Liber XV Den gnostisk katolske messe_a

ECCLESIA GNOSTICAE CATHOLICAE
CANON MISSAE

Den gnostisk katolske messe

I Om templets indretning

I Østen, det vil sige i retning af Boleskine, som ligger på den sydøstlige bred af Loch Ness i Skotland, 3,5 kilometer øst for Foyers, er der en helligdom eller et Højalter. Dets dimensioner bør være 2,10 meter langt, 90 centimeter bredt, cirka 1,12 meter højt _a. Det bør dækkes af en højrød alterdug som kan være broderet med en fransk lilje i guld, eller en flammende sol, eller et andet brugbart emblem.

På hver side af det skal der være en søjle eller obelisk, med modsætninger i sort og hvidt.

Nedenfor det bør der være et podium med tre trin, med sorte og hvide kvadrater.

Over det er højalteret. Ovenpå dette er der en reproduktion af Åbenbaringstavlen, med fire lys på hver side af den. Nedenfor Stelen er der en plads til Lovens Bog, med seks lys på hver side af den. Nedenfor denne igen er den Hellige Gral, med roser på hver side af den. Der er plads, foran Gralen, til Alterbakken. På hver side, udover roserne er der to store lys.

Alt dette er indhyllet i et stort slør.

Som toppunkt i en ligesidet trekant, hvis grundlinie er trukket mellem søjlerne, er et lille sort firkantet alter, af to terninger stillet ovenpå hinanden.

Når man tager dette alter som midten af grundlinien i en lignende ligesidet trekant, er der i spidsen af denne trekant  en lille rund døbefont.

Og ved gentagelse er der i spidsen af en tredje trekant en opretstående grav.

II Om messens officerer

PRÆSTEN Bærer den Hellige Lanse, og er først klædt i en enkel hvid robe.

PRÆSTINDEN Burde faktisk være Virgo Intacta_a eller specielt indviet til tjenesten i den Store Orden. Hun er klædt i hvidt, blåt og guld. Hun bærer sværdet i et rødt livbånd og bærer Alterbakken og Lysoblaterne. _b

DIAKONEN Han er klædt i hvidt og gult. Han bærer Lovens Bog.

TO BØRN De er klædt i hvidt og sort. En bærer en karaffel vand og et saltkar, den anden et røgelseskar og et parfumeskrin.

III Indgangsceremonien

Diakonen åbner døren til Templet, lader menigheden komme ind og indtager selv sin plads mellem det lille alter og døbefonten. (Der bør være en dørvogter som overvåger adgangen.)

Diakonen går frem og bukker foran den åbne helligdom, hvor Gralen er ophøjet. Han kysser Lovens Bog tre gange, åbner den og placerer den på højalteret. Han vender sig mod vest.  

Lyt

DIAKONEN:

Gør hvad du vil skal være hele Loven. Jeg forkynder Lysets, Livets, Kærlighedens og Frihedens Lov ved navnet IAO.

MENIGHEDEN:

Kærlighed er loven, kærlighed under vilje.

Diakonen går tilbage til sin plads mellem røgelsesalteret og døbefonten, vender sig mod øst, og giver trinet og tegnet for et Menneske og en Broder. Alle efterligner ham.

DIAKONEN & HELE FOLKET:

Jeg tror på en hemmelig og uudsigelig HERRE; og på en Stjerne i Stjernernes skarer, af hvis ild vi er skabt og til hvilken vi skal vende tilbage; og på én Livets Fader, Mysteriets Mysterium, ved Hans navn CHAOS, Solens eneste stedfortræder på Jord; og på én Luft der nærer alt som ånder.

Og jeg tror på én Jord, Moder til os alle, og på ét skød hvori alle mennesker er undfanget og hvori de skal hvile, Mysteriets Mysterium, ved Hendes navn BABALON.

Og jeg tror på Slangen og på Løven, Mysteriets Mysterium, ved Hans navn BAPHOMET.

Og jeg tror på én Gnostisk og Katolsk Kirke af Lys, Kærlighed og Frihed, hvis Lovs Ord er THELEMA.

Og jeg tror på Helgenernes nadver.

Og, eftersom mad og drikke dagligt forvandles i os til åndelig substans, tror jeg på Messens Mirakel.

Og jeg bekender én Visdommens Dåb, hvorigennem vi fuldbyrder Genfødelsen Mirakel.

Og jeg bekender mit liv som et, individuelt og evigt som var, og er, og vil komme.

AUMGN. AUMGN. AUMGN.

