Supplement 2.4Ai

Abduktionssyndromet

Whitley Strieber regnedes i de gyldne år under S.M.S.manifesteringen for dén person, som satte UFO-abduktionsfænomenet på dagsordenen. Ser man overordnet på dette kompleks af tanker og beretninger, kan de nok så generelt resumeres som følger: De gamle historier om "bortførelse" og "ombytning", der kendtes omkring "The Little People", troldtøj og elverfolk, fik en ny version, og den kunne hente sin næring i de meget populære UFOsager, hvor mange mente, at efter Roswell og den postulerede påfølgende krig blev der indgået "fredsaftaler", som i nogen grad gav "de udenjordiske" EBE-typer ret til at tage prøver, genetik og fortage diverse eksperimenter med nogle få udvalgte og omhyggeligt registrerede jordmennesker.

At disse personer, "kontaktpersoner", så skulle have fået udslettet enhver ihukommelse af deres "bortførelse" (abduktion) viste sig ikke så holdbart, for da først Striebers bøger havde taget hul på disse "oplevelser", kom der 1000er af beretninger fra alle slags mennesker i mange lande verden over. Ofte havde historierne disse komponenter på plads: De bortførte blev udsat for diverse medicinske test ofte liggende på en briks, fik taget vævsprøver, der blev udtaget æg og sæd, der blev indsat forskellige "implants" og de fik også forskellige historier fortalt: Nogle af disse handlede om at frelse menneskeheden fra diverse katstrofer, andre handlede om de stakkels EBE og deres forsøg på at genetablere deres tabte genetiske make-up, andre historier udnævnte folk til talsmænd for den ene eller anden ideologiske tanke, som skulle frelse alle lige i det rette øjeblik o.s.v.

I stort set alle tilfælde "huskede" de "bortførte" de "fremmede" som den dengang efterhånden veletablerede EBE-type, den som forskningen kalder "The Greys" -: store ugleagtige men mandelformede øjne i stor hoved med kun sprække som mund og ingen øren, små tynde kroppe med stive led, ingen tommelfinger og en fosteragtig fremtrædelse nogle gange med en amoniakagtig lugt. Desværre havde abduktionsoplevelsen oftere karakter af et traume med både smerte, håbløshed og negativ indflydelse på folks selvopfattelse, livskvalitet og tro på sig selv medsamt systemets evne til at beskytte dem til følge.

Egentlig startede denne bølge af UFOberetninger ikke med Striebers bøger, faktisk kom den første af disse siden så kendte kontaktberetninger allerede i 1961 e.v. med den berømte "Betty og Barney Hill"-sag (grundigt fremstillet mange år senere af Stanton Friedmann), en sag der havde de fleste af de omtalte bestanddele på plads. Dog frekevensen af disse beretninger steg drastisk fra sidst i 1970erne e.v. - nogenlunde samtidig med at frekevensen af veldokumenterede UFOsager faldt jævnfør den udvalgte liste herover her i UFOrullerne. Disse første beretninger blev så endelig fremsat på tryk af Budd Hopkins omkring 1981 e.v. i bogen "Missing Time".

Og netop begrebet "missing time" (manglende tid - forsvunden tid) mangler indtil nu her i fremstillingen af de problemer omkring abduktion, som folk med disse oplevelser fortalte om. -: Man kunne ikke huske noget fra en tid, som man vidste hávde udfoldet sig - men man begyndte altså at bryde disse hukommelsesspærringer og kom så med de beretninger forskningen snart sammenfattede under begrebet "Abduktion" eller på engelsk: abduction ofte præciseret: alien abduction.

Efterhånden kom der mange bøger om dette emne  blandt mange andre: Raymond E. Fowler "The Watchers" og C.D.B. Bryan "Close Encounters of the Forth Kind" og endelig så så en af Amerikas førende psykiatere sig også nødsaget til at undersøge fænomenet: dr John E. Mack. I førstningen kastede sig over 200 lovende sager og hørte igen-igen versioner af det ovenfor skitserede forløb. Han løb - som mangen UFOforsker måske havde forventet sig på forhånd - ind i modstand fra nogle af sine fagfæller, hans fakultet frafaldt dog alle anklager: Som læge og terapeut havde han ret til at tro på sine patienters historier, hvad den officielle politik end sagde; og som førende forsker havde han ret til at kaste sig over emner, som han fandt det værd at vie sin forskningsinteresse.

Igen så det dog ud til, at fænomenet havde et faseforløb, den høje frekvens af sager gik efterhånden ned, og læger og terapeuter verden over havde vel også efterhånden stiftet bekendskab med fænomenet og i den forbindelse indarbejdet rutiner, hvorfra den slags oplevelser kunne almengøres og som sådan bringes i et relativt ikke et absolut dominansforhold i den enkeltes psyke og selvopfattelse. 

Igen troede mangen sammensværgelsesteoretikker, at "de grå" enten havde opnået det materiale de ønkede, eller havde udviklet bedre sløringsteknikker, eller havde lidt nederlag i en strid, hvor mennesker satte stop for denne type overgreb, der dog - på trods af de traumer de påførte menneker uden advarsel - ikke havde øvet nogen videre form for synlig fysisk vold eller lignende - som det dog samtidigt forholdt sig med kvæg, der - over store dele af det kvægproducerende Amerika - blev fundet dræbt med ukendte våbentyper af gerningsmænd, som ikke satte sig spor.

Supplement 2.4Aii

Lemlæstelse af kvæg (Cattle Mutilation)

Fjernsynsjournalisten, Linda Moulton Howe, havde i sin tv-film "Strange Harvest" (1980 e.v.) vist, hvordan dette mysterium - kvæglemlestelse (cattle mutilations) -  vakte ærke amerikanske sheriffers og bønders bekymring og vrede, og hvordan de fik denne stribe af lemlæstede kvæg gjort til et mysterium, politiet behandlede med samme alvor som mord. Alligevel forblev det middelaldergamle mysteriet uløst, og har hærget "officielt" i "moderne tid" lige fra den berømte første sag i Colorado september 1967 e.v., hvor hesten Ladys død vakte stor opmærksomhed.

Allerede dengang vakte sårenes særegenhed opsigt: Der dannes en skorpe som brændt med stor varme, der findes aldrig blod, hverken i udskæringerne selv, på dyrenes pels eller på jorden. - At der i de tusinder af sager hvor køer, heste og andre større stykker kvæg findes i lemlæstet stand heller ikke findes yderligere spor, tegn på voldsomme bevægelser eller andet, øger naturligvis interessen for mysteriet.

