Appendiks 4.4a

Dekanatcirklerne i S.M.S. versioner

Som det fremgik allerede i Indledningen til S.M.S.-rullerne med Troels-Lunds omtale af 7-dagesugens indførelse i oldtiden som en vigtig kulturdannende faktor, så betød dens indførelse - og sammen med den systemet med godt 4 uger i hver måned, - at andre kalendertælleværker med tiden forsvandt eller blev en del af den åndelige, traditionelle, folkelige, magiske lære, som det skete med dekanaterne, "tidelingerne", der stadig anvendes i astrologien, hvor hvert stjernetegn underopdeles i tre dekanater, på hver ti grader, det almindeligvis såkaldte opstigende, kulminerende og endelig aftagende dekanat. De tolv stjernetegn har altså hver tre dekanater de 12*3 = 36 dekanater i alt.

Oprindeligt har denne tradition i europæisk-mellemøstlig kulturhistorie altså den "pefekte" cirkels 360 grader underopdelt i 12 afsnit igen altså 360:12 = 30 grader i hvert tegn.

Dekanaterne hænger således sammen med en gamle opdeling i en tidages uge med tre uger i en måned og 12 måneder på et år. 10*3*12 = 360 - det perfekte år + så for eksempel ægypternes traditionelle 5 rabalderdage, hvor Nuit føder Isis, Osiris, Nephtys og Set ... og så  kommer Horus jo på 5. dagen, som en anden Vali, der sætter kosmos på plads også Maya-folkets detaljerede og komplicerede kalendervæsen bruger i nogle verion de 360 dage plus nogle overskydende dage for at få regnestykket til at gå op. 

Blandt S.M.S.ere, i den fjerne fortid dér dengang hvor S.M.S.-manifesteringen foregik, udveksledes der mange tanker omkring dette vigtige emne, som jo har beskæftiget jordens mennesker altid og overalt -: dage og nætter gennem tidernes gang (G.T.G.). Hávde jorden engang et perfekt omløb på præcis 360 dage som i den perfekte cirkel, eller skúlle jordens folk med tiden - som et bevis på kundskab om kosmologi og kultus - ændre planetens omløb til at "passe med cirklen". 

I hvert fald betød dekanaterne stadig dengang meget for astrologien, man fortolkede stjernetegnets kræfter og arten af deres indflydelse alt efter om et himmellegeme befandt sig i 1., 2. eller 3. dekanat - og indenfor magien blev de 36 dekanater brugt for eksempel i forbindelse med etablering af rette tid, sted og lejlighed for små og store tegn og gerninger. 

Der findes mange andre traditioner, hvor netop de 36 indgår, det gælder for flere af den senere europæiske traditions spådomskort for eksempel notoriske sæt som "den lille" "Mlle Lenormand", sammes "Fortune Telling Cards", samt hendes håndlæsningssystem, der alle bygger på de 36, også spådomssystemer som Piatnik og Sønners cenraleuropæiske "Zigeuner-Wahrsagekarten" byggede på de 36. [i] 

De 36 dannes traditionelt på mange andre måder end 3*12 for eksempel 4*9 og faktisk også 2*18 og for  eksempel her deres matematisk musiske mønster (M.M.M.) i en pyramidisk formuleret præcisering (P.F.P.) af de 36 i 8 trin, med hver en tilvækst på 1:

• Trin nr. 8(0)...........Antal sten: 1.........                         *

• Trin nr. 7...............Antal sten: 2.......                         *  *

• Trin nr. 6...............Antal sten: 3.....                         *  *  *  

• Trin nr. 5...............Antal sten: 4....                       *  *  *  *

• Trin nr. 4...............Antal sten: 5...                      *  *  *  *  *

• Trin nr. 3...............Antal sten: 6..                     *  *  *  *  *  *

• Trin nr. 2...............Antal sten: 7.                     *  *  *  *  *  *  *  

• Trin nr. 1...............Antal sten: 8                   *  *  *   *  *  *  * *

              Antal trin i alt: 8 som fra grundtonen til oktaven ......Antal sten i alt = 36

De udvalgte korresponderinger for dekanaterne angiver traditionens ideer om de 36 dekanater de 36 * 10 dage, som betegner en art ideel cirkel eller kalender (((3 * 10^o)12 = 360^o). 

