Om Frihed (Liberty)

Det er om Frihed at jeg først ville skrive til jer, for med mindre eder er frie til at handle, kan eder ej handle. Dog må alle Lovens fire gaver i nogen grad blive øvet, idet det indses at disse fire er ét. Men for Aspiranten som kommer til Mesteren, er det første behov frihed.

Det store åg over alle åg er uvidenhed. Hvordan skal et menneske kunne være frit til at handle, hvis det ikke kender sit eget formål? Du må derfor først af alt opdage hvilken stjerne af alle stjernerne du er, dit forhold til de andre stjerner omkring dig, og dit forhold til, og din identitet med det Hele.

I vore Hellige Bøger er der givet adskillige måder at gøre denne opdagelse på, og hver må gøre den for sig selv, og opnå absolut overbevisning ved direkte erfaring, ikke blot spekulation over og kalkulation af hvad der er sandsynligt. Og til enhver vil komme viden om den endelige vilje, hvorved én er poet, én profet, én arbejder med stål, en anden med jade. Men endvidere, til hver være Viden om hans uendelige Vilje, hans skæbne at udføre det Store Arbejde, realisationen af hans Sande Selv. Lad mig derfor tale klart om denne Vilje til alle, siden den tilhører alle.

Forstå nu, at I, jer selv, er der en hvis utilfredshed. Analyser dens natur godt: der er tilslut i hvert tilfælde en konklusion. Dårligdommen springer fra troen på to ting, Selvet og Ikke-Selvet, og konflikten imellem dem. Dette er også en begrænsning af Viljen. Han som er syg er i konflikt med sin egen krop: han som er fattig er i strid med samfundet: og således med resten. Ultimativt er problemet, derfor, hvordan man skal ødelægge denne opfattelse af dualitet, for at opnå opfattelsen af enhed.

Nå, lad os nu forudsætte at du er kommet til Mesteren, og at Han har erklæret dig denne opnåelsens Vej. Hvad hindrer dig? Ak! der er stadig megen Frihed fjernt væk.

Forstå dette klart: at hvis du er sikker på din Vilje, og sikker på dine midler, så er enhver tanke eller handling, som er i modsætning til disse midler også i modsætning til den Vilje.

Hvis Mesteren derfor skulle pålægge dig et Løfte om Hellig Lydhørhed, så er indordning ikke lig med opgivelse af Viljen men er en opfyldelse heraf.

For se, hvad hindrer dig? Det er enten udefra eller indefra, eller begge. Det kan være let for den søgende med det stærke sind at sætte sin hæl på den offentlige mening, eller at rive de objekter som han elsker fra sit hjerte på en måde: men der vil altid forblive mange uharmoniske følelser i ham selv såvel som vanens bånd, og også disse må han overvinde.

I vor helligste Bog er det skrevet: "du har ingen anden ret end at gøre din vilje. Gør den og ingen anden skal sige nej.". Skriv også dette i dit hjerte og i din hjerne: for dette er nøglen til hele sagen.

Her være Naturen selv din prædikant: for i ethvert fænomen af styrke og bevægelse erklære hun denne sandhed højligent. Hør den selv samme prædiken endog i så små ting som at hamre et søm i en planke. Dit søm må være hårdt, glat, spidst, eller det vil ikke bevæge sig hurtigt i den ønskede retning. Forestil dig så et søm af fyrsvamp med tyve spidser - det er i sandhed ej længere et søm. Dog er næsten hele menneskeheden lige sådan. De ønsker sig et dusin forskellige karrierer; og styrken som kunne have været tilstrækkelig til at opnå eminens i en bliver spildt på de andre: de er nuller.

Lad mig nu her gøre en åben tilståelse og sige så: selv om jeg næsten fra barndommen svor mig til det Store Arbejde, selv om de mest magtfulde kræfter i hele Universet kom til min hjælp for at holde mig til det, selv om vanen nu tvinger mig ind i den rigtige retning, har jeg dog ikke opfyldt min Vilje: jeg vender mig dagligt fra det fastlagte formål. Jeg vakler. Jeg væver. Jeg vankler.

