En stjerne i syne

1. Ordenen af Stjernen S.S. er, hvad angår dens eksistens på Jorden, er organiseret forening af mænd og kvinder adskilt fra deres fæller ved de her nævnte kvaliteter. De eksisterer i deres egen Sandhed, hvilken er både universel og enestående. De bevæger sig i overensstemmelse med deres egne Viljer, hvilke hver er enestående, dog i overensstemmelse med den universelle Vilje.

De opfatter (d.v.s. forstår ved og føler) i kærlighed der er både enestående og universel.

2. Ordenen består af 11 titler eller grader og nummereres som følger: disse danner tre grupper, Ordenerne S.S., R.C. og G.D. respektive.

*Ordenen S.S.*
Ipsissimus	10 = 1
Magus	9 = 2
Magister Templi	8 = 3
Ordenen af R.C. (Afgrunds Baby - leddet)
Adeptus Exemptus	7 = 4
Adeptus Major	6 = 5
Adeptus Minor	5 = 6	LUX

Ordenen af G.D. (Dominus Liminis - leddet)

Philosophus	4 = 7
Practicus	3 = 8
Zelator	2 = 9
Neophyte	1 = 10
Probationer	0 = 0

(Disse tal har specielle betydninger for de indviede og benyttes i almindelighed til at betegne graderne.).

De generelle karakteristika og betydninger i disse grader bliver antydet ved deres korrespondance til Livets Træ, som det kan studeres i detalje i bogen 777.

Men om disse sidste tre Grader se en videre redegørelse i 'Kong Solomons Tempel', 'Equinox', I til X og andetsteds.

Det bør fremhæves at disse Grader ikke nødvendigvis opnås fuldstændigt, og i striks rækkefølge, eller manifesteres fuldstændigt på alle planer. Emnet er meget svært, og fuldstændigt udover grænserne for denne lille afhandling.

Vi tilføjer en mere detaljeret redegørelse

3. Ordenen af S.S. er sammensat af de som har krydset afgrunden; implikationerne i dette udtryk kan studeres i Liber 418, de 14.,13., 12., 11., 10. og 9. Ætyrer især^b. Alle medlemmerne af Ordenen er i fuld besiddelse af Opnåelsens Formular, både Mystisk og indadvendt og Magisk eller udadvendt. De har den fulde erfaring i opnåelse på begge disse stier.

De er alle, dog, bundet af Ordenens originale og fundamentale Ed, at investere deres energi til at støtte deres Underordnede Fremskridt i Ordenen. De der modtager belønningerne af deres emancipation for sig selv er ikke længere indenfor Ordenen.

Medlemmerne af Ordenen er hver for sig berettiget til at danne Ordener afhængige af dem selv udfra linierne i R.C. og G.D. ordenerne, for at dække emancipations- og oplysningstyper ikke betænkt i det oprindelige (eller hovedsagelige) system. Alle sådanne ordener må, dog, blive oprettet i harmoni med A . . A . . hvad angår de væsentlige principper.

Alle medlemmerne i Ordenen har den eksisterende Tidsalders Ord i eje, og styrer sig selv derved.

De har ret til at kommunikere direkte med hvert og et medlem af Ordenen, som de ny synes passende.

Hvert aktivt medlem af Ordenen har ødelagt alt hvad Han er og alt hvad Han har ved at krydse Afgrunden; men en stjerne bliver kastet frem i Himlene for at oplyse Jorden, så at han kan eje et redskab med hvilket han kan kommunikere med menneskeheden. Denne stjernes kvalitet og position, og dens funktioner bestemmes ved de inkarnationers natur som han har gennemgået.

Der er også en redegørelse i et vist hemmeligt dokument, der skal offentliggøres når sømmelighed tillader. Her bliver kun dette sagt: Ipsissimus er fuldstændigt fri for enhver begrænsning, Eksisterende i al tings natur uden kvantitets- eller kvalitets-diskriminationer mellem dem. Han har identificeret Væren og ikke-Væren og Bliven, handling og ikke-handling og tendens til handling, med alle andre sådanne trefoldigheder uden at skelne mellem dem med hensyn til nogen omstændigheder, eller mellem enhver ting og enhver anden ting om den er med eller uden omstændigheder.

Han er svoren til at acceptere denne Grad i nærvær af et vidne, og til at udtrykke dens natur i ord og handling, men til straks at trække Sig selv tilbage indenfor slørene af hans naturlige manifestation som et menneske, og til at tie i løbet af sit menneskeliv med fakta om sin opnåelse, selv til de andre medlemmer af Ordenen.

