Kapitel 4.3A

Om SunnaRitens Opførelse (O.S.O.)

Kapitel 4.3.1  Om cirklens opbygning (O.C.O.
Kapitel 4.3.2  Om Ritens Participanter 
Kapitel 4.3.3  Mester- og Gode-Gruppen 
Kapitel 4.3.4  Vagt- og MusikerGruppe
Kapitel 4.3.5  Om Ritens Paraphernelia
Kapitel 4.3.6  Angående udklædning  
Kapitel 4.3.7  Angående øvrigt udstyr 

SunnaRiten tænktes anvendt i to solare sammenhænge: dels når Solen står i de 4 solhverv og i de 4 mellemliggende Kulurer, og dels når solen står i de 12 zodiakale tegn.

Med termen 'solen står' har S.M.S. grupper ment meget forskelligt, blandt andet når Solen går ind i for eksempel et stjernetegn, altså det astronomiske tidspunkt, eller blot Solopgang den dag, hvorfra Solen fejres i for eksempel KyndelMisseKulur (KM.K.). - Dog Solnedgangen fejres og, samt Zenit og Nadir med (se eventuelt mere herom andetsteds).

Traditionelt fejres SommerSolHverv således at Solopgangsfesten rettes mod SØ, og Solnedgangsfesten rettes mod SV.

VinterSolHverv ligeledes: Solopgangsfesten rettet mod NØ og Solnedgangsfesten rettet mod NV.

Jævndøgn, både forår- og efterår, fejres solopgang mod Øst og solnedgang mod Vest (cirkadatoer som afviger lidt fra år til år) (for eksempel Brennan p. 37ff og Pennicks "Nordic Tradition" p. 17 ff, Bleakley p. 90f, Thorsons "Book of Throth" p. 51ff (56)):

Hverv:

SommerSolHverv  (21/6)   VinterSolHverv (21/12)
SolOpGang SolNedGang SolOpGang SolNedGang
Syd Øst Syd Vest Nord Øst Nord Vest

Jævndøgn:

ForÅrsJævnDøgn  (21/3) EfterÅrsJævnDøgn (21/9)
SolOpGang SolNedGang SolOpGang SolNedGang
Øst Vest Øst Vest

Hverv, Jævndøgn og kulurer:

SMS Festdag i Solhjulet  Cirka Dato  
1 Forårsjævndøgn  21/3
2 Voldermisse  1-6/5
3 Sommersolhverv   21/6
4 Peters Fængsel 1-8/8
5 Efterårsjævndøgn 21/9
6 Helmisse   1-8/11
7 Vintersolhverv 21-23/12
8 Kyndelmisse 1-4/3

De zodiakale data, med tegnenes almene betegnelse og med deres oldnordiske navne generelt efter Finn Magnusens anmærkninger til "Grimnersmaal" (bind i p. 194 ff) også efter GrimnirsMal vers 5 - 16 Thøger Larsen bind i p. 49ff. De traditionelle og sideriske datoer efter for eksempel Pennicks "Runic Astrology" p. 177, og Barbara Walkers symbolbog):

Zodiak og Nordiske Gudeboliger:

SMS

SOMMERHALVÅRET

Start Dato
Traditionel

Start Dato
Siderisk

0 Traditionelt Stjernetegn   OldNordisk Stjernetegn

Hersker

1 Vædder GladHjem Hropt 21/3 19/3
2 Tyr TrymHjem Skade 21/4 16/4
3 Tvilling BredeBlik Balder 21/5 16/5
4 Krebs HimmelBjerg Heimdal 21/6 16/6
5 Løve FolkVang Freya 23/7 16/7
6 Jomfru Glitnir Forsete 23/8 16/8

 