Doktor Richard Sauder sandsynliggjorde så i sit banebrydende, grundige og videnskabelige undersøgelsesarbejde "Underground Bases and Tunnels" fra 1996 e.v., at den nødvendige laserkraft faktisk forlængst udvikledes på Phillips Laboratory som "Laser Medical Pack" (Sauders bog p. 122 og illustration nummer 49). Dette lille apparat kan udføre den type snit man har set i de tusinder af ko-karkasser, altså døde køer, som har fået enten udskåret øje, tunge eller også fået ovarierne og endetarmen fjernet med kirurgisk præcision.

Supplement 2.4Aii1

+70.000 officielt registrerede
 tilfælde af lemlæstet kvæg siden 1960´erne e.v..

Linda Howe, som har taget en grad i massekommunikation fra universitetet i Stanford, fik tv-branchens regionale Emmy, for sin strålende dokumentation af dette uløste mysterium i de kvægproducerende dele af USA. Hendes film stammer altså helt tilbage fra 1980 e.v., men hun fulgte den senere op med bogen "An Alien Harvest" i 1989 e.v., hvor hun - om end ikke helhjertet - hældte mod en forklaring om, at der med nogen sandsynlighed stod udenjordiske kræfter bag disse utimeligt beklagelige drab på fredeligt kvæg, endvidere producerede hun endnu en tv-film: "Earth Mysteries: Alien Life Forms" i 1990 e.v. og kunne let findes i søgemaskinerne med yderligere projekter langt ind i det nye årtusinde e.v.

Doktor Sauder beviste altså i dengang 1996 e.v., at den amerikansk hærs Phillips laboratorium havde udviklet en håndholdt, bateridrevet laser, som skulle kunne udføre de sørgeligt velkendte snit i dyrene, samtidigt med at de indfanges fra sorte helikoptorer, og derfor ikke afsætter spor. - Sådan lød en nok så usandsynlig forklaring på et mere end ualmindeligt uløseligt mysterium.

Omkring de sorte helikoptorer fandtes der en hel mytologi for sig, (se eventuelt om FEMA og lignende i listen omstående i disse ruller) men i forhold til lemlæstelsen af uskyldigt kvæg og også mennesker, beskrives ofte enten direkte observationer af sorte, umærkede helikoptorer af forskellige fabrikater, eller vidner har samtidigt hørt en helikopterlyd. Blandt UFOforskerne fandtes der dengang fire hovedforklaringsforsøg på dette fænomen, og i de såkaldte KRILL papirer opridses disse:

1. Måske maskerer UFOerne sig som helikoptere

2. Helikopterne kommer fra regeringen/militæret og udfører direkte de registrerede kvægmutileringer

3. Helikopterne kommer fra regeringen/militæret og har intet at gøre med kvægmutilering men efterforsker den

4. Helikopterne kommer fra regering/militær og de kender til mishandlernes identitet og motiver og prøver ved deres deltagelse at bortlede opmærksomheden fra militærets deltagelse.

Supplement 2.4Aii2

Hemmelig- & håndholdt (HH.&.HH.) laservåben

Doktor Saunders forklaring bekræftede altså tilsyneladende forklaring 2. Det lød også rimeligt udfra de kendte data, men der fandtes altså tidsfaktoren: nemlig at kvæglemlæstelse kendtes helt tilbage fra slutningen af 1960´erne e.v., og havde fundet udbredelse over hele det nordamerikanske kontinent (med nogle få afstikker andetsteds), og ikke blot omkring de kendte og berygtede amerikanske luftbaser i New Mexico, Colorado og så videre.

De sorte, umærkede helikoptere dannede altså endvidere et kapitel for sig: Mørk truende magt ligesom de berygtede "Men in Black", mænd i sort, som sagdes at true UFOvidner til stilhed og at konfiskere bevismateriale. De sorte helikoptere regnedes dog ikke generelt for så lydløse og lysende, som de lysfænomener man også ofte så beskrevet i forbindelse med kvæglemlæstelsesrapporter. Og ingen mænd i sorte klæder kom kørende i sorte biler for at true bønderne og deres lovlige beskyttelse endsige Howe til at standse yderlig efterforskning i sagen.

Hvad Sauders bevisførelse derimod indebar, kan man beskrive som en tilnærmelse mellem de mystiske kvægmordere og jordens mennesker: I 1967 e.v. kunne man dårlig nok forestille sig hvilket apparat, der mon kunne skære så fint i levende væv, 30 år senere kunne man sikkert regne med, at hærens lægekorps ville kunne foretage operationsarbejde med laserpræcision, endda mens flyveren humper over lufthuller i strid storm. - Og måske skyldes de mange karkasser blot øvelser udført af almindelige soldater, men lyder det nu så sandsynligt?

Supplement 2.4Aii3

Folks Forskellige Forklaringer (F.F.F.)

Faktisk havde folk fremsat mange forklaringer på kvæglemlæstelsesmysteriet, nedenfor resumarisk nogle heraf:

A           Kvæg befinder sig langt nede i fødekæden, de æder græsarter som spirer af jorden, deres ædlere dele oplagrer måske miljøgifte længe før mennesker, derfor ønsker enten udenjordiske UFOvæsener eller superhemmelige regeringsgrupper fra hær, atomenergikommission og lignende måske at foretage tests på disse dyr. - Altså teorien om miljøvogterne

B              Kvæglemlæstelse udføres af sataniske grupper. 

• Det vides at "The Process Church of the Final Judgement", i 1960´erne e.v. praktiserede drab på hunde, idet de efter sigende tog noget af teksten i den magiske Aleister Crowleys profetsskrift "Lovens Bog" helt bogstaveligt. I "Lovens Bog" kapitel to vers 45 står skrevet: "Der er død til hundene". - Skriftstedet bygger på et uoversætteligt ordspil mellem de engelske ord "god" (gud) og samme ord bagfra "dog" (hund). Formentligt betyder bemærkningen blot, at hvis man ikke tror på Gud, ja så opleves døden som det største mysterium, men denne gale sekt i 1960´erne e.v. praktiserede altså hundemord. 