Ipsissimussen er først og fremmest Mesteren over alle eksistensmåder; det vil sige, hans væren er fuldstændig fri for intern og ekstern nødvendighed. Hans arbejde er at ødelægge alle tendenser til at skabe eller at afskrive sådanne tendenser. Han er Mesteren for det Ikke-substantielles Lov (Anatta).

Ipsissimussen har ingen relationer som sådan med noget andet Væsen: Han har ingen vilje i nogen retning, og ingen Bevidsthed af nogen art der involverer dualitet, for i Ham er alt fuldført; som der er skrevet "hinsides Ordet og Tåben, ja, hinsides Ordet og Tåben.".

5. Magusgraden er beskrevet i "Liber I vel Magi", og der er en redegørelse om dens karakter i "Liber 418" i de Højere Ætyrer.

Der er også en fuld og præcis beskrivelse af denne grad i "Den Magiske Dagbog for Dyret 666."

Det essentielle kendetegn ved denne Grad er at dens besidder ytrer et Kreativt Magisk Ord, som transformere planeten på hvilken han lever, ved at indsætte nye officerer til at forestå dens initiering. Dette kan kun finde sted ved et "Gudernes Jævndøgn", ved en "Æons" ende; det vil sige, når den hemmelige formular som udtrykker dens handlings Lov bliver opslidt og nytteløs for dets udvikling.

(Således er "Pattebarn" formlen for et spædbarn: når tænder kommer indledes en ny "Æon", hvis ord er "Spisning".).

En Magus kan derfor kun fremstå som sådan for verden med nogle århundreders mellemrum; beretninger om historiske Maguser, og deres Ord, er givet i Liber Aleph.

Dette betyder ikke at kun et enkelt menneske kan opnå denne Grad i hver enkelt Æon, hvad angå Ordenen. Et menneske kan gøre personligt fremskridt der svarer til "en Æons Ord"; men han vil identificere sig med det gående ord, og udøve sin vilje for at etablere det, for ikke at være i konflikt med den Magus' arbejde som ytrede Ordet for den Æonen i hvilken Han lever.

Magusen er først og fremmest Mester af Magik, det vil sige, hans vilje er fuldstændigt fri for indre splittelse eller ydre modstand; Hans arbejde er at skabe et nyt Univers i overensstemmelse med Hans Vilje. Han er Mesteren af Forandringens Lov (Anicca).

For at opnå Graden Ipsissimus må han fuldføre tre opgaver, at ødelægge de Tre Vogtere nævnt i 'Liber 418', den 3. Ætyr; Galskab og Falskhed og Glamour, det vil sige, Dualitet i Handling, Ord og Tanke.

Graden TempelMester er beskrevet i Liber 418 som antydet ovenfor. Der er fuldstændige redegørelser i de Magiske Dagbøger for Dyret 666, som blev kastet frem ind i Jupiters Himmel, og for Omnia in Uno, Unus in Omnibus, som blev kastet frem ind i Elementernes sfære.

Den essentielle Opnåelse er den perfekte tilintetgørelse af personligheden som begrænser og undertrykker hans sande selv.

6. Magister Templi er først og fremmest Mester af Mystik, det vil sige, Hans forståelse er fuldstændig fri for indre modsætninger eller ydre uklarhed; Hans ord er at forstå det eksisterende Univers i overensstemmelse med Hans eget Sind. Han er Mesteren over Sorgens Lov (Dukkha).

For at opnå graden Magus må han fuldføre Tre Opgaver; afsværgelsen af Hans nydelse af det Uendelige, så at han kan formulere Sig selv som det Endelige; opnåelse af de såvel praktiske hemmeligheder om indvielse som om ledelse af Hans foreslåede nye Univers og identifikation af sig selv med Kærlighedens upersonlige idé. Enhver neophyte i Ordenen (eller, som somme siger, enhver person overhovedet) besidder retten til at kræve Graden TempelMester ved at aflægge Gradens Ed. Det er næppe nødvendigt at bemærke at, at gøre således er det mest sublime og frygtelige ansvar som det er muligt at påtage sig, og at en uværdig person som gør således, vækker de mest frygtelige straffe ved sit overmod.

