Liber Libri vel Lapidis Lazuli

V

1.              O min smukke Gud! Jeg svømmer i Dit hjerte som en ørred i bjergstrømmen.

2.              Jeg springer fra dam til dam i min glæde; jeg er prægtig med brunt og guld og sølv.

3.              Ja, jeg er kønnere end den rødbrune efterårsskov ved det første snefald.

4.              Og mine tankers krystalhule er kønnere end jeg.

5.              Kun en fiskekrog kan trække mig ud; det er en kvinde som knæler ved vandløbets bred. Det er hende som hælder den klare dug over sig selv og på sandet, så floden vælder frem.

6.              Der er en fugl på hin myrte; kun den fugls sang kan trække mig ud af Dit Hjertes dam, O min Gud!

7.              Hvem er denne neapolitanske dreng som ler i sin glæde? Hans elsker er Ildens Bjergs mægtige krater. Jeg så hans forkullede lemmer blive båret ned af bjergsiden af en snigende flydende sten-tunge.

8.              Og Oh! cikadernes kvidren!

9.              Jeg husker dagene da jeg var indianerhøvding i Mexico.

10.            O min Gud, var Du da som nu min smukke elsker?

11.            Var min barndom da som nu Dit legetøj, Dit legetøj?

12.            Sandelig, Jeg husker disse jernets dage.

13.            Jeg husker hvordan vi oversvømmede de bitre søer med vore gyldne strømme; hvordan vi sænkede det højt skattede billede i krateret på Citlaltepetl.

14.            Hvordan den gode flamme løftede os helt til lavlandet, satte os ned i den ugennemtrængelige skov.

15.            Ja, Du var en underlig skarlagenrød fugl med et næb af guld. Jeg var Din mage i lavlandets skove; og altid hørte vi i det fjerne skingrende sang fra lemlæstede præster og sindssyg skrigen fra Jomfruers Ofring.

16.            Der var en underlig vinget Gud som fortalte os om sin visdom.

17.            Vi opnåede at blive stjernekorn af guldstøv i en dorsk flods sand.

18.            Ja, og den flod var også tid og rums flod.

19.            Fra den tid skiltes vi; evigt mod det mindre, evigt mod det større, indtil nu, O søde Gud, hvor vi er os selv, de samme.

20.            O min Gud, Du ere som en lille hvid ged med lyn i sine horn!

21.            Jeg elsker Dig, Jeg elsker Dig.

22.            Hvert åndedrag, hvert ord, hver tanke, hver gerning er en kærlighedshandling med Dig.

23.            Mit hjertes slag er kærlighedens pendul.

24.            Mine sange er de bløde suk:

25.            Mine tanker er ren henrykkelse:

26.            Og mine gerninger er myriader af Dine børn, stjernerne og atomerne.

27.            Lad der være intet!

28.            Lad alle ting falde ned i dette kærlighedens hav!

29.            Lad denne hengivelse være en stærk fortryllelse til at besværge de Fems dæmoner!

30.            Ah Gud, alt er væk! Du fortærer Din henrykkelse. Falútli! Falútli!

31.            Der er en stilhedens alvor. Der er overhovedet ingen stemme mere.

32.            Sådan skal det være indtil enden. Vi som var støv, skal aldrig falde bort til støvet.

33.            Sådan skal det være.

34.            Thi, O min Gud, åndedraget fra Krydderhaven. Alt dette har en uvillig smag.

35.            Keglen bliver skåret med en uendelig stråle; kurven af overdrivelsens liv springer til væren.

36.            Fjernere og fjernere flyder vi; dog står vi stille. Det er systemernes lænke som falder fra os.

37.            Først falder den tåbelige verden; det gamle grå lands verden.

38.            Falder det utænkeligt langt, under dets sorgfulde skæggede ansigts opsyn; forsvinder i stilhed og ve.

39.            Vi, til stilhed og lyksalighed, og ansigtet er Eros' leende ansigt.

40.            Smilende hilser vi ham med de hemmelige tegn.

41.            Han leder os ind i det Omvendte Palads.

42.            Der er Hjertet af Blod, en pyramide når med spidsen ned hinsides Begyndelsens Fejl.

43.            Begrav mig til Din Ære, O elskede, O denne jomfruelige skøges fyrstelige elsker, inde i Paladsets mest Skjulte Kammer!

44.            Det er hurtigt gjort; ja, seglet sættes for gravhvælvingen.

45.            Der er en som skal drage nytte af at åbne det.

46.            Hverken ved hukommelse, eller ved fantasi, eller ved bøn, eller ved faste, eller ved piskning, eller ved stoffer, eller ved ritualer, eller ved meditation; kun ved passiv kærlighed skal han drage nytte.

47.            Han skal vente på den Elskedes sværd og blotte sin hals for hugget.

48.            Da skal blodet fosse ud og skrive mig runer på himlen; ja, skrive mig runer på himlen.

[TOP]