Således placeres dekanaterne i denne rulle generelt overleveret via den astrologiske tradition og specielt som overleveret via tarot, hvor hvert dekanat styres af en af de 7 planeter foroven i Tzolkin og forneden tilskrives de to sæt dæmoner (dag og nat) som indgår i "Goetiaen", også kaldet "Salomons Mindre Nøgle",

For læsere af "Goetia" og "777" gøres opmærksom på, at i disse skrifter fremstilles 1., 2. og 3. dekanat som: opstigende, nedstigende og toppende henholdsvis, mens de i dette skrift fremstilles traditionelt astrologisk som: opstigende, toppende og nedstigende, også her bør blot omstillingen fattes, så skulle den ikke volde anderledes tænkende besvær.

En nærmere undersøgelse af hver af de 4 felter i de 4 kvadrater følger dernæst, og forkortelserne fremgår af Hjørne- og Feltbestemmelserne over Tzolkin-skemati:

At illustrere de analoge punktmuligheder i denne kvadratcirkumfererings kronologi (KC.K) også kaldet KronoCirkumferens Kvadrering (KC.K.)) kan bruges som et yderligere arbejdsredskab for de i andre ruller heromkring indlærte kabbalistiske kunster, hvorfor hebaiske navne også gerne tælles med gematria:

Først engelvæsenerne:  generelt astrologisk og så specielt i Tarot, siden da, de fra den lille salomoniske nøgle ("Legemeton", også kaldet "Goetia") velkendte dobbelte sæt 'dæmoner': dag & nat og de 72 bøjninger af Shemhamphoraz. - Under hvert billede endvidere et forsøg på korrespondering med de beskrevne felter på Tzolkin-modulet.

Se for yderligere materiale i primærkilden, "777 Table V" generelt, især Col.'s CXLIII (LXVI)).

Som det altså fremgår nederst på siderne, blev disse Analoge Intelligensers Adresse (A.I.A.) dermed introducerede i Tzolkinmodulet (kun lidt ombyttet i forhold til fremstillingen her, hvilket læser bør tage højde for), læser kan selv (som flere P.S.P. grupper gjorde engang), udbygge med de nævnte 36-blads kortsæt også fra vestlig tradition (Grimaud, Mlle Leonormand og Piatnick) - som det fremgår i disse ruller har tallet 36 stor betydning i mange overleveringer og om end denne "convergens"-dille under S.M.S.-manifesteringstiden i nogen grad kan siges at have forenet verden i årene derefter, vil fornøjelsen ved at læse om de traditionelle dekanater i den vestlige tradition nok overstige nytten af tilskrivningen i de år til det både dengang og siden utroligt fascinerende Tzolkin-modul.

[TOP]

[i].DekanatCirklen kendes fra for eksempel caldæisk og ægyptisk oldtidsstjerneobservation (OSO), og udgør en grundbestand af strukturen i såvel tidsmålingens sekunder og minutter samt i buedelingens 360-talsstruktur.

- Jævnfør ovenstående har man søgt at korrelere  cirklens 360^o og de cirka 365 dage i solåret. Brennan og andre har vist; at synkroniseringen af sol- & måne, af observationscirklen og den anorale altså årlige sæsoncyklus, nødvendigvis måtte udgøre et studieområde i den bonde-stenalder, som har en sæsonbundet produktionsmodus - og har råd til at brødføde SpekulerendeÅrsagssøgerSpecialister (SÅS).

De 12/13 gudeboliger kendes i mange overleveringer (for eksempel også den nordiske som opremset i GrimnirsMaal), og kendes i den vestlige tradition som de 12 StjerneTegn eller SolMåneder, svarende til de 12 punkter på cirkulære altså kredsformede viserkronometre (K.VK.).

Men hvor de i S.M.S.manifesteringstiden "moderne" nu klassiske ures store visere underinddeler de 12 * 2 timer i 5 minutters afsnit eller buelængder med hver 4 deletegn, benytter dekanatcirklen kun 2 deletegn på buen og danner således de tre faser, generelt forstået som opstigende, toppende og nedstigende (ascenderende, crescenderende, descenderende).

