41. Våben og vadmel skal venner veksle
til gensidig glæde.
Venner er giver og gengælder
længst, om alt lider vel.
42. En mand skal være sin vens ven
og give gave for gave,
latter skal lyde for latters lyd
og løgn for løs tale.
43. En mand skal være sin vens ven
og ven med vennens ven,
men ingen mand med sin uven skal
have vens ven fælles.
44. Vil du af en ven, som du vel
tror,
have godt at håbe,
skal du veksle tanker og ting med ham,
ofte søge ham op.
45. Vil du også af en anden, som du ilde tror,
have godt at håbe,
tal fagert til ham med falsk tunge,
giv løgn for løs tale.
46. Atter om den, som du ilde tror,
og nærer mistanke til:
Stem i hans latter, snak ham efter
munden,
lad gengæld være som gave.
47. Ung var jeg fordum, fôr ensom ud,
vild på vejene fôr jeg,
rig følte jeg mig, da jeg fandt en anden,
mand er mands gammen.
48. Milde, frejdige mænd lever bedst,
møder sjældent sorg,
men uklog mand ængstes for alting,
møder hver gave med mistro.
49. Mine klæder ofred jeg ude på marken
to personer af træ,
helte de
ligned, da hylster de fik,
sky er nøgent skind.
50. Træ som står på torpen, visner,
ej lyer bark eller løv,
det er som den mand, hvem ingen elsker,
hvorfor skal han leve længe?
51. Hedere end ild er blandt onde venner
fred i fem dage,
den slukkes ud på den sjette dag,
og alt venskab har ende.
52. Ingen give for yppige gaver,
tit høster man lov for lidt.
For et halvt brød og en hældende skål
fik jeg mig en fælle.