Liber Libri vel Lapidis Lazuli |
||
Bøgernes Bog |
||
helligsrullen om Lapis Lazulistenen |
||
|
i |
MARS |
|
Publikation i Klasse A Imprimatur: N. Fra A..A.. |
||
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
| 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 |
| 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 |
| 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 |
1.
Min Gud, hvor jeg dog elsker Dig!
2.
Med et dyrs lidenskabelige appetit jager jeg Dig gennem Universet.
3.
Du står, som var det på en tinde ved kanten til en befæstet by. Jeg er
en hvid fugl, og sidder på Dig.
4.
Du ere min Elsker: Jeg ser Dig som en nymfe med sine hvide lemmer udstrakt
ved kilden.
5.
Hun ligger på mosset; der er ingen andre end hende:
6.
Ere Du ej Pan?
7.
Jeg er Ham. Tal ikke, O min Gud! Lad arbejdet blive fuldbyrdet i stilhed.
8.
Lad mit skrig af smerte blive krystalliseret til en lille hvid faun for
at løbe bort ind i skoven!
9.
Du ere en kentaur, O min Gud, fra violblomsterfloret som kroner Dig til
hestens hove.
10.
Du ere hårdere end anløbet stål; der er ingen diamant ved siden af
Dig.
11.
Overgav jeg ikke denne krop og sjæl?
12.
Jeg bejler til dig med en daggert trukket over min strube.
13.
Lad sprøjtet af blod stille Din blodtørst, O min Gud!
14.
Du ere en lille hvid kanin i hulens Nat.
15.
Jeg er større end ræven og hullet.
16.
Giv mig Dine kys, O Herre Gud!
17.
Lynet kom og opslugte den lille fåreflok.
18.
Der er en tunge og en flamme; jeg ser den trefork vandre over havet.
19.
En Føniks har den som sit hoved; nedenfor er to gevirer. De spidder de
slette.
20.
Jeg vil spidde Dig, O Du lille grå gud, medmindre Du passer på!
21.
Fra det grå til det gyldne; fra det gyldne til det som er hinsides
Ophirs guld.
22.
Min Gud! men jeg elsker Dig!
23.
Hvorfor har Du hvisket flertydige ting? Var Du bange, O bukke-benede, O
hornede, O lynets søjle?
24.
Fra lynet falder perler; fra perlerne sorte stænk af intet.
25.
Jeg baserede alt på en, en på intet.
26.
Flydende i æteren, O min Gud, min Gud!
27.
O Du store hætteklædte pragtens sol, skær disse øjenlåg af!
28.
Naturen skal uddø; hun skjuler mig, lukker mine øjenlåg med frygt, hun
gemmer mig fra Min ødelæggelse, O Du åbne øje.
29.
O evig-grædende Ene!
30.
Ikke Isis min moder, eller Osiris mig selv; men den incestuøse Horus
overgivet til Typhon, sådan må det være!
31.
Der tanke; og tanke er ond.
32.
Pan! Pan! Io Pan! det er nok.
33.
Fald ikke ind i døden, O min sjæl! Tro at døden er sengen i hvilken du
falder!
34.
O hvor jeg dog elsker Dig, O min Gud! Især er der et voldsomt parallelt
lys fra uendeligheden, skammeligt brudt i dette sinds dis.
35.
Jeg elsker Dig.
Jeg
elsker Dig.
Jeg
elsker Dig.
36.
Du ere en smuk ting mere hvid end en kvinde i søjlen af disse
vibrationer.
37.
Jeg skød lodret op som en pil, og blev det Foroven.
38.
Men det er død, og ligbålets flamme.
39.
Stig op i ligbålets flamme, O min sjæl! Din Gud er som den kolde tomhed
i den øverste himmel, ind i hvilken du udstråler dit lille lys.
40.
Når Du vil kende mig, O tomme Gud, skal min flamme fuldstændigt udånde
i Din store N.O.X.
41.
Hvad skal Du blive til, min Gud, når jeg er holdt op med at elske Dig?
42.
En orm, en intet, en niddinge- kæltring!
43.
Men Oh! Jeg elsker Dig.
44.
Jeg har kastet en million blomster fra kurven Hinsides for Dine fødder,
jeg har salvet Dig og Din Stav med olie og blod og kys.
45.
Jeg har plejet Din marmor til live - ja! til døde.
46.
Jeg er blevet slået med dunsten fra Din mund, som aldrig drikker vin,
men liv.
47.
Hvor Universets dug dog hvidner læberne!
48.
Ah! piblende strøm af stjerner fra den Himmelske moder, forsvind!
49.
Jeg Er Hende der skulle komme, alle menneskers Jomfru.
50.
Jeg er en dreng foran Dig, O Du satyr Gud.
51.
Du vil bibringe nydelsens straf - Nu! Nu! Nu!
52.
Io Pan! Io Pan! Jeg elsker Dig. Jeg elsker Dig.
53.
O min Gud, skån mig!
54.
Nu!
Det
er fuldbragt! Død.