Manual 5.iA

Om geomanciens grundmønstre (G.GM.)

Skinner havde - under de for S.M.S.-manifesteringstiden så begivenhedsrige år - i sin bog om Geomanci: a "Terrestrial Astrology" dokumenteret, at det arabiske raml, eller "sandprikkeri" dannede oprindelsen til det system, Europa har kendt siden middelalderen som geomanci eller 'Punktér Kunst' (udtalt: "punktér").

Der findes i alt 16 geomantiske figurer alle muteret over en fireliniet søjle i tre koloner, med enten én eller to prikker i hver linie, enten i henholdsvis inderste eller yderste kolonne:

Punktérrektangel:

• Det mindste antal bliver altså 4
  (med én prik i hver linie alle i midtersøjlen)
  altså 4 * ulige;

• mens det største antal prikker bliver  8
  (med to prikker i hver linie alle i ydersøjlerne)
  altså 4 * lige;

De 16 figurer repræsenterer alle mulige kombinationer under de nævnte regler.

Mikro/Makro Geomantik

Manual 5.iB

Societets SlangeSystem (S.SS.)

Den orden figurerne opstilles i oplyses forskelligt i kilderne, S.M.S. fastlagde den benyttede og almindelige orden af rent geometrisk topografiske grunde (G.T.G.).

• Den anlægges i to slægter, kaldet

• 1 - 8

• H - A.

• Hoved- & HaleDrage (H.&.H.) henholdvis.

I denne opstilling forordnes de 16 figurer altså fra "Dragens Hoved" til "Dragens Hale" - præcis som et vikingeskib - og denne opstilling - talt forfra fra 1 til 8 og bagfra fra H til A - bruges almindeligvis i disse S.M.S.-ruller:

De 16 figurer:

Ud over de traditionelle navne og betydninger anføres endvidere Dahomy versionernes navne og betydning (Skinner ibid p. 249 og Karade 'The Handbook of Yoruba Religious Concepts' ibid p. 11ff):

Caput Draconis

Puella

Acquisitio

Fortuna Major

Albus

Tristitia

Conjonctio

Populus

Via 

Carcer

Loetitia

Rubeus

Fortuna Minor

Amissio

Puer

Cauda Draconis

I denne lidt anderledes opstilling, som vender den sidste slange "haleslangen" om, repræsenterer de 16 figurer en dobbelt-spejlet slange, eller Da og Ai-Da.

HovedDragen:

HaleDragen:

Manual 5iC

FigurGenereringsFremgangsmåder (FGF)

Det oprindelige dannelsesprincip, regneteknikken bag systemet gik ud på; at man lod en stav 'danse i støvet' (og senere en pen på papir (P.P.P.)) og derefter talte mærkerne eller prikkerne: lige eller ulige, ved at lade par af prikker gå ud mod hinanden; for eksempel 16 prikker som bliver lige idet alle prikker parres, eller 15 prikker som bliver ulige på grund af én sidste enlig prik i støvet (eller på papiret), når de andre ligger parret.

Hvis en runde med prikkeri og parring (P.O.P.) bliver lige, regnes to prikker i øverste linies ydre koloner, hvis en sådan runde blive ulige, regnes en prik i øverste linies midterkolonne, og så fremdeles 4 runder for hver figur.

I traditionen, som den kendes fra Europa, danner man nu først fire figurer, de fire mødre, hvor udfra man danner i alt 8 til 12 ekstra figurer (for eksempel  Skinner, Grimaud, Regardies "Complete Golden Dawn" og K. Frank Jensen).

De fire moderfigurer danner de fire døtre, ved at mødrenes fire øverste linier bliver til den første datters fire linier - fra moder 1 til 4 fra oven og nedad  - og så fremdeles indtil den 4. datter dannes af de 4 mødres nederste linie.

Man har nu 8 figurer i én række, og dem parrer man nu lige eller ulige parvis, først Moder 1 og 2, sidst Datter 3 og 4. Parringen foregår fra linie til linie i de fire par, hvis resultatet bliver lige indskriver man to prikker, hvis resultatet blive ulige indskriver man én prik. De otte mødre og døtre danner således parvis de fire nevøer.

I nogle traditioner taler man nu om disse tolv figurers pladser som "de tolv huse", hvert hus tillægges en betydning, som modificeres af, hvilken af de 16 figurer der falder i det pågældende hus.

Man udvikler endvidere ofte endnu fire figurer, kaldet højre og venstre vidne samt Dommeren og Dommen.

Højre og venstre vidne udvindes ved at parre lige eller ulige mellem de sidste såkaldte 4 nevøer, 1. og 2. nevø danner højre vidne, 3. og 4. nevø danner venstre vidne.

Af de to vidner dannes nu på samme vis Dommeren, og endelig dannes Dommen ved at parre Dommeren samt den 1. moder, også kaldet den som ligger i 1. hus.

Af 4 tilfældigt genererede grundfigurer dannes således via systemets interne logik 12 figurer til.

• De tolv huse tælles altså i én tradition via de generiske navne direkte fra 1. Moder til 4. Nevø.

• De 12 huse korresponderes sammen med månestationerne, med astrologiens husaspekter

• De 12 tilskrives også zodiakken og elementerne.
  

• De 16 figurer tilskrives i forskellige traditioner stjernetegn, planeter, runer og så videre. S.M.S. version:

Manual 5iD

Husenes traditionelle betydning

De 12 huse og 4 domsmænds traditionelle betydning (frit efter Grimaud p. 21ff og  Regardie 'Golden Dawn' Vol. 5 p. 68)

De 12 Huse

Manual 5iE

Golden Dawn Husallokering

I nogle traditioner (for eksempel "The Complete Golden Dawn", Regardie ibid p. 69f) lægger man ikke figurerne i Huset umiddelbart som de falder under genereringen, man skaber først de 12 eller 16 figurer, og fordeler dem således:

Golden Dawn HusAllokering:

Og siden middelalderen har man tegnet husene i et kvadrat, (jævnfør for eksempel Regardies Blå Golden Dawn bog p. 70).

Fodnote til Manual 5

     a Geomanci: Spådomskunst ved hjælp af jorden (: geo: jord; manci/mantik: spådomskunst altså: divinering)

[TOP]