I

0.                  O min Gud! En er din Oprindelse! En er Din Ånd, og Din Forvandling En!

1.                  Lad mig prise Dine fuldkommenheder for mennesker.

2.                  I den Seksfoldige Stjernes Billede som flammer over den tomme hvælving, lad mig gen-sløre Dine fuldkommenheder.

3.                  Du er fremtrådt for mig som en ældet Gud, en ærværdig Gud, Tidens Herre, som bærer et skarpt segl.

4.                  Du er fremtrådt for mig, som en lystig og rødmosset Gud, fuld af Majestætiskhed, en konge, en fader i sine velmagtsdage. Du bar Universets scepter, kronet med Åndens Hjul.

5.                  Du er fremtrådt for mig med sværd og spyd, en Krigergud i flammende rustning blandt dine ryttere.

6.                  Du er fremtrådt for mig, som en ung og strålende Gud, en musikkens og skønhedens gud, end og som en ung gud i sin styrke, lyrespillende.

7.                  Du er fremtrådt som Oceanets hvide skum, samlet i lemmer hvidere end skummet, et mirakel af kvindelemmer, som en gudinde for den yderste kærlighed, der bar den gyldne gjord.

8.                  Du er fremtrådt for mig som en ung knægt, skælmsk og skøn, med Din vingede globe og dens slanger sat på en stav.

9.                  Du er fremtrådt for mig som en jægerinde mellem Dine hunde, som en jomfrueligt kysk gudinde, som en måne blandt de visne egetræer i årenes skove.

10.               Men jeg blev ikke bedraget af nogle af disse. Alle disse kastede jeg til side, idet jeg råbte: Forsvind! Så at alle disse svandt for mit syn.

11.               Ligeså sammensvejsede jeg den Flammende Stjerne og den Seksfoldige Stjerne i min sjæls esse, og se! en ny stjerne, 418, som er over alle disse.

12.               Dog selv ikke således blev jeg bedraget; for kronen har tolv stråler.