• På samme vis mener man, at et andet skriftsted i dette profetskrift udføres bogstaveligt i kvæglemlæstelserne. Der står i "Lovens bog" kapitel tre vers 12: "Offer kvæg, småt og stort: efter et barn.". Igen bør dette skriftsted nok blot udlægges som en belæring om, at voksne mennesker skal ofre planter og dyr som føde for familien, mens børn slipper for denne forpligtelse. Men måske findes der folk i hemmelige dele af hær, flåde, luftvåben og efterretning (hvor Crowley selv arbejdede) som udfører disse hellige bud i bogstaveligste forstand, med helikoptere og klassificerede men fuldt jordiske strålevåben. - Altså teorien om sataniske offerdrab

C            Der fandtes mange afarter af forklaringer, som bygger på, at udenjordiske folk står bag disse drabelige overfald. 

• Nogle kombinerede det som skrevet med forklaring A, de mente altså at udenjordiske rumbrødre med overlegen teknologi tog vævsprøver for at måle på en række parametre: Det radioaktive udslip, effekterne af radiobølger, radar, elektricitet, forurening og lignende. - Og helt generelt: at de udarbejdede en komplet oversigt over menneskearten dens genetik og bestanddelenes sammensætning.

• Andre mere eksotiske talte om samlere fra rummet, som kun bruger for eksempel en ko-tunge til kunstige bio-apparater - for eksempel et slikkeapparat - eller et smukt koøje - en kunstig "kigger". Teorien, om at menneskeheden en dag vil kunne skabe kunstigt levende væsener eller væsensdele, mangler officielt mange trin, før den kan realiseres af jordens mennesker, men man har drømt om den længe, for eksempel i den velkendte fjernsynsserie fra 1960´erne e.v. "Familien Adams", en gyser-komisk serie med en fjollet familie og en levende hånd i en æske, "the thing", tingesten.

• Andre mumlede om intelligente rumgående væsner udviklet fra køer og kvæg (K.O.K.), som besøger deres undertrykte artsfæller på jord, ligesom hvis mennesker kom til en planet, hvor kattevæsener eller grisevæsener havde udviklet intelligens og holdt hurtigtvoksende menneskedværgaber som umælende spise- eller arbejdsdyr.

• Endelig mente nogle, at Rumbrødrene legede kispus med mennesker, viste hvor let og elegant de kunne myrde alle folk, hvis de ville. 

• Endelig ideen - som mange abonnerede på - om at der produceres andrenalinagtige stoffer med dyrenes safter, at de grå udenjordiske bader i disse stoffer og bliver grøn-blå, og således optager ernæring. Endvidere mente de, at de udenjordiske senere selv kunne producere kunstige væsker - uden mennesker og kvæg - og siden levede heraf, og derfor med tiden skabte mindre kvægmutilering. - Altså teorierne om at udenjordiske væsener af ganske præcise grunde udfører kvæglemlæstelse

D.           Så kommer teksten her til sammensværgelsesteoriernes svorne tilhængere. Der findes et specielt afsnit om dette emne her i denne rulle. I spørgsmålet om kvæglemlæstelse delte sammensværgelsesfolkene sig i mindst to tydelige grupper, de som inddrog udenjordisk intelligens som en realitet og de som ikke gjorde det. For de som troede på "the alien presence", drejede det sig om at maskere andre mord, at skræmme lokalbefolkningerne, at aflede opmærksomheden fra andre især underjordiske sager, samt om at skabe et mysterium som man kan kontrollere. For de som ikke tror på "the alien presence" udlægges kvæglemlæstelserne som træningsmanøvre for besætninger om bord på de sorte helikoptere, slagstyrken i en kommende krig mellem de sidste rige og befolkninger. Det drejede sig om at kunne udskære transplantationsklare organer fra den undertrykte pøbel til overklassens skrøbelige legemer. - Altså teorien om at den sammenspiste magtelite lægger an til komplet massekontrol

E.              Blandt de mange som helhjertet havde købt teorien/rygterne om "de grå", "Majority" og "The Alien Presence" fandtes der den udbredte opfattelse, at de mange tusinde dræbte kvæg har leveret nogle hormonsekreter og blodpræparater, som de grå skulle have brug for i forbindelse med deres ernæringsoptag, som skulle foregå ved at de bader i en fødeopløsning og indtager ernæringsmidlerne gennem huden, især maveskindet. I forbindelse med dette sjældne "spiseritual" skulle de grå blive blå-grønne. I de helt paranoide versioner af denne forklaring, har de grå det samme forhold til mennesker, helst alle mennesker på en gang, som Store Stygge Ulv har til de tre små grise, helst alle tre grise på en gang. - Altså teorien om mennesker og dyr som føde for udenjordiske

Supplement 2.4Aii4

Foreløbigt Valedictum: Gammel vin på nye flasker

Der findes naturligvis mange andre forklaringer, måske vil vegetariske rumbrødre virkeligt gøre menneskeheden opmærksom på det forkerte i at dræbe andre livsformer, men dræber man ikke også kornet, kartoflen og kålen? Og sjæler man ikke også nedfalden frugt og nødder? - Allerede den store Charles Fort havde jo samlet historier om paranormale, uforklarelige drab på kvæg og måske bandt nogle garvede bønder og deres mediebevidste talskvinde resten af verden en historie på ærmet med trickfilm og skuespillere for så at hæve forsikringspenge på sidelinjen? -: Dét sagde dog ingen - hverken den gang under S.M.S.-manifesteringstiden eller i årene efter, hvor fænomenet i nogen grad gik i sig selv eller ikke længere rapporteredes.

Hvis man sammenligner dette mysterium med korncirkelmysteriet (som Howe også senere interesserede sig for) slår det faktisk een umiddelbart, at der findes en art ondskab i kvægmutileringen: Dyr bliver dræbt, og omend deres organer efter beretningerne og billederne fjernes med uhyre præcision og klinisk akkuratesse, så indebærer det dyrenes død, der dræbes kort sagt, kornet i korncirklerne kan rejse sig igen, her finder forskningen et tilsyneladende noget mere godartet fænomen også af principiel uforklarlighed.

Derfor kunne det vel gerne vise sig, at der stod militære, religiøse eller kommercielle interesser bag denne serie overfald på dyr. En kendt myte siger, at rovdyr generelt har holdt sig fra kvæg der udsættes for mutilering. Liget ligger hen indtil det findes. Dog ser man tydeligt på en af Linda Howes film, at en spyflue - forstyrret af kameraet - summende forlader en stakkels afdød kos gabende tomme øjenhule.

Men måske har MJ-12-myten ret, læseren kan læse mere herom andetsteds her i UFOrullerne, her skal blot anføres, at mange hælder til denne forklaring, idet den tilsyneladende giver mulighed for en art helhedsoverblik af de mange forskellige sager.

