Kapitel 4.2Z

Indvielsesriten i Societas Montis Solis (S.M.S.)

- Præliminær:

Kapitel 4.2a
Kapitel 4.2Z0  Forberedelse  
Kapitel 4.2Z1  Påkaldelse (Skabelse)
Kapitel 4.2Z2  Anråbelse (Det Skabte)
Kapitel 4.2Z3  Maninger
Kapitel 4.2Z3a  Opmaning
Kapitel 4.2Z3b  Fremmaning
Kapitel 4.2Z3c  Formaning
Kapitel 4.2Z4  Formæling
Kapitel 4.2Z5  Fortsættelse
Kapitel 4.2Z6  Fuldendelse
Kapitel 4.2Zz  Noter og Kommentarer til Riten

Hariuha Odin-Brakteaten

Kapitel 4.2Z0

Forberedelse

S.M.S. opbygger en passende Cirkel til IndvielsesRiten (jævnfør Præliminær). De to kandidater, Sunni og Mani, ledes ind ad Porten i Østen af OdinGoden i en roligt vandrende HøjreSpiral. OdinGoden forordner dem omkring centrum som anvist, mens GangleriGoden lukker Porten i Østen og går et kvart spin højre om langs cirklens periferi til syden hvorfra han af radius indtager sin plads ved centrum. Børnene som skal betragte Riten samles omkring cirklen fra nord-øst over mod østen.

Kapitel 4.2Z1

Påkaldelse (Skabelse)

De 4 i cirklen: Odin og Gangleri, samt Mani og Sunna. I midten et fyrfad med forberedt bål.  Goderne står omkring centrum, ryggen mod kvarteret: Odin mod nord, Gangleri mod syd, Mani eller Thor mod vest og Sunna eller Alvis mod øst. De fremfører Påkaldelsen samstemmigt:

  Vølvens Spådom Thøger Larsen bind i. p. 17f vers 1-8

Hører mig, alle hellige Slægter,
øvre og nedre, Ætter af Hejmdal,
du jo, Valfader, vil, jeg skal skildre
Folke-Fortid, hvad jeg først har set.

Oldtids unge Avl af Jætter
saa jeg, fordum de fostret har mig.
Ni jeg mindes verdener, ni i Træet,
Al-Træet ungt og under Jorden.

Goderne vender nu ryggen til hinanden og centrum, de skuer mod deres relevante verdenshjørne og fortsætter:

Old var aarle, medens Ymir bygged,
ej var sand, ej sø, ej svale bølger,
ej var jorden, ej var himlen,
Gabet Ginnungi, men Græs ikke.

Førend Bors Sønner (Brandene) hæved,
da de Midgård mægtig skabte,
Sol sken sønden paa Salens Stene,
saa af Grund groed grønne Urter.

De går nu hver sin vej, ud til deres første kvarter, i løbet af det første vers i denne afdeling (vers 5) vender de venstre om, men bliver stående:

Sol fra Syd - ved Siden Maane -
Haanden, den højre, paa Himlen lagde.
Sol vidste ikke, hvor sin Sal hun havde,
Maane vidste ikke,
hvor sin Magt han havde,
Stjerner vidste ikke,
hvilket Sted de havde.

Da gik de højeste til Domstole,
hver hellige Gud, og paa det grunded:
Nat og Næde Navn blev givet,
Navn fik Morgen og Midjedag,
Unden og Aften, Aar at tælle.

Goderne går nu halvvejs ad periferien til næste kvarter, mod solen og uret:

Aser mødtes på Idasletten,
Helligdom og Hov højtømrede,
Esser grunded, Gods smeddede,
Tænger skabte og tungt Værktøj.

Tavl de glade i Tunet leged,
Guld i Eje de aldrig savned;
til tre kom, Tursemøer,
jættestore fra Jåtunheimen.

Kapitel 4.2Z2

Anråbelse (Det Skabte)

De går nu videre til hver sit kvarter: Odin i vest: Gangleri i øst: Mani i syd: Sunna i nord.  Fra Lykkehjulet i punkt 1 til den fulde kvarte cirkelvending står kosmos skabt (S.K.S.) og Fortidens Vunder Fanget (F.V.F.) nu beskrives det. Thor (MåneMand) og Alvis (SolKvinde) anråber som anvist.

