28. Klog sig mener den mand, som kan spørge
og rende rundt med svaret;
intet menneske evner at dølge,
når først det løber om land.
29.
Evigttalende tunger fører
tit løgn og løs snak.
Tømmes en rap tunge ikke,
den snakker sig ofte til skade.
30. Til bedste skal ingen en anden have
og aldrig i andres selskab.
Klog synes ofte, hvem ingen spørger,
så han holder sig
tørhudet.
31. Helst må en gæst, som har hånet en gæst,
flygte fra gård og gilde.
Måske han ej føler,
mens han flirer over maden,
at harme murrer imod ham.
32.
Ofte er mænd ægte venner,
til ved krus de kives,
det er altid årsag til strid,
gæst opirrer gæst.
33. Årle skal mænd måltid tage,
dog ej, skal de ud til andre,
da sidder de sløvt og ser sultne ud,
gider næppe spørge om noget.
34. Afsides er den slette ven,
bor han end ved alfarvej.
Men til god ven går der genvej,
om end han fôr til det fjerne.
35. Man skal gå i tide og ej være gæst
altid på samme sted;
kær bliver led, om længe han sidder
bred på en andens bænk.
36. Bo er bedst, selv om blot det er lidet,
hver er herre hjemme;
med to geder og tovbåret tag
er bo dog bedre end bøn.
37. Bo er bedste, selv om blot det er lidet,
hver er herre hjemme;
med to geder og tovbåret tag
er bo dog bedre end bøn.
38. Ingen mand skal på mark sine våben
vige et fjed fra,
thi ingen kan vide, om ude på vejene
brug der bliver for spydet.
39. Jeg fandt ej så gavmild eller gæstfri mand,
at han ej tog gerne en gave,
eller en så ødsel med alt sit gods,
at løn var ham led, hvis man bød ham.
40. Eje, som endelig een har fået,
skal han tåle at tage i brug;
tit går til en hadet,
hvad man gemte til en kær,
mangt går værre end ventet.