Kvadene

Fjålsvid-Kvadet

Noder

Eddagal demo vers 15-ud (Live radio)

 

   1    Udenfor gærde så op han komme
tursers borg og bo.
DEN KOMMENDE  
         Hvem er det skræmsel, som står for leddet
og hopper om højen lue?
FJÅLSVID  
   2    Hvem mon du søger? Hvem vil du finde her?
Venneløs! Hvad vil du vide?
Rejs atter ud gennem vejens søle,
ej får du, husvilde, hjemsted.
DEN KOMMENDE  
   3    Hvem er det skræmsel, som står for leddet
og ej byder farende ind?
Uden lovord du leved for længe,
hold dig helst hjemme.
FJÅLSVID
   4    Fjålsvid jeg hedder, min hu er klog,
jeg ødsler ej med mad til alle.
Her kommer du aldrig indenfor gærdet,
så vig du nu, varg, til skovs.
DEN KOMMENDE  
   5    Øjnenes lyst søger atter undret,
som man særlig gerne ser;
gærderne gløder om den gyldne sal;
her kunne jeg lide at leve.
FJÅLSVID
   6    Sig mig da svend, hvis søn du er,
og af hvilken slægt du stammer.
DEN KOMMENDE  
         Vindkold jeg hedder, Vårkold min fader,
til ham var Frostkold fader.
   7    Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvem her råder og riget ejer
og skatte og skønne sale.
FJÅLSVID
   8    Menglåd hun hedder, af moderen avlet
med Svafrtorins søn;
hun her råder og riget ejer
og skatte og skønne sale.  
VINDKOLD
   9    Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvad lågen nævnes, næppe hos guder
fandtes en mere farlig.
FJÅLSVID
  10   Trymgoll den hedder, tre har skabt den,
sønner af Solblindi;
lænker fanger hver farende mand,
som lukker lågen op.
VINDKOLD
  11   Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvad gærdet hedder, som hos guder ej
fandtes mere farligt.
FJÅLSVID
  12   Gastropnir hedder gærdet, som jeg selv
danned af Ler-Brimirs lemmer,
jeg stilled det fast, så det står som værn
sålænge verden varer.
VINDKOLD
  13   Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvad de arrige hunde hedder, som aldrig
i landene havde deres lige.
FJÅLSVID
  14   Den ene hedder Gifr og Geri den anden,
vil du det endelig vide,
de våger over elleve vagter
indtil aser fældes.
VINDKOLD
  15  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Mon ingen mand da derind kan komme,
mens de snerrende sover?

FJÅLSVID
  16   Skiftevis kun i søvn de falder,
siden de sattes til vagten,
den ene om natten, den anden om dagen,
og ind kom ingen, om han kom.
VINDKOLD
  17  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvad slags mad kan en mand slænge for dem
og løbe ind mens de æder?

FJÅLSVID
  18   I Vidofnirs led der ligger to kæbers
kød, når du vil det vide:
Kun det er den mad, som mænd kan lægge
og løbe ind, mens de æder.
VINDKOLD
  19  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvad stammen hedder, som står med grene
ud over alle lande.

FJÅLSVID
  20   Mimamejd, som mennesker aldrig
ved, af hvad rod rinder;
hvad den fældes af, de færreste ved,
det er ikke ild eller jern.
VINDKOLD
  21  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvad virker [frugten] af den vældige stamme,
ufældet af ild eller jern?

FJÅLSVID
  22   Ud af dens olden på ild du bære
for kvinder i barselskvide,
ud da iler, hvad de indre skjuler,
så er den for mennesker Mjåtud.
VINDKOLD
  23  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvad hedder hanen i det Høje Træ?
Ganske af guld den glimrer.

FJÅLSVID
  24   Vidofnir den hedder, i vejret den skinner
fra Mimamejdens kviste;
med idelig sorg af Surt den ængstes
[på Mimamejdens kviste].
VINDKOLD
  25  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Er der et våben, som kan Vidofnir
sende til Hels Sal?

