Liber Trigrammaton

.

.

.

Her er Intet under sine tre former. Det er endnu ikke, dog informerer det alle ting.

.

.

-

Nu kommer den Enkles pragt, som en ufuldkommenhed og en plet.

.  

.

- -

Ved den Svage blev Moderen bragt i ligevægt.

.

-

.

Endvidere blev renheden delt af Styrke, Verdensskaberens kraft.

.

- -

.

Og Korset blev formuleret i Universet, der endnu ikke var.

-

.

.

Men nu blev Ufuldkommenheden manifest, tog førerskab over fuldkommenhedens falmen.

- -

.

.

Endvidere rejste Kvinden sig, og hyllede den Øvre Himmel med sin stjernekrop.

.

-

-

Nå, så rejste en kæmpe sig, med frygtelig styrke; og hævdede Ånden i en hemmelig rite.

.

-

- -

Og Tempelmesteren, som balancerer alle ting, rejste sig; hans vækst var over Himlen og under Jorden og Helvede.

.

- -

-

Imod ham Venstre-hånds-vejens Brødre, som forvirrede symbolerne. De skjulte deres gru (med dette symbol) for sandelig var de

- -

-

.

.

- -

- -

Mesteren flammede frem som en stjerne og satte en Vandvagt i hver Afgrund.

-

.

-

Endvidere skjulte visse hemmelige Renhedens Lys i sig selv, og beskyttede det fra Forfølgelserne.

-

.

- -

Ligeså gjorde også visse sønner og døtre af Hermes og af Afrodite, mere åbenlyst.

- -

.

-

Men Fjenden forvirrede dem. De lod som om de skjulte det Lys, så at de kunne forråde det, og besudle det.

- -

.

- -

Dog visse hellige nonner skjulte hemmeligheden i sange for lyren.

-

-

.

Nu fordærvede Tidens Gru alle ting, skjulte Renheden med en hæslig tingest, en unævnelig ting.

-

- -

.

Ja, og der rejste sig nogle sensualister på himmelhvælvet, som en fæl stormplet på himlen.

- -

-

.

Og de Sorte Brødre rejste deres hoveder, ja, de afslørede sig selv uden skam eller frygt.

- -

- -

.

Endvidere opstod der en smudsighedens og svaghedens sjæl, og den fordærvede hele herredømmet af Tao.

-

-

-

Først da blev himlen grundlagt for at have magten; for kun i det laveste fordærv er formen manifest.

-

-

- -

Endvidere manifesterede Himlen sig i voldsomt lys,

-

- -

-

Og i blødt lys.

- -

-

-

Så blev vandene samlet sammen fra himlen,

  -

  - -

  - -

Og en jordskorpe skjulte flammekernen.

 - -

  -

  - -

Rundt om globen samledes den vide luft,

  - -

  - -

  -

Og mennesker begyndte at tænde ild på jord.

  - -

  - -

  - -

Derfor var enden på det sorg; dog, i den sorg en seksfoldig pragtstjerne hvorved de måtte søge at vende tilbage til den pletløse Afgrund; ja, til den Pletløse Afgrund.

[TOP]