Thøger Larsen bind i p. 82ff. vers 8 - 17

Thor:

Møens Elskov skal ikke dig nægtes,
vise Gæst, kan du give
Svar paa alt, hvad jeg spørger dig om
ude fra hver en Verden.

Alvis:

Prøv kun, Vingtor, er du videlysten,
hvad Dværgen duer til.
De ni Verdner har jeg vandret gennem
og ved om hvadsomhelst.

Thor:

Sig mig Alvis, thi alt om Skæbnen
venter jeg, Dværg, du ved,
hvad Jorden, Slægternes Saaler træder,
hedder i hver en Verden.

Alvis:

Hos Mennesker Jord, hos Aser Flade,
hos Vaner kaldes den Veje,
hos Jætter Grøn, hos Alfer Groende,
Strand hos de største Magter.

Thor:

Sig mig , Alvis, thi alt om Skæbnen
venter jeg, Dværg, du ved,
hvad Himlen, (Folk over Hoved finder),
hedder i hver en Verden.

Alvis:

Himmel hos Mennesker,
Hvælving hos Guder
hos Vaner Vindvæver,
Ophjem hos jætter, hos Alfer Favrtag,
Drypsal er Navnet hos Dværge.

Thor:

Sig mig, Alvis, thi alt om Skæbnen
venter jeg, Dværg, du ved,
hvad Maanen, som af Mennesker ses,
hedder i hver en verden.

Alvis:

Maane hos Mennesker, Mylin hos Guder,
hvirvlende Hjul i Hel,
Skynd hos Jætter
og Skin hos Dværge,
Aartæller hos Alfer.

Thor:

Sig mig, Alvis, thi alt om Skæbnen
venter jeg, Dværg, du ved,
hvad Solen, Slægternes Sønner ser,
hedder i hver en Verden.

Alvis:

Sol hos Mennesker, Sunna hos Guder,
hos Dværgene Dvalins Fælle,
Oldglød hos Jætter, hos Alfer Favrhjul,
Alskær hos Asernes Sønner.

Mani eller Thor og Sunna eller Alvis går mod centrum, mødes på midten og klapper hænder, tænder bål sammen, Sunna eller Alvis går til syd.  Thor bliver nu Måne (Mand); Alvis Sol (Kvinde) Mani og Sunna. - Ritualet nulstilles, kosmos står skabt, som bevidst observeret men ubehersket fænomen.

Kapitel 4.2Z3

Maninger

Odin i øst vandrer mod centrum, Gangleri i vest går et kvart spin venstre om til syd, samtidigt starter SolKvinden, Sunna, en langsom spiralgang med uret først væk fra, siden igen ind mod centrum. Mani starter fra centrum mod uret for at slutte sin spiral i syd. De udfører Måne- og Solbevægelserne under deres spiralgang:

Han løfter først højre arm og hånd i en bue over sit hoved, (: armen danner nymåne), så løfter han venstre arm og hånd dertil (: fuldmåne), så sænker han højre arm og hånd (: næmåne), sidst da sænkes venstre arm og hånd ( :4. kvarter).

Hun beskriver en solbane med højre hånd foran sig og i en højrecirkel, hendes MålsMumleri kan starte og stoppe eftersom hun passerer de 4 solstationer på cirklen. Hver gang de har udført en bevægelse kan de dreje højre om sig selv, de mumler uophøreligt deres Mål:

Sunna, Sunna, Sunna .....

Mani, Mani, Mani .....  

Kapitel 4.2Z3a

Opmaningen

Odin hilser først i syd og rundt mod uret, gennem de 8 kompaspunkter, med de 8 indledende rune‑vers af Odins Runesang, Gangleri går venstre om rundt på ydercirklens perifer og stiller sig med ansigtet opmærksomt vendt mod Odin på det pågældende punkt, først efter at hilsen udveksles med tegn forelæser OdinGoden runeverset.

