Fra "Den Ældre Edda" -: "Havi-Måls" elvte sang, den som kaldes "Odins runesang" - kendes otte måder som man skal mestre (M.S.M.), for at blive runerister, disse beskrives med det drillende gådevers nummer 144 her nedenfor på rullen. De otte måder forklarer i disse S.M.S.-ruller her og sprogligt i den samme "du-form" som bruges i Runesangens vers 144.

Og med disse vers og på den måde formidlede S.M.S.-aktivisterne dengang runernes overleverede funktioners ordning (O.F.O.).

Først hele "Odins runesang" fra "Den højes ord", (XI, 138-145) i Thøger Larsens oversættelse:

138.

Jeg ved, at jeg hang på vindhærget træ
ni hele nætter
med spyd-vunder og viet Odin,
selv viet mig selv,
oppe i træet, som ingen ved
af hvilke rødder randt.

139.

Ej hånd rakte brød mig, horn ej heller,
ned retted jeg øjet, tog runer op,
op under råben, faldt atter ned.

140.

Fik Fimbulsange ni af den navnkendte søn
af Båltorn, Bestlas fader.
Og en drik jeg fik af den dyre mjød,
øst af Odrerir.

141.

Da følte jeg mig spire og fyldes af kløgt
og vokse og velmagt vinde.
Ord mig fra ord til ord ledede,
værk mig fra værk til værk ledede.

142.

Runer skal du finde og rådede stave,
meget store stave, meget stærke stave,
dem tegned Fimbultul,
høje guder dem gjorde,
Magternes Hropt dem ristede.

143.

Odin hos aserne, for alferne Dain
og Dvalin for dværgenes flok,
Asvid for alle jætter,
selv risted jeg somme.

144.

Ved du at riste dem?
Ved du at råde dem?
Ved du at præge dem?
Ved du at prøve dem?
Ved du at bede dem?
Ved du at blote dem?
Ved du at sende dem?
Ved du at slette dem?

145.

Hellere ubedet end alting ofret,
altid ser gave mod gengæld,
hellere usendt end helt udslettet.
Det ristede Tund [for tidernes folk],
hvor op han steg, da atter han kom.