Lovbogen Indledende bemærkninger ved Inger Jacobsen |
||||
Kommenteringen |
||||
|
|
Liber Al vel Legis |
 |
sub figura XXCC |
||
The Book of the Law |
||
|
I oversættelse ved Inger Jacobsen (uden ISBN) SphinX an 81 tt (1985 e.v.)) |
||
| Tanker ved det første hundrede år for Liber AL |
Af Inger Jacobsen |
| Jacobsens formaning | Formularen |
| Jacobsens fire-fem forklaringer | Lovens lære |
| 1 Historielektionen | LUFT |
| 2 Retssystemet | VAND |
| 3 Motivationen | ILD |
| 4 Familien | JORD |
| 5 Om mennesket | ÅND |
|
Heraf følger |
|
|
De benyttede kilder |
|
|
1. Oversættelsesproblem |
|
|
2. Oversættelsesproblem |
|
|
3. Oversættelsesproblemer |
|
|
1. Opfattelsesproblem |
|
|
2. Opfattelsesproblem |
|
|
3. Opfattelsesproblem |
|
|
1. Sluterklæring |
|
|
2. Sluterklæring |
GØR SOM DU VIL OPFYLDER LOVEN
Lovbogen har længe fungeret som den nye tidsalders Lovbog for de magtfulde, de betydelige, også de kendte, de kreative, kunstnere og de lykkelige der i deres liv hørte om dette det første århundredes profet og apostel, Edward Alexander Crowley, Dyret, der som et Menneske var Hellige Han, der modtog og videregav Lovbogen.
Lovbogen dikteredes til et menneske kendt under pennenavnet Aleister Crowley, Poet og Bjergbestiger; cambridgeman, rebelgentleman, globetrotter, øst-vestlig mesteradept i tidens europæiske højfrimureri. Han forvandledes under udførelse af hellige ritualer til: den udvalgte præst og apostel af det uendelige rum; Profeten kaldet; : han der i løbet af tre magiske skrivedage modtog Lovbogen.
Menneskemanden i tiden, den første i denne cykliske dans, der ville kunne skrive alt ned i meneskesprog, den udvalgte apostel og profet sad med sit skrivetøj ved et bord tryllebundet af sin opvakte skytsengel, mens hans kvinde tilfreds og i trance holdt forbindelsen til den menneskemand udenfor tiden som havde bragt alt i orden op til de tre dage og som selv havde siddet ved bordet længere nede i tidsspiralen nogle tusinder år og tre dage tidligere og haft forbindelse til ... til hvad?
Lovbogen kapitel 1, altså den første dag, kom Nuit: Det Uendelige Rum og de Uendelige Stjerner deri; den anden dag kom Hadit; Hendes Elsker, Hjerteflammen, hver bølge eller/og partikel i Hendes allesteds ubrudte omfavnelse. Det tredje kapitel, den tredje dag, kom da Ra-Hoor-Khuit, Krigen og Hævnens Gud! Og Lovbogen blev givet og bliver håndhævet!
Ingen absolut ingen modstår, eller endsige vil kunne modstå, eller modstod der dengang de første tre dage i det første år; År 1. efter Lovbogen.
Lovbogen eksisterer: skrevet og skjult AUM HA. Bryd trygt det skjulende dække ved fortsat læsning af: Lovbogen.
KÆRLIGHED ER LOVEN, KÆRLIGHED UNDER VILJE
GØR SOM DU VIL SKAL BLIVE HELE LOVEN
1. "Gør hvad du vil skal være hele loven" (I:40).
2. "Der er ingen lov hinsides gør hvad du vil " (III:60).
3. "Du har ingen anden ret end at gøre din vilje " (I:42).
4. "Kærlighed er loven, kærlighed under vilje" (I:57).
Disse enkle, klare og uomtvistelige maksimer opsummerer og fremstiller Lovens Lære
Allerede små 500 år før Lovbogen blev skrevet ned lykkedes det den franske læge og forfatter François Rabelais, at formulere det centrale budskab i denne sætning "Fay ce que vouldras!" ("Gør det som du vil").
Udover at formulere denne del af maksimen bestemte han også det græske ord for vilje "THELEMA", som styrende for den rene, pure viljes gøremål, gøremål Rabelais bestemte som primært: at elske, spise, drikke og være glad dertil.
