Liber ARARITA |
VII |
|
sub figurâ DLXX |
570 |
|
Bogen ARARITA |
Kapitel 7 |
|
Publikation i Klasse A Imprimatur: N. Fra A..A.. |
0.
Så dannede jeg med Løvens magt for mig selv den hellige og formløse
ild,
som styrter og glimter gennem Universets dybder.
1.
Berørt af ilden Qadosh smeltede jorden til en væske klar som vand.
2.
Berørt af ilden Qadosh dampede vandet til en lysende luft.
3.
Berørt af ilden Qadosh blev luften antændt og blev Ild.
4.
Berørt af ilden Qadosh, O Herre, spredte Ilden sig til Rummet.
5.
Berørt af ilden Qadosh, O Herre, opløste Rummet sig til Sindets Dybde.
6.
Berørt af ilden Qadosh blev Faderes Sind brudt op til Vor herre Solens
stråleglans.
7.
Berørt af ilden Qadosh blev vor Herres Stråleglans opslugt i Intethed
fra vor Frue, Stjernemælkens Krop.
8.
Først da blev ilden Qadosh udslukket, da den Indtrædende blev drevet
tilbage fra tærsklen.
9.
Og Stilhedens Herre blev opsat på Lotusblomsten.
10.
Så blev alt det fuldbragt som skulle fuldbringes.
11.
Og Alt og En og Intet blev dræbt med drabet på Krigeren 418.
12.
ved drabet på den snedighed som udvider alle disse ting til Kronens Tolv
Stråler.
13.
Som vendte tilbage til En, og hinsides En, selv til visionen af Tåben
der i sin tåbelighed sang ordet Ararita, og hinsides Ordet og Tåben; ja,
hinsides Ordet og Tåben.