Der spilles nu musik. Barnet kommer med vandkande og salt. Jomfruen kommer med Sværdet og Alterbakken. Barnet kommer med røgelseskarret og parfumeskrinet. De vender sig til Diakonen, og stiller sig på linie i pladsen mellem de to altre.  

JOMFRUEN:

Hilsner fra Jord og Himmel!

Alle gør Magikerens Hil-tegn,_a ledet af Diakonen.

Præstinden, med det negative ved sin Venstre side, og det positive barn ved sin Højre, går op af trinene til Højalteret. De venter på hende nedenfor. Hun placerer Alterbakken foran Gralen. Efter at have tilbedt den, træder hun ned, og med Børnene efter sig, det positive nærmest hende, går hun på slangemaner, som omfatter 3 1/2 cirkel rundt i Tempelet. (Med uret rundt om alteret, mod uret rundt om døbefonten, med uret rundt om alter og døbefont, mod uret rundt om alteret, og så til Graven i vest.) Hun trækker Sværdet og trækker Sløret til side med det.

PRÆSTINDEN:

Ved Jernets

(+3) b

kraft siger jeg dig: Rejs dig. Ved vor Herre

(+4)

Solens navn og ved vor

(+5)

Herre at du måtte formidle kræfterne til Brødrene.

Hun fører Sværdet tilbage i skeden.

Præsten, som kommer fra Graven, og holder Lansen opret med begge hænder, højre over venstre, mod brystet, tager de tre første regulære trin. Derefter giver han Lansen til Præstinden og udfører de tre straffetegn._c

Så knæler han og tilbeder Lansen med begge hænder.

Bodsmusik.

PRÆSTEN:

Jeg er en mand blandt mænd.

Han tager igen Lansen og sænker den. Han rejser sig.

PRÆSTEN:

Hvordan skulle jeg være værdig til at formidle kræfterne til Brødrene?

Præstinden tager vandet og saltet fra Barnet og blander dem i døbefonten.

PRÆSTINDEN:

Lad Jordens salt formane Vandet om at bære det Store Havs kræfter. (Knæler) Moder, vær du tilbedt!

Hun vender sig igen mod vest, tegner + over Præsten med åben hånd, over hans pande, bryst og legeme.

PRÆSTINDEN:

Lad Præsten være ren i legeme og sjæl!

Præstinden tager røgelseskarret fra Barnet og sætter det på det lille alter. Hun lægger røgelse deri.

PRÆSTINDEN:

Lad Ilden og Luften forsøde verden!

(Knæler)

Fader, vær du tilbedt!

Hun vender tilbage til vest og tegner + med røgelseskarret foran Præsten, tre gange som før.

PRÆSTINDEN:

Være Præsten inderliggjort i legeme og sjæl!

(Børnene tager våbnene tilbage efterhånden som de er brugt).

Diakonen tager nu den indviede Robe fra Højalteret og bringer den til hende. Hun klæder Præsten i hans højrøde og gyldne Robe.

PRÆSTINDEN:

Lad Solens Flammer være din udstråling, O Solens Præst!

Diakonen bringer kronen fra Højalteret. (Kronen kan være af guld eller platin, eller af electrum magicum a, men må ikke indeholde andre metaller bortset fra de små mængder der er nødvendige for en god legering. Den kan smykkes med diverse ædelsten; som man vil. Men den skal have Uraeus-slangen snoet omkring sig, og hovedstykket skal være magen til Robens røde farve. Dens stof bør være fløjl.).

PRÆSTINDEN:

Være Slangen din krone, O du Herrens Præst!

Knælende tager hun Lansen mellem sine åbne hænder, og fører dem op og ned ad skaftet 11 gange, meget forsigtigt.

PRÆSTINDEN:

 Være Herren tilstede iblandt os!

Alle giver Hil-tegnet.

ALLE:

Lad det være så!

IV  Slørfaldsceremonien

PRÆSTEN:

Du som vi derfor tilbeder påkalder vi. Ved den løftede Lanses kraft!

Han hæver Lansen. Alle gentager Hil-tegnet.
Et stykke triumferende musik.
Præsten tager Præstindens ved hendes højre hånd med sin venstre, mens han stadig holder Lansen hævet.

PRÆSTEN:

Jeg, Præst og Konge, tager dig, rene, lydefri Jomfru; jeg ophøjer dig, jeg leder dig til Østen, jeg sætter dig op på Jordens tinde.

Han troner Præstinden på alteret. Diakonen og Børnene følger bag ham, efter rang. Præstinden tager Lovens Bog, indtager igen sin plads, og holder den åben foran sit bryst med begge sine hænder, idet tommelfingre og pegefingre former en trekant med spidsen nedad.