Af disse grunde regnes François Rabelais for en hellig mand blandt de der accepterer Lovens ord "THELEMA", "Thelemitter" som ved at: "Gør hvad du vil skal være hele loven".
2. "Der er ingen lov hinsides gør hvad du vil". Der gives altså ingen pardon, hvis man går hinsides "gør hvad du vil" lever man som lovløs. Enhver der monne opfordre, motivere, anspore sig selv og andre på anden vis end "gør hvad du vil" lever livet som lovløs. Det regnes for ulovligt at gøre eller forgøre andres vilje, det regnes regnes altså omvendt også for ulovligt af andre, hvis de vil lægge bånd på din vilje.
Ethvert forsøg på at bortforklare eller forvrænge "gør hvad du vil" står som grov kriminalitet, der først som sidst går ud over den kriminelle selv.
Det gælder heraf også; at der ikke findes andre love, som bør gribe ind imellem mennesker og ting end netop "gør hvad du vil", og alle spørgsmål af "politisk karakter" (altså hvad man normalt "lovgiver" om) kan reelt og langt mere gnidningsfrit og nemt, og med mindre bureaukrati og formynderi afgøres udfra "gør hvad du vil", som under alle forhold og enhver omstændighed gælder. "Der er ingen lov hinsides gør hvad du vil"
3. "Du har ingen anden ret end at gøre din vilje" (I:42-45): "... I haver ingen anden ret end at gøre jeres vilje. Gør den og ingen anden skal sige nej. For pur vilje, ubesmittet af formål, befriet fra lyst efter resultat er hver vej perfekt.".
Især de første 40-80 år efter at Lovbogen blev skrevet, hørte man forskrækkede burfugle pippe: "Ja, men hvis jeg gør, hvad jeg vil, så ..." og så fandt de på noget beskidt og uelskværdigt.
Moderne psykologisk forståelse ville selvfølgelig behandle sådanne syge vrangviljer, der jo altid gør hvad de vil på bekostning af andres ret til at gøre hvad dé vil; men citatet, fra Lovbogens Sammenhæng, påpeger også andre forhold som ikke må lægge bånd på "gør hvad du vil":
Formålsstræberi og resultatshunger skaber uret: Mennesker besat af bestemte formål, mennesker på tom jagt efter opnåelige eller uopnåelige resultater, den slags vrangviljer kender ikke den indsigt der siger "Ja! tænk ikke på forandring: I skal være som I er, & ikke andet." (af II:58).
Principielt regnes det i hundredeåret for Lovbogen for god psykologi at: "hjertet skal være med" "lysten driver værket" : "motiveringen i orden". "Du har ingen anden ret end at gøre din vilje.".
Altså den pure, rene, elskelige og elskværdige vilje hævder loven, Lovbogen. I alle spørgsmål mellem pure viljer svarer kærlighed til loven. Immer den bedste løsning, den kærligste løsning bør vælges. Kærlighed, brændende eller ulmende: Overalt og altid hvad Loven uimodsigeligt byder.
Men kærlighed under vilje! Kærlighed må enhver menneskevilje finde sig, som den vil, hvornår den vil, hvor den vil og med hvem den vil (af I:51). Loven siger: "gør hvad du vil", og din kærlighed må du selv definere, der findes ingen lærer, gud eller anden kærlighedsekspert, der har patent på kærlighed endsige på din vilje. Det eneste man bør indstille sig på: Det faktum, at "gør hvad du vil" gælder alle mennesker (I:34).
Endnu en ting: det står skrevet at "kærlighed er loven, kærlighed under vilje". Hertil skal det forklares: at ordet 'kærlighed' på græsk (AGAPE) har samme numeriske værdi, 93, i den græske kabbala som ordet 'vilje' (THELEMA).
Enhver kender af den kristne menigheds historie vil genkende AGAPE som netop det ord, det begreb der indeholder hele den kristne kærlighedslære.
Thelemitter stiller sig på ingen måde afvisende overfor dette kærlighedsbud snarere tværtimod har dette begreb endnu større værdi og meget mere reelt indhold, og der gælder for vigtigt at forstå; At det ikke blot drejer sig om impulsiv kærlighed drevet frem af lyster, fanatisme, tvangstanker og (især ikke) dobbeltmoral, bedrageri og vammelsød godgørenhed. Nej!
