Gør hvad du vil skal være hele Loven

I

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg begynder mine breve på denne måde.  Uanset om jeg skriver til min dame eller til min slagter, begynder jeg altid med disse otte ord.  Altså, hvordan skulle jeg ellers begynde?  Hvilken anden hilsen kunne være så glædelig?  Se, broder, vi er frie!  Glæd dig med mig, søster, der er ingen lov hinsides Gør hvad du vil!

II  

Jeg skriver dette for de som ikke har læst vor Hellige bog, Lovens Bog, eller for de som har læst den, men på en eller anden måde ikke har formået at se dens fuldkommenhed.  For der er mange anliggender i denne Bog, og det glade Budskab er nu her, nu der, spredt igennem Bogen, som stjerner er spredt igennem Nattens felt.  Glæd I jer alle med mig, folkens!  Ved selve Bogens begyndelse står vor guddommeligheds store stiftelsescharter:

"Hver mand og hver kvinde er en stjerne."

Vi er alle frie, alle uafhængige, alle skinnende glorværdigt, hver og een en strålende verden.  Er det ikke gode nyheder?

Så kommer den Store Gudinde Nuits kald, Stjernehimmelens Frue, som også er materie i den dybeste, metafysiske forstand, som er det uendelige, i hvem vi alle lever og bevæger os og har vor eksistens.  Hør hendes første påkaldelse af os mænd og kvinder:

"Kom frem, o børn, under stjernerne, & mæt jer i kærlighed  Jeg er over jer og i jer.  Min ekstase er i jeres.  Min glæde er at se jeres glæde."  Senere forklarer Hun sorgens Mysterium: "For jeg er delt for kærlighedens skyld, for muligheden for foreningen."

"Dette er verdenens skabelse, at smerten ved deling er som intet og glæden ved opløsning alt."  

Det bliver senere vist, hvorledes dette kan være, hvorledes døden selv er en ekstase som kærligheden, men mere intens, sjælens forening med sit sande selv.

Og hvad er så omstændighederne for denne glæde og fred og hæder?  Påtvinges vi den kristnes, buddhistens og hinduistens dystre asketisme?  Går vi i evig frygt for, at en eller anden "synd" skulle afskære os af fra "Nåden"?  På ingen måde.

"Vær godartet derfor: Klæd jer alle i fine klæder; spis rigt føde og drik søde vine og vine der skummer!  Også, tag jeres fylde og vilje til kærlighed som I vil, når, hvor, og med hvem I vil!  Men altid til mig."

Dette er det eneste punkt at være opmærksom på, at hver handling skal være et ritual, en handling af tilbedelse, et sakramente.  Leve som kongerne og prinserne, de kronede og ukronede, af denne verden, altid har levet, som mestre altid lever;  men lad det ej være nydelsessyge.  Gør nydelsessygen til din religion. 

Når du drikker og danser og nyder, da er du ikke "umoralsk", du er ikke ved at "risikere din udødelige sjæl"; du er ved at opfylde forskrifterne for vores hellige religion - forudsat dog, at du husker at betragte dine handlinger i dette lys.   Du skal ikke fornedre dig selv og ej heller ødelægge samt gøre din nydelse billig ved at udelukke den største glæde: fredens bevidsthed som godkender forståelse.  Omfavn ej blot Marian eller Melusine; hun er selveste Nuit, specielt koncentreret og inkarneret i en menneskelig form for at give dig uendelig kærlighed, at byde dig at smage udødelighedens Eliksir - selv her på jorden. 

"Men ekstasen være din og jordens glæde: altid til mig!  Til mig!"

Igen taler hun:

"Kærlighed er loven, kærlighed under vilje."

Hold dit højeste ideal rent; stræb bestandigt imod det uden at tillade noget som helst at stoppe dig eller afvige dig, som selv en stjerne stryger igennem på sin uberegnelige og uendelige glorværdige bane, og alt er kærlighed.  Dit væsens Lov bliver Lys, Liv, Kærlighed, og Frihed.  Alt er fred, alt er harmoni og skønhed, alt er glæde.

For hør, hvor elskværdig Gudinden er:

"Jeg giver ufattelige glæder på jorden: Sikkerhed, ikke tro, men i live, ved døden; usigelig fred, ro, ekstase; ej heller forlanger jeg noget som helst i offer."

Er dette ikke bedre end Slavegudernes slavers døden-i-livet, hvor de går rundt trætte og fortabte underkuet af "syndsbevidstheden" eller når de efterlever udmattende og kedelige "dyder"?

Vi som har accepteret Thelemas Lov har intet med sådant at gøre.  Vi har hørt Stjernegudindens stemme:

"Jeg elsker dig!  Jeg higer efter dig!  Bleg eller purpur, tilsløret eller vellystig, jeg som er al nydelse og purpur, og beruselse på den inderste måde, begærer dig.  Tag vinger på, og rejs den sammenrullede glans inden i jer: kom til mig!"

