Om Kærlighed (Love)

Det er skrevet at "Kærlighed er loven, kærlighed under vilje.^". Heri er en Arkanum skjult, for i det Græske Sprog er AGAPE, Kærlighed, af samme numeriske værdi som THELEMA, Vilje. Herved forstår vi at den Universelle Vilje er af Kærlighedsnatur.

Nå, Kærlighed er tilpasning i ekstase af To der vil blive Et. Det er således en Universel formel for Høj Magik. For se nu hvordan alle ting der er i sorg forårsaget af adskillelse, nødvendigvis må ville Enhed som deres medicin.

Også her demonstrerer Naturen for den der søger Visdom ved hendes bryst: for ved forening af elementer af modsatrettede polariteter er der en stråleglans af varme, af lys og af elektricitet. Således ser vi også i menneskeheden den spirituelle frugt af poesi og alt geni, der rejser sig fra sæden af hvad, der kun er en dyrisk gestus, i opfattelsen hos de som er skolet i Filosofi. Og det bør fremhæves stærkt, at de mest voldsomme og guddommelige lidenskaber er dem mellem mennesker af fuldstændigt uharmoniske naturer.

Men nu vil jeg gerne have jer til at vide, at i sindet er der ingen sådanne begrænsninger med hensyn til arter, der forhindrer en mand i at blive forelsket i et ubesjælet objekt, eller en idé. Thi for den der på nogen måde er fremskreden på Meditationens Vej, synes det, at alle objekter med undtagelse af det Ene Objekt er smagløse, selv de der tidligere forekom som del af hans tilfældige ønsker til Viljen. Så derfor må alle objekter begribes i Sindet, og hedes i den syvfoldige Kærlighedsovn, indtil de forenes ved eksplosioner af ekstase, og forsvinder, fordi de, som ufuldstændige, bliver ganske ødelagt i skabelsen af Foreningens Fuldkommenhed, som også Elskeren og den Elskedes person sammensmeltes i Kærlighedens Spirituelle guld, som ikke kender nogen person, men omfatter alle.

Dog siden hver stjerne kun er en stjerne, og at foreningen af ligegyldigt hvilke to kun er partiel henrykkelse, således må aspiranten til vor hellige Videnskab og Kunst konstant vokse ved denne metode af idéassimilation, så at han sluttelig, bliver i stand til at opfatte Universet i én tanke, så han kan springe frem på Det med sit Selvs massive vold, og ved at ødelægge begge disse, blive den Enhed hvis navn er Ingen Ting. Søg eder derfor alle konstant, at forene jer selv i henrykkelse med en og alle ting der er, og det med den yderste lidenskab og lyst ved Forening. For at opnå dette tag da især alle sådanne ting der naturligt er frastødende. For det som er behageligt bliver let assimileret, og uden ekstase: det er i omformningen af det rædderlige og afskyelige ind i Den Elskede at Selvet bliver rystet til roden af Kærlighed.

Således ser vi også i menneskelig kærlighed at middelmådigheder blandt mænd passer med nul kvinder: men Historien lærer os at verdens øverste mestre altid udsøger de frygteligste og mest forfærdelige skabninger til deres elskerinder, idet de endda overtræder de begrænsende love om køn og arter i deres nødvendighed for at overskride normalitet. Det er ikke nok i sådanne naturer at ophidse lyst eller lidenskab: forestillingskraften selv må blive opflammet med ethvert middel.

For os altså, frigjort fra al nederdrægtig lov, hvad skal vi gøre for at tilfredsstille vor Vilje til Enhed? Ingen mindre elskerinde end Universet: ingen tranghed mere ulveagtig end det Uendelige Rum: ingen voldtægtens nat som ikke er ligestillet med Evighed!

Betænk at da Kærlighed har magt til at frembringe al Ekstase, således er Kærligheds fravær den værste hunger. Den der er snydt i kærlighed lider virkelig, men den der ikke aktivt har denne lidenskab i sit hjerte for et eller andet objekt er udmattet af hungerens smerte. Og dette stade kaldes mystisk 'Tørhed'. Herimod er der, tror jeg, ingen anden kur end tålmodig udholdenhed i en Livsholdning.

Men denne tørhed har sin dyd, derved at Sjælen renses for de ting der afsvækker Viljen: for når tørken er helt igennem fuldkommen, så er det sikkert at sjælen på ingen måde kan blive tilfreds, udover ved Udførelsen af Det Store Arbejde. Og dette er i stærke sjæle en stimulering af Viljen. Det er Tørstens Ovn som opbrænder al urenhed inden i os.

Men til hver Viljeshandling korresponderer en speciel Tørhed: og som Kærlighed vokse inden i jer, således gør óg lidelsen ved dens fravær. Være dette også en støtte for jer i prøvelsen! Endvidere, jo stærkere afmagtens plage er, des hurtigere og pludseligere er den sædvanligvis slået ned.

Her er Kærlighedens metode i Meditation. Lad først aspiranten øve og dernæst disciplinere sig selv i kunsten at fiksere opmærksomheden på en given ting, uden at tillade den mindste tænkelige forstyrrelse.

Lad ham også udøve den kunst der er Analysen af Ideer, og den at afslå at tillade sindet dets naturlige reaktioner på dem, behagelige eller ubehagelige, og således fiksere sig selv i Enkelhed og Ligegyldighed. Når disse ting er opnået til deres rette tid, lad det da være kendt for dig, at alle idéer vil være blevet ligestillede i din opfattelse, siden hver er enkel og hver er ligegyldig: enhver af dem kan forblive i sindet som den vil uden at oprøres eller strides, eller have tendenser til at skifte over i en anden. Men hver idé vil besidde en speciel kvalitet fælles for alle: denne, at ikke én af nogen af dem er Selvet, for så vidt at den bliver opfattet af Selvet som Noget Modsat.