Tvært imod drejer det sig om den bevidste, den 'frit villede' kærlighedshandling, hvis resultat ikke manifesteres i himmelvendt tiltro, kannibalistiske ritualer og nekrofile drabsriter (tro, nadver & korsfæstelse), men fremtræder som en sikker forvisning om en meningsfuld medvirken i et liv rent for dyriskhed, dumhed og tvang. "Kærlighed er loven, kærlighed under vilje.".
Disse fire grundsætninger rummer altså Lovens Lære, om hvad mennesket har at rette sig efter, men Loven belærer også om, hvad mennesket er:
Hvem er jeg/vi???
"Hver mand og hver kvinde er en stjerne.". (I.3).
At ethvert menneske i almindelighed ligner en femstjerne, kan man forvisse sig om ved at stille sig med let skrævende ben og armene løftet til skulderhøjde. At 'ethvert menneske er en stjerne' fortæller vor nuværende naturvidenskab os endvidere.
Det siges; at de grundstoffer som i dag udgør naturen (og med den menneskeheden) stort set alle kommer som indstrålede kosmiske partikler af støv fra eksploderende supernovæ. Altså stjerneknaldskaskader som i årmillionernes løb omdannes, gendannes og endnu engang dannes til store molekyler, molekyler der i dag danner naturen og dermed menneskelivet på jord.
Men der kommer flere betydninger hertil:
Ligesom enhver stjerne, der sejler med sin kloder, måner og kometer i enhver galakse, ligner ethvert menneske et lysende energibundt, hvis hjerne og kropsaktivitet til enhver tid stråler ud i rummet og bevæger sig snorlige af sin bestukne bane af tyngde og tid efter sin egen pure, sande, rene vilje. I hvert menneske findes altså Horus, solen, tilstede, ved at punktet, bevidstheden, Hadit, stråler ud i det uendelige rum, Nuit.
Ethvert menneskes stjernenatur har altså ingen anden ret end at gøre, hvad den vil: Blive på sin plads som bevægelsens vilje i den kosmiske kærlighedsdans.
Loven lærer os; at holde os til virkelighedens rene vilje, til 'hvad vi virkelig er'; derfor står det skrevet "Derfor skal jordens Konger være Konger for evigt: slaverne skal tjene." (af II:58).
I verset før, (II:57) forkyndes: "Han der er retfærdig skal være retfærdig end; han der er snavset skal være snavset end.".
Først vil jeg imødegå en kendt indvending: Man har sagt at Loven med sin snak om "konger" og "slaver" vil genindføre feudalismen i al dens gru. Et klassisk tilfælde af helt galt i byen! Ligesom når kristne op gennem historien påstod at vi jøder ofrede småbørn på grund af historien med Abraham & Isak. Nej-nej:
-: Den pure vilje hersker altid som konge i sit rige, men kongen lever som folkets slave! Alle slaver for mad, varme, økonomi og andre forhold, vi burde alle slave for vor pure vilje.
Bevidsthedsarbejdet ligger altså blandt andet i at afbalancere herre/slavenaturen; ikke i at de stærke skal underlægge sig de svage (hvad skulle de også med dem?).
Men udover disse banale selvfølgeligheder kunne man også der i se en dybere mening af psykologisk karakter:
Nemlig ved at acceptere sig selv 'som man er', ved at acceptere alle andre 'som dé er', og ved at indse at sådan har det 'altid været', 'sådan er det', og 'sådan vil det altid være'; at den pure vilje underlægger sig kærligheden, og begynder Arbejdet, Det Store Arbejde, den pure viljes valg (II:66).
Her melder sig så spørgsmålet om forandringens natur, og to billeder fra Profetens arsenal kan nu give oplysning, om end de stammer fra andre sammenhænge:
I det første billede følger vi et kulstofatom gennem kul, sukker, menneskekrop o.s.v. Vi ser at det fremtræder sort i kul, hvidt i sukker og kødfarvet (eller benfarvet) i mennesket. Dog forbliver det et og samme atom.
