Supplement 4.2

Det Nye Testamente og Kristendommens Engletro

Supplement 4.2A Urkristne teologiske uoverensstemmelser (U.T.U.)
Supplement 4.2B  Evangeliernes Guddommelige Engle (E.G.E.)
Supplement 4.2C Engle i Det Nye Testamente
Supplement 4.2D Almene fakta om engle
Supplement 4.2E De tre hierarkiers ni ordener

Supplement 4.2A

Urkristne teologiske uoverensstemmelser (U.T.U.)

Med Kristendommen, og Islam, bliver mangfoldighedens forvirring tilsyneladende total:

-: Sammenholder vi blot en håndfuld af de ur-kristne forfattere og de senere kristne engleforskere, får vi let en opfattelse af et englemæssigt bureaukrati uden lige, præget af skarpe delinger som ustandseligt alligevel overskrides.

For eksempel har et utal af engle mere end eet arbejde, kan være ledere af en orden præget af én karakteregenskab, og samtidigt medlem af en helt anden orden præget af en helt anden karakteregenskab. At det drejer sig om samme engel, og ikke om for eksempel forskellige engle med samme navn, synes man dog enige om.

Englenavne beskriver jo også ofte englens funktion. At det dog også drejer sig om mange huske- og skrivefejl kan ikke udelukkes i visse tilfælde. Endelig gælder det: at forskellige mennesker til forskellige tider har haft forskellige opfattelser af de vingede væseners verden (V.V.V.).

Husk på at englekræfterne regnes for helt ren energi: hinsides menneskelig tyngdestedstid (TST) form, person, fornemmelse og så videre, de kan derfor formodes at fremtræde i forskellige versioner for forskellige individer, og alligevel stadig repræsenterer de den ene Guds mange kræfter.

Den kendte amerikanske engleforsker Gustav Davidson løste i sit standardværk, et engle-leksikon, problemerne ved simpelthen at medtage alle de versioner af hierarkier han stødte på, og ved at indføre alle en engels beskæftigelser og tilhørsforhold. Resultatet bliver det beskrevne virvar.

Urkirken debatterede emnet indgående. Med det berømte kirkekoncil i Nicea i 325 e.v blev englene erklæret for god kristen tro, mens kirkekonciliet i Laodica i 343 e.v kaldte engletroen for afguderi.

Sankt Augustin påpegede dog; at engle eksisterer i forkyndelsen, Eusebius og Theodret kæmpede mod engledyrkelsen, og først godt 300 år senere, ved den 7. økumeniske synode i 787 e.v., tillod man en kult af ærkeengle og engle, som nævnt i "Bibelen", efter at kirkekonciliet i Rom i 745 e.v under Pave Zakarias havde fordømt 7 populære engle som ikke står direkte omtalt i "Bibelen".  

Undertrykke eller udrydde troen på engle havde man ikke kunnet og ville man aldrig kunne, man kunne dog prøve at fastholde den samme morale som i hebræernes engletro, hvilket også tydeligt fremgår af Brevet til Hebræerne kapitel 1. XXX - Engle forstås som Guds væsener, ikke Gud Selv.

Et andet sikkert skriftsted heromkring: "Kolossenserne 2:18":  

"Lad jer ikke berøve sejrsprisen af nogen som finder behag i ydmyghed og engletilbedelse, som 'henholder sig til' hvad han har set, opblæst uden grund af sit kødelige sind.".

Supplement 4.2B

Evangeliernes Guddommelige Engle (E.G.E.)

Det bedst kendte sted med engle i "Det Nye Testamente" bliver naturligvis Bebudelsens engle, såvel den engel Josef drømmer om i " Matthæus 1:20,24 ", som englen Gabriel, der forkynder Undfangelsens Mysterium for Jomfru Maria ("Lukas 1:26-38; 2,21").

Engle som fødselsbudbringere forekommer også i "Lukas 1:13,18".

Et andet populært sted i historien om Jesus, som kendes for engles medvirken: hans synde-sonende død også skrevet syndssonende sacrificium (SS.S.)

