Liber Libri vel Lapidis Lazuli

VII

1.              Ved brændingen af røgelse blev Ordet åbenbaret, og ved den fjerne droge.

2.              O grovmel og honning og olie! O månens smukke flag, som hun hænger ud i lyksalighedens midte!

3.              Disse løsner ligets svøb; disse løsner Osiris' fødder, så at den flammende Gud kan rase over firmamentet med sit fantastiske spyd.

4.              Men af ren sort marmor er den sørgmodige statue, og øjnenes uforanderlige smerte er bitter for de blinde.

5.              Vi forstår denne rystede marmors henrykkelse, flået af det kronede barns fødselsveer, den gyldne Guds gyldne stav.

6.              Vi ved hvorfor alt er skjult i stenen, i kisten, i den mægtige grav, og også vi svarer Olalám! Imál! Tutúlu! som det er skrevet i den gamle bog.

7.              Tre ord fra den bog er som livet til en ny æon; ingen gud har læst det hele.

8.              Men Du og jeg, O Gud, har skrevet den side for side.

9.              Vores er den ellevefoldige læsning af det Ellevefoldige ord.

10.            Disse syv bogstaver danner tilsammen syv forskellige ord; hvert ord er guddommeligt, og syv sætninger er gemt deri.

11.            Du ere Ordet, O min skat, min herre, min mester!

12.            O kom til mig, bland ilden og vandet, alt vil opløses.

13.            Jeg venter Dig i søvne, og vågen. Jeg påkalder Dig ikke mere; for Du ere i mig, O Du som har gjort mig til et smukt instrument stemt efter Din henrykkelse.

14.            Alligevel er Du altid borte, ligesom jeg.

15.            Jeg husker en særlig hellig dag i årets tusmørke, i tusmørket af Osiris' Jævndøgn, da Jeg første gang så Dig synligt; da først det forfærdelige stridspunkt blev udkæmpet; da den med Ibishoved tryllede striden væk.

16.            Jeg husker Dit første kys, ligesom en pige bør. Ej heller på de mørke sideveje var der en anden: Dine kys holder stand.

17.            Der er ingen ud over Dig i hele Kærlighedens Univers.

18.            Min Gud, Jeg elsker Dig, O Du ged med forgyldte horn!

19.            Du smukke Apistyr! Du smukke Apepslange! Du smukke barn af den Gravide Gudinde!

20.            Du har rørt Dig i søvne, O årenes ældgamle sorg! Du har rejst Dit hoved for at hugge, og alt er opløst i Herlighedens Afgrund.

21.            En ende på ordenes bogstaver! En ende på den syvfoldige tale.

22.            Opløs mig det heles under i form af en barsk, hurtig kamel som strider sig over sandet.

23.            Ensom er han, og afskyelig; dog har han vundet kronen.

24.            Oh glæd jer! glæd jer!

25.            Min Gud! O min Gud! Jeg er blot en plet i tidsaldrenes stjernestøv; jeg er Mester af Tingenes Hemmelighed.

26.            Jeg er Afsløreren og Forberederen. Mit er Sværdet - og Bispehuen og den Vingede Stav!

27.            Jeg er Indvieren og Ødelæggeren. Min er Globen - og Bennufuglen og Lotusen fra Isis, min datter!

28.            Jeg er den Ene hinsides dem alle; og jeg bære symbolerne på det mægtige mørke.

29.            Der skal komme et sigil som af et umådeligt sort rugende dødens hav og den miderste stråle af mørke, som skinner sin nat over alt.

30.            Den skal opsluge det mindre mørke.

31.            Men i det dybsindige hvem skal svare: Hvad er?

32.            Ikke jeg.

33.            Ikke Dig, O Gud!

34.            Kom, lad os ikke længere tænke sammen; lad os nyde! Lad os være os selv, stille, enestående, afsides.

35.            O verdens ensomme skove! I hvilke fordybninger vil I gemme vor kærlighed?

36.            Skoven af den Højestes spyd kaldes Nat, og Hades, og Vredens Dag; men jeg er Hans kaptajn, og jeg bærer Hans kop.

37.            Frygt mig ikke med mine spydsmænd! De skal dræbe dæmonerne med deres små spidser. I skal være fri.

38.            Ah, slaver! Eder vil ej - Eder ved ej, hvordan man vil.

39.            Dog skal musikken fra mine spyd være en frihedens sang.

40.            En stor fugl skal feje fra Glædens Afgrund, og bære eder væk for at blive mine mundskænke.

41.            Kom, O min Gud, med en sidste henrykkelse, lad os opnå Forening med de Mange!

42.            I Tingenes stilhed, i Magternes Nat, hinsides de Tres forbandede domæne, lad os nyde vor kærlighed!

43.            Min skat! Min skat! væk, væk hinsides Forsamlingen og Loven og Oplysningen til et Anarki af Ensomheden og Mørket!

44.            For netop således må vi skjule stråleglansen fra vore Selv!

45.            Min skat! Min skat!

46.            O min Gud, men kærligheden i mig flyder over Rummets og Tidens grænser; min kærlighed bliver spildt blandt de som ikke elsker kærlighed.

47.            Min vin udhældes til de som aldrig har smagt vin.

48.            Duften derfra skal beruse dem og min kærligheds kraft vil avle mægtige børn med deres piger.

49.            Ja! uden slurke, uden omfavnelser: - og Stemmen svarede Ja! disse ting vil ske.

50.            Da søgte jeg Ordet for Mig selv; nej, for mig selv.

51.            Og Ordet kom: O Du! det er godt. Agt intet! Jeg elsker Dig! Jeg elsker Dig!

52.            Derfor havde jeg tiltro indtil enden på det hele; ja, indtil enden på det hele.

[TOP]