"Dianae sumus in fide Puellae et
pueri integri Dianam pueri integri
Puellaeque canamus." Catul

("Vi dydige drenge og piger
er i Dianas varetægt,
vi dydige drenge og piger
synger sammen Diana.").

"Syndens Ord er Begrænsning. O mand! afvis ikke din kone hvis hun vil! O elsker, hvis du vil, tag af sted! Der er intet andet bånd, der kan forene det delte end kærlighed: alt andet er en forbandelse. Forbandet! Forbandet være det for æonerne! Helvede." (af AL I:41).

Billigelse og afslag skal afgøres ved impulsen selv, uden henvisning til nogle andre motiver som de der normalt har indflydelse på handling.

"Således med jer alle; du har ingen anden ret end at gøre din vilje." (af Al I:42).

Hver tanke, ord eller handling uden undtagelse er underkastet denne lov. "Gør hvad du vil" giver ikke tilladelse til at gøre noget som helst andet; i tilfælde af at dette ikke er forstået er doktrinen her eksplicit: "du har ingen anden ret end at gøre din vilje."

Enhver energipartikel må blive indbygget i denne ensporede viljesmaskine; direkte eller indirekte, må den tjene det ene formål. Et meget lille hul i skroget kan sænke et meget stort skib.

Enhver handling, derfor, er med de tanker og ord som afgør dens udførelse, et sakramente.

.........

Nå, af alle handlinger er den inderligt vigtigste, kærlighedsakten. For det første fordi ekstasen som ledsager dens rette udførelse er et fysisk billede, eller en antydning af Samadhi-stadiet, siden Ego-bevidstheden for en tid da står hen; for det andet, fordi dens normale effekt på det materielle plan, er, eller kan være, uberegnelig stor. (Trykket på ordet "rette" er absolut.). Nøjagtigt fordi den er så magtfuldt et våben, er dens anvendelse omgæret med mangfoldige forholdsregler, og dens misbrug frarådet i formaninger der er tungt ladet med trusler.

"Også, tilfredsstil jeres behov for og lyst til kærlighed som I vil, når, hvor og med hvem I vil! Men altid til mig." (af AL I:51).

"Hvis dette ikke er i orden; hvis I sammenblander rum-mærkerne, og siger: De er et; eller siger, De er mange; hvis ikke ritualet altid er til mig: så forvent Ra-Hoor-Khuit's harmfulde domme!" (AL 1:52).

"Dette skal forny verden, den lille verden min søster, mit hjerte & min tunge, til hvem jeg sender dette kys." ... "Men ekstase være din og jordens glæde: altid Til mig! Til mig!" (af AL I:53).

"I skal samle gods og lager af kvinder og krydderier; I skal bære rige juveler; I skal overgå nationerne på jorden i pragt & stolthed; men altid i kærlighed til mig, og således skal I komme til min glæde." (af AL I:61).

"Der er et slør: det slør er sort. Det er den blufærdige kvindes slør; det er sorgens slør, & dødens klæde: dette er ikke af mig. Nedriv det århundredernes løgnagtige gespenst: slør ikke jeres laster i dydige ord: disse laster er min tjeneste; I gør godt, & jeg vil belønne jer her og herefter." (AL II:52).

"Der er hjælp & håb i andre besværgelser. Visdom siger: vær stærk! Da kan du tåle mere glæde. Vær ikke dyrisk; forfin din henrykkelse! Hvis du drikker, drik efter kunstens otte og halvfems regler: hvis du elsker, overgå med finfølelse; og hvis du gør noget som helst glædeligt, lad er være forfinelse deri!" (AL I:70)

"Men overgå! overgå!" (AL II.71).

"Stræb altid mod mere! og hvis du er i sandhed min - og betvivl det ikke, og hvis du altid er glad! - er døden kronen på alt." (AL II:72).

Her er bekræftelse i detalje på AL I:41. Denne handling er et bestemt elektrisk eller magnetisk fænomen. Ingen andre synsvinkler er anvendelige. (Det vil derfor ved lejlighed, for den udenforstående, synes urimeligt.). Den eneste undtagelse - det er kun tilsyneladende således - er når tilfredsstillelsen af impulsen afgørende ville true den Sande Vilje mere end den ville hjælpe med at opfylde den; enhver sådan sag må bedømmes efter dens fortjenester.

"Men altid til mig." (Af AL I:51). Ordet "altid" tillader ingen undtagelser; "til mig" kan parafraseres som "opnåelsen af en mulighed nødvendig for at udføre det det Store Arbejde.". Enhver handling er et sakramente, men denne er det i fortrinlig grad. Teksten fortsætter med en ren trussel: "hvis ikke ritualet altid er til mig: så forvent Ra-Hoor-Khuit's harmfulde domme!" (Af AL I:52). For profane er dette sakramenternes sakramente den mest fatale fejl og forseelse; for det er højforræderi mod det Store Arbejde selv.