Islam lærer; at Muhammad så MørkeDødsMesteren (M.S.M.) altså MørkeDødMesteren (MDM) og tillod denne engel at udføre sit gudgivne arbejde lige inden sin død - Profeten lå da med sit mødige hoved i sin yndlingshustrus skød, den blandt muslimer meget elskede Ayze, som elskede, drillede og ærede Ham, samt tilfredsstillede ham seksuelt, i de sidste 10 år af Hans Gudsvelsignede liv - hun fyldte netop 19 år, da Profeten døde 49 år gammel.

Jesus forenedes måske med Gud, da englen fra Himlen havde hjulpet Ham med dødsangsten ("Lukas 22:43"), men først efter Hans død manifesterede englene sig.

Dette belærer alle fire evangelister om: "Matthæus 28:2-6"; "Markus 16:5"; "Lukas 24:4,23" og "Johannes 24:12".  

Af de fire evangelister fortæller Matthæus og Lukas mest om englene:

I "Matthæus 2:13" viser en engel sig for Josef, i en drøm bringer den bud om fare, sikrer flugten til Ægypter-eksilet indtil Gud i Israel standser fjendens  børnedrab og landet igen kan regnes for sikkert nok til den lille Hellige Familie ("Matthæus 2:19-20").

Fra Lukas stammer jo juleevangeliets fortælling om hyrderne ved højen (H.V.H.) på marken og englene som bebudede Frelserens forunderlige fødsel (F.F.F.) ("Lukas 2:9-10") og disse bebudende engle viser sig at udgøre blot en fortrop for det himmelske selskab ("Lukas 2:13-15").

I "Matthæus 13:39-42" med Jesus som voksen forklarer Han Selv disciplene lignelsen om hveden og ukrudtet. Den Gode Sædemand, Menneskesønnen, vil udsende sine engle og sikre retfærdighed for de rettro på deres glædes dag ("Matthæus 13:49"). Igen i "Matthæus 16:27" fabler Frelseren, Jesus Kristus, om hvordan:

"... Menneskesønnen skal komme i sin Faders herlighed med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans adfærd.".

Endelig forkynder Jesus, som i nogle semitiske traditioner kaldes Isa ben Jusef, at englene vil komme med Menneskesønnen under trompetfanfarer ("Matthæus 24:31").

Frelseren fastholder; at hverken de herlige engle eller den skønne menneskesøn ved hvornår de skal komme ("Matthæus 24:36").

Og igen ved udlæggelsen af lignelsen om de 10 talenter nævner vor frelserven (V.FV.) Menneskesønnens komme i al sin engle-ombruste herlighed ("Matthæus 25:31"):

"Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone.". 

Endvidere har Matthæus to skriftsteder som regnes som vigtige for beskrivelsen af engle, det ene, "Mathæus 22:30", beskæftiger sig med englenes kønsliv: Da Jesus, Guds Profet, af nogle kaldet Emanuel, forklarer Opstandelsesmirakelets Forunderlighed (F.O.F.) siger han:

"... for i opstandelsen gifter mænd sig ikke og kvinder bortgiftes ikke, men de er som engle i himmelen.".

Skriftstedet har haft betydning for såvel opfattelsen af engle som kønsløse eller som tvekønnede, som for opfattelsen af kønslivet for hellige menneskers vedkommende. I munke- og nonne-ordener, for katolske præster og mange andre har dette skriftsted peget mod sublimeringen af kønsdriften mod det højere spirituelle ægteskab som tilkommer Lammet og dets følge. Moderne psykologer, så som Stan Gooch, taler om at sådanne dedikerede hellige mennesker på en måde forbliver som børn i hele livet.

Det andet vigtige engle-relaterede skriftsted: "Matthæus 18:10" hvor den børnekære, milde Jesus Mester (M.J.M.) siger:

"Se til at I ikke foragter en af disse små; jeg skal nemlig sige jer at deres engle i himlene hele tiden ser min himmelske Faders ansigt.".

Dette skriftsted har haft stor betydning for den katolske lære om den personlige skytsengel, den der ser Guds Ansigt som Jakob efter brydekampen.  