 Ifølge MJ-12 myten, (som altså fremstilles mere udførligt i andre nærliggende UFO-ruller) ville de besøgende rumfarere ikke have opmærksomhed, men til gengæld for deres teknologiske indsigter skulle de have lov til at tage biologiske prøver og foretage tests på dyr og mennesker. "Cattle-mutilation", kvæglemlæstelse, udgjorde så en del af dette testprogram. De mere sammensværgelsesorienterede påstod endvidere, at først lød aftalen på, at de besøgende skulle have lov til at lave disse test ubemærket, men at de skulle indlevere lister over alle de mennesker, som de tog prøver fra, plantede sonder - såkaldte "implants" - i og lignende. Så siges det da, at det med 1960´erne e.v. tog overhånd: Kvæg blev fundet lemlæstet, ja selv mennesker mentes forsvundet og blevet til "sjove" bio-stumper i de underjordiske huler, især dybt nede under Dulce-basen. Og mennesker afleverede ikke blot cellevævsprøver, man avlede børn i massevis og så videre.

Ingen havde måske ret, det drejede sig stadig om en god om end ikke rar, ægte gåde. Forklaringen ville måske nok kunne rumme stumper af alle teorier.

Igen viste forskningens granskning, at hærens topfolk gerne legede med: i 1983 e.v. fik Linda Howe en række kontakter i miljøet omkring regeringen og forsvaret. Hun lægger i sit interview med Michael Lindemann ikke skjul på, at disse mennesker forbandt hendes mysterium til UFOfænomenet, de lovede hende sikre filmstrimler med UFOoptagelser, et løfte de dog ikke holdt, faktisk ophørte kontakten, så snart hun troede på, at der stod udenjordiske kræfter bag mysteriet. Linda Moulton Howe M.A. har da også dannet skole for mange seriøse, universitetsuddannede formidlere, som først troede at have en dum historie om små grønne mænd, men endte i dybe samtaler med højtstående embeds- og militærfolk - dog ofte om ikke altid - med ringe udbytte.

Hun udtalte til Lindemann (ibid p. 79):

"I 1983, blev jeg forevist og fortalt om en række forhold af et udvalg af regeringskilder. En af de detaljer, jeg aldrig har glemt, var det udsagn at "The Day the Earth Stood Still", den berømte 1950er filmklassiker om en udenjordisk, som kommer her med en robot, var en af regeringens første tests af den offentlige reaktion på en sådan hændelse.".

Hun pirkede jo her til, og den pågældende kilde har forsøgt at sandsynliggøre det postulat, at de mange populære science-fiction film og senere fjernsynsserier langsomt og sikkert skulle vænne klodens befolkning til at tænke i kosmiske baner, i galaksens kultur og i sandheden om de besøgende, deres eksperimenter, deres baser, deres snilde legetøj.

Omvendt kan man jo snusfornuftigt mene, at netop disse film og serier har skabt forventningen om, at noget sådan måske - ja sandsynligvis - hár fundet sted. Her kendtes blandt UFOforskere den lille skøre kendsgerning, som beskriver dette problem nøje, at det velkendte led i UFO nærkontakt af 2. - 4. grads situationen, der hvor bilen og andre maskiner og motorer går i stå, ja dette element blev først beskrevet i science-fiction, inden det blev et standard led i klassiske nærkontaktberetninger (og for øvrigt danner det centrale spændingsfelt i den film Howe omtaler: den udenjordiske i "The Day the Earth Stood Still" kan netop standse alle elektriske og elektromagnetiske kræfter, altså faktisk lamme jordens civilisation).

Supplement 2.4Aiii

Kontakt fra Venus, Plejaderne & Rumbrødrene

I den næstekommende rulle her i UFOrullerne kommer teksten nærmere ind på de kanalierede UFOkontakter: Det store telepatiske kontaktnet, som mange mennesker i de år, mente oplyste meneskeheden om den kommende nye, gyldne tidsalder. Dog i de første mange år fungrede disse UFOkontakter gerne således, at en "særligt udvalgt person" bragte det glade, gode budskab om den store kosmiske fred videre til den undrende (og betalende) offentlighed udfra forkellige historier om fysisk kontakt med ophøjede, menneskekærlige udenjoriske. Nedenfor genfremstilles et repæsentativt udvalg af disse retninger og deres tanker:

Supplement 2.4Aiii1

George Adamski - den første UFO-medie(m)and

Kontaktpersonernes lange række tælles gerne fra dens arketypiske stamfader, dens Adam, George Adamski født i 1891 e.v.. Uden nogen videre skoling blev denne mand i løbet af sin karriere i den okkulte undergrund både doktor og professor. Hans forældre, fattige katolske polske indvandrere, havde gerne set ham som præst ligesom sin bror, og på sin egen måde fik han da efter ansættelser i hæren, i cementindustrien og lignende omkring 1926 e.v. for alvor interesse i det religiøse og filosofiske, han dannede en række foreninger og ordener, hvor han selv, som lederen, prædikede for at vinde sig betalende tilhængere. Det lykkedes: I lokalradioshows byggede han sin personlighed og fandt så en fed fidus.

Under alkohol-forbudstiden i USA helt frem til 1933 e.v. måtte ingen fremstille og sælge spiritus af nogen art, ingen, udover blandt andet religiøse ordener, som kunne levere altervin og lignende. Hvilket Adamski, gjorde til noget hen ved det halve af Kalifornien.

Nå, måske vokser historiens fjer til fem høns, inden man ser sig om, i hvert fald kendtes George Adamski helt tilbage til 1920´erne e.v. og 1930´erne e.v. som en vækkelsesprædikant, en kirkestifter, en fremtrædende mystiker. - Rygterne siger; at senere, hen på aftenen når flaskerne kom frem, kunne Adamski, af sine venner og tilhængere kaldet Prof., professoren, stadig ærgrer sig over at forbudet mod alkohol forsvandt, han måtte jo nu arbejde hårdt med at få sin kirke, sin bevægelse, i gang, og det lykkedes da han kom frem til det med UFOerne, med at optræde som den store kontaktperson.

I 1940´erne e.v. havde han om ikke magre så sværere tider, - indtil det med de flyvende tallerkener altså indtil slutningen af 1940´erne e.v. hvor et helt nyt uforklarligt fænomen kom til, Prof. fik idéer, han begyndte at skrive science-fiction, og søgte ind i kredsen af de førende forfattere på området dog uden held. - Først da han fandt på at påstå, at historien faktisk havde fundet sted, begyndte han at sælge bøger, de findes nu oversat til mange sprog verden over. Også på dansk fra "Om bord i rumskibe" og "Flyvende tallerkner er landet" til "Kosmisk filosofi".

