Forord til Ritualrullerne

Mennekers hverdag, i de år S.M.S.-rullerne manifesteredes, prægedes i stadig stigende grad af ritualer. Almindelige mennesker uden interesse i rituel magi indordenede sig stadig mere villigt og medvirkende i en lang række situationer, der bedst kunne betegnes om "rituelle" - om det nu drejede sig om børnenes "fredagsslik", familiens "lørdagskylling", de sportsglades store begivenheder, Dronningens Nytårstale, den punktmæssige afvikling af nyhederne i medierne - eller også mange andre ofte gentagne ensartede og derfor trygt oplevede begivenhedsforløb.

Så selv om almen selvindbildning i de år påstod, at mennsker havde lagt disse rituelle handlinger bag sig i "den moderne tid" med tanker på så for eksempel "morgensangen i skolerne", "bønnen ved spisebordet", "søndagsturen til kirken" o.s.v. så indførte, udførte og opførte ganske almindelige mennesker i stadig stigende grad rituelle handlinger, som familie og venner og ligesindede deltog i med skønhed og glæde.

Fra den juridiske afskaffels af "magiske forbrydelser" (Crimen Magica) i slutningen af 1700-tallet e.v., over oprettelsen af de politiske partier og parlamentarismen i 1800-tallet e.v., til accepten og legaliseringen af homoseksulitet i 1900-tallet e.v. kan spores en rød tråd: En frihedens tråd, en respekt for privatlivets fred herunder respekten for udøvere af ceremonielle, rituelle magiske handlinger.Så S.M.S.erne gjorde og gør intet galt, men havde et solidt bagland hos lærde og kyndige, mennesker med højere udannelser og indsigter, som fulgte reglerne til punt og prikke, og fik store resultater for deres personlige og fælles projekter i den anledning.

I de påfølgende "Læringsruller" under S.M.S. gennemgåes et udvalg af traditionens - den magiske traditions - strikse ritualer: Messer og Besværgelser for grupper og enkeltpersoner, riter der gerne kan tjene som inspiration og forståelsesgrundlag for den S.M.S.-ivrige læser, som vil bringe sin indsigt i pagt med, hvad magien nu og før kan bringe. Især i årene efter den harmoniske konvegens i 1987 e.v. begyndte mennesker - fra oprindelige folkeslags traditioner ikke blot her i Norden men i hele Europa og også i de andre kontinenter verden over - at forsamles i cirkler og at foretage ritualle handlinger. Og ikke blot oprindelige folkeslag men også mennesker med esoteriske, "new-age"-tilhørsforhold og diverse religiøse grupperinger. Man holdt sig gerne til blot at danne en cirkel måske om et alter i centrum og en række af de punkter der kan ses omstående af riternes indholdsfortegnelse blev fremført ofte i versioner med taleture til de deltagende, fællessang, drikoffer, velsignelse af genstande og beåndet tale fra ceremoniernes arrangører, efter højtidlighederne festede man gerne derefter på de måder, mennesker nu festede i de år.

Men skal den S.M.S.-inspirerede læser dybere ind, så kan sådanne løst strukturerede ceremonier kun ses som begynderstof, med en noget nær forudsætningsløs almen deltagelse, og ikke som strikte ritualer for viderekommende, der både kræver indsigt, kunnen, præcision i alle de færdigheder kunst og videnskab bibringer - og dette i en højere enhed som vokser frem med ritualet gang. Og især for den der ønsker at kunne udføre de mere krævende poster i de strikte ritualer, kan det kun varmt anbefales at gennemlæse Skolingsrullerne med pli.

De her anførte ritualer hører alle til i kategorien: "strikte ritualer" "den strikte oberservans" - det vil her skrive: De anviser punkt for punkt nøjagtigt hvad der skal gøres og siges, hvordan og hvornår og så videre fra starten til slutten - Denne type riter havde de kirkelige samfund monopoliseret, helt op til de loger der sprang fra salige Christian Rosenkors i middelalderen e.v., hvor mennesker så småt igen turde samles om at opføre dem i andre former end de, som den kirkelige liturgi foreskrev og afstedkom.

Den kongelige kunst: Magien. "KongeKunsten" kaldes ikke kun sådan, fordi konger og fyrster ofte førhen kunne financiere den, men mest fordi alle de fra de verdslige kunstarter velkendte kunstformer indgår ikke som spektakler til observation for et underholdt publikum, men som signaler afgivet mellem mennesker og det højere; om energierne nu opleves som springende fra naturen, menneskets højere selv eller det guddommelige eller igen som en valknude bundet af alle tre.

Disse riter under S.M.S. kan kun anvendes i den foreliggende form i de nordiske lande, men for hovedskribenterne bag dem udgjorde det en pointe; at hver kultur på jord, hvert folk med et sprog og en forhistorie vil kunne indskrive deres sprog, kultur og historie, under de overordnede punkter der fremgår af riternes disponering; og vil altså kunne erstatte de anførte replikker og citater fra oldnordisk tradition med de for dem vedkommende sagn og sange om menneskers veje og viljer (ASA- VANAV- og Indvielsesriterne) og om dag under Solen (SUNNA-riten) samt nat under Månen (MANI-riten).

Det blev endvidere afsluttende en vigtig pointe for Generalsekretæren, at netop de to sidste riter - dedikeret Sol og Måne - måske blev skrevet her indenfor højmagikken for sidste gang, efter at have domineret traditionerne i umindelige tider: Da menneskehedens urgamle fascination af solen og månen, jo som sådan forandredes teoretisk allerede med fikseringen på galaxens centrum og endvidere står klar til også en praktisk forandring i de kommende århundreders kolonialisering af verdensrummet, hvor sol og måne ikke længere vil fungere som de dag og nat-sættende grundfaktorer for livets levelse. - Men den tid den glæde - og igen: Der vil disse riters måske nok strikse og traditionsbundne disponeringer faktisk kunne levere rammer og fortidsstof til dén tids nyformulering af Kongekunsten.