7. Ordenen R.C. Graden Baby af Afgrunden er ikke en Grad i gængs forstand, idet den nærmere er overgang mellem de to Ordener. Dens karakteristika er fuldstændigt negative, da den bliver opnået af Adeptus Exemptus' beslutning om at opgive alt hvad han har eller er for altid. Det er tilintetgørelsen af alle bånd der sammensætter Selvet eller konstituerer Kosmos, en opløsning af alle sammensætninger ind i deres elementer, og disse ophører derved med at eksistere, siden ting kun kan kendes ved deres relationer til, og deres reaktion på, andre ting.

Adepten må udarbejde og udsende en afhandling i hvilken han fremsætter Sin viden om Universet, og sine foreslag til dets velfærd og fremskridt. Han vil således blive kendt som leder af en tankeretning.

(Eliphas Levi's "Clef des Grands Mystères", Swedenborgs arbejder, von Eckertshausen, Robert Fludd, Paracelsus, Newton, Bolyai, Hinton, Berkeley, Loyola, etc. er eksempler på sådanne essays.).

Han vil have nået alle toppe i Meditation med undtagelse af de sublime, og burde allerede være forberedt på at indse at den eneste mulige kurs for ham er at hengive sig fuldstændigt til at hjælpe sine medskabninger.

For at opnå Graden Magister Templi, må han udføre to opgaver: emanciperingen fra tanken ved at sætte hver ide overfor sin modsætning, og ved at afslå at foretrække nogen af dem; og helliggørelsen af sig selv som et purt redskab for indflydelsen fra den Orden til hvilken han aspirere.

Så må han bestemme sig til vor Ordens afgørende eventyr; den absolutte overgivelse af sig selv og af hvad han har opnået. Han kan ikke forblive en Exempt Adept på ubestemt tid, han bliver skubbet fremad med det uimodståelige øjeblik som han har skabt.

Skulle han fejle, med vilje eller ved svaghed, i at gøre sin selvtilintetgørelse absolut, bliver han alligevel kastet frem i Afgrunden; men i stedet for at blive modtaget og genopbygget i den Tredie Orden, som en Baby i skødet på vor Frue Babalon, under Pans nat, at vokse op til at være sig selv fuldstændigt og ganske som Han ikke var tidligere, forbliver han i Afgrunden, og udsondrer sine elementer rundt om sit Ego ligesom isoleret fra Universet, og bliver hvad der kaldes en "Sort Broder". Et sådant væsen bliver langsomt disintegreret på grund af manglende ernæring og den langsomme men sikre tiltræknings aktion fra resten af Universet, på trods af hans nu desperate forsøg på at isolere og beskytte sig selv, og på at forstørre sig selv ved rovgriske aktiviteter. Han kan faktisk få fremgang for en tid, men til slut må han forsvinde, især når med en ny Æon et nyt ord bliver erklæret, som han ikke kan og ikke vil høre, så at han er handicappet ved at prøve på at bruge en forgangen Magisk metode; ligesom en mand med en boomerang i et slag hvor alle andre har rifler.

9. Graden Adeptus Major overfører Magiske Kræfter (helt striks sådan kaldet) af anden klasse.

Hans arbejde er at bruge disse til at støtte sin overordnede Exempt Adepts autoritet. (Dette må ikke forstås som nødvendigheden af personlig underkastelse eller endog loyalitet; men som en nødvendig del af hans pligt til at støtte sine underordnede. For den Belærende og Bestemmende Adepts autoritet er basis for alt ordentligt arbejde.).

For at opnå Graden Edeptus Exemptus, må han udføre Tre Opgaver; opnåelse af absolut Selv-Tillid, at arbejde i fuldstændig isolation, samtidig med at han dog transmitterer sin overordnedes ord tydeligt, stærkt og snedigt; og opfattelsen og anvendelsen af krafthjulets Omdrejning, under dets tre successive former Radiation, Konduktion og Konvektion (Kviksølv, Svovl, Salt; eller Sattvas, Rajas, Tamas) med deres korresponderende naturer på andre planer. For det tredie, må han udøve hele sin magt og autoritet på at lede Medlemmerne af lavere Grader, med afbalanceret energi og initiativ, på en sådan måde, at hverken kiv eller kævl tillades; han må til dette formål benytte formularen kaldet "Dyret forenet med Kvinden", som etablerer en ny inkarnation af guddommelighed; som i legenderne om Leda, Semele, Miriam, Parsiophae, og andre. Han må sætte dette ideal op for de Ordener som han styrer, således at han monne eje et ikke for abstrakt udgangspunkt, der er passende for deres uudviklede stader.

