23.
Vidløs mand våger om natten
og ængster sig for alt.
Mødig han er ved morgengry,
møje kun han mindes.
24.
Vidløs mand tror sig ven med alle,
der ler lystigt med ham;
ej han forstår, at der stikles til ham
i klynger af kloge folk.
25.
Vidløs mand tror sig ven med alle,
der ler lystigt med ham,
men ser, når de kommer sammen på tinge,
at han kun har få til forsvar.
26.
Vidløs mand tror, han ved alting,
hvis han undgår andres kval,
men han sanser ikke, hvad svar han skal give,
hvis spydigt han spørges til råds.
27.
Vidløs mand, er han med blandt andre,
må helst til tavshed ty;
ingen ved, at han intet ved,
når ikke hans ord ham røber;
han ved dog ej, når han intet ved,
hvor ofte hans ord ham røber.