Det andet billede hører til den formel der knytter sig til Tarotkortet: 2 Mønter, eller spillekortet: ruder 2; nemlig "stabilitet = forandring". Denne formel, der gælder almengyldigt, fastholder det faktum vi kender åh så vel fra den såkaldte 'teknologiske revolution':
Så længe nye maskiner og metoder dukker op føler samfundet en fremgang og dermed virker det stabilt. Forandringen virker kun tilsyneladende, virker som et skinbedrag der lig modelunernes klæder skifter og dog til stadighed hylder den samme menneskelige krop.
En sidste oplysning mangler her: Thelemitter regner med en tidsregning der tager udgangspunkt i Lovbogens Nedskrift.
År 1 (Ann. 1)t.t. (ThelemitterTid) kendes hos kristne som år 1904, det jødiske år 5664 og det islamiske år 1284.
Som det vil fremgå dateres der endvidere her og der efter solens og månens placering i dyrekredsen og ved hjælp af de 7 ugedages planetnavne. Den kristne tidsregning noters med et "e.v." (:Era Vulgaris altså: den almindelige tidsalder). Disse og endnu andre dateringsmåder anvendes i denne udgave.
KÆRLIGHED ER LOVEN, KÆRLIGHED UNDER VILJE
Lovbogen eller "Liber CCXX " (220 efter de 220 vers eller paragraffer), eller "Liber Legis" (Lovbogen) eller "Liber Al" (udtales gerne: Liber El hebraisk (og arabisk) for "ikke", samt kabbalistisk værdien: 31, der symboliserer de tre kapitler i et), står naturligvis som det helt centrale skrift i denne udgave.
Jeg har oversat direkte fra den håndskrevne version ("Kladden i Dyrets egen håndskrift ", eller "Liber XXXI " (31)), og har i flere tilfælde bragt især tegnsætningen i overensstemmelse med denne Kladde. Jeg har sammenholdt 4 selvstændige udgaver af Kladden: McMurtry, Motta, Regardie, Weisers "lille røde", samt den kladde der med denne udgave for første gang genudsendes i nyere tid, den kladde Profeten selv offentliggjorde i "The Equinox of the Gods". - Endnu engang tak til Pelle Bull.
Jeg har endvidere rådført mig med et helt hold eksperter fra forskellige loger og andre foreninger grundlagt omkring dette skrift. (Se i øvrigt Abdul Muqaddim kommentaren senere i dette bind, herom (udeladt i dette netuddragt)).
På et enkelt punkt bliver afvigelsen fra de trykte engelske, danske o.a. oversættelser så stor, at det kræver en nærmere redegørelse. Det drejer sig om I:26 hvor Nuit præsenterer sig selv.
Kapitel et blev jo modtaget den første nedskrivningsdag: og efter de første 5-6 sider (: den første dag skrev han jo ikke numre ved versene, men dagen efter og den sidste dag skrev han numre ved versene, alt dette jo jævnfør kladden, Liber XXXI) begyndte A.C. at lufte sin vilde skepsis. Det huede ham ikke at blive beordret til dit og dat, om ordren så kom fra nok så oplyste kanter.
Da Nuit nåede til det, der siden hen, da Profeten redigerede sit manuskript, blev til vers 26, fik han nok af den litterære stils besynderlige blanding af gammeldags sprog, "u-engelske" vendinger, og mærkelige ord. Nuits ord: "Non-atomic" virkede helt absurd på A.C. (husk på dette foregår på dag 1 i år 1 e.n., altså længe før atomkraft &.c.), og han begyndte derfor at rette i manuskriptet (se Kladden til Kapitel 1 side 6 eller reproduktionen nedenfor).
Det endte efter Overleveringens Beretning med; at Aiwass rådede ham til at skrive, hvad Nuit havde sagt "med jævnere ord" (kladdens: "write this in whiter words") hvilket blev til (efter "Du vide"): "Og tegnet skal være min ekstase, bevidsthedens om eksistensens kontinuitet, min krops allestedsnærvær.".
Denne tekst bruges som standard i alle trykte versioner og oversættelser (undtagen denne, Inger Jacobsen oversættelsen), men det gengiver altså på ingen måde hvad Vor Frue Nuit oprindeligt sagde, og oversætteren har derfor besluttet at følge Kladden i sin fordanskning.