Finnur Magnusen bind 3 p. 104ff, Höjsangen vers 141 - 148)

Mod syd:

Veed jeg at jeg hang
På vindigt Træ
Hele ni Nætter
Saaret med Spyd
Og givet Odin
Selv mig selv,
Paa det Træ
Som ingen veed
Af hvilken Rod det oprinder.

Mod syd-øst:

Ej rakte de mig
Bröd eller Bæger;
nysgjerrig saa jeg ned,
Tog Runer op,
Tog dem grædende,
Faldt igjen derfra.

Mod øst:

Ni höje sange jeg lærte
af Bölthorns, Bestlas Faders
herlige Sön;
Og nöd en Drik
Af dyrebar Mjöd
Öst af Odreirer.

Mod nord-øst:

Da begynte jeg at blomstre
Og blive viis,
Voxe og vel trives;
Et Ord af andet
Avled mig Ord
Et Værk mig af andet
Avlede Værk.

Mod nord:

Runer skal du finde
Og forklarede Stave,
Ret store Stave,
Ret stærke Stave;
Dem malte den store Taler,
Dem gjorde höje Guder,
Dem risted Guders Hövding.

Mod nord-vest:

Odin stiftede dem blant Aser,
Men blandt Alfe Dain,
Dvalin for Dverge,
Alsvid blandt Jætter,
Selv risted jeg somme.

Mod vest:

Veed du hvordan de ristes skal,
Hvordan de raades skal,
Hvordan de pröves skal?
Ved du hvordan man bede skal,
Hvordan man ofre skal,
Hvordan man sende skal,
Hvordan man tære skal?

Mod syd-vest:

Bedre er ubedet
­ End for meget offret;
Stedse Gave til Gjengjeld bör svare.
Bedre er ikke sendt
End for meget spildt.
Saa Thunder selv risted
För Folk bleve til;
Der stod han op
Hvor han atter kom (tilbage).  

Kapitel 4.2Z3b

Fremmaning

Odin og Gangleri ser igen på hinanden mens Odin drejer tilbage, så han igen ser mod syd hvor Gangleri gik hen. De udveksler hilsen igen, før og efter hver af de 16 stationer, ved at løfte stavene på tværs op over hovedet og nikke til hinanden, så vender Gangleri sig med blikretning ud af Cirklen. Først påkaldes Asynjen, siden tegnes, fremmanes & fremvisualiseres (F.&.F.) den pågældende rune. Gangleri kan også indtage den pågældende runes runestilling efter optegningen og mens Odin i centrum maner verset, Gangleri vender sig, de udveksler hilsen, Gangleri går videre indtil Cirklen står fuldført og vandringen når tilbage til syden hvor Mani fanges:

Resten af Odins Runesang: HavaMaal  5. del vers 149 -167
Finn Magnusen bind iii p. 140ff,
Runer efter S.M.S. 16-futhorken,
Asynjerne efter Snorres Skjaldeskabslære,
(især) kap. XXXIV, Thøger Larsens Yngre Edda p. 65.

Gangleri:

Freya Fruefin! - Lystveninde!
FE  - F   :Kvæg  Rigdom

Odin:

De Sange jeg kan
som Fyrstens Hustru ej kan,
Ej nogen Mands Slægtning;
Hjelp heder en,
Den dig hjelpe skal
Mod Kummer og Sorger
Og Syger alle.

Gangleri går til syd-syd-vest:

Gangler:

Var af VarMål VidneVoger
URR  - U    :UrOkse

Odin:

Det kan jeg for det andet,
Hvad Mennesker behöve,
De som ville Læger leve.

Gangleri går til syd-vest:

Gangleri:

Vår (H)/(Ø)-reVise AltVed
THURS  - Th     :Kæmpe  Jætte

Odin:

Det kan jeg for det tredie,
Om jeg stærkt behöver
Mine Fiender at standse;
Mine Modstanderes
Egge jeg döver,
Ej hjelpe dem vaaben, ej Krigslist.

Gangleri går til vest-syd-vest:

Gangleri:

Bil af OverFlod
OSS  - A/O   :Aodin  Asa.