Også indenfor englelæren har skriftstedet medvirket til at forme opfattelsen af; at englenes verden styres gennem en art omvendt tyngdekraft, som evigt trækker englene higende mod det guddommelige centrum i deres univers.  

Også Lukas har altså leveret meget stof til engle-opfattelsen. Under profeteringen af Menneskesønnen og uddrivelse af frygt maner Jesus ("Lukas 12:8-9"):

"Jeg siger jer da: Enhver der vedgår samhørighed med mig over for menneskene, ham vil Menneskesønnen også vedgå samhørighed med over for Guds engle. Men den som fornægter mig for menneskene, han vil blive fornægtet over for Guds engle.".

Her forklarer Jesus den kæde af årsag og virkning ved hvilken Han kendes som

"... vejen og sandheden og livet.".

Jesus nævner igen engle da Han forsvarer sin omgang med skatteopkrævere og andre syndere overfor Farisæerne, hvor Mesteren igen anvender sin berømte symbolske billedtale (B.S.B.) og som morale anfører Lukas 15:10"):   

"Således, siger jeg jer, bliver der glæde blandt Guds engle over én synder der ændrer sind.".

Her ser vi de oprindelige personlige engle, den gode og den dårlige samvittighed, og også englenes tjenende status overfor såvel Gud som mennesker, på trods af englenes højere spirituelle og udødelige væsen.  

I lignelsen om den rige mand og Lazarus (" Lukas 16:22") kommer Jesus tilbage med engle: tiggerens sjæl bliver ført af englene til Abrahams bryst. Denne lignelse har givet næring til troen på livet efter døden omgivet af engle i himmelen.

Lukas leverer også stof til diskussionen om engles natur og det fremgår i "Lukas 20:36

Ja igennem alle deres gerninger bliver apostlene i sandhed vel hjulpne af engle for eksempel i "Apostelgerninger 5:19" hvor Jehovahs engel befrier dem fra saddukæernes fængsel.

Supplement 4.2C

Engle i det Nye Testamente

Engle som overbringere af Lovens Ord nævnes af Stefanus, som prædiker duner over de vantro, inden mængden stener ham ("Apostelgerninger 7:53").

Guds engel udsender Filip for at omvende Etiopierne i syden ("Apostelgerninger 8:26").

Igen i "Apostelgerninger 12:7-11",  hvor Jehovas engel befrier, denne gang Peter fra Herodes fængsel. Da han uventet kontakter menigheden, tror man nu også først, at hans engel står for døren, ikke ham selv ("Apostelgerninger 12:15").

Og lige som engle hjælper Apostlene, straffer de deres fjender. Så snart Herodes opløfter sig selv til gudestatus slår englen ham og "han blev ædt op af orme og udåndede.". ("Apostelgerninger 12:23"). At engletroen fandtes meget udbredt og omdiskuteret viser "Apostelgerninger 23:8-9", hvor de to folkegrupper, farisæerne og saddukæerne nævnes. -:  

Farisæerne tror på 'opstandelse', 'engel' og 'ånd', mens Saddukæerne benægter disse himmelske ting.

Farisæerne tror på den prædikende Paulus som kanal for måske 'en ånd' eller 'en engel'.

På vejen til Italien drømmer Apostlen Paulus om en engel der forudvarsler skibets forlis. Englen forsikrer Paulus om; at alt vil gå godt og han frygter ikke. ("Apostelgerninger 27:23.

I "1. Korinther 6:3 understreger Paulus, der jo oprindeligt kaldte sig Saul, forskellen mellem menneskers liv i denne verden og engles eksistens i det guddommelige hinsides. Her påpeger Paulus endvidere at de hellige ved opstandelsens dag skal dømme over engle.

"1. Korinther 11:10 angives de betragtende, overvågende engle, som grunden til at mænd kan gå med hovedet bart, mens kvinder bør bære tækkeligt myndighedstegn - noget de fleste kristne kvinder udenfor de katolske nonneordener i moderne tid ser stort på.