Præsten giver Lansen at holde til Diakonen; og tager vandkanden fra Barnet, og sprinkler Præstinden, idet han tegner fem kors over pande, skuldre og lår.

Præstens tommelfinger holdes hele tiden mellem hans pege- og langfinger, når som helst han ikke holder Lansen. Præsten tager røgekarret fra Barnet og tegner fem kors som før.

Børnene genanbringer deres våben på de respektive altre. Præsten kysser Lovens Bog tre gange. Han knæler en rum tid i tilbedelse med samlede hænder, knoerne imod hinanden, tommelfingrene i den ovenfor anførte stilling.

Han rejser sig og trækker sløret for hele alteret. Alle rejser sig og står på geled.

Præsten tager Lansen fra Diakonen og holder den som før, som Osiris eller Pthah. Han cirkumbulerer Templet tre gange, fulgt af Diakonen og Børnene som før. (Disse holder, når de ikke har noget i hænderne, armene krydset over deres bryst.)

Efter den sidste cirkumbulation forlader de ham og går til pladsen mellem døbefonten og det lille alter, hvor de knæler i tilbedelse, med deres hænder samlet håndflade mod håndflade og hævet over deres hoved.

Alle efterligner dette tegn.

Præsten vender tilbage til Østen og bestiger Alterets første trin.

PRÆSTEN:

O Stjernekreds hvoraf vor Fader kun er den yngre broder, vidunder hinsides indbildning, sjæl af det uendelige rum, foran hvem Tiden er skamfuld, sindet forvildet og forståelsen dunkel,  ikke til Dig kan vi nå, medmindre Dit billede er Kærligheden. Derfor ved sædekorn og rod og stængel og knop og løv og blomst og frugt påkalder vi dig.

Da svarede præsten & sagde til Rummets Dronning, kyssende hendes yndefulde pande, og duggen fra hendes lys badende hele hans krop i en sødtduftende parfume af sved: O Nuit, Himmelens bestandige ene, lad det altid være så; at mennesker ikke taler om Eder som En men som Ingen; og lad dem ej tale om jer overhovedet, siden du er bestandig! a

I løbet af denne tale skal Præstinden have taget sin robe helt af, se CCXX I:62 b

PRÆSTINDEN:

Men at elske mig er bedre end alle ting: hvis under nattestjernerne i ørkenen du snart brænder min røgelse foran mig, påkaldende mig med et rent hjerte og Slangeflammen deri, da skal du komme lidt at ligge ved min barm. For et kys vil du da være villig til at give alt; men den som giver et støvfnug skal tabe alt i samme stund. I skal samle gods og lager af kvinder og krydderier; I skal bære rige juveler; I skal overgå nationerne på jorden i pragt & stolthed; men altid i kærlighed til mig, og således skal I komme til min glæde. Jeg byder Eder inderligt at fremstå for mig i en enkel kappe, og dækket af et rigt hovedklæde. Jeg elsker Eder! Jeg længes efter Eder! Bleg eller purpur, tilsløret eller vellystig, jeg som er al nydelse og purpur, og drukkenskab af den inderste sans, begærer dig. Tag vingerne på og rejs den sammenslyngede glans inden i Eder: kom til mig! c Til mig! Til mig! d Syng henrykkelsens kærlighedssang til mig! Brænd til mig parfumer! Bær til mig juveler! Drik til mig, for jeg elsker dig! Jeg elsker dig! a Jeg er Solnedgangens datter med de blå øjenlåg; jeg er den nøgne stråleglans i den vellystige nattehimmel. Til mig! Til mig! b

Præsten bestiger det andet trin.

PRÆSTEN:

O hemmelighedernes hemmelighed, som ere skjult i alt hvad der levers væsen, ikke Dig tilbeder vi, for det som tilbeder er også Dig. Du er Det og Det er Jeg.

Jeg er flammen der brænder i ethvert menneskehjerte, og i kernen på hver stjerne. Jeg er Liv, og ­giveren af Liv, dog derfor er kundskab om mig kundskab om død. c

Jeg er alene: der er ingen Gud hvor jeg er.

Diakonen og alle andre rejser sig idet de gør Hil-tegnet.

DIAKONEN:

Men I, O mit folk, stå op & vågn!
Lad ritualerne blive ordentligt udført med glæde & skønhed!
Der er ritualer for elementerne og tidernes fester.
En fest for Profeten og hans Bruds første nat!
En fest for de tre dage til nedskrivningen af Lovens Bog.
En fest for Tahuti og Profetens barn - hemmelig, O Profet!
En fest for det Højeste Ritual, og en fest for Gudernes Jævn­døgn.  