Ordene "nonatomic" (ikkeatomar) regnes jo i dag for ret så velkendt jargon indenfor atom og subatomteknologierne, mens ordet "ustrålemæssigt" stadig lyder noget gebrokkent. Begge ord hænger uløseligt sammen med kvantemekanikken, indebærer en negation af såvel partikel som af bølgebegrebet heraf.
Og ordet "ustrålemæssigt" giver netop en god beskrivelse af det uendelige rum, der smyger sig omkring, men ikke udgør en del af, den kosmiske stråling, Hadit (om den nu opfattes som partikel eller bølge jævnfør Heissenbergs usikkerhedsrelation).
Endelig skal det bemærkes: at engelske lovkyndige ikke læser "unraymentary", men "unfracmentary" (ufragmenteret). Denne sidste læsning virker jo ret så stueren i forhold til vort aktuelle sprogleje, men som læsning betragtet giver den også noget vrøvl i forhold til dette sprogleje, idet Nuit jo netop (I:29) "er delt for kærlighedens skyld, på grund af chancen for forening".
En opfotografering af dette tekststed i kladden, viser, ifølge min og andres læsning; at der står "unraymentary" (se Ill.).
Sammenlign eventuelt med ordet "rapture" i Kladdens kap. II:70 i diskussionen om "unfrac" eller "unraymentary". Den her foreliggende senere tilkomne fotografiske reproduktion viser tilsyneladende en klar 'f '-streg og antyder altså 'unfragmentary '-læsningen.
Et andet oversættelsesmæssigt problem jeg har haft, står i I:22, hvor Nuit siger om sig selv: " ... jeg ... er det Uendelige Rum og de Uendelige Stjerner deri." På engelsk lyder teksten: "I ... am Infinite Space and the Infinite Stars thereof.".
Se, Lovbogen kommer sprængfyldt af alle slags formler, gåder og rebusser, og dette handler om en af dem , en af de allervigtigste om man skal tro Kenneth Grant, en i dag ældre, verdenskendt Crowleyforsker og lovkyndig.
Pointen: Tag de bogstaver der står skrevet med stort i denne definition, altså fremstil et anagram: I S I S, eller navnet: ISIS, eller igen navnet på en af de bedst kendte af Nuits børn, Isis, søster og kone til Osiris, i mange legender mor til Horus, den store mysteriedronning og modergudinde.
Hvis denne gåde skal fremgå direkte oversat til dansk ville oversættelsen skulle lyde: "Infinite Sfære Infinite Stjerner", men denne oversættelse virker mig så fremmedsproglig, at den aldrig ville kunne anvendes i en bredere sammenhæng af arbejdende Thelemitter.
Nu har jeg gjort opmærksom på dette forhold (typisk for mange oversættelsesproblemer med dette skrift) og folk kan så, efter ønske benytte denne mere kunstlede oversættelse, eller fryde sig over det faktum, at den danske oversættelses anagram: URUS, måske giver en mulig hentydning til det oldnordiske og indogermanske Ursula stjernesagn, en myte der i øvrigt i nogen grad repeterer myten om den kosmiske Isis.
Generelt kan det oplyses at alle ord skrevet med stort indeholder dybere betydninger, og her skriver jeg naturligvis primært om de ord der befinder sig inde i sætningerne ikke blot i begyndelsen eller i person- eller stednavne.
Ordet "you" på engelsk betyder jo både "du" og "I" på dansk og jeg må indrømme at det, stadig nu mere end 20 år efter at min første oversættelse udkom, stadig kommer lidt an på tilfældig vurdering, når jeg vælger skiftevis den ene eller den anden skrivemåde, i såvel Lovbogen som i de tilknyttede og øvrige skrifter, naturligvis afhængig af sammenhængen, hvor den har kunnet hjælpe.
Nogle steder virker det givet ganske kluntet og ufikst, om end mine kritikere har afhjulpet de værste problemer (tak).
Endvidere: Aleister Crowley yndede at skrive et engelsk ladet med arkaiske sprogformer, altså med gammeldags sprog. Naturligvis en afsmitning fra barndommen, hvor han jo kun måtte læse i de kristnes 'Bibelen', men det virker samtidigt klart, at for et synspunkt der bevidst vælger udenfor, eller rettere hævet over tid, over tid som social sproglig forekomst, ja fra et sådant hævet stade, synes det naturligt at gribe såvel tilbage i sit sprog som at gribe fremad.