Det næste vers gentager "hvis ikke ritualet altid er til mig" (Af AL I:51) og det er fremhævet og styrket med en trussel. Overtræderen har ikke længere fri nydelse af Kærlighedens Gudindes kærtegn; han bliver kastet ind i den tvangsmæssige straf fra den nådeløse og frygtelige Gud i kapitel III.

"Vær derfor godartede: klæd Eder alle i fine klæder; spis kostelig føde og drik søde vine og vine der skummer! Også, tilfredsstil jeres behov for og lyst til kærlighed som I vil, når, hvor og med hvem I vil! Men altid til mig." (Af AL I:51).

Dette hentyder til kunstens teknik; den vil blive forklaret senere i dette essay.

"... med hvem I vil." (Af AL I:51).

Dette gentager hvad der allerede er blevet sagt ovenfor i noterne til AL I:41.

Vers 53 fastholder dette dogmes betydning. Forsømmelse af disse forskrifter har været ansvarlig for de endeløse og ulidelige lidelser, de rædsomme og umiskendelige katastrofer i fortiden.

Kabbalisten kan måske bemærke at "Til mig!" (eng.: "To me!" o.a.) i slutningen af dette vers ikke kun gentager besværgelsen, men er et Magisk Segl sat for dogmet. (Vers 54 er et fingerpeg om at søge denne hemmelighed.).

 På græsk bliver bogstaverne TO MH til 418; der er identisk med Abrahadabra, det Store Arbejdes glyf. Meditation burde lede studenten til endnu dybere og mere givende overvejelser.

........

"Påkald mig under mine stjerner! Kærlighed er loven, kærlighed under vilje. Lad ej heller fjolserne forveksle kærlighed; for der er kærlighed og kærlighed. Der er duen, og der er slangen. Vælg I vel! Han, min profet, har valgt, vidende om fæstningens lov og det store mysterium i Guds Hus." (Af AL I:57).

"Skønhed og styrke, boblende latter og lækker længsel, kraft og ild, er af os." (AL II:20).

"Jeg er Slangen som giver Kundskab og Begejstring og blændende pragt, og ægger menneskers hjerter med drukkenskab. For at tilbede mig tag vin og mærkelige stoffer, hvorom jeg vil fortælle min profet & vær drukne deraf! De skal ikke skade Eder overhovedet. Det er en løgn, denne dårskab imod selvet. Fremvisningen af uskyld er en løgn. Vær stærk, o menneske! lyst efter, nyd alle ting af sansen og henrykkelse: frygt ikke at nogen Gud skal fornægte dig for dette." (AL II:22).

"Se! disse er ærværdige mysterier; for der er også blandt mine venner de som er eneboere. Tro nu ikke at finde dem i skoven eller på bjerget; men i purpursenge, kærtegnede af prægtige kvindedyr med store lemmer, og ild og lys i deres øjne, og masser af flammende hår omkring sig; der skal I finde dem. I skal se dem ved magt, ved sejrende hære, ved al glæden; og der skal være i dem en glæde en million gang større end dette. Pas på at ingen tvinger en anden. Konge imod Konge! Elsk hinanden med brændende hjerter: tramp på de nedrige mennesker i jeres stoltheds vilde vellyst, på jeres vredes dag." (AL II:24).

"Men I, o mit folk, stå op & vågn!
Lad ritualerne blive ordentligt udført med glæde & skønhed!
Der er ritualer for elementerne og tidernes fester.
En fest for Profeten og hans Bruds første nat!
En fest for de tre dage til nedskrivningen af Lovens Bog.
En fest for Tahuti og Profetens barn - hemmelig, O Profet!
En fest for det Højeste Ritual, og en fest for Gudernes Jævndøgn.
En fest for ild og en fest for vand; en fest for liv og en større fest for død!
En fest hver dag i jeres hjerter i min henrykkelses fryd!
En fest hver nat til Nu, og behaget i den yderste vellyst!
Ja! fest! glæd jer! der er ingen frygt herefter. Der er opløsningen, og evig ekstase i kyssene fra Nu." (AL II:34-44).

Disse vers hentyder endnu engang til handlingens følgefænomener; de påpeger teknikkens hjælpemidler; og de antyder den ånd i hvilken den bør nærmes. Den uafhængige videnskabelige undersøgelses attitude og forberedelse er en forudsætning; formålet er at forudse forhindringer, at lette og at styre strømmen: men impulsen selv er Entusiasme.

"Der er et slør: det slør er sort. Det er den blufærdige kvindes slør; det er sorgens slør, & dødens klæde: dette er ikke af mig. Nedriv det århundredernes løgnagtige gespenst: slør ikke jeres laster i dydige ord: disse laster er min tjeneste; I gør godt, & jeg vil belønne jer her og herefter." (Al II:52).

