103. Hjemme glad og mod gæsten munter
og vis af væsen må man være,
minde og mæle må meget den vise
eje og øve det gode.
Fimbulboble har folk betegnet
dåren, som ej finder ord.
104. Jeg fra Oldingjætten er nu atter kommen,
dér tjente det mig lidet at tie.
Jeg ytred meget til min egen ros
inde i Suttungs sale.
105. Gunnlåd gav mig på gyldenstol
den dyre mjød at drikke;
ussel gengæld gav jeg hende
for ædelsind og omsorg.
106. Ratis mund lod jeg rive hul
og i grus gnave,
øjned jættespor oppe og nede,
jeg havde mit hoved i fare.
107. Velkøbt ynde har jeg velfølt nydt,
vis vægrer sig ej,
derfor Odrerir droges op
til jordens slægters hjem.
108. Endnu jeg næppe ud var kommen,
bort fra jætternes bolig,
nytted jeg ej Gunnlåd, den gode kvinde,
som tog mig i armene ind.
109. Dagen efter iled rimturser
at høre i Havis hal
om Bålværk til gudernes bo var kommen
eller segnet for Suttungs hånd.
110. Ring-ed synes mig svoret af Odin,
hvem stoler tryg på hans troskab?
Suttung har han sveget for mjøden
Og lod Gunnlåd gå med sorgen.