er, at I må forstå i kraft af jeres intuitions sympati, ligesom to elskende kan samtale i sprog, der synes lige så uforståeligt for andre, som det forekommer fjollet, udspekuleret, kedeligt; eller som i den anden beruselse som Æther giver, hvor de deltagende fører fortrolige samtaler med uendeligt vid, eller visdom, som det nu falder dem ind, ved hjælp af et ord eller en gestus, der bliver indviet til opfattelsen via stoffets sublimitet. Således kan jeg, der er opflammet af kærlighed til dette Lys, og drukken af den Ætheriske vin fra dette Lys, ikke så meget kommunikere med jeres fornuft og intelligens, men med det princip skjult i jer selv, der er klar til at deltage med mig heri. Således kan mand og kvinde blive gale af kærlighed, uden at ord udtales imellem dem, på grund af induktionen (som det nu er) i deres sjæle. Og jeres forståelse vil afhænge af jeres modenhed til at opfatte min Sandhed. Endvidere, hvis det er således at dette Lys i jer er rede til at bryde igennem, så vil Lyset fortolke for jer disse mørke ord i Lysets sprog, på samme vis som en livløs streng, der bliver grundigt stemt, vil vibrere på sin særlige tone, anslået i en anden akkord. Læs, derfor, ikke kun med øjet og med hjernen, men med dén Livets rytme som I har opnået ved jeres Vilje til Kærlighed ansporet til dansetakt af disse ord, som er bevægelserne af min stavs Vilje til Kærlighed, og således til at pleje jeres Liv til Lys.

(I denne sindsstemning afbrød jeg mig selv i skriveriet med denne min lille bog, og i to dage og nætter har jeg søvnløst gjort overvejelser, har brudt lidenskabeligt med min ånd, for at jeg ikke, ved hast eller mangel på omtanke, skal fejle overfor jer.).

I udøvelsen af Vilje og af Kærlighed er bevægelse og forandring implicerede, men i Liv vindes en Enhed, som kun bevæger og forandrer sig i puls, og faktisk er som musik. Dog i opnåelsen af dette Liv vil I allerede have erfaret, at kvintessensen deraf er rent Lys, en ekstase formløs, og uden begrænsning eller mærke. I dette Lys eksisterer intet, for Det er homogent: og derfor har mennesker kaldt det Stilhed, og Mørke, og Ingenting. Men i dette, som i alle andre forsøg på at benævne det, er roden til hver falskhed og fejlopfattelse, siden alle ord indebærer nogen dualitet. Derfor, omend jeg kalder det Lys, er det ikke Lys, ej heller fravær af Lys. Mange har også forsøgt at beskrive det ved modsætninger, siden gennem overskridende negation af al tale kan det blive forstået af visse naturer. Også ved billeder og symboler har mennesker stræbt efter at udtrykke det: men altid forgæves. Dog, de der var klar til at opfatte dette Lys' natur har forstået ved sympati: og således skal det være med jer som læser denne lille bog, og elsker den. Lad det, dog, være kendt for jer, at den bedste af alle instruktioner om denne sag, og Ordet bedst egnet til Horus Æonen, er skrevet i Lovens Bog. Dog er også Bogen Ararita rét værdig i Lysets Arbejde, som Trigrammaton i Viljens, Cordis Cinti Serpente i Kærlighedens veje, og Libri i Livets. Alle disse Bøger vedrører også disse Fire Gaver, for til slut vil I se at hver og en er uadskillelig fra hver anden.

Jeg ønsker at skrive til jer med hensyn til tallet 93, THELEMAs tal. For det er ikke kun tallet til fortolkningen af AGAPE, men også på et ord, ukendt for dig med mindre du er Neophyt i vor Hellige Orden af A..A.., hvilket ord i sig selv repræsenterer opstigningen af Talen fra Stilheden, og tilbagevenden dertil ved Enden. Nå, dette tal, 93, er trende gange 31, som på hebraisk er LA, det vil sige IKKE, og således benægter det udstrækningen i de tre dimensioner af Rummet. Jeg vil også gerne få jer til at meditere meget nærmere efter på navnet NU der er 56, som vi bliver opfordret til at dividere, addere og multiplicere og forstå. Ved division fremkomme 0.12, som var der skrevet Nuith! Hadith! Ra-Hoor-Khuit! foran Dyaden. Ved addition fremstår Elleve, den Sande Magiks nummer: og ved multiplikation Tre Hundrede, Helligåndens nummer eller Ild, bogstavet Shin, i hvilket alle ting blive fuldstændigt fortæret. Med disse overvejelser og en fuldstændig forståelse af mysterierne i Tallene 666 og 418, vil I være mægtigt væbnede på denne vej af fjern flugt. Men I burde også overveje alle tallene på deres skalaer. For der er intet bedre middel til bestemmelse end dette den rene matematiks, siden allerede deri gøres grovere idéer fine, og alt er ordnet og klart til det Store Arbejdes Alkymi.

Jeg har allerede skrevet til jer om hvordan, i Kærlighedens Vilje, Lyset rejser sig som den skjulte del af Livet. Og i den første, den lille, Elskede, er det opnåede Liv stadigt personligt, senere blive det upersonligt og universelt. Nu derfor er Vilje ankommet, hvis jeg må sige det således, til sin magnetiske pol, hvorfra kraftens linier viser såvel hver vej som ingen vej: og Kærlighed er ej heller mere et arbejde, men et stadie. Disse kvaliteter er blevet del af det Universelle Liv, som går uendeligt frem med Viljens nydelse, og med Kærlighedens som er indeholdt deri. Disse ting derfor i deres fuldkommenhed; har tabt deres navne og deres naturer. Dog var disse Livets Substans, dets Fader og Moder: og uden deres medvirken og indflydelse ville Livets selv gradvist ophøre med sin pulseren. Men siden hele Universets uendelige energi er deri, hvad andet er da muligt end at det vender tilbage til sin Første Intention, idet det opløser sig selv lidt efter lidt ind i det Lys, som er dets mest skjulte og subtile natur?

