De højeste engle i Himmelens Hierarkier kaldes Serafer, af det hebraiske Seraph, En Ildfuld Slange. Seraphim, Ild-Slangerne som står eller svæver rundt i cirkler og kugler omkring Gud. Bibelens "Esajas 6:2-3" siger:

"Serafer stod oven over ham. Hver af dem havde seks vinger. Med to holdt de deres ansigt dækket, og med to holdt de deres fødder dækket, og med to fløj de omkring. Og de råbte til hinanden og sagde: "Hellig, hellig, hellig er hærstyrkers Jehova. Hele jordens fylde er hans herlighed.".

Serafernes råb. "Hellig, Hellig, Hellig" (H.H.H.) kendes som trisagion. Hebraisk: Kadosh, Kadosh, Kadosh. Man siger, at Seraferne repræsenterer Kærlighed, Lys og Ild. I fortsættelsen af "Esajas 6:6-8" udrenses profetens synd da også med brændende, levende kul på læberne, og Seraferne, de fjerdulgte, skjulte slanger, står for denne prøvelse og renselse af profeten, det skælvende menneske stedet foran den Åbenbarede Guds Åsyn (Å.G.Å.).

Jødiske traditioner diskuterer om de Tjenende Engle danner en underorden af de højeste Serafer, eller om de kommer længere nede i hierarkierne. Udfra "Hebræerne 1:7" bliver det gerne de Tjenende Engle i rollen som ildfuldt brændende inderlighedskræfter (I.B.I.), som den kristne tradition regner med:

"Og han gør sine engle til ånder, og sine offentlige tjenere til en ildslue.".

"Enochs Bog" nævner 4 Serafer, livslysets 4 kærlighedsfloder, men traditionen har naturligvis fundet flere. Blandt andet udgør Serafernes Orden én af de ordener Satan skulle have deltaget i inden sit fald. I hvert fald viser Profeten Esajas at De Ildfulde Seraf-Slanger priser Guds Herlighed, fordriver brøde og soner synd.

Esajas har det eneste sted i "Bibelen" i "Det Gamle Testamente" som direkte nævner Serafer, men et andet sted anføres ofte, nemlig "4. Mosebog 21:6" de frygtelige giftslanger som Jehova sendte til udryddelse af de vantro.

Endelig findes der i "Åbenbaringen 4:8 " en beskrivelse af "de fire levende skabninger". Her gives den kristne Serafbøn:

"Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige, han som var og som er og som kommer.".

Ved yderligere påkaldelse af disse engle og dette det højeste hierarki, studeres blandt andet " 3. Mosebog 4:12" og "5. Mosebog 31:15". Serafenglenes trefoldige salmesang (S.T.S.) siges at lyde som et løvebrøl i menneskelige øren, legender siger, at Adam blev renset ved Ildsøen af Serafer, før han kunne fremtræde for Gud Herren. Pseudo-Dionysus skriver at Seraphim betyder De Brændende, og fortsætter henført (efter Davidson):

"Den evige bevægelse rundt om de guddommelige hemmeligheder, heden, dybden, den kogende lidenskabelighed fra en konstant omdrejning som ikke kender hverken efterslæb eller afvigelse, magten til effektivt at hæve deres underlegne til deres ligeværdige, ved at elske dem med den samme lidenskabelighed, den samme flamme og den samme hede.".

I kristen logik henviser man gerne til "Kolossenserne 1:16" hvor den usynlige Gud nævnes som skaber af de himmelske og jordiske hierarkier, og i traditionen rangerer Seraferne højst, da de jo i følge Bibelen står nærmest Gud, og ustandseligt priser Guds Hellighed. Selv om de manifesteres i Kether, altså hinsides farve, giver man dem gerne røde dragter, som symbol for deres brændende kærlighed.

I såvel Messe som Nadver anvender kristne præster stadig trisagion, og stemmer således ind på hvad mystikere har kaldt "Skabelsens Sang", "Kærlighedsvibrationen" den direkte forbindelse til Gud.

[OP]

Seraf - 1. Hierarki 1.Orden

Kendetegn:

Et kendetegn ved Serafer: deres mange øjne på såvel kroppen som vingerne. Øjnene ser dels på Gud Herren, dels overvåger de, at Herrens Hellighed holdes i hævd. De har altså 3 par vinger, og man har afbilledet dem med slangekrop. De har endvidere fire ansigter, et i hver retning. De kan holde bogruller, tænger med glødende kul, slangestave, æg, æg med slanger om, hjerter, hjerter med slanger om, klokker, bølgende lys og savtakkede lyn, hejseværk og andre tov med tre ender.

Stikord:

Brændende Kærlighed. Renselse. Indvielse. Rådgivere. Nærhed. Hellighed. Vision. Det Himmelske Øje. Det øverste. Det perfekte. Det oprindelige. Skaberkraft. Indsigt. Fornyelse. Foryngelse. Den skjulte slange sammenrullet til spring. Kundalinikraften. Flammen i hvert menneskehjerte

Affirmationer:

Alt i tilværelsen virker helligt
Også ... danner en del af helligheden
Selv ... udgør en del af herlige Guds hellighed

Jeg elsker mig selv og min næste
med en brændende lidenskabelig kærlighed. 
Kærligheden udspringer af,
at jeg indser de hellige mysteriers sande natur,
så vidt det står mig muligt.