Odin:

Det kan jeg for det fjerde,
Om folk bespænde
Mine Lemmer med lænker;
Saa jeg galer
At gaa jeg kan;
Fjædre mig af Foden springe
Og af Hænderne Baand.

Gangleri går til vest:

Gangleri:

Syn for SagnSketSet
REID  - R  :Ridt  Rejse

Odin:

Det kan jeg for det femte,
Om jeg seer den farlig skudte
Pil blandt Folket fare;
Ej den flyver saa stærkt
At jeg jo standse den kan,
Faaer jeg den först i Sigte.

Gangleri går til vest-nord-vest:

Gangleri:

Hlin af VærneMin
KEN  - K   :Byld  Ild.

Odin:

Det kan jeg for det sjette,
Om Saar mig blir tilföjet
Af raat Træes Rödder;
Da den Mand
Som mig vil skade
Tæres af det Onde selv.

Gangleri går til nord-vest:

Gangleri:

Snotra StilVisSkønne FrueFin
HAGAL  - H  :Hagl.

Odin:

Det kan jeg for det syvende,
At seer jeg Hallen staa
Over Folk i lysen Lue,
Ej brænder den saa bredt
At jeg ej bjerge den kan -
En saadan Sang jeg forstaaer.

Gangleri går til nord-nord-vest:

Gangleri:  

Gna på HestVerferHov
NØD  - N   :Nød - Elendighed

Odin:

Det kan jeg for det ottende,
Som for alle er
Nyttigt at vide;
Hvor Had groer
Blandt Heltes Sönner
Det kan jeg snart udrydde.

Gangleri går til nord:

Gangleri:

Frigga AlFaderFrueAs
ISS  - I    :Is - Jern

Odin:

Det kan jeg for det niende,
Hvis i Nöd jeg stedes
At hjelpe mit Fartöj paa Flod;
Vinden jeg
Paa Vandet stiller
Og dysser Söen i Sövn.

Gangleri går til nord-nord-øst:

Gangleri:

Saga skøn af SynkeBæk
ASS  - A   :Aserne  År

Odin:

Det kan jeg for det tiende,
Om Troldfolk jeg seer
I Luften Lege;
Det jeg volder
At de vilde fare
Fra egen Ham,
Fra egne Tanker.

Gangleri går til nord-øst:

Gangleri:

Sol af SolVogn
SOL  - S   :Sol

Odin:

Det kan jeg for det ellevte,
Hvis til Slag jeg skal
Lede gamle Venner;
Under Skjolde jeg galer,
At de med Vælde fare
Karske til Striden,
Karske fra Striden,
Uskadte fra hver en Fare.

Gangleri går til øst-nord-øst:

Gangleri:

Ejr af LægeDomsLejr
TYR  - T   :Krig(sTyr) - Ære

Odin:

Det kan jeg for det tolvte,
Hvis paa Træ jeg seer
Hængt Dödning svæve;
Saa jeg rister
Og i Runer maler,
At den Mand gaaer
Og med mig taler.

Gangleri går til øst:

Gangleri:

Gefjun af MøDom
BIRK  - B   :Birk  Gro  ForÅr

Odin:

Det kan jeg for det trettende,
hvis en Yngling jeg skal
Med Vand besprænge,
Ej skal han falde
Skjönt han i Fægtning stedes;
Ej segner den Mand for Sværd.

Gangleri går til øst-syd-øst:

Gangleri:

Fulla FriggaTro
LAGU  - L    :Vand

Odin:

Det kan jeg for det fjortende,
Skal jeg i Folkesamqvem
Guder opregne,
Aser og Alfer
Jeg alle vel kan skjelne,
Det faa Udannede kunde.

Gangleri går til syd-øst:

Gangleri:

Sjåfn Sjafni Sjofle Sild
MAN  - M   : Menneske, Liv

Odin:

Det kan jeg for det femtende,
Hvad Dvergen Thiodreyrer sang
For Dellings Dörre.
Styrke sang han Aser,
Fremgang Alfer,
Visdom Præsternes Gud.

Gangleri går til syd-syd-øst:

Gangleri:

Lofn af Løfter og Loven:
I Kærlighed Leve hele livet!
YR  - R/Y   :Elg  Tax  Død.