Denne sprogbrug var en del af A.C.'s litterære stil, og jeg har i alle tilfælde af arkaisk sprogbrug søgt at få den danske oversættelse på linie med originalen. (Dette i øvrigt i modsætning til de øvrige skandinaviske oversættelser, der med lejlighedsvise undtagelser hos Per Olsen, overalt stadig omskriver gammel sprogbrug til moderne.).
Det gælder endelig for oversættelsen, at (jvf. III:39) oversættelser til andre sprog udmærket kan betragtes som forstærkninger, afspejlinger eller uddybninger af de fremstillede mysterier i originalen. Det må dog understreges (stadig jvf. III:39) at det heldigste udbytte kommer om man checker sine fremanalyserede resultater med den Håndskrevne Original, inden man begynder på praktiske, magiske manøvrer.
Denne sidste pointe gælder i det hele taget. Som det fremgår af Kommentaren regnes det reelt for forbudt overhovedet at studere den trykte version, og en sådan læsning regnes for læserens eget frygtelige ansvar, som Fyrstepræsten Ankh-f-n-Khonsu skriver; regnes kun hans skrift (altså den håndskrevne version, jvf. I:36) for sikker læsning for hver enkelt af os.
Men nu står det jo skrevet (stadig ifølge III:39) at Lovbogen skal oversættes til alle tungemål og dette arbejde går ganske godt - alle tungemål synge snart Thelema sammen. Godt!
Endelig vil jeg give to eksempler på forståelsen, og udlægningen af Lovbogen, de samme to eksempler, der efter førsteudgaven og også denne senere internetale udgivelse har vakt en del opsigt og med årene jo anerkendelse i internationale lovlydige kredse:
Inden da vil jeg kort diskutere nogle imødegåelser af Lovbogen, som blandt andet Francis King (en fremragende fremstiller af Crowley og populærvidenskablig magi) har støttet. Man siger: at Lovbogen virker for vag, for mangetydig og for dobbeltbundet til at kunne ligge til grund for en ny global og fællesmenneskelig livsholdning og livsfortolkning.
Hertil vil jeg indvende: Denne imødegåelse kommer tydeligt nok fra englændere, der mange gode sider til trods, stadig opererer med et af de mest rigide og uforsonlige klassesamfund, (og denne påstand virker stadig kun alt for sand, nu ti år senere (I.J.)). Kun slaver og maskiner har brug for 'klar besked' og 'præcise ordrer', og for voldelig undertrykkelse af sine naboer. En engelsk "upperclass" borger kan sagtens bilde sig selv ind; at de "barbariske" "lowerclasses " og "the Irish " skal have en dogmatisk pisk over nakken og alt det andet klassekrigeriske vrøvl, vi alt for tit har hørt fra parterne i disse stridigheder. Hertil kan der vel siges, med Lovens helt klare ord: "Hver mand og hver kvinde er en stjerne". (I:3), og at den slags dogmatiske og totalitært tenderende holdninger blot klart beviser; at om end man har opnået Gud og alt hvad der regnes for godt, kan man stadig godt optræde lige så banalt naiv og dum i andre anliggender, som for eksempel politisk økonomi og almen socialpsykologi (for nu at tage to områder hvor A.C. - trods mange rigtige intentioner - virkede relativt uvidende og uerfaren).
Også på andre områder forstod han ikke tingene klart, hvilket bl.a. vil fremgå af det første skriftsted som jeg vil udlægge rationelt, i modsætning til det sludder A.C. troede på:
Dette vers: III:12 lyder: "Offer kvæg, stort og småt: efter et barn.".
Se for Crowley (og selvfølgelig for alle hans bornerte, virkelighedssky kritikere) betød dette vers noget så rædselsfuldt som at Hoor krævede menneske-, helst børneofre. Dette krav kender vi jo fra historien om Isak i den jødiskkristneislamiske overlevering, og det regnes jo også for en velkendt påstand i den såkaldt urkristne periode, at disse kristne skulle foretage blandt andet børneofringer og have konefællesskab/gruppesex.