SMS

VINTERHALVÅRET

Start  Dato
Traditionel

Start Dato
Siderisk

0 Traditionelt Stjernetegn OldNordisk Stjernetegn

Hersker

1 Vægt Noatun Njord 23/9 16/9
2 Skorpion VideLand Vidar 23/10 16/10
3 Skytte TaksDale Ull 23/11 16/11
4 Stenbuk AlfHjem Frey 22/12 16/12
5 Vandbærer ValaSkjalf Vale 21/1 19/1
6 Fisk SynkeBæk Saga 20/2 19/2

 

Der gives altså i alt 20 Solare Lejligheder i det almene solår om end 4 sammenfald (reelt altså 16), endvidere findes der, som antydet ovenfor, lejlighed til at feste såvel ved solopgang, zenit, solnedgang samt nadir, altså 64 lejligheder, endelig findes der det sæt riter som måler tidspunktet, ikke set fra jorden, men fra solen (Kosmisk SolKonStellations Kapstan (K.SKS.K.)).

Variationerne imellem de 8 Kulurer og de 12 Zodiakale ritualer og indbyrdes ligger primært i SunnaRitens punkt 4, 6 og 9.

"SunnaRiten" kan altså anvendes ved disse lejligheder i alle de 4 solstationer + eventuelt sideriske-astronomiske øjeblikke i disse dages timegang.

I alle versioner af S.M.S. "SunnaRiten" anvendes den Ældre Futhark som anført nedenfor (jævnfør for eksempel Pennicks, "Rune Magic" (ibid p. 13) eller "Practical Magic in the Nordic Tradition" (ibid p. 149ff)) -:

Den Ældre Futhark version S.M.S.:

SMS Rune Rune Navn Rune Tydning og Lyd  RUNE 
Frey og Freyas Ættir  

1

1

Fehu - F Fæ. Kvæg. Ejendom. F
2 2 Ur - U UrOkse. Jagtbytte. U
3 3 Thurs - Th Torn. Jætte. Kæmpe. Th/D
4 4 As - A Aserne. Guderne. Mund. A/O  
5 5 Reid - R (Vogn) Hjul. Ridt. R  
6 6 Kaun - K Fakkel. Lys. K
7 7 Gyfu - X   Gave. Inspiration. X  
8 8 Wyn - W/V Glæde. Farver i vind. W/V  
SMS Rune Rune Navn Rune Tydning og lyd  RUNE 
Heimdal og Mordguds Ættir:  

1

9

Hagal - H   Hagl. Form. IsKrystal. H
2 10 Naud - N Nød. Behov. Betingelse. N
3 11 Is - I Is. Frost. Midnat. I
4 12 Jara - J TideHverv. Høst. J 
5 13 Ihwar - Y

TaksTræ. Bue. Y

6 14 Peorth - P RafleBæger. Åndeglas. P
7 15 Elger - Z Elg. Elsdyr. Z
8 16 Sowehu - S Sol. S
SMS Rune  Rune Navn Rune Tydning og lyd RUNE
Tyr og Zisas Ættir

1

17 Tir - T Tyr. Spyd. Retfærd. T  
2 18 Birkan - B

Birketræ. Birkeris. B

3 19 Ior - E

Hest. E

4 20 Mannar - M Menneske. Menneskehed. M
5 21 Lagu - L

Lagu. Vand. Sø. L

6 22 Ing - Ng AsaIng. Mandekraft. Ng
7 23 Dag - D Dag. Lys. D
8 24 Othelia - O

Åndelig eje og besidelse. O

Princippet i "SunnaRiten": At tilberede og fortære et SolMåltid med alle de for Solen rette handlinger. Sunna selv vækkes til at velsigne ikke blot grød og mjød, ikke blot participanterne og paraphernelia (P.O.P.), men alt & alle (A.&.A.).

"SunnaRiten" kom altså til verden som en oldnordisk baseret rite, der kan opføres for eksempel som optakt til en solar festdag, hvor Goderne fra Højen serverer morgenmad efter Riten og inden de resterende fornøjeligheder; eller for eksempel ved midnat, eller solnedgang, hvor Solen går ind i et stjernetegn eller (oldnordisk:) en GudeBolig, Godernes Gerninger i dette sidste eksempel kunne da vél begynde eller afslutte et fødselsdagsselskab.