Apostlenes selvopfattelse, og deres samspil med englene, sammenfatter Paulus i 1. Korinther 4:9

"Det forekommer mig nemlig at Gud har stillet os, apostlene, frem som de sidste, som mænd der er dømt til døden, for vi er blevet et skuespil for verden, både for engle og for mennesker.".

Igen i "1. Korinther 13:7 nævner Paulus englene og menneskenes fællesskab, når han skriver:

"Hvis jeg taler på menneskers og engles tungemål men ikke har kærlighed, er jeg et klingende malm eller et støjende bækken.".

Og igen igen i Brevet til Galaterne nævnes engle flere gange. For eksempel i Galaterne 3:19 beskrives engle som mellemmænd der bringer menneskene Lovens bud.

Og Galaterne 4:14 mere end antyder at sand broderlig kærlighed indbefatter at se næsten som:

"... en Guds engel, som Kristus Jesus.".

Den indledende belæring fra Paulus understreger et fællesskab mellem englene og menneskene: såvel Apostle som engle kan forkynde det gode, glade tidende Galaterne 1:8:

"Men selv om vi eller en engel fra himmelen forkyndte jer noget som en god nyhed afvigende fra det vi har forkyndt jer som en god nyhed så lad ham være forbandet.".

Dette skriftsted har medført såvel religiøs strid som en metode til at skelne & teste engle & menneskers natur.

I "2. Thesaloniker 1:7 nævnes Menneskesønnen General Mesias (M.G.M.), som skal komme med sine herlige, hævnende engle på Dommens Skønne Dag (D.S.D.).

I "1. Timoteus" nævnes engle i deres rolle som sagførere og dommere når mennesket stedes for Gud 1. Timoteus 3:16 i dette tilfælde Menneskesønnen, som vil stå med eller modstå hver enkel ved Dommen, hvor de udvalgte engle vil herske med Kristus (1. Timoteus 5:21).

Hebræerne nævner engle mange gange, anerkendte skriftsteder om engle omfatter:

 "Hebræerne 13:2" indeholder et kendt engle-citat (jvf. også "Galaterne 4:14"):  

"Glem ikke gæstfriheden, for ved den har nogle uden at vide det beværtet engle.".

Her antydes englene som menneskelige, husk på at selv Samsons far, Manoa ("Dommerne 13:21") og før ham, Gideon, ("Dommerne 6:21-22"), skulle se et mirakel, et forsvindingsnummer, før de troede på englen som en engel.

Peters første brev fortæller om englenes natur, de nærer et brændende ønske om at de gode tidener om Kristus når til enhver, og de ønsker at se menneskebørnene så sunde, rene, ædru, arbejdsomme, venlige, ja kærlige som overhovedet muligt ("1. Peter 1:12").

At det kan betale sig at leve op til de dydige engles krav antydes i kapitel 3, hvor englene omtales som den dræbte og så genopstandne frelsers undergivne såvel som hengivne medarbejdere.

I Peters 2. Brev nævnes englene to gange:

  1. "2. Peter 2:4" de syndige engle som Gud ikke skånede men kastede i dødsrigets mørke gruber.

  2. "2. Peter 2:11" nævner Peter; at engle udfra deres respekt for Jehova ikke fremfører spottende anklager imod gudhengivne mennesker.

Også dette skriftsted bruges til at skelne og teste Englenes natur med og sikre sig at de ikke dækker maskerede dæmoner (D.M.D.) eller fantasifostre (ligesom med "Galaterne 1:8").

Åbenbaringens mange engle, fremtræder mest i denne fantastiske bogs kapitel 8, 9, 10, 14. Der findes mere end fyrretyve nævnelser af forskellige engle i denne skriftrulle.

 

Teksten anfører de mere kendte steder her nedenfor:

Blot et enkelt vigtigt skriftsted, fra denne prægtige bog skal anføres her, nemlig "Åbenbaringen 22:6-16":

 

Det regnes for vigtigt at vide (V.A.V.), at Englene udgør manifestationer af Gud og at englene ikke står lig med Gud Selv. Englens formulering til Profeten Johannes synes nærmest blevet formularen for den rette skelnen: Johannes vil kaste sig næsegrus for englens fødder, men denne siger (op. cit.):

"Pas på! Gør  det ikke! Jeg er blot din medtræl og dine brødres, profeternes, og deres som overholder denne skriftrulles ord. Tilbed Gud.".