Denne opdeling svarer på kalenderhjulet til 12 måneder af præcis 30 dage delt i hver 3 uger af 10 dage. - De "ti dage" altså hver et dekanat, et ord udledt af det græske "deka" og det latinske "decanatus" der betyder "ti", og "decade" bruges som et af navnene for "tidagesuge" og også for et forløb på 10 år.

Astronomi & Astrologi (A.&.A.) fungerede måske oprindelig som predicativ observations præcisering (P.O.P.) men blev siden, i løbet af RomerRiget og Germansk Jernaldertid, adskilt, således at de religiøse organiseringer leverede praktiske kalendere med passende rituel, mens  divinarisk predicativ divulgens (D.P.D.) faldt i nogen vanry og til slut dømtes heretisk altså kæterisk, om end divineringen fortsatte uforstyrret.

Fra omkring 2. århundrede e.v. kendes de Hermetiske Skrifter (: Hermetica, kaldet). Disse skrifters ry for indsigt førte i hele middelalderen e.v. til  allehånde 'magiske', 'astrologiske' skrifter tilskrevet Hermes, Hermes Trismegistos, visdommens gud.

I de Sande Hermetiske Skrifter (S.H.S.) måtte den engelske oversætte Walter Scott og forskerne sammenstille en af de vigtigste omtaler af de 12, de 7 og så videre fra flere af de ældgamle manuskripter, den engelske oversættelse lyder (ibid p. 325 noter udeladt. Asclepius 27b):

"The Ruler of the Decani, - that is, the thirthy-six fixed stars which are called Horoskopi, - is the god named Pantomorphos; he it is that gives to the individuals of each kind their diverse forms.".

Søren Giversens danske oversættelse lyder (ibid p. 145, noter udeladt):

"De seksogtredieve, hvis benævnelse er Horoskoper, det vil sige Stjerner, der altid er fæstnet til det samme sted, deres hersker eller fyrste er den, som man kalder Pantomorfos eller den alleformende, som skaber de forskellige former for de forskellige individer.".

Pantomorphos-forståelsen ligner lidt den traditionelle astrologi, der netop har den nøjagtige fødselstid og solens og planeterne placering i stjernetegnenes gradssystem som grundforudsætning (G.S.G.), for så vidt at stjernetegnet kun opleves som en generel grundform.

I et frit avlende samfund vil folk/børn fødes året rundt; den individuelle ankomst (modsat for eksempel  kontrolleret avl (måske nok beskrevet her og der) har kronologisk fundet tidsfastsættelse ved hjælp af et sæt stjerner, oplevet som fikseret netop dér i den årlige cyklus.

Dekanat-tegninger fra Ægypten har da også gerne sådanne stjerneformationer indlagt i dekanatbillederne ofte - har traditionen forklaret - for at kunne afgøre tiden efter solnedgang, hvor "dekanaterne" nattens stjernekonstellationer sagdes at vise sig i tidagesperioder, som beskrevet af "Hermes" ovenfor. Samtidigt blev dog den geometrisk numeriske gestaltningssymetrik (G.N.G.) fremherskende og den virkelige stjernecirkel i galakseplanet blev lidt efter lidt meget forskellig fra den zodiakale opdeling, hvis 36 positioner fastholdes i disse numeriske symmetrier.

For eksempel  giver tallene fra 1 til 12 sammenlagt 78 (Jævnfør her og der i rullerne for eksempel i Tarot-rullerne), mens alle tallene i dekanatcirklen, (: kaldet Fakultet 36! Altså igen: tallene fra 1 til 36 lagt sammen) giver 666, et tal også kendt som den fulde cirkels nummer blandt mange andre navne.

"Moderne" astrologisk tænkning har endelig - i løbet af det 20. århundrede e.v. - materialiseret den detailmæssige fortolkningshermenutik til cirklens fulde 360^o, således traditionelt (moderne traditionelt) i de kanaliserede såkaldte Sabinske Symboler (som samlet af Marc Edmund Jones og senere genfremstillet og fortolket af Dane Rudhyar) og i almen nærtolkning, (for eksempel Marbys 'Sonne und Planeten im Tierkreis' & Koparkar eventuelt Culbert).

[TOP]