Stedet regnes for meget væsentligt! De fleste grupper har deres faste steder, UrHøjen, SolBjerget kendes som en global tradition; stedet bør absolut kendes som eller blive gjort til et sådant solobservatorium af helliggjort karakter.

Både Sunna- & ManiRiten følger et groft taget tredelt mønster henholdsvis først: uddrivelse, renselse og besværgelse i hvilke Kraften fremmes & forordnes (F.&.F.), så festes der i: gammengjalder, sagn, samt magiske handlinger og lege, endelig: ønskes der og opnås, hvorefter der serveres; i første del skabes den teurgiske forudsætning, i anden del realiserer denne forudsætning sig som virkelig, i tredie del forankres denne teurgiske virkelighed i participanterne og børnenes individuelle virkelighed.

Kapitel 4.3.1

Om Cirklens Opbygning

Cirklen danner reelt 6 cirkler (+ Pælens centrum). Centrum fastlægges på en passende Høj. Riten kan nok kun opføres udendørs, med mindre specielle for Riten opførte og indrettede tempel- eller Vii-konstruktioner benyttes.

Man anvender en fladtoppet MidterMålePæl med plads til et kompas. Der findes måletovværk i en løbelykke omkring MålePælen, herfra udmåles radius for Cirklen og MåleMester, ved Kompasset, angiver det for tidspunktet på året passende begyndelsessted.

Cirklen skal tegnes god og stor, og oppløjes grundigt hele vejen rundt, højre om, under passende ståhej. - En ud/indgangsport (traditionelt i østen) lades åben indtil alt & alle (A.&.A.) står klar, en vagt ved Porten og en vagt omkring hele Cirklen kan og bør posteres.

1 2

3 4
5 6 7

 

8 9 10

11 12 13
14 15 16

Kapitel 4.3.2

Om Ritens Participanter

I understående skema findes de 2 * 7 participanter anført. Belært af erfaring og almen praktik i andre udøvelser (se for eksempel Kapitel 2 og 3 her i disse ruller) gælder det: at hver position kan have fra én til tre personer tilknyttet, af praktiske såvelsom pædagogiske (P.SS.P.) grunde.

Der findes altså umiddelbart 2 * 7 kategorier eller officiera med op til 3 * (2 * 7) = 42 deltagere maximalt. Da den 7. position i Godernes række optages af den guddommelige entitet, gives der altså reelt højst 39 menneskelige deltagere, almen praksis peger på minimum 6-9 og op til maximum 11-23 deltagere.

Participanterne deles altså i to grupper, nemlig Mester- og GodeGruppen og Vagt- og MusikerGruppen. - Hver gruppe fungerer altså igen todelt. - Skematisk:

SunnaRitens Participanter:

SMS  Mester- og Godegruppe Vagt- og Musikergruppe
1  GrødMester GrødMutter 1. YderVagt og SydVagt
2  BrygMester MjødMutter 2. YderVagt og VestVagt
3  IldMester - FutFætter 1. Indre Venstre Vagt og Nordvagt 
4  KrukkeFrue - KildeMø 2. Indre Højre Vagt og ØstVagt
5  Goder (HanKøn) 2 Lure eller GjalderHorn
6  Goder (HunKøn) 2 Brummere
7  SUNNA 1-3 Trommer - Tamburiner

Kapitel 4.3.3

Mester- og GodeGruppe

GrødMutter fungerer også som BrødMutter. Hun repræsenterer den indsigt, som følger med kornforarbejdning. De 9 (: 7 + vand og mælk) ingredienser i Grøden og Brødet udgør hendes område, heri findes Hendes eller Hans hemmeligheder, også formularerne som følger hver ingrediens, koge-sange og lignende. Også Trylledejsamuletter og andet som hun bruger. Hun eller Han serverer efter Riten.