10. Graden Adeptus Minor er hovedtemaet for A..A..'s instruktioner. Den er karakteriseret ved Opnåelsen af Viden om og Samtale med Skytsenglen. (Se 'The Equinox', 'The Temple of Solomon the King'; 'The Vision and the Voice', 8. Æthyr; også 'Liber Samekh', etc.).

Dette er det essentielle arbejde for hvert menneske; intet andet rangerer med det, hverken for personlig fremgang eller for kraft til at hjælpe ens medmennesker. Hvis dette ikke er opnået, er mennesket ikke mere end det mest ulykkelige og blinde blandt dyr. Han er bevidst om sin egen uforståelige ulykke, og på klodset manér ude af stand til at udbedre den. Hvis dette er opnået, er han intet mindre end gudernes medarving, en Herre af Lyset. Han er bevidst om sin egen helliggjort kurs, og tillidsfuldt klar til at fare den. Adeptus Minoren har ikke meget brug for hjælp eller vejledning selv fra sine overordnede i vor Orden.

Hans arbejde er at manifestere Ordenens Skønhed for verden på en måde som hans overordnede bifalder og hans geni dikterer.

For at opnå Graden Adeptus Major, må han fuldføre to opgaver; afbalancering af sig selv, især hvad angår hans lidenskaber, så at han ikke foretrækker nogen handlingsplan frem for en anden, og opfyldelsen af enhver handling ved dens modsætninger, så at hvad end han gør efterlader det ham uden fristelse til at stikke af fra sin Sande Viljes vej.

For det andet må han være tavs, mens han nagler sin krop til sin kreative viljes træ, i den Viljes form, idet han overlader sit hoved og arm til at forme symbolet på Lys, som om han aflagde ed på, at alle hans tanker, ord og handlinger skulle udtrykke Lyset fra den Gud med hvilken han har identificeret sit liv, sin kærlighed og sin frihed - symboliseret ved hans hjerte, hans fallos og hans ben. Det er umuligt at nedlægge præcise regler ved hvilket et menneske kan opnå viden om samtale med Sin Skytsengel; for det er den særlige hemmelighed for hver af os; en hemmelighed der ikke skal røbes, end ikke gættes, af nogen anden, lige meget af hvilken grad. Det er det Helligste Hellige, af hvilket hvert menneske er sin egen Ypperstepræst, og ingen vide Navnet på sin broders Gud, eller den Rite som påkalder Ham.

Mestrene i A . . A . . har derfor ikke gjort noget forsøg på at indstifte noget regulært ritual til dette centrale Arbejde i deres Orden, udover de generaliserede instruktioner i 'Liber 418' (den 8. Æthyr) og den detaljerede Kanon og Rubrik i den Messe der faktisk blev brugt med succes af Frater Perdurabo i Hans opnåelse. Denne er blevet skrevet ned af Ham selv i Liber Samekh. Men de har offentliggjort sådanne beretninger som de i 'The Temple of Solomon the King' og i 'John St. John.' De har taget den eneste ordentlige kurs; at træne aspiranter til denne opnåelse i teori og praktik af hele Magik og Mystik, så at hvert menneske kan være ekspert i at betjene alle kendte våben, og fri til at vælge og at bruge dem som hans egen erfaring og instinkt dikterer som passende når han prøver det Store Eksperiment.

Han bliver endvidere trænet i den ene vane essentiel for Medlemskab af A . . A . . . Han må betragte alle sine indsigter for tilhørende først og fremmest de mindre fremskredne aspiranter som er betroet i hans varetægt.

Ingen opnåelse overhovedet bliver officielt anerkendt af A . . A . . med mindre den umiddelbare underordnede til den omtalte person er rede til at tage hans plads.

Reglen bliver ikke ubøjeligt anvendt i alle sager, da det ville føre til overbefolkning, især på de lavere grader, hvor behovet er størst, og betingelserne mest forvirrede; men den bliver aldrig lempet i R.C. eller S.S. undtaget i Et Tilfælde.

Der er også en regel om at medlemmerne i A . . A . . ikke må kende hinanden officielt, udover hvert Medlem sin overordnede som introducerede ham og hans underordnede som han selv har introduceret.

Denne regel er blev lempet, og en "Stor Neophyte" udpeget til at overvåge alle medlemmer af G.D. Ordenen. Det egentlige mål med reglen var at forhindre Medlemmer af den samme Grad i at arbejde sammen og så udviske hinandens individualitet; også for at forhindre arbejde i at udvikle sig til socialt samvær.