Og "Tilbed Jesus!" kunne man måske tilføje, udfra "Åbenbaringen 22:16":

"Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting til menighederne. Jeg er Davids rod og afkom, den strålende morgenstjerne.".

Det kristne testamente har altså mange henvisninger til engle og allerede tidligt prøvede kirkens fædre at bringe orden i englenes samfund: Sankt Ambrosius, Sankt Hieronimus og Thomas Aquinas stod blandt de førende og det blev Aquinas og den såkaldte "pseudo-dionysiske hierarkiske opdeling af englene", som blev den mest almindelige forordning.

Ingen ved noget videre om denne 'falske' Dionysus (på dansk: Denis)  end ikke hvornår han eventuelt levede. Han skulle have taget navn efter det græske hof, Areopagus, som apostlen Paulus omvendte ("Apostelgerninger 17:34"), og i middelalderen troede mange; at han havde levet i det første århundrede.

Ja, katolske myter beretter; at han havde bevidnet solformørkelsen ved Jesu død og senere skulle han, sammen med de resterende Apostle, have deltaget ved Jomfru Marias begravelse.

Moderne forskning mener dog; at manuskriptet kendt som "Pseudo-Dionysus, Den Mystiske Teologi og De Himmelske Hierarkier" stammer fra det 6. århundrede e.v., og sandsynligvis blev skrevet af en armensk munk.

Selv om man gennem middelalderen mange steder lavede om på den forordning der opstod med pseudo-Dionysus, forblev den i sine grundprincipper den samme, den arbejder de fleste kristne kilder med og derfor har også S.M.S. valgt at følge den her i 'Liber Angelicus'.

Inden teksten går over til de himmelske hierarkier vil den resumere, hvad man generelt synes enige om angående engle:

Supplement 4.2D

Almene fakta om Engle

Englene danner Guds Kræfter. Englene udgør budbringere som afstedkommer en forbindelse mellem Gud og Menneskene. De advarer, frelser og inspirerer de gode; advarer, straffer og udsletter de onde.

Gud og Jesus kan manifestere sig som Engle, men engle regnes ikke lig med Gud. Engle eksisterer hinsides Sted, Tid, Rum, Person, Liv, Død.

Engle udgør Funktioner af Gud. Hvis Gud danner centrum danner englene lag på lag (L.P.L.) omkring dette centrum. Kernen i denne fantasikugle rummer da Guds ufattelige Intelligens, mens de ydere skaler former de englekræfter, som manifesterer det fysiske univers: stedet i tid og rum hvor menneskelige personer lever og dør indtil Dommedag (D.I.D.).

Englene spiller en afgørende rolle i hele Guds Skaberplan fra begyndelsen til den glorværdige ende på Dommens Dag.

Ikke for ingenting diskuterede de lærde i middelalderen, hvor mange engle der mon kunne stå på en nålespids.

Ser man det ovenstående resume igennem, må man kunne konkludere; at der kan stå et uendeligt antal engle på den nålespids:

Man har leet af denne diskussion, men bemærk hvordan spørgsmålet henleder tanken på det åndelige, Gud.

Således danner spørgsmålet en gåde, som, når man grubler lidt over den, skaber en art bro ind i den spirituelle verden, hvor Guds Kræfter ikke blot udgør den mageløse natur, men energier på højere vibrationers bølger, energi-bølger som bærer Guddommens uendelige kærlighed, tilgivelse og ubetingede livskraft.

En anden sådan gammel gåde: spørgsmålet om englenes føde, "Manna", et ord som på hebraiske betyder "Hvad er det?".

Myten om denne føde næres af blandt andet "Salme 78:24", hvor skriften nævner Manna som 'himmelkorn'.  