Når indtrykket af dette er grundigt og dybtgående i sin realisation, så er det øjeblikket for aspiranten at dirigere sin Vilje til Kærlighed herpå, således at hele hans bevidsthed finde fokus på denne Ene Idé. Og i starten kan den være fikseret og død eller let opretholdt. Så kan den måske glide over i tørhed eller i afsky. Så endelig, ved den pure vedbliven i denne Viljeshandling til Kærlighed, vil Kærligheden selv rejse sig, som en fugl, som en flamme, som en sang, og hele sjælen skal vinge en ildfuld sti af musik til Besættelsens Ultimative Himmel.

Nå, i denne metode er der mange veje og stier, nogle enkle og direkte, nogle skjulte og mystiske, på samme måde som det er med menneskelig kærlighed, hvortil intet menneske haver gjort så meget som det første udkast til et Kort: for Kærlighed er uendelighed i variation på selv samme vis som Stjernerne. Af denne grund lader jeg Kærligheden selv være mester i hjertet på hver og en af jer: for han skal belære jer retteligt om I blot tjener ham med flid og hengivenhed selv til lastefuldheden.

Ej heller skal I vredes eller overraskes over de mærkværdige puds han vil spille: for Han er lunefuld fyr og lystig, vis på Afrodite, Vor Frue, Hans søde Moders kneb: og alle hans numre og ondskabsfuldheder er krydderier i en konfekt så snedig at ingen kunst kan matche den.

Fryd jer derfor ved al Hans leg, og tillad ikke på nogen måde jeres egen ilterhed, men glød af stikkene fra hans pisk, og gør Latteren til et sakramente der bistår Kærlighed, på samme vis som der i Vinen fra Rhinen har sprudlen og bid, som var de lægpræster for dens Beruselses Ypperstepræst.

Det er også passende at jeg skriver til jer om vigtigheden af Renhed i Kærlighed. Nå, denne sag omhandle på ingen vis formålet eller metoden ved denne udøvelse: det eneste essentielle er at intet fremmedelement bør trænge sig ind. Og dette er af den allerstørste vigtighed for aspiranten i dette primære og verdslige aspekt af hans arbejde i hvilket han etablerer sig selv i metoden via sine naturlige tilbøjeligheder.

For vid, at alle ting er masker eller symboler for den Ene Sandhed, og naturen tjener immer til at udpege den højere fuldkommenhed under den lavere fuldkommenheds slør. Således skal al den menneskelige Kærlighedens Kunst og Kraft tjene dig som en glyf: for det er skrevet at Det som er foroven er lig det som er forneden.

Derfor er der også passende for jer at tage jer i agt for ikke at fejle i denne renhedens affære. For selv om hver akt skal være fuldstændig på sit eget plan, og ingen indflydelse fra noget andet plan skal bringes ind til at indblandes eller opblandes, for sådan er alt sammen urenhed, så bør dog hver akt i sig selv være så komplet og fuldstændig at den er et spejl af fuldkommenheden på ethvert andet plan, og derved bliver del af det rene Lys fra det højeste. Endvidere, siden alle handlinger skal være handlinger fra Vilje i Frihed på et hvert plan, er alle planer i virkeligheden kun et: og således skal det laveste udtryk for enhver funktion af den Vilje på samme tid være et udtryk for den højeste Vilje, eller eneste sande Vilje, som den der allerede er inddraget ved at acceptere Loven.

Være det også vel forstået af jer, at det ikke er nødvendigt eller rigtigt at udelukke naturlig aktivitet af nogen art, som visse falske folk, åndens eunukker, på det fæleste belærer om til ødelæggelse for mange. Fordi enhver ting overhovedet indeholde sin egen fuldkommenhed passende til den, og at ringeagte fuld operation og funktion af en hvilken som helst del bringer forvrængning og degeneration til helheden. Handl derfor på alle måder, men transformer effekten af alle disse måder ind på Viljens Ene Vej. Og dette er muligt, fordi alle veje i faktisk Sandhed er En Vej, idet Universet selv er Et og kun Et, og dets fremtrædelse som Mangfoldighed den vigtigste illusion, som det er Kærlighedens faktiske mål at forjage.

For ved opnåelse af Kærlighed er der to principper, det at mestre og det at lyde. Men disses natur er svær at forklare, for de er spidsfindige, og læres bedst af Kærligheden Selv i løbet af Operationerne. Men det skal siges generelt at valget af den ene formular eller den anden er automatisk, idet det bliver udarbejdet af den inderste Vilje som er i live inden i jer. Søg derfor ikke bevidst at træffe denne beslutning, for her er det ikke sandsynligt at sandt instinkt fejler.

Men nu slutter jeg uden flere ord: for i vore Hellige Bøger er der skrevet mange detaljer om den faktiske udøvelse af Kærlighed. Og af dem er de bedste og sandeste de som er skrevet mest underfundigt i symbol og billede, især i Tragedie og Komedie, for disse tings hele natur er af denne art, idet Livet selv blot er frugten af Kærlighedens blomst.

Det er derfor om Liv, at jeg nu nødvendigvis må skrive til jer, idet jeg ser, at ved hver handling af Vilje i Kærlighed skaber I det, en essens mere mystisk og frydefuld end I tænker, for dette som mennesker kalder Liv er blot en skygge af det sande Liv, jeres fødselsret, og gaven fra Thelemas Lov.