Liber Al vel Legis

sub figura XXCC

The Book
of the Law

Lovens Bog

Lovbogen

Bonus år 100 tt

Af Per Olsen & Inger Jacobsen

Ja tænk! - Tænk at for blot 100 år siden sad en lille uvillig profet og hans frue i den sejrende by, hvad de lavede de tre dage, når klokken ikke stod fra middag til 13 på hotellets ure, ja hvad de lavede kan man nu - 100 år efter - næppe forestille sig, hotellets suite havde ikke: Telefon, tv-radio, Internet eller træk og slip toilet.

Profetparrets tanker - som vanligt opladt til kærlighed videnskab kunst (K.V.K.) - kendte endnu ikke til navne og ord som: 'Sigmund Freud' & 'psykologi'. Det skulle komme netop i de år, ej heller 'Einstein' & 'relativitetsteorier' også dét skulle komme netop i de år; men da de foretog deres flippede entré i den sejrende by -  altså i Kairo - udklædt som persisk prins og prinsesse, kán profeten have tænkt, mens han muntert strøede småpenge ud til tiggerne, at en af de nye smarte motortrukne køretøjer måske havde haft lidt mere 'pomp og pragt'-effekt (som gammel dekadent (en art punk-goth med hippiemanerer)) havde han en sikker om end bizar smag for livsstilseffekter) - for trods alt nærmede man sig jo 10 året for 'Ford' & 'automobil' og 'samlebåndsproduktion' - og sandelig, efter de tre dages 'working brunch' skulle verden komme kraftigt op at køre i en ny tids gear.

Profeten, såvel som magikeren og den skønlitterære forfatter, Crowley, holdt sig stringent til netop sine emner, derfor kan man kun mellem linierne læse om hans teknologiske interesser, men prøv at hør, da han - mange år senere foran en af de første fonografer - læste sit digt 'The Pentagram' op, man bemærker, hvordan han i det næstsidste vers løftes til begejstring over luftrummets erobring.

Måske kendte han den gamle tibetansk-buddhistiske spådom om dagen hvor 'jernfuglen flyver', i de foregående vers (et for luft, et for vand og et for ild) har mennesket selv gjort tingene i tredje person ental også selv om ildens beherskelse beskrives med 'moderne' maskineri som dampmaskiner og elektricitet:

Dengang betyder 'team' ofte kun to personer (her jo plus og minus i Tezla's kommende AC/DC elektriske ledninger); - og også Profeten og hans Brud dannede jo et kun to-polet team, der de tre dage for 100 år og en verden til forskel siden.

Også i romanen om stofmisbrug (Diary of a Drug Fiend) bruger A.C. det dengang gryende flyvemekaniske pionermiljø som det 'stoffrie' sted, hvor den afgiftede narkomanmand kan genfinde sig selv og sit engagement i livet, og hvor den afgiftede narkomankone (der jo gennem spirituel kærlighed til troldmanden finder kuren) kan genoptage troen på sin mand og deres ægteskab og dermed (under fortidens underlige kvinderolle) sig selv - jo sandelig verden kom kraftigt op i flyveskyerne - også angående stofferne og kønsroller.

I de første hundrede år efter nedskrivningen af Liber Al vel Legis, The Book of the Law, Lovens Bog prøvede de kommende tilhængere at huske Profeten og hans Brud gennem nedvurdering: 'Rose', skrev man 'endte sit liv som alkoholiker på et galehus' - altså i en beskyttet institution! Husk lige at hendes strikt religiøse præstefamilie havde haft hende der fra starten - at årene med Aleister marker hendes mere udadvendte, lykkelige 'normale' tid.

Hvad mon feministerne, som fremmyldrede i 64året for de her tre skrivedage, hvad mon dé ville se? -: En vildkat i en børnehave? For piger i de skotsk-kristne forsamlinger eksisterede muligheden for social opstigning og selvfinansiering udenom ægteskab og børneproduktion simpelthen ikke! Hún bestod eksaminer forbeholdt mænd, når hun 'præsterede' - omvendt præsterede familien jo altså to tvangsægteskaber med ældre (døende) mænd indenfor trosfællesskabet (altså uden mulighed for selvfinansiering gennem arv)! - Broderen derimod kunne (kun på grund af sit køn men med tilsvarende strålende evner og sunde grundopdragelse) rejse sig til at blive en førende samfundsstøtte udi det engelske land.