En discipel havde ved begyndelsen af denne interesse givet Prof. et lille teleskop, han fandt selv ud af at sætte et kamera på og snuppe billeder - af flyvende tallerkener, et område hvor han skulle bevæge sig fra "kendt" til "verdensberømt".

Hans første kontakt fandt efter beretningerne sted den 20. november 1952 e.v., og seks vidner underskrev hans udsagn blandt disse en rigtig professor: Antropologen George Hunt Williamson (se også om ham andetsteds i disse ruller).

Over årene i 1950´erne e.v. voksede Adamskis ry. Han kom frem til at påstå, at intelligensvæsener fra Venus og andre planeter besøgte ham, menneskelignende væsener, ofte ret høje, langhårede og skønne. Den første af disse kaldte sig Orthon en arisk blond engel fra Venus. Som danskeren Willy Wegner fremhæver i sit fine lille resume af sagen Adamski i bogen "UFOer over Danmark Bind 1", så befandt vidnerne sig et stykke fra mesteren, han gik for sig selv hen mod der, hvor det rumskib, de netop havde set, formodentlig landede. De befandt sig mere end en kilometer fra stedet, og skrev under på, at de troede på at George Adamski talte sandhed, når han fortalte om mødet med Orthon fra Venus, alt dette udkom i "Flying Saucers Have Landed".

George Hunt Williamson studerede, også som antropolog, flyvende tallerkener altså UFOer, og hvad man end siden siger om Adamski, må man vedkende ham, at han i mange år, samlede - (óg splittede) - alle de mennesker verden over, som interesserede sig for UFOsagen, og for disse mennesker fungerede han som en glimrende præst, også selv om de fleste seriøse forskere efterhånden fangede ham i så meget bondefangeri, at man generelt opgav at tro på ham.

Så altså selv om langt de fleste seriøse UFOforskere senere kom til at fravælge George Adamski og hans vidneudsagn, må hans betydning ikke undervurderes. Ligesom George Hunt Williamson havde han tilknytning til William Dudley Pelley, der i 1930´rene e.v. stod som leder af "Sølvskjorterne" en amerikansk nazistisk bevægelse. Også Pelley slog sig senere på religion og okkultisme efter krigen.

Netop Adamskis billede af smukke, ariske overvæsener har man udlagt som lettere nazistisk. Dog, ingen i bevægelsen opfattede det som sådant, de kontaktvæsener Adamski beskrev havde netop de egenskaber alle ønsker: Gode, venlige, harmoniske, forstående, vidende og i overensstemmelse med Guds love og så videre.

Samtidigt altså blev Adamskis forskellige initiativer til at organisere UFOfeltet til ganske velfungerende UFOorganisationer: I Danmark for eksempel IGAP (og i perioder SUFOI (hvilket den UFOhistoriske læser kan få fremstillet i Willy Wegners glimrende "Ufoer over Danmark" serie)).

Helt frem til sin død i 1965 e.v., leverede Adamski fotografier og filmstumper, hvor han og de troende tydeligt kunne se UFOer. Han havde et hold dygtige teknikere og ikke alle hans fotos og film kunne umiddelbart afvises, selv om man hverken dengang under S.M.S.-manifesteringstiden, eller dengang - halvvejs i det 20, århundrede e.v. hvor dette skete udråbte Adamskis  materiale som de evigt gyldige beviser på UFOernes eksistens endsige på sandheden i George Adamskis udsagn herom.

Hans måske største fortjeneste lå nok i at berolige masserne, de masser som UFOobservationerne ellers havde skræmt, Adamski og hans tusinder af tilhængere fastholdt ved alle lejligheder, at UFOnauterne - de som styrede de flyvende tallerkener - kun kom med gode hensigter, med en plan for en bedre planet, med kærlighed, venskab, forståelse, lykke, velstand og fred. Alle gode engle fremmanedes og godt det samme - men skal man tro den senere tids fortællinger, kom Adamski til at fortælle den historie, som ikke fortaltes i 1947 e.v. efter Roswell (se eventuelt rullen om dette emne).

Adamski stod naturligvis ikke som den eneste. I hans kølvand fulgte mange "kontaktpersoner" som de blev kaldt. Disse udvalgte personer påstod generelt, at de havde mødt rumfolket - gerne disse venlige blonde væsener også Adamski nævnte - og at de havde et budskab om kosmisk harmoni og lignende. C. D. B. Bryan nævner dem i forordet til sin bog "Close Encounters of the Fourth Kind" (ibid p. 8ff) ud over Adamski: "Doktor" Daniel Fry "White Sands Incident" (1954 e.v.), Truman Bethurum "Aboard a Flying Saucer" 1954 e.v., Orfeo Angelucci "Secret of the Saucers" 1955 e.v. og Howard Menger "From Outer Space to You" 1955 e.v., og han beretter; at mens Bethurum stod i kontakt med Aura Rhanes fra Clarion, en planet altid på den anden side af solen (og derfor ukendt), så vidste Angelucci, at jordens materialistiske udvikling truede skabelsens eksistens, mens Menger havde fløjet på sight-seeing over månen og andet godt og også G.W. van Tassel mødte og rejste med ophøjede rumfolk og bragte forudsigelser (som ofte ikke helt holdt men hvad) til den undrende verden.

- Ofte kunne hele det show-business-apparat, som disse kontaktpersoner havde til rådighed, fuldstændigt overvælde de små private amatørforskere, men det lykkedes dog danske forskere, at fange Adamski i oplagte løgne og bedrag under et besøg i København, så selv den kendte danske UFOforsker, major H.C. Petersen, som på et tidspunkt havde forment at Adamski talte "99,9%" sandhed, ændrede mening.

Anni Olsen, som i 1960´erne e.v. redigerede medlemsbladet for "Selskabet for Psykisk Forskning" kaldet "Psykisk Forum", bemærkede forsigtigt i debatten, at militærpersoner tilsyneladende havde afgørende interesser, dog gav militæret selv ikke nogen officiel anerkendelse af fænomenet. Faktisk havde hun ret, i de fleste UFOorganisationer verden over fandtes militære personer, gerne i ledelsen, naturligvis som privatpersoner, men altså også stærkt optaget af fænomenet.