FJÅLSVID
  26   Hævagren det hedder, det blev hentet af Lopt
nedenfor Liglågen,
Sinmara har det i et hylster af jern,
ni stærke låse stænger.
VINDKOLD
  27  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Vender den tilbage, som drager afsted
med hu til at hente den gren?

FJÅLSVID
  28   Den kan drage tilbage, som drager afsted
med hu til at hente den gren,
hvis han fører det, som få ejer,
[med det guldglinsende håndtag].
VINDKOLD
  29  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvad skat kan der være, som verden har,
og som fryder den falmede Gyge?

FJÅLSVID
  30   Bær i lukket skrin den lyse le,
som findes i Vidofnirs [værge],
til Sinmara, og sit mordvåben
lader hun dig låne.
VINDKOLD
  31  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvad hedder den sal, hvorom slynget er
blændværks blafreluer?

FJÅLSVID
  32   Hyr den hedder, og højt skal den længe
på bjergtinden bæve;
om al dens pragt har fra old kun ryet
mellem mænd svirret.
VINDKOLD
  33  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvem øved, hvad jeg inde i gården
så hos asernes sønner?

FJÅLSVID
  34   Uni og Iri, Bari og Ori,
Var og Veggdrasil;
Dori og Uri, Delling, Atvard,
Lidskjalf og Loki.
VINDKOLD
  35  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvad hedder det bjerg, hvor den herlige brud
satte sig til hvile.

FJÅLSVID
  36   Hyfjabjerg det hedder og var længe
syges og såredes glæde;
trods års sygdom, bliver alle kvinder
sunde, som søger derop.

VINDKOLD
  37  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Hvad hedder de møer, som for Menglåds knæ
sidder forsonede sammen?

FJÅLSVID
  38   Hlif den første, den anden Hliftursa,
den tredje Tjodvarta,
Bjårt og Blid, Blidr og Frid,
Ejr og Aurboda.
VINDKOLD
  39  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Om de bjærger alle, som bloter til dem
og har nødig at nyde hjælp.

FJÅLSVID
  40   De bjærger alle, som bloter til dem
på altret i et helligt hus;
hvad mén end truer de menneskesønner,
frier de og frelser dem af nøden.
VINDKOLD
  41  

Fjålsvid, svar mig, jeg spørger dig ad,
det vil og må jeg vide:
Mon der findes en mand, som skal nå i
Menglåds søde arm at sove?

FJÅLSVID
  42   Ej der findes en mand, som skal nå
i Menglåds søde arm at sove
uden Svipdag ene, ham blev den solklare
mø til kvinde kåret.
VINDKOLD
  43  

Væk fra døren, vig og giv rum,
her ser du Svipdag selv,
dog skaf mig at vide, om vel til mode
Menglåd bliver ved mødet.

FJÅLSVID
  44   Hør du, Menglåd, en mand er kommen,
kom selv og se din gæst,
hundene hopper, huset står åbent,
jeg tror, jeg Svipdag ser.
MENGLÅD
  45  

Hurtige ravne skal på højen galge
slide dig øjnene ud,
er det løgn hvad du siger, 
at svenden er kommen og venter ved min sal.

(til Svipdag)
  46   Hvorfra er du faret? Hvorfor er du kommen?
Hvad kaldte dig kvinde og mand?
Af herkomst og navn skal jeg have tegnet,
om jeg blev dig til kvinde kåret.
SVIPDAG
  47  

Svipdag er jeg kaldet, Solbjart hed min fader,
fra ham drog jeg på vindkolde veje.
Ingen ændrer ved Urds ord,
selv om det var sagt i vrede.

MENGLÅD
  48  

Velkommen hid! Min vilje har jeg fået,
o, kom da til velkomst-kys!
Uventet møde er idel glæde
for to, som elsker hinanden.

  49  

Længe sad jeg oppe på mit elskede bjerg,
vented dig dag efter dag,
nu lykkedes det, som jeg længtes efter,
du selv er kommen til min sal.

  50  

Hvor higed jeg efter din elskovs sødme,
som du længtes efter min lyst;
sejren er vunden, og vi skal være
evig og altid sammen.

[TOP]