En fest for ild, og en fest for vand; en fest for liv og en større fest for død!  
En fest hver dag i jeres hjerter i min henrykkelses fryd!
En fest hver nat til Nu, og behaget i den yderste vellyst! _d

Præsten bestiger det tredje trin.

PRÆSTEN:

Du som er En, vor Herre i Universet, Solen, vor Herre i os selv, hvis navn er Mysteriets Mysterium, yderste væsen, hvis stråleglans oplyser verdenerne, og også er det åndedrag som får hver Gud og selv Døden til at skælve foran Dig - ved Lysets tegn (+1) kom Du strålende frem på Solens trone.
Åben for skabelsens og for intelligensens vej mellem os og vort sind. Oplys vor forståelse.
Indgyd vore hjerter mod. Lad dit lys krystallisere sig i vort blod, og fuldbyrde os i Genopstandelsen.
A ka dua
Tuf ur biu
Bi a'a chefu
Dudu nur af an nuteru _a

PRÆSTINDEN:

Der er ingen lov ud over Gør hvad du vil.

Præsten skiller sløret med Lansen.
(Under de foregående taler har Præstinden igen taget sin robe på.).

PRÆSTEN:

IO IO IO IAO SABAO KYRIE ABRASAX KYRIE MEITHRAS KYRIE FALLE, IO PAN IO PAN, PAN, IO ISCHKYRIE, IO ATHANATON, IO ABROTON, IO IAO. CHAIRE FALLE CHAIRE PANHAGE, CHAIRE PANGENETOR. HAGIOS, HAGIOS, HAGIOS(8). _b

Præstinden sidder med Alterbakken i sin højre hånd, og Koppen i sin venstre. Præsten præsenterer Lansen som hun kysser elleve gange. Hun tager den så mod sine bryster mens Præsten falder foran hendes knæ, kysser dem, med sine arme strakt langs hendes lår. Han forbliver i denne tilbedelse mens Diakonen intonerer Kollekterne. Alle står til orden i Dieu Garde, det vil sige: fødderne parallelt som i et kvadrat, hænderne holdt løseligt med tommelfingrene hægtet ind i hinanden. Dette er den almene stilling når man står, med mindre andre instrukser bliver givet.

[TOP]

b "Lysoblaterne" eller "Lysets Kager" kagerne omtalt i Liber Legis iII:23-29

a Magikerens Hil-tegn:

b Hun tegner med sit sværd Korsets tegn i luften: det er Dyrets Mærke. Crowleys note. Tallet angiver hvor mange gange korset tegnes. Oversætters anmærkning.

c De tre trin beskrives ovenfor

a Electric magicum: en legering af de 7 hellige metaller. Nu om dage kan man skaffe denne legering ved at købe en tibetansk syngeskål.

a Liber Legis I:27

b Altså Lovens Bog I:62

c Liber Legis I:61

d Liber Legis I:65

a Liber Legis I:63

b Liber Legis I:64-65

c Liber Legis II:6

d Liber Legis II:34-43

a Citat fra Åbenbaringstavlen: "Ypperste enhed vist, jeg tilbeder dit åndedrags vælde, øverste og frygtelige Gud, som får guderne og død til at skælve foran dig, jeg, jeg tilbeder dig".

b Græsk stavet med latinske bogstaver for læseligheds skyld. Formularen betyder: Io, Io Sabao, Herre Abrasax, Herre Mithras, Herre Fallos, Io Pan, Io Pan, Pan, Io du Mægtige, Io Udødelige, Io Guddommelige, IO IAO. Hil dig Fallos. Hil dig Alt-fortærende. Hil dig Alt-avlende. Hellig, Hellig, Hellig, IAO.

[TOP]

a. Bogen 15, den gnostisk katolske messe. Oprindeligt på grundlag af forskellige antikke manuskripter og udfra den franske gnostiske tradition bragt til O.T.O. af Papus. Vilddyret skrev denne version i Moskva i 1915 e.v.

a. De engelske mål: 7 fod langt, 3 fod bredt og 44 tommer højt.
 

a. Denne bemærkning har vakt en del kommentarer. Bæstet selv skriver i sine margennoter "en svoren hore", altså det modsatte af en "uberørt jomfru" som det latinske udtryk antyder. Man enes ofte om at dette betyder at hun bør føle sig dedikeret til det Store Arbejde, ligesom hendes mandlige modspiller, præsten.

At circumambulere: efter latin: ... betyder at gå rundt i cirkel i forbindelse med religiøse ritualer eller meditativ praksis og circumambulering bruges i mange religioner oprindelige såvel som moderne; traditionelt betyder højre om "med solen" og godt og den vej går de fleste.

[TOP]