Lad dette derfor være til stor støtte for jer alle, at hvis jeg er så ufuldstændig - og for skams skyld har jeg ikke overdrevet denne ufuldstændighed - hvis jeg, den udvalgte, stadig fejler, hvor let da for jer selv at overgå mig! Eller, skulle I kun være mig lig, selv da, hvor stor opnåelse ville være jeres!

Vær derfor ved godt mod, siden såvel min fiasko som min succes er argumenter til opmuntring for jer selv.

Undersøg jer selv på snedig vis, beder jeg jer, idet I analyserer jeres inderste tanker. Og først skal I tilsidesætte alle de store og tydelige hindringer for jeres Vilje; lediggang, tåbelige venskaber, spildte beskæftigelser eller nydelser, jeg vil ikke opremse sammensværgelserne mod jeres Stades velfærd.

Dernæst, find et minimum af daglig tid, som sandt at sige er nødvendig for jeres naturlige liv. Resten skal I hellige de Sande Midler for jeres Opnåelse. Og selv disse nødvendige timer skal I hellige det Store Arbejde, idet I altid bevidst, mens I udfører disse opgaver, siger at I kun udfører dem for at bevare jeres krop og jeres sind ved helse til den rette anvendelse for det ophøjede og eneste Mål.

Det skal ikke vare længe før I kommer til at forstå at et sådant liv er den sande Frihed. I vil føle afvigelser fra jeres Vilje som værende hvad de er. De vil ikke længere forekomme behagelige eller tiltrækkende, men som åg, som skampletter. Og når I er kommet til dette punkt, så vid at I har passeret Midter Porten til denne Sti. For I vil have forenet jeres Vilje.

Ligesom en mand der sad i et teater hvor stykket kedede ham, ville velkomme enhver adspredelse og finde morskab ved enhver tilskikkelse: men hvis han var indstillet på stykket, ville enhver sådan hændelse ærgrer ham. Hans attitude til disse er således en indikation på hans attitude til stykket selv.

Først er opmærksomhedens vane svær at opnå. Hold ud og du vil få periodiske kramper af modvilje. Fornuften selv vil angribe dig, og sige: hvordan kan et så strikst slaveri være Frihedens Sti?

Hold ud. Du har aldrig endnu kendt Frihed. Når fristelserne er overvundet, Fornuftens stemme bragt til tavshed, så vil din sjæl springe fremad uhindret på sin valgte kurs, og for første gang vil du opleve den ekstreme nydelse at være Mester af Dig selv, og derfor af Universet.

Når dette er fuldstændigt realiseret, når du sidder sikkert i sadlen, så kan du også nyde alle de adspredelser som først behagede dig og siden gjorde dig vred. Nu vil de ikke mere gøre nogle af delene: for de er dine slaver og dit legetøj.

Indtil du er nået til dette punkt, er du ikke fuldstændig fri. Du må udrydde begær, og udrydde frygt. Formålet med det hele er kraften til at leve i overensstemmelse med din egen natur, uden fare for at den ene del kan udvikle sig på bekostning af det hele, eller bekymring over om denne fare skulle opstå.

Stymperen drikker og er fuld; kujonen drikker ikke og ryster: den vise mand, modig og fri, drikker og giver hyldest til den Højeste Gud.

Dette er altså Frihedens Lov: du besidder al Frihed i dig selv, men du må afstive Ret med Magt: du må vinde Frihed for dig selv i mangen en krig. Ve over de børn som slumrer i den Frihed som deres forfædre vandt for dem!

"Der er ingen lov hinsides gør hvad du vil" men det er kun de stærkeste i racen der har styrken og modet til at lyde den.

O menneske! se dig selv! Med hvilken omhu blev du ikke Skabt! Hvilke tidsaldre er der ikke gået for at skabe dig! Planetens historie er vævet tæt ind i selve din hjernes substans! Var alt dette for ingenting? Er der intet formål i dig? Blev du skabt således at du skulle spise og avle og dø? Tænk ikke så! Du indeholder så mange elementer, du ere frugten af så mange æoners arbejde, du ere skabt så som du ere, og ikke anderledes, for et kolossalt Endemål.

Opflam derfor dig selv til at søge det og at gøre det. Intet andet kan tilfredsstille dig end opfyldelsen af den transcendentale Vilje der er skjult inden i dig. Derfor, nu, op, til våben! Vind din egen Frihed for dig selv! Slå hårdt!