For dette Univers er i Sandhed Nul, idet det er en ligning i hvilken Nul er summen. Hvorpå dette er beviset, at hvis ikke, ville det være ubalanceret, og noget ville komme ud af Ingenting hvilket er absurd. Dette Lys eller Ingenting er derfor Resultanten eller Totaliteten deraf i ren Fuldkommenhed; og alle andre stadier, positive eller negative, er ufuldkomne, siden de udelukker deres modsætninger.

Dog, ville jeg have jer til at overveje, at denne ligningens lighed eller identitet mellem alle ting og Ingen ting, er højst absolut, således at I ikke vil forblive længere i den ene end I gjorde i den anden. Og I vil forstå dette allerstørste Mysterium meget let i lyset af de andre erfaringer som I har gjort, i hvilke bevægelse og hvile, forandring og stabilitet, og mange andre subtile modsætninger, er blevet genløst til Identitet i kraft af jeres hellige meditation.

Lovens største gave, altså, kommer frem ved den mest fuldendte udøvelse af de Tre Mindre Gaver. Og så gennemgribende må I slide med dette arbejde, at I er i stand til at passere fra den ene side af ligningen til den anden som I vil; nej, til at opfatte det hele med det samme og for altid. Dette, da, skal jeres tid-og-rum-bundne sjæle rejse i, i følge dets natur på dets kredsløb, i det de åbenbarer Loven til dem der går i lænker, fordi dette er jeres specielle funktion.

Nu her er Mysteriet om Ondets Rod. For det første, ved Ondt mener vi det som er i modsætning til vore egne viljer: det er derfor en relativ, og ikke en absolut, term. For alting som er det største onde for én, er det største gode for en anden, ligesom tømmerets hårdhed der trætte øksemanden, er sikkerheden for ham der begiver sig ud på havet i et skib bygget af det tømmer. Og dette er en sandhed der er let at forstå, da den er overfladisk, og begribelig for den almindelige opfattelse.

Alt ondt er således relativt, eller tilsyneladende, eller illusorisk: men, idet jeg vender tilbage til filosofien, vil jeg gentage at dets rod altid er i dualitet. Derfor er flugten fra dette tilsyneladende onde at søge Enheden, som I skal gøre på den måde jeg allerede har vist jer. Men jeg vil nu gøre opmærksom på det som er skrevet angående dette i Lovens Bog.

Da det første trin er Vilje, forekommer det Onde som ved denne definition, "alt der hindrer udførelsen af Viljen". Derfor er det skrevet: "Syndens ord er Begrænsning.". Det bør også bemærkes at i Bogen om de Tredive Ætyrer fremtræder Ondt som Chronzon hvis tal er 333, som på Græsk indebærer Impotens og Dovenskab og Chronzons natur er Adspredthed og Usammenhæng.

Dernæst fremkommer Ondt på Kærlighedens Vej som, "alt der tenderer til at hindre Foreningen mellem to givne ting.". Således siger Lovens Bog, under billedet af Nuit's Stemme: "tilfredsstil jeres behov for og lyst til kærlighed som I vil, når, hvor og med hvem I vil! Men altid til mig.". For enhver Kærlighedshandling må være "under Vilje", det vil sige, i overensstemmelse med den Sande Vilje, som ikke skal hvile tilfreds med delte eller midlertidige ting, men skal fortsætte fast indtil Enden. Således, endvidere, i Bogen om de Tredve Ætyrer, er de Sorte Brødre, de som lukker sig selv inde, uvillige til at destruere sig selv ved Kærlighed.

For det tredie fremkommer Ondt på Livets Vej under en mere forfinet form, som "alt hvad der ikke er upersonligt og universelt.". Her informerer Lovens Bog, ved Hadits Stemme os: "I sfæren er jeg overalt midtpunktet,". Og igen: "Jeg er Liv, og giveren af Liv",  "'Kom til mig' er et fjollet ord: for det er mig som går.". "For jeg er fuldkommen, værende Ikke;". For dette Liv er i hvert sted og tid på en gang, således at i Det eksisterer disse begrænsninger ikke længere. Og I vil have set dette for jer selv, at i enhver Kærlighedshandling forsvinder tid og rum ved Skabelsen af Livet gennem den kraft, som også personligheden selv gør det: For tredje gang, da, i en endnu finere betydning, "Syndens ord er Begrænsning".

Endelig, på Lysets Vej, er dette samme skriftsted nøglen til begribelsen af Ondt. Men her er Begrænsningen at fejle i at løse den Store Ligning, og, senere, at foretrække et udtryk for eller en fase af Universet for andre.

Imod dette bliver vi advaret i Lovens Bog af Nuits Ord, der siger: "Ingen ... og to. For jeg er delt for kærlighedens skyld, for chancen for forening.", og derfor, "Hvis dette ikke er i orden; hvis I sammenblander rum-mærkerne, og siger: De er mange ... så forvent ... harmfulde domme ...".

Nu derfor, ved Thoths velvilje, er jeg kommet til enden på denne min bog: og bevæbn jer selv i overensstemmelse med de Fire Våben: Staven for Frihed, Koppen for Kærlighed, Sværdet for Liv, Pentaklen for Lys: og med disse gør da alle vidundere ved Høj Magiks Kunst under Loven for den Nye Æon, hvis Ord er THELEMA.