Bryggeren repræsenterer anvendelsen af urter og andet godt til drikke, styrkende drikke, ikke berusende (som i ManiRiten). Også Kogning, HenKogning, Saltning. Hendes eller Hans receptudvalg bør blive stort og inkludere formularer til kogning. Herudover fungerer Hun eller Han, som den der velsigner og oplader ringe og amuletter. Hun eller Han serverer sin drik efter Riten.

Disse to Mestre (1 og 2) repræsenterer det almene, praktiske liv og dets nødvendige mad og drikke, begge befinder sig under (horisonten) sollinien fra Øst til Vest.

IldMester repræsenterer beherskelsen af ilden. Han har kontrol over alle Flammer og Bål, Han eller Hun optræder som HjulMester antænder FlammeHjul & FyrVærkeri (F.&.F.), Han/Hun fungerer som RøgMester der spreder dufte.

Hun repræsenterer "whær" (: Kar, Krukke) blandt andet som den oprindelige beherskelse af vandet. Hun leverer alt vandet til Grød, Brød & Bryg (B.&.B.). Hun har også VieVandVasen (VVV) og står for Velsignelse og Renselse ved våde tegn og gerninger af såvel Cirklen, Goderne som Alle.

3. og 4. Mestrene repræsenterer menneskets almene naturbeherskelse óg det åndelige liv, begge befinder sig over (horisonten) sollinien fra Øst til Vest.

Der findes to godegrupper og de kunne opfattes kønsspecifikt som antydet, men det synes ikke nødvendigvis den bedste polarisering. Når der findes to grupper skyldes det blandt andet den dialogiske struktur i Ritens punkt 3 og 8, Maningerne og Opfyldelsen i anden del.

5. og 6. position, GodeGruppen foretager de nødvendige gerninger, tegn, anvender våben og værktøj, maner, messer og så videre. De bringer alle punkter i Riten og i Universet i Overensstemmelse med formålet.

Kapitel 4.3.4

Vagt- og MusikerGruppe

De Ydre Vagter, YderVagter eller "Thrymgiött", sikrer Ritens rolige afvikling og Participanternes Sikkerhed mod udefrakommende forstyrrelse.

Venstre InderVagt, NV-Vagten kan herfra overskue alle i cirklen, undtaget GrødMutter i SØ, dækket af Centrum.

Højre InderVagt, SØ-Vagten kan herfra overskue alle i cirklen, undtaget KrukkeFruen i NV, dækket af Centrum.

De Indre Vagter, InderVagter eller "Gastropner", overvåger Ritens rette afvikling og står behjælpelige udfra overblik over såvel cirkel, participanterne og paraphernelia (P.&.P.).

Der findes principielt altid to, en højre- og en venstreLur. Lurenes lange og korte Trut, angiver overgangene fra punkt til punkt i Riten, alt starter således med lurene.

Der findes principielt to gerne med henholdsvis højre- og venstresving. Begge kan træder frem og lade forbipasserende gå på linien, men de bør ikke træde væsentligt bag deres linie. De repræsenterer de spirituelle, "luftige" æteriske kræfters manifestering via SolVejen (Øst-Vest).

Der findes 1, 2 eller 3. De repræsentere den krono-spatiale puls. Hvor Sunna manifesteres via CentrumPælens højde, manifesteres pulsen netop uden for cirklens dør. Trommerne trommer rytmen når der synges og foredrages i Riten og de understøtter hvirvlende Brummerne og pulsen i teksterne. Deres hovedopgave ligger ofte i GjalderArbejde og Fest efter Riten.

Kapitel 4.3.5

Om Ritens Paraphernelia

Endvidere findes der MidterPælen, som opsættes efter at MålePælen og Kompasset pakkes væk. Der kan laves kroge til ophængning af ting og sager på YggdrassilPælen.