Graderne i Ordenen G.D. er fuldt ud beskrevet i Liber 185 og der er ingen grund til at forstærke hvad der der er fremsat. Det må dog blive omhyggeligt bemærket at i hver af disse indledende Grader er der afsat visse passende formål og at der er insisteret på en vidtstrækkende opnåelse af hvert og et af disse med den mest strenge ubøjelighed.

Medlemmer af A . . A . . af ligegyldigt hvilken grad er ikke bundet til, forventes ikke eller bliver end og ikke opmuntret til at arbejde efter nogle givne retningslinier, eller med noget formål, med undtagelse af hvad der ovenfor er fremsat. Der er dog et absolut forbud mod at tage penge eller andet materielt udbytte, direkte eller indirekte, i forhold til tjenester i forbindelse med Ordenen, for personlig profit eller fordel. Straffen herfor er øjeblikkelig udvisning uden nogen mulighed for genoptagelse på ligegyldigt hvilke betingelser.

Men alle medlemmer må nødvendigvis arbejde i overensstemmelse med Naturens fakta, lige som en arkitekt må tage hensyn til Tyngdeloven, eller en sejler må regne med strømmene.

Således må alle medlemmer af A . . A . . arbejde ved Æonens Magiske Formular.

De må acceptere Lovens Bog som Sandhedens Ord og Bogstav, og den eneste livsregel. De må anerkende Dyret 666's og Skarlagenkvindens Autoritet, som den er defineret i bogen, og acceptere Deres Vilje som den der koncentrerer Hele Vor Ordens Vilje. De må acceptere det Kronede og Sejrende Barn som Æonens Herre og må bruge sig selv til at etablere Hans rige på Jord. De må medgive at "Lovens Ord er THELEMA" og at "Kærlighed er loven, kærlighed under vilje."

Hvert medlem må gøre det til sit hovedarbejde at opdage for sig selv sin egen sande vilje og gøre den, og ikke andet.

Han må acceptere de ordrer i Lovens Bog som vedkommer ham selv, som værende nødvendigvis i overensstemmelse med hans egen sande vilje, og udføre samme bogstaveligt med al energi, mod og mulighed som han råder over. Dette vedkommer især arbejdet med at udstrække Loven i verden, i hvilket hans bevis er hans egen succes, vidnet til hans Liv til Loven som have givet ham lys på hans veje, og frihed til at følge dem. Ved at gør så betaler han sin gæld til den Lov som har friet ham ved at udøve sin vilje til at fri alle mennesker; og han bevise sig selv en sand mand i vor Orden ved at ville bringe sine fæller til frihed.

Ved således at forordne sit gemyt, vil han træne sig selv på den bedst mulige måde til opgaven med at forstå og at mestre de forskellige tekniske metoder foreskrevet af A..A.. til Mystisk og Magisk opnåelse.

Han vil således forberede sig selv ordentligt til krisen under hans karriere i Ordenen, opnåelse af Viden om og Samtale med sin Skytsengel.

Hans Engel skal lede ham lidt efter lidt til toppen af Ordenen R.C. og gøre ham klar til at stå overfor Afgrundens uudsigelige terror, som ligger mellem Manddom og Guddom; lære ham at Kende den smerte, at Turde den skæbne, at Ville den katastrofe, og at forblive Tavs som han udfører udslettelsens akt.

Af Afgrunden kommer Intet Menneske fremad, men en Stjerne forundrer Jorden, og vor Orden frydes over den Afgrund at Dyret haver født end en Baby fra Vor Frues Skød, Hans Elskerinde, Skarlagenkvinden, Babalon.

Der er intet behov for at instruere en Baby født sådan, for i Afgrunden blev den renset for hver gift fra personlighed; dens opstigning til det højeste er sikret, til rette tid, og den har ikke brug for tider, for den er bevidst om, at alle betingelser ikke er andet end former for forestillinger.

Således er en kort fremstilling, tillempet så meget som muligt for den gængse aspirant til Adeptdom, eller Opnåelse, eller Indvielse, eller Mesterskab, eller Forening med Gud, eller Åndelig Udvikling, eller Mahatmadom eller Frihed, eller Okkult Viden eller hvad han nu kalder sit inderste behov for Sandhed, om vor Orden af A..A..

Den er principielt skabt for at vække interesse for mulighederne for menneskelig fremskridt, og at fremføre principperne for A..A..