Også han, Sir Gerald Kelly, brugte sit venskab med, - den jo (fra barnsben af velskolede sektkristne) både rettro og vildt vantro troldmand, Aleister Crowley - til at finde sine egne ben i tilværelsen. Jo!!! Der fandtes i dette skønne skotske miljø een mulighed: den gamle hedenskabs hjælperhånd -: thi udi  det skotske kunne smede på stedet og i samme nu (og end nu) under hammersving forrette gyldig ægtevielse - og derfra så: hvis og hvis og hvis og så hvis ... så:

Hvis man havde en broder man kunne stole på og snakke frit og jævnbyrdigt med, så kunne han måske finde en passende befrier

Hvis befrieren - gennem venskab med broderen - kunne få ret til at besøge hjemmet, hvor pigen blev holdt fanget

Hvis de to kunne få et ubevogtet øjebliks enerum, hvor det af pigen ideelle ægteskabs betingelser kan aftales (eller hvor de to kan opleve og bekræfte gensidig forelskelse) - (denne process kan tage tid, hvor broderen må smugle breve frem og tilbage)

Og så hvis befrieren har økonomiske midler til den foreløbige forsørgelse og har snarrådig handlekraft til at planlægge og gennemføre bortførelsen, så holdes der åbent hos de og de smede de og de steder i Skotland.

Aleister levede op til det hele, han havde dårligt nok hørt hende færdig ved deres første møde, før han af sig selv endda foreslog et proformaægteskab og havde lagt planen for bortførelsen, han fik også banket smeden op efter lukketid.

Hvad vi ved fra den publicerede del af hans 'selvhelgenbiografi': At han sad der dén aften på det skotske hotel, hed af udsøgt mad og vin og en usædvanlig åndfuld indbydende samtale, at da han sad dér og blandede sig en god fed, (med hash fra både østen og Arabien og to slags tobak, lidt belladonna og rom), jo at da han sad lige der og for første gang havde en kone der 'ventede' (det havde hun skam antydet) der ventede oppe i 'ægtesengen', da følte han den erotiske besnærelse blive til en indre stormende forelskelse, en poetisk forelskelse i et ideal, og inden han gik derop, skrev han det første af sine smukke Rose-digte: Den himmelske Rose -: Rosa Coeli

Dét fejrer Thelmitter den 12. august, ikke hverken befrielsen, digtet eller de to personer, men den nat og den elskov natten bragte, dog man ville ikke fejre Profeten og hans Bruds første nat, hvis ikke de tre skrivedage, der i Kairo, mars-byen, den sejrende by, havde bragt verden Lovens Bog.

Inde i fremtiden kan man diskutere, om mon ikke blot Rose i en rus dikterede sit ubevidste råb om frihed, idet man antager, at den stemme Aleister hørte, kom fra Hende.

I virkeligheden betyder det ikke så meget (der er ingen forskel - der er ingen sikker test - succes er dit bevis) bare det virker og der sker en positiv udvikling, og tro på det her: (vend tilbage til disse ord og se hvor sande allerede dengang): Menneskearten har her ved 100 året kun oplevet en stille og rolig opstart, alt det der med biler, radio, flyvemaskiner, radar, atomkraft, computer elektronik og nanoteknologi, kommer blot flimrende op ad skærmen under den opstart, lige efter 'nanoteknologi' kommer startbilledet på, så ... vi får se!

Inde i fremtiden skal man have dette billede forklaret, den computeropstart mennesker levede med under år 100 af tiden, kender man ikke siden, de 'vent-lige-lidt'-øjeblik ligner meget netop denne tid i thellemitters år hundrede. Millioner og atter millioner af menneskearbejdstimers anstrengelser lægges netop i 'vent-lige-et-øjeblik' ikke så meget i selve denne funktion, men i det den bliver til, når ventningen ophører. 

I en anden af de hellige bøger, som man ikke fejrer, loves Profeten, at menneskearten skal kunne nå udødeligheden inden timen slår, med den tid vil mennesket nå 'hinsides forfaldet' og det ser man som fuldt praktisk realisabel teori nu ved 100årets indledning, men sikke dog en masse omvæltninger mennesker skal igennem inden ... 'vent-lige-et-øjeblik' ...

<