Odin:

Det kan jeg for det sextende,
Hvis jeg vil den snilde Piges
Hele Sind og Yndest eje,
Hvidarmede Möes
Hu jeg (til mig) vender,
Og hver hendes Tanke forvandler.

Gangleri går tilbage til syd

Kapitel 4.2Z3c

Formaningen

Nu kan cirklen ses som komplet og Sunna og Mani standser deres manen og spiralgang. Hun når ind til Centrum og OdinGoden, mens Han når ud til Syden og GangleriGoden. Når de når deres plads begynder punktet og alle 4 deltager i maningen af versene. -

I disse tre sidste vers vender Gangleri mod Odin (1), tager MåneMand ved hånden (2) og går mod centrum, hvor Odin befinder sig og SunnaSol venter (3).

Det kan jeg for det syttende,
At seent mig vil skye
Den unge skjönne Möe, -
Længe vist du
Lodfafner!
har
Savnet disse Sange
De være dig gode, hvis du naaer dem,
Nyttige hvis du lærer dem,
Gavnlige hvis du modtager dem.

Det kan jeg for det attende,
Hvad jeg aldrig lærer
Mö eller Mands Kone
(Alt er bedre
Hvad man ene veed,
Det fölger Sangens Slutning)
Uden hende ene
Som med Arm mig favner
Eller min Söster er. -

Nu er den Höjes Sang sjungen
I den Höjes Hall;
Meget nyttig Menneskers Sönner.
Unyttig for Jætters Sönner. -
Hil den som qvad,
Hil den som kan,
Hil den som lærte
Hil den som hörte!

Kapitel 4.2Z4

Formæling

Goderne og Kandidaterne står stadig samlede (S.S.S.)  i centrum.  Odin og Gangleri (nu Vafthrudnir) fremstiger:

Vaftrudnirs Maal vers 46 og 47
Thøger Larsen p. 42:

Odin:

Meget fôr jeg, fristede meget,
prøvede Magterne meget.
Hvorfra kommer Sol
paa den slagne Himmel,
naar Fenrir har slugt den, vi ser?

Vaftrudnir:

Alfehjul skal avle en Datter,
førend hun sluges af Fenrir.
Gylden skal ride, naar Guderne dør,
Møen hvor Moderen red.

Måne og Sol vies: Gimle glimrer. Odin hænger Amuletten om Halsen på Sunna og Mani. - Håndtryk og Omfavnelser.

Kapitel 4.2Z5

Fortsættelse

De fire går tilbage til deres oprindelige pladser omkring centrum (Odin med ryggen mod nord; Gangleri mod syd; MåneMand mod vest; Sunna mod øst.) Fortsættelsen messes af alle fire med hellig forventning til den frydefulde fremtid:

Valas Spådom, 8 sidste vers.
Finn Magnussen XV vers 52 - 59. Bind i. p. 52ff:

Op seer hun komme
Anden Gang
Jord af Havet,
Herlig grön;
Fosfe nedstyrte
Fjeld-Örnen dog
Sögende Fisk
Flyver derover.

Aserne mödes
Paa Ida Sletten
Og om den vældige
Jordomgiver tale,
Der de erindre
Fortids store Daad
Og den höje Guds
Gamle Lære.

Der skulle paa ny
Forunderlige
Gyldne Tavler
I Græsfet findes,
Som de i Tidens Ophav
Ejet havde
Guders Fyrste
Og Fiolners Slægt.

Usaaede Agre
Skulle da Frugter bære,
Alt Ondt forsvinde,
Balder gjenkomme,
Han og Höder boe
I Odins salige Vaaning,
Vel de herlige Guder -
Vide I end eller hvad.

Da kan Hæner
Offre modtage,
Og tvende Brödres
Sönner beboe
Vindes vide Verden -
Vide I end eller hvad. -

En sal hun seer
Klarere end Solen,
Tækket med Guld
Paa Gimle staae;
Der skulle boe
Dydige Folk,
Og til evig Tid
Salighed nyde.