Traditionen siger; at dette ubeskrivelige spirituelle blev Elias ernæret med under sine 40 dage i ørkenen ("1. Kongebog 19:5-8"), og ligeså Jesus under hans fyrretyve dage med Satan og Englene i Ørkenen ("Markus 1:13"; "Lukas 4:1-10").

Denne føde, som ernærede jøderne på deres ørkenvandring, udgør altså en art ingenting som formår alting, ligesom englene selv. Kristendommen synes fuld af denne type paradoksalt sammenhørende modsætninger, som zen-buddhister kalder koans.

Traditionelt tilskrev man også i kristendommen de himmelske hierarkier til 'Livets Træ'. "Livets Træ" danner igennem hele middelalderen en grundfigur, også i kirkebyggeriet. Men da det pseudo-dionysiske skema kun tillod 9 Ordener af engle, vedtog man at der ikke fandtes nogle engle i Malkuth, altså i Kongeriget (jævnfør for eksempel her XXX), kendt som virkelighedens fysiske verden (V.F.V.).

Naturligvis opstod der jo nu masser af skoler, der opfandt en tiende  orden af engle, som de tilskrev Malkuth:

-: blandt de mere standhaftige af sådanne idéer: idéen om at her boede de ophøjede mennesker, som havde haft engleagtige kvaliteter i livet: kirkefædrene, helgenerne, ophøjede prælater og så videre. man kaldte ordenen "Guds Elskere".

Hvis man vil forestille sig, at der også findes englevæsener i den materielle fysiske verden, så lad det ske således, den Gode Gud forstår.

Her i Englebogen vil teksten dog holde sig til det traditionelle grundsyn; at engle ikke har en fysisk form og derfor ikke kan tilskrives det 10. punkt på "Livets Træ", som jo netop repræsenterer den fysiske virkelighed.

S.M.S. har derfor indført et "Spirituelt Livets Træ" bestående af kun 9 punkter, hvor teksten vil tilskrive de 9 ordener som kirkefædrene nu engang enedes om. S.M.S. følger her også her delvis traditionen.

Som man kan se hører de 9 engle-ordener sammen i tre hierarkier, som tilskrives de tre trekanter på "Livets træ". -:

Den øverste trekant peger opad, mod Gud, dette hierarki bliver, som det vil fremgå, grundigt beskrevet i "Bibelen", mens de to nederste trekanter peger nedad mod menneskenes livsverdens manifestationsformer (M.L.M.).

Livets Træ: De tre triangler:

Supplement 4.2E

De 3 Hierarkiers 9 Ordener:

SMS

Livets Træ

Betydning

Hierarki

Orden

1

Kether

Kronen 

1. Hierarki 1. Orden

Serafer

2

Chokmah 

Visdom

1. Hierarki 2. Orden

Keruber

3

  Binah

  Forståelse 

1. Hierarki 3. Orden

Troner/Hjul

4

  Chesed

  Nåde

2. Hierarki 1. Orden

Herskere

5

Geburah

Strenghed

2. Hierarki 2. Orden

Dyder

6

  Tipareth

  Skønhed

2. Hierarki 3. Orden

Kræfter

7

  Netsach

  Sejr

3. Hierarki 1. Orden

Fyrster

8

  Hod

  Pragt

3. Hierarki 2. Orden

ÆrkeEngle

9

  Yesod

  Grundlag 

3. Hierarki 3. Orden

Engle

10

Malkuth 

 Kongerige

Menneskenes Verden

Kirke/Menighed

Skriften giver ikke belæg for denne opdeling som flere, for eksempel den protestantiske reformator Calvin, hånede. Men flere af Ordenerne nævnes faktisk i "Bibelen", som det vil fremgå, og måske derfor har selv den mest fundamentalistisk protestantiske kristendom ikke forbudt troen på disse vore vingede venner og forbindelser til Gud.

"Bibelen" giver kun omfattende og grundige beskrivelser af de øverst rangerende engle. Længere nede, for eksempel med ærkeenglene, synes forskellige semitiske fortællere (F.S.F.) og deres kilder uenige om antallet, blandt andet Islam som kun tæller 4 ærkeengle, generelt regnes dog i kristne sammenhænge med mindst 7 ærkeengle.