"Lad uberørte Maria blive brukket på hjul: for hendes skyld lad alle dydige kvinder være yderst foragtede blandt jer!" (Al III:55).

"Også for skønheds skyld og kærligheds!" (AL III:56).

Studenten bør indoptage doktrinen om de "Sorte Brødre". At afslå at opfylde enhver af ens muligheder er den direkte negation af det Store Arbejde.

"Der er hjælp & håb i andre besværgelser. Visdom siger: vær stærk! Da kan du tåle mere glæde. Vær ikke dyrisk; forfin din henrykkelse! Hvis du drikker, drik efter kunstens otte og halvfems regler: hvis du elsker, overgå med finfølelse; og hvis du gør noget som helst glædeligt, lad der være forfinelse deri!" (AL II:70).

"Men overgå! overgå!" (AL II:71).

"Stræb altid mod mere! og hvis du er i sandhed min - og betvivl det ikke, og hvis du altid er glad! - er døden kronen på alt." (AL II:72)

Her er, i nogle få enkle sætninger, en komplet vejledning - i skelet-format - til Kærlighedens Kunst.

Geni uden teknik er ofte klodset og uforståelig; men teknik uden geni er tørre ben. Geni er der, eller er der ikke; hverken vid eller arbejder drager nytte hvis det er fraværende. Dog kan man fastholde at det altid er der, siden "Hver mand og hver kvinde er en stjerne." (AL I:3). I hvert tilfælde, kun teknik reagerer på studier og øvelse; det er blevet skrevet at "det kræver lige så meget studie som teologi, og så megen øvelse for billard". Alt man kan gøre er (a) at frisætte, (b) at lede, det latente geni. I lande som er fjendtligsindede overfor civilisation (horribilesque ultimosque Brittanos) og deres kolonier, fortidige og nutidige, er teknikken nærmest ikke-eksisterende; individer som besidder den i nogen grad af fuldkommenhed skylder deres fortrin, i næsten alle tilfælde, til oplæring og træning under indfødte i lykkeligere og mindre barbariske dele af verden. Hver slags race og kultur har sine egne særlige dyder.

A. Studie: Den studerende bør studere, komme i hu, og tage til hjertet,. sådanne klassikere som 'Ananga-Ranga', 'Bagh-i-Muattar' af Abdullah el Haji, 'Kama Shastra', 'Kama Sutra', 'Den duftende have' af Sheikh Nefzawi, og visse videnskabelige eller pseudovidenskabelige afhandlinger (oftest om naturens deformiteter eller uvidenheds vanrøgt) af utallige forfattere, mest franske, tyske, østrigske eller italienske. "Energiseret entusiasme" ('Equinox' I:9) er af førstehåndsdyd. ('Liber LXVI', 'Liber CCCLXX', 'Liber DCCCXXXI', 'Liber CLXXV', 'Liber CLVI' og andre, også i 'The Equinox', er officielle publikationer fra A..A.. Der er også forskellige klassikere om emnet, der kan hjælpe med at optage den romantiske og entusiastiske atmosfære passende for udøvelsen af Kunsten; man kan anføre Catul, 'Juvenal' (særligt den Sjette Satire), Martial, Petronius, Arbiter, Apuleius, Bocaccio, Masucci, Francois Rabelais, de Balzac ('Contes Drôlatiques'), de Sade ('Justine', 'Juliette' et all), André de de Nerciat, Alfred de Musset et Georges Sand ('Gamiani: ou Deux nuits d'excès'), Sacher Masoch ('Venus i pels'), med for mange englændere og amerikanere til at nævne, men især poeterne i Hellige Ordener: Swift, Sterne, Herrick, Donne og Herbert.

Der er også en hel mystisk litteratur som nærmer sig og indebærer dette emne; men denne salgs arbejde er, for den yngre student, så farlig som den er overfladisk tiltrækkende. Den opmuntrer skyldfølelsen, belærer om selvretfærdiggørelsens giftige kunst, og fremhæver netop det selv samme hykleri som Frihed navnlig fordømmer. "Nedriv det århundredernes løgnagtige gespenst" (af AL II:52).

B. Øvelse. ikke én lærer, lige meget hvor begavet, kan muligt dække en hundrededel af grundlaget for denne Kunst. Den bedste oplæring fås fra trænede og indviede eksperter; dernæst fra mænd og kvinder af naturligt geni.

C. Original Forskning. Den bær baseres på den bredest mulige kundskab, og den dybeste forståelse af samme; og på resultaternes omfang og iveren i ens øvelse.

"Men overgå! overgå!" (AL II:71).

. . . . . . . . . .

"Men altid til mig." (Af AL I:51)