Alle dårlige tanker,
enhver synd imod min vilje til kærlighed 
renses ud. Forsvinder ud af mig 
drevet bort af Serafernes sang:

Hellig, Hellig, Hellig:
Kadosh! Kadosh! Kadosh!

[OP]

Supplement 0.3AZ

Encyclopædiserede SerafEngle (E.SE.)

• Abaddona / Obaddon: Falden. Tidligere ven med Abdiel. Abbadon betegner den bundløse afgrund i underverdenen.

• Abdiel: "Guds Tjener" Stærk blandt onde fjender. Ikke den person som nævnes 1. Krønikebog.

• Elemiah: Seraf af "Livets Træ". Engel i Shemhamphorash. Rejser og søfart. Hjælpes af Englen Senacher.

• Eoluth / Esor: Seraf med forbindelse til Keruberne. Påkaldes rituelt af kabbalister.

• Eth: Tjenende engel som tilser at alle hændelser indtræffer til rette tid.

• Hahayel: Prins af Tjenende Engle i det Himmelske Domsråd.

• Hamaya: Tjenende Engel, Salmernes Ånd.

• Hahowel: Tjenende Engel.

• Hanhl:  Måske englen som taler til Bileam "4. Mosebog 22:31-35 ".

• Jehoel /(Jaoel, Shemuel, Kemuel): Ledende Seraf. Holder Leviathan og andre dæmoner nede, rungende sanger, historisk fortæller.

• Lehahel: Kabbalistisk Seraf.

• Metatron /(Mittron, Metaroon og så videre): Leder af Serafer. Den største Engel overhovedet i traditionen udenfor Bibelen. "Drengen" har over 100 navne, Konge af Guds Åsyn, Menneskenes Understøtter, Himlenes Øverste Skriver. Kaldes den vejledende engel, og identificeres af nogle som englen i "2. Mosebog 23:20,22". Nogle identificerer ham med den oldpersiske Mithra.

• Mikael / Michael: "Der er som Gud". Den største af alle engle indenfor Bibelen og ortodoksien. Dyrket siden kaldæisk tid i Mesopotamien. Nævnt i Bibelen, anerkendt af jøder, kristne og muslimer. Tilskrevet utallige positioner i Himlen og i Hierarkierne. Kendes manifesteret som Ærkeengel.

• Noriel: "Guds ild". Lyser orange som messing. En morgengryets flammelysende engel. Bringer nyt liv.

• Nuriel: "Ild". Ild-ørnen som binder fortryllelser og regnes blandt de højeste og største i Himlen, især i Jomfruens tegn. De mange undergivne blev alle skabt af vand og ild, selv styrer Nuriel haglvejret.

• Saphar: En af de 3 Serafer som blev brugt til at skabe den kosmiske ild (Se Sepher og Sipur).

• Sarasael /(Sarea, Sarga, Saraqael): Skriver. Vogter over de som synder mod Helligånden. Medvirkede til at modtage Ezras mange skrifter. Genplantede "Livets Træ" med Noa.

• Sasnigiel: Fredsvogter. visdoms Fyrste, Verdens Fyrste. Gudsnærhedens Fyrste. Med kontakt til Fyrsterengle.

• Satan: "Modstander". Falden Engel som genfindes i splinter i alle hierarkierne. Se Faldne Engle.

• Semyaza /(Semiaza, Shemhazai og så videre): "Den stærke", "Navnet Az-za". En falden Seraf. Optræder som smuk kvinde fra himmelske vogne, faldt for jordiske kvinder, hænger med hovedet nedad fra Orion. Før Azza, Semyaza, faldt en stor engel som samarbejdede med Metatron blandt Assyriske Skytsengle.

• Sepher: En af de ild-Serafer af hvilken universets kosmiske ild blev trukket (Se Sapher og Sipur).

• Seraphiel / Seraph: "Guds Slange af Ild". Leder af Serafers Orden. Står ved Tronen på Dommens Dag. Vis, handlekraftig, kommunikerende og oplysende i mørket, varmende i kulden.

• Seruf: Ild-Vogter. Kaldes også Nathaniel. "Guds Gave" Skulle være den 6. engel som blev skabt. Forestår hævnens flammeild på Dommens Dag. Vogter over skjulte ting. Har omgang med Kræfters Orden.

• Sipur: Den sidste af de tre Serafer gennem hvilke Gud skabte verden. (Se Saphar og Sepher).

• Sitael: Overvinder modstand, hersker i dyrekredsens 5 graders deling kendt fra runde ure med visere, med i Shemhamphorash og når således alt i tid, rum og bevidsthed.

• Uriel /(Auriel, Oriel): "Guds Ild" En af de mest kendte engle, blev fordømt af Kirken og betyder meget i Magien. Har sæde blandt såvel Serafer, Keruber, Herskere som Ærkeengle. Afslører de højeste mysterier for mennesker: sprog, alkymi. Hans tegn: Den åbne hånd som holder en flamme.

• Vehuiah: Kabbalistisk Seraf som påkaldes for at få ønsker opfyldt. Stråler sitrende over morgensolens første skin.

• Zagzagel: "Guddommelig Stråleglans". Lovens og Kundskabs Fyrste. Engles kære mester, Sprogenes Behersker. Blandt Guds Nærmeste. Bærer Ærens Horn.

[OP]