Den givne fremstilling af de forskellige påfølgende trin er eksakt; de to kriser - Englen og Afgrunden - er nødvendige træk i hver karriere. De øvrige opgaver udføres ikke altid i den her givne orden; en mand, for eksempel, kan opnå mange af de kvaliteter der er særlige for Adeptus Major, og stadig mangle nogle af de der hører til Praktikus. Men det system som gives her viser den korrekte orden i begivenhederne, som de er arrangeret i Naturen; og det er i ingen tilfælde sikkert for en mand at forsømme at mestre en eneste detalje, hvor frygtelig og smagløs den end synes. Det gør den ofte, faktisk, og det beviser nødvendigheden af at beskæftige sig med den. Afskyen og foragten for den beviser en svaghed og mangelfuldhed i den natur som modsætter sig den; denne specielle sprække i ens forsvar kunne måske give fjenden fordel på det afgørende sted i et slag. Endnu værre ville det være, hvis ens undergivne skulle bede om råd og støtte på dette område, om man fejlede i at tjene ham! Hans fejl - også ens egen fejl! Intet trin, hvor godt man end har vundet det for sig selv, før han er klar til hans eget fremskridt!

Hvert medlem af A..A.. må være bevæbnet på alle punkter og ekspert med ethvert våben. Eksaminationerne på hver Grad er strikse og strenge; ingen løse eller vage svar accepteres. I intellektuelle spørgsmål må kandidaten ikke udvise mindre mesterskab over sit emne end hvis han var indstillet til "afsluttende" som Doktor i Videnskab eller Lov ved et første klasses Universitet.

Ved eksamineringen af fysiske øvelser, er der en standardiseret test. I Asana, for eksempel, må kandidaten forblive ubevægelig i en given tid, hans succes måles ved at stille en kop på hans hoved med vand til kanten; hvis han spilder en dråbe bliver han afvist.

Han bliver testet i "Spirituel Visualisering" og i "Astral Rejse" ved at give ham et symbol der er ham ukendt og uforståeligt, og han må fortolke dets natur ved hjælp af en vision lige så nøjagtigt som havde han læst dens navn og beskrivelse i bogen da den blev valgt.

Kraften til at skabe og "lade" Talismaner bliver testet som var de videnskabelige præcisionsinstrumenter, hvad de er.

I Kabbalaen, må Kandidaten selv opdage, og bevise for eksaminatoren hinsides al tvivl, egenskaberne ved et tal der aldrig tidligere er blevet undersøgt af nogen studerende.

I påkaldelse må den guddommelige kraft gøres så tydelig og umiskendelig som effekten af kloroform; i fremmaning må den ånd der kommer, være mindst lige så synlig og begribelig som en videnskabelig afhandling, og så akkurat som en revision, i meditation må resultaterne kunne læses som en specialiseret rapport om et klassisk tilfælde.

Ved sådanne metoder agter A.A. at gøre okkult videnskab lige så systematisk og videnskabelig som kemi, for at rede den fra det ilde rygte som den, takket være både de uvidende og uærlige svindlere som har prostitueret dens navn, og de fanatiske og snæversynede entusiaster som har gjort den til en fetich, har gjort den til objekt for afsky, fra netop de sind hvis entusiasme og hæderlighed giver dem størst behov for dens fordele, og som er bedst egnede til at opnå dem.

Det er den eneste virkelige vigtige videnskab, for den overskrider betingelserne for den materielle eksistens, og forsvinder således næppe med planeten, og den må blive studeret som en videnskab, skeptisk, med den yderste energi og tålmodighed.

A.A. besidder hemmeligheden om succes; den gør ingen hemmelighed af sin viden, og hvis dens hemmeligheder ikke er kendt og udøvet over alt, er det fordi de uhyrligheder der er forbundet med den okkulte videnskabs navn, giver officielle analytikere liden lyst til at undersøge det bevismateriale der er til rådighed.

Denne afhandling er skrevet ikke blot med det formål at tiltrække individuelle søgende til Sandhedens vej, men for at bekræfte det passende i A..A..'s metoder som basis for det næste store fremskridt i den menneskelige videns fremgang.

Givet fra den HelligÅnds Kollegium, Cefalu, Sicilien,
i det Syttende År af HorusÆonen,
Solen i 23^o Jomfruen og Månen i 14^o Fiskene.

EN STJERNE I SYNE

Et glimt af strukturen og systemet i det store hvide broderskab
A.A.

Vi tilføjer en mere detaljeret redegørelse

EN STJERNE I SYNE

Et glimt af strukturen og systemet i det store hvide broderskab A.A.

Vi tilføjer en mere detaljeret redegørelse

Et glimt af strukturen og systemet i det store hvide broderskab
A.A.