Eddagals Galdervig

Musikskolen

(Under konstruktion i 5-10 års tid)

Indledningen til Musikskolen Gjaldervig

Rytmer i Eddagal   Akkorder  i Eddagal (3-4-5-toneklange)
Første, anden og andre stemmer   Intervaller 
Funktionsharmonikken   Den store kvintcirkel fra Havi-Maal  
Kursusprogrammer for:  On-line Galdervig-spil
guitar klaver solo tromme Noder og manualer til kvadene

 

Lidt indledningsskvalder til fælles bedste:

Om han nu hed Sæmund den vise, Sæmund Præst eller om Sæmund blot blev et navn for de første skrivere med det nye moderne sydfrakommende alfabetsystem - hvem ved? - Men for godt 800-900 år siden, da fornefolket fik lært sig den intereuropæiske skrivekode, gjorde nogle af dem sig stor, stor umage med at skrive de oldgamle kvad som man kendte gennem slægterne, skrive dem ned på fåreskind, der blev skrevet af på papir, og efterhånden som sproget forandrede sig (noget ikke alle sprog, men det danske gør) begyndte fornefolkets skjalde og 'poeter' som det nu hed, at genfortælle og gendigte de gamle historier, som man huskede - også selv om afskrifterne jo ikke spredes i masseoplag.
Om Stig Agermose, Pelle Bulle eller hvem nu først mente; at vikingerne og de før dem ikke skal kaldes for dumme, rå og udannede -  hvem ved, - det blev hurtigt en almen holdning: thi i vore sagn og sange ser vi netop, at guderne rejser vidt omkring for overalt at vinde sig hæder, ære, ry, rigdom og kundskab. Især kundskab har nok betydet en del for fornefolket, om man skal tro den stadige kredsen herom i kvadene, myterne, sagaerne og litteraturen.
Netop da de skrev kvadene ned, sikrede de første skrivere, at disse gamle, gamle kvad også blev en del af den store fælles 'verdensbog', som de kloge mænd sydfra, med deres Kristus og kirkefred havde fundet på. - Og de skrev dem i stærk konkurrence med de kvad og visdomme, som sydens folk havde fremhævet som de eneste. - De ønskede at markere sig - nok også af sådanne grunde, fandt Snorre i sin bog på at koble de græske heltedigte og Troya sammen med sin tradition og den sagnskat han kommenterer så glimrende og oplysende i sin Skjaldeskabslære.
Et af de sikre tegn på, at den fik alt hvad den kunne trække, da man skrev de fåreskind vi nu har som de ældste optegnelser: den meget smukke og ganske regelsatte skematik i kvadene, i de gamle to-linjede og de senere fire- seks- og fri-linjede kvad. - Så vikingernes havde et problem, for så vidt at reglerne i deres årtusindegamle sanges poesi, især reglerne om bogstavrim og rytme og også reglerne om kendinge, omskrivninger man skulle kende, for at forstå hvad der blev sunget, disse regler blev ikke ligefrem salontonen i det litterære miljø, som vandt frem i 1200-tallet, hvor latinskolerne begyndte at producere skrivere -: i de kommende århundreder betød enderim, inderim og lignede mere end blot bogstavrim, og versefødderne fandt andre takter. - I stedet for de gamle kendinge kom symboler til at dominere.

... - og så alligevel: den gamle digtning havde også dét og kunde dét lige den tand bedre, som man nu til hver en tid fandt hjemligt. - Så kvadene overlever og finder fuldt flor i hver generation der går over jord.

På samme vis bør en tonesætning af kvadene i det 2100. århundrede bygge på traditionen fra før, men udtrykt i den nye tids måde at kommunikere på, og når en tonesætter giver sig i lag med kvadene bør en første respektfuld overvejelse søge at stræbe mod det ypperste af hvad såvel den tekniske, håndværksmæssige del angår, som den del der drejer sig om at udforme ordenes melodidragt så tilpas dragende, at menneskets ånd eller sind, dets hu, løftes, om blot for et øjeblik, ind i den højere verden hvor skønhed, harmoni, sandhed og dyb indsigt givet livet mening og værd.

Thøger Larsen kan nok kaldes den største poet der indenfor de sidste 100 år fik gendigtet kvadene samlet, andre gjorde det også, blot ikke så kendte og skattede som Thøger Larsen og med Peter Madsens fine tegneserier fik massekommunikationsårhundredet også sin herlige version af de gamle historier. - Alligevel virker hans dansk en smule fortidigt og fjernt for nutidens (2001) øren, på selv samme vis som den klassiske musik, jazzen og crown-rock, de fortidige traditioner eddagals musik bygger på, lyder en lille smule antikvarisk i den tid hvor teknologiske maskiners punktuelle musik har skabt hele nye måder at 'lyde' på.
Men har det ikke immer kunne fastholdes, som netop fascinationen ved fornedagen, fascinationen ved fortidens under, dens onder og dens overlevering, dens overlevelse helt ind i nutiden (2001 og frem)?
Fra nogle af de ældre vers kender vi de gamle familienavnsremser - sønner og døtre-lister eller fædre-mødre lister ... helt der tilbage ligger nok rødderne for denne fascination, og for de der formidler disse ting opstår trangen til at forfine nej virkeligt gøre fine, gøre disse gamle forfædres sangskat til et undersmukt vidundersmykke - om muligt, om muligt ... med mange gode menneskers hjælp
Så her kan du lære, og skal kunne de mærkelige taktarter, alle akkorderne vi nu kan danne med de toner der har etableret sig som den fælles musikkultur, mest i vesten, men i stadig stigende grad globalt. Altså udfra 440 Hz A de 12 toner fordelt over 7 grundtoner samt 5 halvtoner; en tre- til fem-tonet akkordstruktur og dens funktionsharmonik samt et rytmeskema der generelt i de senere år har anvendt 4/4-dels takten og afarter heraf, men som traditionelt anvender og kendere også 3/4-dels takten og dens 6/8-del, 16-delstakterne og trioler, samt 2/4-dels takten og 5/4-delen, skæve omend tikkende takter.
Kunsten kommer ikke med beherskelsen af disse ting, en polyfonisk 5/4-del der bare klikker korrekt vil de fleste opleve som langt mindre vedkommende en den beskidte rå blues-guitar tone der punkterer et par gemene 4/4-dels takter, - på den anden side, vi har opfundet alle disse takter, ikke som tør mekanik, men som sange der kom til os undervejs, sange, skæve, skægge måder at sige og gøre på, som har lydt rigtigt godt, så godt at man senere har draget tørre teoretiske iagttagelser og indlemmet endnu en variant i sit skema.
Så engang har det der nu lyder akavet lydt ligefor og lækkert og der søger toneskrivningen hen med Eddagal. Fra starten har Per Olsen talt om at melodierne kom ikke fra men til ham - udfra ordene og traditionen ... nogle kvad mangler end ... de har for mange varianter til hvad vi kan endnu, eller de ... ja, vi får se 

De her sider skrive vi på over de næste mange år - du melder dig bare til hvis du vil deltage ... enten med spørgsmål, som får os til at skrive noget, eller med svar som vi kan redigere ind og bruge ... Eddagal har altid brug for flere sangere, musikere, mennesker for det drejer sig centralt om nogle sange, der når man har lært dem, kan bruges af alle typer udøvende musikere og sangere, om ikke andet så som en underfuld (og skøn) tonesætning fra den fjerne fortid ...:  eddagal.dk - en URL der kom og forsvandt efter at have sat sig et spor & et minde eller to ...