Supplement 2.4Aiii2

Val Thor-sagen i det Hvide Hus

En af de spøjseste kontaktberetninger fra 1960´erne e.v. har over årene fået stadigt flere pæne ord fra officielt klassificeret personel, nemlig Dr. H.A. Byrd, nevø af kontreadmiral Byrd, som erklærer at han i 1656-57 opnåede en Top Secret clearence og arbejdede på Project Blue Book (se eventuelt listen i en anden UFO-rulle). - Der læste han om denne sag: Val Thor landingen. 002741-57 Rum 4D-717 Project Blue Book.

Sagen om kaptajn Valiant Thor må nok kaldes en af de sødeste overhovedet. I følge Byrds referat fra hans kilder: I midten af marts 1957 e.v. meddelte politiet i Alexandria, USA at de havde mødt en udenjordisk, som havde landet 14 amerikanske mil syd for Pentagon. Han holdt nu møde med blandt andet præsident Eisenhower og vicepræsident Nixon, og igennem dem fik alle de hemmelige tjenester nu fuld underretning.

Kaptajn Thor ledte en større armada af rumskibe alle baserede i Venus -: Man bor altså ikke "på", men "i", Venus - et meget almindeligt system ifølge Val Thor. Deres rumskibe kaldtes Victor Klasse, Val Thors hed "Victor One", der skulle dengang faktisk findes godt 103 aktive Victor Klasse skibe omkring jorden, de byggedes på et enormt stjerneskib.

En af de sjovt-søde historier der gik rundt til bedste, handlede om hvordan Val og hans kvindelige medarbejder blot "forsvandt" ud af skudvidde til en anden position i rummet, når en snigskytte (en såkaldt sniper), søgte at gøre en ende på deres ulovlige med uimodståelige indtrængen i Det hvide Hus. I nogle versioner afleverer Val Thor med et smil høfligt de afskudte kugler med en forklaring om at sit skibs overvågning og besætningens evne til at dematerialisere sig samt at opfange og flytte rundt på materielle genstande. 

Val Thor og hans folk, som lignede almindelige, smukke, yngre sunde mennesker til forveksling, forblev kun gæster på jorden indtil den 16/3-1960 e.v., altså godt tre år, - så forlod de jorden, men inden da, havde Thor - til alt held for menneskeheden - indgået venskab med den evangeliske præst Dr. Frank E. Stranges, som siden 1960´erne e.v. trofast viderebragte beretningen om Val Thor, der belærte om Guds rige, om Jesus-figuren og bibelsk profeti. Stranges´ bog "Stranger at the Pentagon" udkom i mindst fire oplag og kunne stadig anskaffes (hvor meget den noble Stranges end havde fået domme for narkotikasmugling), - til alt held for menneskeheden befinder Val Thor sig ikke længere væk, end at han en gang imellem stadig kigger forbi sin udvalgte ven Dr. Stranges.

- Strange indeed! -

Supplement 2.4Aiii3

Billy Meier (Eduard Meier)

En anden kontaktperson, som i højere grad end Adamski kunne levere opsigtsvækkende fotografier og film med UFOer, hed Billy Meier (Eduard Meier) og kom fra Schweiz. Oprindeligt buschauffør involveret i en ulykke, men ved et tilfælde under en rejse i østen kontaktperson for endnu en menneskelignende underskøn udenjordisk person: Shemjashe fra Plejaderne.

Shemjashe kan staves på mange måder, og kan genfindes i de gamle tryllebøger fra både før og efter Dødehavsrullerne. Her regnes Shemyaza, Asen fra Shem (måske Ægypten), for en af de oprindelige onde engle som anførte oprøret mod Gud. Denne serafengel straffedes af Michael og hænger nu fra Orion med hoved nedad. Hans synd: at lade sig forlokke af den underskønne gudinde Ishtar, den nordiske Freya, til at røbe Guds navn.

Semjase, sådan stavede mange amerikanere i de dage under S.M.S.-manifesteringen denne underskønne kvinde fra Plejaderne, der har fået så mange historier knyttet til sit navn. Billy Meiers, sagde man, overlevede et attentatforsøg, da hans hundredvise af modelbilleder med UFOer ikke kunne bortforklares ved de sædvanlige laboratorieeksperimenter. Han blev berømt og fik problemer, folk strømmede til, de nærmest overrendte ham. Som resultat satte han priserne på sine billeder op og satte farten ned.

Den dengang berømte UFOforsker Wendelle Stevens havde til stadighed (: well, indtil skandalen i 1997 e.v.) bakket varmt op om Meiers forbløffende fotografier og film. Stevens tilbragte 81 dage med Meier og fik hundredvis af senere undersøgte farvefotos af plejadiske rumskibe, optagelser af deres lyd på bånd, metalstykker, og dusinvis af øjenvidneberetninger på video af mennesker med nærkontakt af 1. og 2. grad, Stevens, pensioneret oberstløjtnant, beskrev dette i rapporten "UFO Contact from the Pleiades -". Et japansk filmhold specialiseret i paranormale fænomener søgte også at dokumentere Meiers ufattelige teknik i en berømte video, der kunne købes i UFO-undergrunden.

Når Semjase kaldte, tog han kameraer og gik afsted. I brøkdele af sekunder viste skibene sig, snart her, snart der, altid stod Billy klar til at snappe dem med alle de kameraer hans eneste arm kunne trykke af. - Hans historie som fremgår af bogen "Message from the Pleiades. The Contact Notes of Eduard Billy Meier" handler om fred, om folk fra Plejaderne der hjælper ham og gør ham til den person der leverer UFOfotografier, som man får svært ved at bortforklare, og så advares der, for eksempel mod den virkning krystaller kan have, når mennesker omkring een tænker negative tanker. - I 1997 e.v. afslørede Billy Meiers kone dog, at det hele drejede sig om bevidst smart svindel og Stevens endte i fængsel for ovegreb på og usædelig fotografering af småbørn - som dokumenteret af Kal. K. Korff.

Supplement 2.4Aiii4

Semjase og Fred Bell

En anden af Semjases kontaktpersoner kendtes fra den populære forfatter og medieperson Brad Steigers mangeårige interesse for blandt andet UFOsagen og konspiration. Han hed doktor Fred Bell - en person der efter sigende levede lidt af et liv som vidunderbarn og kendtes som doktor og ingeniør for NASA, ingen modsagde dette dengang, og mange kendte ham også som deltagende videnskabsmand i MKULTRA under CIA. Dog kendtes han mest fra sine mange optrædener ved UFOkonferencer verden over i de år, hvor han gerne talte om forskellige former for hypnotisk fjernkontrol. 

