Liber Libri vel Lapidis Lazuli

III

 1.              Jeg var Ammon-Ras præst, i Ammon-Ra templet i Thebes.

2.              Men Bakus kom syngende med sine tropper af vinløvsklædte piger, piger i mørke kapper; og med Bakus i midten som en faun!

3.              Gud! hvor jeg løb ud i mit raseri og spredte koret!

4.              Men i mit tempel stod Bakus som Ammon-Ras præst.

5.              Derfor drog jeg vildt med pigerne til Abessinien; og der tog vi ophold og glædede os.

6.              I den grad; ja, så sandt!

7.              Jeg vil spise de modne og de umodne frugter til ære for Bakus.

8.              Terrasser med kristtjørn, og rækker med onyks og opal og sardonyx som leder op til den kolde grønne forhal af malakit.

9.              Derinde er en skal af krystal, skabt som en østers - O Priapus' pragt! O Store Gudindes lyksalighed!

10.            Der i er en perle.

11.            O Perle! du ere kommet fra den skrækkelige majestæt Ammon-Ra.

12.            Så så jeg, præsten, en rolig glitren i perlens hjerte.

13.            Så lysende vi kunne ej skue! Men se! en blodrød rose på et kors af glødende guld!

14.            Så jeg tilbad Guden. Du Bakus! er min Guds elsker!

15.            Jeg som var præst for Ammon-Ra, som så Nilen flyde forbi i mange måner, i mange, mange måner, er det grå lands unge faun.

16.            Jeg vil opføre min dans i dine konventikler, og min skjulte kærlighed skal være sød blandt jer.

17.            Du skal have en elsker blandt det grå lands herrer.

18.            Dette skal han bringe til dig, uden hvilken alt er forgæves; et menneskes liv spildt for din kærligheds skyld på Mine Altre.

19.            Amen.

20.            Lad det være snart, O Gud, min Gud! Jeg længes efter Dig, jeg vandrer meget ensom blandt det gale folk, i ørkesløshedens grå land.

21.            Du skal opsætte ondskabens ensomt afskyelige Tingest. Oh fryd! at nedlægge den hjørnesten!

22.            Den skal stå oprejst på det høje bjerg; kun min Gud skal forenes med den.

23.            Jeg vil bygge den af en eneste rubin; den skal blive set langvejs fra.

24.            Kom! lad os irriterer jordens kar: de skal dryppe sære vine.

25.            Det gror under min hånd: det skal dække hele himlen.

26.            Du ere bag mig: jeg skriger med en vanvittig fryd.

27.            Da sagde Ithuriel den stærke; lad Os også tilbede dette usynlige vidunder!

28.            Således gjorde de, og ærkeenglene fejede over himlen.

29.            Sært og mystisk, som en gul præst der påkalder mægtige flokke af grå fugle fra Norden, sådan står jeg og påkalder Dig!

30.            Lad dem ikke formørke solen med deres vinger og deres skrig!

31.            Tag formen væk og dens følge!

32.            Jeg er stille.

33.            Du ere som en fiskeørn i risen, jeg er den store røde pelikan i solnedgangens vande.

34.            Jeg er som en sort eunuk; og Du ere krumsablen. Jeg slår hovedet af den lyse, han som bryder brødet og saltet.

35.            Ja! Jeg slår - og blodet skaber som det er en solnedgang over lapis lazulien i Kongens Soveværelse.

36.            Jeg slår. Hele verden bliver sønderbrudt til en mægtig vind, og en stemme råber højt på et sprog som mennesker ikke kan tale.

37.            Jeg kender denne skrækkelige lyd af oprindelig glæde; lad os følge på stormens vinger selv til Hathors hellige hus; lad os ofre koens fem juveler på hendes alter!

38.            Igen den umenneskelige stemme!

39.            Jeg rejser min titaniske krop ind i stormens tænder, og jeg slår og får overhånd, og svinger mig ud over havet.

40.            Der er en sær bleg Gud, en gud for smerte og dødbringende ondskabsfuldhed.

41            Min egen sjæl bider ind i sigselv, som en skorpion omkranset med ild.

42.            Den blege Gud med bortvendt ansigt, den Gud for skarpsindighed og latter, den unge Doriske Gud, ham vil jeg tjene.

43.            For enden derpå er usigelig pinsel.

44.            Hellere det store grå havs ensomhed!

45.            Men ilde falder over det grå lands folk, min Gud!

46.            Lad mig lindre dem med mine roser!

47.            Oh Du lækre Gud, uheldssvangre smil!

48.            Jeg plukker Dig, O min Gud, som en lilla blomme på et solfyldt træ. Hvor Du dog smelter i min mund, Du Stjernernes helliggjorte sukker!

49.            Verden er helt grå for mine øjne; den er som et gammelt slidt vin-skind.

50.            Al vinen derfra er på disse læber.

51.            Du har avlet mig med en marmor Statue, O min Gud!

52.            Kroppen er iskold med kulden fra en million måner; den er hårdere end evighedens ubøjelighed. Hvordan skal jeg komme frem ind i lyset?

53.            Du ere Ham, O Gud! O min skat! mit barn! mit legetøj! Du ere som en flok jomfruer, som en mangfoldighed af svaner på søen.

54.            Jeg føler blødhedens essens.

55.            Jeg er hård og stærk og mandig; men kom Du! Jeg vil være blød og svag og feminin.

56.            Du skal knuse mig i Din kærligheds vinpresse. Mit blod skal plette Dine fyrige fødder med litanier af Kærligheden i kval.

57.            Der skal komme en ny blomst på marken, en ny vinhøst i vingården.

58.            Bierne skal samle en ny honning; digterne skal synge en ny sang.

59.            Jeg skal vinde Gedens Smerte som min belønning; og Guden som sidder på Tidens skuldre skal døse.

60.            Da skal alt dette som er skrevet blive fuldbragt: Ja, det skal blive fuldbragt.

[TOP]