Da kommer den Mægtige
Til Guders Raad,
Stærk fra oven
Som for alt raader
Domme han afsiger
Og Trætte neddysfer,
Stifter hellig Fred
Som stedse skal vare. - -

Der den skumle Drage
Flyvende kommer,
Slangespraglet neden
Fra Mörkets Fjelde,
Nidhug, i Vinger
Slæbende Lig,
Over Sletten svæver -
Nu skal hun synke!

Kapitel 4.2Z6

Fuldendelse

De vender nu ryggen til hinanden og centrum og bliver stående.  De sidste fire vers af Vølvens Spådom messer de sammen, når alle har nået de anviste punkter:

Thøger Larsen oversættelsen, vers 62 - 69. p. 29f:

Op ser hun komme, anden Sinde
Jord af Vande, vaargrøn atter,
Fosser falder, flyver Ørn  over,
den, som Fjældet Fiske jager.

De går halvvejs fremad mod cirklens kvartermærke:

Aser mødes paa Idasletten,
Mindes den mægtige Muldomspænder
og husker paa alle de høje skæbner
og paa Fimbultyrs Fortids-Runer.

De går resten af vejen til kvarteret:

Der skal da atter underfulde
gyldne Tavl mellem Græsset findes,
de, som de ejed i Olddage.

De vender højre om og går med uret halvvejs til næste kvarter:

Da skal usaaede Agre vokse,
Bittert skal bedres, Baldr skal komme,
Håd og Baldr faar Hropts Sejr­Tofter
til Valgude-Bo. - Hvad ved I mon mer?

De bliver stående tavse og ubevægelige en evighed og mer i højrelykkehjulet (HLH) - så vandrer de cirklen færdig: Odin til øst, Gangleri til vest, Han til nord, Hun til syd.  De når positionen og skaber øjekontakt: så bryder de ud i et Gjalder Mål efter eget valg, for eksempel fra S.M.S. SangBogen: Mange Mægtige Mål. De går videre i spiralgåsegang efter Gangleri, som leder dem til Østen og åbner Porten ud af cirklen.

Sunna og Mani kan nu betragtes som indviede i SolBiergSelSkaBet, også kaldet Societas Montis Solis (S.M.S.).

Kapitel 4.2Zz

Noter og Kommentarer til Riten

 Foreløbig note til punkt 3.b. Fremmaning:

Asynjerne  (også kaldet ASA-kvinderne) uddragne af "Den Yngre Edda" i hvilken deres orden ikke synes særlig let gennemskuelig, i nedenstående skemaer står dels deres SMS nummer, dels deres nummer i Eddaen, deres tilskrevne runevers og deres retning samlet. Se i øvrigt Snorres Skjaldeskabslære (: "Yngre Edda") kapitel XXXIV (Thøger Larsen p. 65).  

Assynierne i Eddaen og Riten:

SMS

Edda

Vers

Asynje

Retning

0 = Frigga 1 Freya syd
1 9 2 Var syd-syd-vest
2 10 3 Vår syd-vest
3 uden nummer 4 Bil vest-syd-vest
4 11 5 Syn vest
5 12 6 Hlin vest-nord-vest
6 13 7 Snotra nord-vest
7 14 8 Gna nord-nord-vest

 

SMS

Edda

Vers

Asynje

Retning

0 Øverst 9 Frigga nord
1 2 10 Saga nord-nord-øst
2 uden nummer 11 Sôl nord-øst
3 3 12 Ejr øst-nord-øst
4 4 13 Gefjun øst
5 5 14 Fulla øst-syd-øst
6 7 15 Sjåfn syd-øst
7 8 16 Lofn syd-syd-øst

Det formodes at AsynjeRækken blev brudt op i tidernes løb, denne skandering regner de to "store" Frigga & Freya (F.&.F.) (ASA og VANA) for leder af hver sit forløb (S.M.S. nummer 0). Måske vil eftertiden vise end værdigere restaureringer af denne vigtige remse.

Se i samme forbindelse men andetsteds her i rullerne de 2 gange 8 verdensslanger og deres tao - og de 8*8 indiske dakinier ... og de 16 tibetanske ...

 

[TOP]