I Steigers fremstilling mødte Bell Semjase, mens han studerede østlige meditationsteknikker, og hun bragte ham frelse i mange situationer af hans spændende liv, som genfortælles af Brad Steiger i bøgerne "The Promise" og "The Fellowship". Bell døde pludselig af hjerteproblemer på morgenen efter et show om sammensværgelser og elektronisk chikane i september 2011 e.v. altså kort tid efter det berygtede 9/11-attentat, hvor myterne om Fred Bell siger, at hans papir om omstruktureringen af væsetlige dele af den udenjordisk relaterede forsvarsindustri ('The Disclosure Project') skulle til behandling i Senatet særlige komite herom.

Myten om Semjase fra plejaderne, denne underskønne kvinde klædt i verdens mest sexede one-piece-jump-suit, omfatter nogle mennesker fra en lidt mere avanceret kultur i Plejaderne, som, gennem deres udvalgte kontaktpersoner, hjælper menneskeheden videre, og selv indhøster erfaringer. Der fortælles også om stride kampe, om sure officielle myndigheder der narres af den skægge, underfundige Semjase, om mandlige helte der overlever ganske paranoia-vækkende virkelighedsversioner, altid elsket skønt af den end skønnere Semjase. Løftet fra hendes læber: jeg kommer igen! Jeg hjælper dig hver gang du har brug for det! En dag vil du blive som jeg! Jeg elsker dig, lille skat! - og der findes andre end Meier og Bell.

Det sagdes, uimodsagt i de mange lovord, at Fred Bell havde arbejdet for den berømte doktor Werner von Braun. Som andre, der påstod, at de har forbindelse til Plejaderne, havde han tilsyneladende haft denne forbindelse endog før sin fødsel. De lærer, siger beretningerne, folk mærkelige ting. Man bliver ovenud dygtig, og der kommer et afgørende øjeblik, hvor den viden, som man har indlært, kommer menneskeheden til gode. Også fra folkene omkring Montauk kendes denne myte knyttet til Plejaderne.

Supplement 2.4Aiii5

Plejaderne - eller deromkring - jordfolkets yndlingskonstellation

Plejaderne, ved man, regnes for de stjerner, som der findes sagn om overalt i alle tider. Menneskers fascination ved netop disse stjerner overgår alle andre stjernebilleder, Stan Gooch har i sin bog "City of Dreams" påpeget, at faktisk alle folk fortæller sagn om - og stort set den samme historie om - disse stjerner.

Myterne beretter om syv søstre, der jages af en jager. Netop sådan kan de syv synlige stjerner og stjernen Orion let opfattes, når man ser på dem fra jorden.

I virkeligheden findes der hundredvis af stjerner i den stjernehob, som man kalder Plejaderne.

For forskere som Doktor Jose Argüelles blev plejaderne stationen før Sirius og galaksens centrum. I sin bog: "Surfers of the Zuvuya" (1989 e.v.) fortalte han om sit eget folk, mayaerne, og deres mentale - og siden kropslige - rejser uden rumskibe til galaksens centrum, Hunab Ku. Det vides, at Mayaindianerne faktisk har dette navn for netop galaksens centrum, hvorfra de efter sigende måler "nul-tiden".

Selve begrebet Zuvuya hævdede Argüelles som mayafolkets navn for det store hukommelseskredsløb, hvor fortid, nutid og fremtid findes samtidigt manifesteret (se eventuelt her og der og mange vegne for mere om disse tanker).

Med Argüelles første forskning i mayafolket, - der udkom i bogen "The Mayan Factor - Path Beyond Technology" (1987 e.v.), - blev det klart for new age mennesker verden over, at den berømte kalender, - som astronomer i de dage stadig beundrede hos dette gamle folk, - i 1987 e.v., ville nå til et sidste vendepunkt, inden den i år 2013 e.v. nåede tilbage til sit oprindelige udgangspunkt, altså omtrentlig den periode læseren her kender som "S.M.S.-manifesteringstiden".

Argüelles skriver i "Surfers of the Zuvuya", at han altid har fulgt en lille stemme, som han har i sit hoved, en interdimensional stemme, og den gav ham datoen den 16. og 17. August, som den bedste til at fejre "den harmoniske konvergens", altså sammenløb eller overenskomst, eller overensstemmelse, på engelsk "Harmonic Convergence", en begivenhedsrig week-end, hvor flere millioner mennesker alvorligt ønskede at medvirke til at bringe kloden op på et højere plan, som der hvor man rejser i rummet alene gennem lyset og sin hukommelses bevidsthed.

Supplement 2.4Aiii6

Arcturanerne

En del kilder i disse ruller kunne antyde, at der måske fandtes praktiske grunde til at forskyde denne både globale og lokale mega-festival nogle dage, den forandrede kunstneren doktor Argüelles liv. Han fastholder altså Plejaderne som den første reelle station på vej ind til galaksens centrum, men før denne station skulle der befinde sig en midtvejsstation, en fælles koloni skabt af væsener fra stjernerne Arcturus og Antares, "AA midtvejsstationen" kaldtes den. Doktor Argüelles selv fortalte æventyr fra denne station, og også den kendte UFOkontakt Norma Milanovich har skrevet herom i bogen "We, the Arcturians" (1990 e.v.) og mange, mange andre forfattere tog emnet og disse arcturanere op.

I modsætning til Adamskis noget ubestemte beskrivelser af noget ubestemmelige rumfartøjer, gav Milanovich i den nævnte bog en ganske nøjagtig beskrivelse af det arkturanske stjerneskib Athena, hvis beboere betegnes som væsener fra den femte dimension.

Ligesom Argüelles havde Milanovich en ægte amerikansk doktorgrad. I mange år virkede hun som en ledende pædagog inden for amerikansk skolevæsen, og hun opnåede mange udmærkelser og æresposter; pludselig begyndte hun at modtage "transmissioner", når hun sad foran sin computer.

Senere og langt ind i det nye årtusinde levede Norma Milanovich og hendes følgeskare af new-age virksomhed, og mange mennesker fængsledes af hendes bøger og flere forfattere fulgte trop, hendes arbejde og dets projekt lå efterhånden mere på linie med de forskere og forfattere (F.O.F.) teksten beskriver i rullen om kanalisering.