GrødOpsætningen binder Participanterne til Gryden, som de kan cirkumbulere i begge retninger. De bevæger sig ikke fra deres punkt i løbet af Ritualet undtaget dog under SangLegen, hvor grøden trækker. De kán se ud af cirklen, men ikke gerne, de anvender visse TrylleFormularer og Dunkle Tegn.

Denne kvinde eller mand og vedkommendes hjælpere kan kun bevæge sig til og fra centrum via CirkelCirkumbulering, af HagalStien (Cirkel nummer 2) der krydser i SV.

Han (principielt: Manden i den Øvre Højre CirkelHalvDel) kan bevæge sig langs HagalStien (Cirkel nummer 2) der løber fra NØ til centrum. Inde i indercirklen kan han gå på alle SolHjulets otte eger, men kun over centrum ud af en given eger og tilbage igen.

Hun (principielt: Kvinden i den Øvre Venstre CirkelHalvDel) kan bevæge sig langs HagalStien (Cirkel nummer 2) der løber fra NV til centrum. Inde i indercirklen kan hun gå på alle SolHjulets otte eger, men kun over centrum ud af en given eger og tilbage igen 

Kapitel 4.3.6

Angående udklædning

Alle (undtagen YderVagterne) optræder principielt og ideelt udklædte, med mindst følgende:

Til Rige HoveKlæder og TryllePunge anbefales småsten og træsplinter samt fuglefjer og dyrelevn, fjer af især: ravn, skade, agerhøne, ugle, and, gås, svane og svale. Egern- og VæselKranier, GnaverTænder, KaninHale og HareFod. S.M.S. IndvielsesAmuletten bæres også i lædersnor om halsen.

Tatovering og KropsBemaling, også broderet tøj, for eksempel i V/H Spiralmønstre, HankeKors, SolKors og andre hellige mønstre. I sommer blot bastskørt og remme, ideelt topløst i NV og bundløst i SØ, sortsvedent i NØ og stærkt bemalet i SV.

Kapitel 4.3.7

Angående øvrigt udstyr

Alle udstyres med et letlæseligt OpførelsesEksemplar af Riten, hvor egne handlinger og replikker tydeligt indrammes eller på anden vis anmærkes. InderVagterne assisterer ved usikkerhed og har eventuelt ekstra eksemplarer klar. OpførelsesEksemplarer bør beskyttes i regnsikret dække (for eksempel plastiklommer eller passende elektronik).

Denne Rite foregår på et højt symbolsk-semantiska plan, det synes derfor vigtigt at manifestere i hvert fald Goderne som alfabetisk litteraleb og RuneKyndige, forelæsning danner altså en delvis forudsætning, det regnes dog for ret fint at kunne Riten udenad, omend de vigtigere passager stadig bør komme "fra bladet".

Derfor udstyres alle participanter med gode Lamper & Lygter (L.&.L.) eventuelt pandelygter, når Riten opføres i Mørke.

Det regnes for en fordel, at Participanterne har deres Paraphernelia opmagasineret i transportvenlige beholdere, for eksempel i cykelvogne eller i kassesystemer som let kan af- og pålæsses samt pakkes ud og ned.

Det forekommer højst praktisk: at hvert sæt pakkes for sig, således at én eller flere givne kasser indeholder ét og kun ét givent sæt paraphernelia, for eksempel GrødMutters Poser, Sække, Kogekar, Dejamuletter og så videre. Dette stimulerer også den ansvarlige til at arbejde med sit givne område også kaldet PersonInterresePuls (PIP).

Det giver endvidere en fordel, hvis hver enkelt Participant opbygger en pose eller en taske med alt sit nødvendige grej, med hvad vedkommende har fundet under arbejdet, samt med en mappe til Riten, til Notater og lignende.


Fodnoter til Kapitel 4.3.a.

     a officier: altså de personer som har en plads i riten.

     a symbolsk-semantisk: indeholder en betydning der fremtræder gennem et symbol.

     b alfabetisk litterale: kan læse og orientere sig i en bogstavskrift, hvis tegn står for lyde.

[OP]