Og således ender Hun:

"Syng den henrykkede kærligheds sang til mig!  Brænd parfumer for mig!  Bær juveler til mig!  Drik til mig, for jeg elsker dig!  Jeg elsker dig!  Jeg er solnedgangens datter med de blå øjenlåg; Jeg er den overdådige nattehimlens nøgne stråleglans.  Til mig!  Til mig!"  Og med disse ord "Nuits Manifestation er slut."

III

I vor bogs næste kapitel er Hadits ord givet, han som er Nuits komplement.  Han er evig energi, Tings uendelige Bevægelse, al værens centrale kærne.  Det Manifesterede Univers kommer af Nuit og Hadits ægteskab; uden dette kunne intet være.  Denne evige, denne konstante bryllupsfest er så tingenes væsen, deres selv; og derfor er alt som en krystallisering af guddommelig ekstase.

Hadit fortæller os om sig selv:

"Jeg er flammen, som brænder i hvert menneskes hjerte, og i kernen i hver en stjerne."

Han er altså dit indre guddommelig selv, det er dig, og ej en anden, som forvildes i den konstante henrykkelse fra den uendelige Skønheds omfavnelse.  Lidt længere henne taler han om os:

"Vi er ikke for de fattige, og dem der er kede af det: Jordens Herrer er vore slægtninge."

¨"Skal Gud leve i en hund?  Nej!  men de højeste er af os.  De skal glædes, vore udvalgte, hvem som sørger, er ikke af os."  

"Skønhed og styrke, løbende latter, lækker smægten, kraft og ild er af os."

Senere, angående døden, siger han:

"Tænk ej, o konge, på den løgn: At Du Skal Dø: sandelig du skal ej dø, men leve.  Lad det nu blive forstået: hvis kongens krop opløses, skal han forblive i ren ekstase for altid."

Når du ved det, hvad findes der så tilbage andet end glæde?  Og hvorledes skal vi leve i mellemtiden?

"Det er en løgn, denne galskab mod selvet"

"Vær stærk, o mand!  Lyst, nyd alle ting af sanserne og glæde: frygt ej at nogen Gud skal fornægte dig på grund af dette."  

Igen og igen, i ord som disse, ser han sjælens udvidelse og udvikling igennem glæde.  

Her er vor Kirkes Kalender:

"Men I, o mit folk, rejs jer og vågn!  Lad ritualerne blive korrekt udført med glæde og skønhed!"  Husk, at alle glædes- og kærlighedshandlinger er ritualer, nødvendigvis er ritualer.  "Der er ritualer for elementerne og fester for tiderne.  En fest for Profeten og hans bruds første nat!  En fest for de tre dage for nedskrivningen af Lovens Bog.  En fest for Tahuti og Profetens barn - hemmelig, o Profet!  en fest for det Højeste Ritual, og en fest for Gudernes jævndøgn.  en fest for ild og en fest for vand; en fest for liv og en større fest for døden!  en fest hver dag i jeres hjerter i min glædes henrykkelse!  En fest hver nat til Nu, og den yderste glædes nydelse!  Ja!  Fest!  Glæd jer!  Der er ingen rædsel herefter.  Der er opløsning, og evig ekstase i kyssene fra Nu."

Det er alt sammen afhængig af din accept af denne nye lov, og du bliver ikke bedt om at tro på noget, at godtage en række fjollede fabler under en buskmands intellektuelle niveau og en stofmisbrugers moralske niveau.  Alt, du behøver at gøre, er at være dig selv, at udføre din vilje, og at glædes.  

"Fejler du?  Er du ked af det?  Findes frygt i dit hjerte?"

Igen siger han: 

"Hvor jeg er, er disse ikke."

Der findes meget mere af den samme slags; tilstrækkeligt er allerede blevet citeret til at gøre det helt klart.  Men der er en videre formaning.

"Visdom siger: vær stærk!  Så kan du tåle mere glæde.  Vær ej dyrisk; forfin din henrykkelse!  Såfremt du drikker, drik efter kunstens otte og halvfems regler: hvis du elsker, overgå med finfølelse; og hvis du gør noget glædeligt, lad der være forfinelse deri!  Men overgå!  Overgå!  Stræb altid efter mere!  og hvis du virkelig er min - og tvivl ej på det, og hvis du altid er glad! - er døden kronen på alt."

Opløft jer selv, mine jordens brødre og søstre!  Læg al frygt under jeres fødder, alle betænkeligheder, al tøven!  Opløft jer selv!  Kom frem, frie og glade, nat eller dag, for at gøre hvad I vil; for:

"Der er ingen lov hinsides Gør hvad du vil."

Opløft jer selv! Gå frem med os i Lys og Liv og Kærlighed og Frihed, mens vi tager del i vor nydelse som Konger og Dronninger i Himlen og på Jorden.  

Solen er oppe; Tidernes spøgelse er blevet sat på flugt.  "Syndens ord er begrænsning," eller som det er blevet sagt på en anden måde om teksten: "Det er Synd, at holde din Hellige Ånd inde!"

Gå videre, gå videre i din styrke; og tillad intet menneske at gøre dig bange.

Kærlighed er loven, kærlighed under vilje