Men med i myten (M.I.M.) om Plejaderne hørte hendes og Argüelles arbejde dog, de indebar nemlig brudstykker til en forklaring på, hvordan og hvem organisering i galaksen fungerer for og omfatter.

Mennesker dengang tænkte sig gerne besøgende fra en anden planet som ligner jorden en hel del, men kan den forestilling kaldes realistisk? Hvis rumvæsener landede her, gjorde de det nok ikke for første gang hverken her eller andetsteds, derfor måtte man forestille sig, at der i rummet ikke kun fandtes isolerede planeter, sådan som man officielt oplever jorden, men sammenslutninger af planeter. 

Netop her havde Plejaderne deres tiltrækningskraft, fordi man, både i oldtiden og i dag med den moderne astronomi, ret godt kan forestille sig, at der indenfor en stjernehob som Plejaderne, hvor alle stjernerne har et indbyrdes forhold og en relation af tid, tyngde, bevægelse, rum, energi og lignende, at her ville folk på beboede planeter nok først søge videre til de nærmeste stjerner i hoben og så sprede sig på den vis.

Netop sådan fortæller disse mange nu fortidige myter, og ikke blot dem om Plejaderne, Arcturos, Sirius hvordan man kom fra galaksens centrum, fra Sirius ud af Orion-armen til Plejaderne og videre til jorden. Også David H. Johnsons bog "Salos. Another World" fra 1983 e.v. regnes for en klassiker indenfor denne type kontaktberetninger, nyere versioner findes i Nitko Novi: "Galakse X-9. Apu en verden uden penge" og "Livet begyndte i Amerika" begge populære bøger under S.M.S.årene, som let kan findes antikvarisk omend de ikke indgår i Bibliografien her i UFOrullerne.

Supplement 2.4Aiii7

Den aktuelle Plejadefeber under S.M.S.-manifesteringstiden

Og med 1990´erne e.v. kom en sand bølge af interesse for plejaderne, med bogen "Bringers of the Dawn" som den førende af denne type, dens undertitel siger alt: "Teachings from the Pleiadians" 1992 e.v.. 

Barbara Marciniak berettede om den kommende bedre fremtid, de store forandringer som skal afstedkomme denne bedre verden. Forandringer i det menneskelige DNA, et nyt system af psykiske energicentre, såkaldte chakras og lignende, også den kendte astrolog, Barbara Hand Clow havde "kanaliseret disse energier" i sin bedstsælgende bog "The Pleadian Agenda". Der findes endvidere en velegnet arbejdsbog for mennesker med denne interesse, som let kan findes i søgemaskinerne, når først man fokuserer på disse navne. Dog i disse bøger lægges der mere vægt på det kanaliserede materiale, end på de egentlige kontaktberetninger, den interesserede læser kan læse mere om kanalisering i næste rulle.

I modsætning til de mennesker som fortalte om abduktion altså bortførelse, fortalte alle med disse "forbindelser" til Plejaderne om behagelige, ligeværdige situationer og gode minder.

Supplement 2.4Aiii8 

P.B. Nichols' plejadeberetning - project KOOALA

For eksempel Preston B. Nichols leverede en god, moderne plejadekontaktberetning i sin bog "Encounter in the Pleiades: an Inside Look at UFOs" (Sammenkomst ved Plejaderne: et blik på UFOerne indefra), ibid p. 67 skriver han:

"Da jeg var omkring femten år gammel, blev jeg transporteret i et rumskib til en lille base placeret på en af Jupiters måner. Jeg tror det var Europa. Der blev jeg undersøgt og udsat for en masse prøver. Der var ingen dårlige minder fra oplevelsen. Faktisk var de ret gode. Jeg kan endda huske, at jeg spiste som en konge. Jeg blev også vist deres typer underholdning, som lignede vores meget. Det omfattede film, videospil og sådan noget. Det var åbenbart, at disse væsner grundliggende var menneskelige og nød de samme ting som mennesker gør.".

Netop her skiller denne type kontaktberetninger sig altså tydeligt ud fra den almene abduktionsberetning, hvor grundliggende anderledes humanoider beskrives: De kendte greys. Lige fra Adamski og frem til de nyeste kontaktberetning fra Plejaderne, Sirus, Arcturus og andre dele af Plejadernes Konføderation, (sammenslutning), som det kaldes, beskrives der i denne type kontaktberetninger altid menneskelignende væsner, som blot på alle områder virker mere menneskelige, mere varme, mere kærlige, mere i pagt med Gud og godt -: og så kan de lide mennesker!

Nichols bringes nu fra denne base efter endt testning og efter udrensning af sine jordiske bakterier, vira, svampe og så videre frem til en verden i Plejadesystemet, en verden han lærte at kende som Alderon. Som overalt i den indre del af plejadernes konføderation fungerer planeterne på beboernes præmisser. Nichols interesserede sig for avanceret elektronik og samspillet mellem menneskets psyke, hjerne og forskellige former for stråling og partikler, så den verden hvor han kom til, Alderon, beboedes overvejende af mennesker med sådanne interesser.

• På Plejadeplaneter lever mennesker, dyr og naturen i en sammenhæng. Det meste af den lækre mad skabes syntetisk, men arkitektur og landskab smelter sammen. Ingen giftige planter eller dyr, faktisk kommer fuglene flyvende hen og sætter sig, mange husker de små søde bjørnedyr, som kælent springer dem i favnen.

• Penge findes ikke på disse planeter, befolkningen bliver ikke bedøvet, hverken med propaganda, stoffer, vold, seksualitet eller pop, ej heller kontrolleret af politi, lovgivning og pampere, eller gennem fattigdom på ernæringsmidler, varegoder og muligheder; - praktiske forhold afgøres af lokale råd, der blot sørger for at alle får lov til og plads til at udfolde sig.

• Man kender ikke til sygdom, fattigdom, nød og heller ej død, disse ting forsvinder med høj koncentration af praktisk indsigt i menneskehedens problemer og vilkår. På grund af langliv må man evigt ekspandere, unge flytter væk, finder sig en planet eller en rumkoloni, altså en livszone hvor man beskæftiger sig med det vedkommende finder spændende, og så kommer man til et sted, hvor man falder til, måske får man nogle snese børn, måske ikke, på mange planeter fødes der slet ikke børn længere.

 Og se den slags idyl og utopi elskede mange mennesker at tro på og at arbejde for under de for S.M.S. så manifesteringsrige år, hvor disse ruller blev til.

[OP]