57.
Brand brænder af brand og forbrænder,
ild tændes ved ild.
Mand kendes af mand på mælet,
tossen på tomt pral.
58.
Årle skal op, hvem en andens liv
eller eje agter at rane.
Sjældent vanker lår til liggende ulv
eller sejr til sovende mand.
59.
Årle skal op, hvem til arbejd har få
folk og se alting efter,
meget sinkes under morgensøvn,
hurtig er halvt rig.
60.
For tørre spær og for tækkebark
kender manden mål og mængde,
[for tømmer, han bruger at bygge med,
ved han mål og tal og tid].
61.
Toet og mæt ride mand til tings,
om end ej i sit ypperste tøj.
Ingen sig skamme ved sko og broge,
ej heller ved halvgod hest.
62. Efter vejret snapper og sænker sit hoved
ørn ved evigt hav –
sådan er den mand,
som blandt mange kommer
og har få til at tale for sig.
63. En vis kan spørge og selv svare,
kald ham ellers ikke vis,
fortie, hvad en anden ej må vide,
hvad tre ved, ved alt folket.
64. Hver kløgtig mand skal sin magt bruge
til rette mål og måde,
han mærker mellem modige mænd,
at ingen er taprest af alle.
65. [Årvågen være een og hver,
varsom med vennetro],
ord, der ytres til anden mand,
vender ofte med ond løn hjem.
66. Meget for tidligt kom jeg mange steder,
somme steder for silde,
øl var drukket eller ikke brygget,
ukær skyder oftest forbi.
67. Nu og da blev jeg dog budt ind,
når jeg ikke var særlig sulten,
to lår kunne hænge hos en trofast ven,
havde et jeg ædt, før jeg kom.
68. Ild er det bedste for alle mand
og solens skær og skin,
samt at have sit helbred fået
og uden last at leve.
69. En svag er ej ganske svegen af lykken,
somme glædes ved sønner,
somme ved frænder og somme ved gods,
somme ved vidtkendt værk.
70. Heller i live end aflivet,
altid får kvik mand ko.
På rigmands arne så jeg ild flamme,
Men ude var døden for døren.
71. Der er halte til hest og hyrder med én hånd
og døve, som duer i kamp.
Blind er bedre end brændt at være.
Lig ligger til ingen nytte.
72. Hellere en søn, selv om sent han fødes
først efter faderens død.
Sjældent står bavtastene ved vejen,
satte ej søn dem for fader.
73. To er stridsmænd i samme hær,
tunge er hoveds morder;
skjult i hver skindkjortel
venter jeg en hemmelig hånd.
74. Nat bliver god, når man har nok i sækken,
skib har korte spryd,
høst har skiftende hamme;
i fem døgn vender vinden sig tit,
meget mer i en måned.
75. Den ved ikke, som intet ved,
at guldet gør mangen til abe,
een bliver rig, en anden fattig,
derfor dog ej skal han dadles.
76. Fæ dør, frænder dør,
også du skal dø,
eftermælet aldrig dør
om, hvad vel er endt.
77. Fæ dør, frænder dør,
også du skal dø;
eet jeg ved, som aldrig dør,
dom
over hver en død.