A.C. indbyggede da også en større sexualmagisk søforklaring i denne fortolkning, som han dog aldrig udførte i virkeligheden; om end han ufrivilligt mistede flere af sine børn. Jeg vil ikke skrive at denne "sexualmagiske søforklaring" bare består af vrøvl, den giver blot en meget subtil betydning i et - for mig at se - ganske realistisk og praktisk vers.
For mig bliver den rette sammenhæng social: Når man ikke længere regnes for et barn ('efter et barn') skal man slagte og tilberede (ofre = forskellige dyr (og for øvrigt også planter!)) for at kunne overleve.
Og netop voksenalderens pligt til dette helt gennemførte (gennem slagtning) eller delvist, tilhyllede gennemførte (gennem slagterforretning/fødevarebutik) mord, markerer overgangen fra "barndommens grønne dal" til "voksenverdenens sure realitet", jvf. de påfølgende vers.
Men sådan så meget; Crowleys psyke og traumerne fra den gennemførte sortkristne barndom fordrede lig på bordet (eller rettere: på korset), hvor vi andre, mere allegorisk, kan nøjes med at kalde en skovl for et graveredskab.
Det sidste eksempel: III:72 ordene: "Coph Nia". A.C. kom med flere usikre, og efter hans egen mening utilstrækkelige forslag til oplysning af denne formel eller gåde, men han fandt aldrig en passende forklaring, og med passende forklaring mente han en umiddelbart indlysende og videnskabeligt holdbar udlægning.
Inden jeg giver en for skandinaver sådan helt indlysende udlægning, vil jeg præcisere (se kladdens kapitel III side 20) at A.C. ikke havde forstået hvad Aiwass sagde, og at han og Rose, efter overleveringen, om aftenen den 10/4 år 1904 e.v. rekonstruerede dette ord (og nogle få andre tekststeder med lignende problemer), ved hjælp af viljen bag "Rosentrancen".
Med dette skrevet, vil jeg så blot påpege; at denne ordkonstruktion indeholder den første del af navnet København på engelsk, og den sidste del af samme navn på latin: COPenHagen og hafNIA, det bør bemærkes; at i gamle stavemåder bliver P ofte skrevet Ph, således at man kan resumere: de tre første samt de tre sidste bogstaver i ordet København på henholdsvis engelsk og latin.
Hertil kan man efter behag indvende, at dette skyldes en tilfældighed, at andre muligheder står åbne og lignende.
Et modargument lyder: "Gør hvad du vil" og det vil sige accepter denne udlægning eller lad den ligge..
At der engang fandtes nogle forhold som, talte for at Skandinavien stadig ville stå stærkt fremover har jeg argumenteret for andetsteds, og også mine argumenter i foregående udgave har vist sig selvopfyldende og holdbare. Lad os blive ved med det.
Jeg må fra mit frivillige udlandseksil desværre nok konstatere, at min ungdoms glødende skandinaviskhed og tro på et fælles-socialt samfund mellem smovser & gøjer falmede med krigsregeringerne og politistaterne her fra starten af det andet århundrede.
Skandinavien markerer sig ikke mere positivt indenfor menneskerettigheder, indenfor humanitær assistance eller med intern velfærd, tolerance og folkelig good-will på trods af udlevet personlig, etnisk & økonomisk forskellighed. Det virker måske nemt og blæret for en ægte multimillionær som mig at gennemskue gøj-skandinavernes grådigt, usle netto-egoisme og ghetto-racisme pr ef-direktivild, men hverken som soldat, magiker, jøde eller gnubber (: lesbisk ed.) føler jeg, at Danmark har noget at byde mig mere ... mon ikke dette afsnit bør stryges, Per? I.J.
[Per Olsen havde stadig i år 101 tt udgavens opdatering - og foreløbigt også her op til år 120 tt udgaven - bibeholdt dette indskud. Han støtter nemlig stadig gerne Ingers polemiske toner desangående - og alle ved jo, at de rige - i disse år - har det hårdt med almenmennekelig interaktivitet].
Se dog også fælleserklæringen i anledning af år 100 e.n. her
Der er succes ...
KÆRLIGHED ER LOVEN, KÆRLIGHED UNDER VILJE
[TOP]
