Kvadene

Harbard og Tor

Noder

 

Tor fôr fra Østerveje og kom til et sund. På den anden side sundet var færgekarlen med skibet.

1.

TOR
Hvem er den svendenes svend,
der står på hin side sundet?
 
2.

FÆRGEKARLEN  

Hvem er den karlenes karl,
der kalder over bølgen?
3.

TOR
Færg mig over sundet,
så fodrer jeg dig i morgen!
madkurv har jeg på ryggen,
aldrig var maden bedre.
Jeg spiste i fred hjemme, før jeg fôr,
sild og havre, så jeg stadig er mæt.
4.

FÆRGEKARLEN
Som morgendåd du roser din davre,
ved ej om dont forud,
trist er dit hjem nu, jeg tror din moder er død.  
5.

TOR

Det siger du nu, som synes alle
den værste mén, at min moder er død.

6.

FÆRGEKARLEN
Næppe tror jeg, du ejer tre gode boliger,
barbenet står du og en betler du ligner,
uden bukser endogså du færdes.
7.

TOR
Læg hertil med båden,
landingen viser jeg dig.
Hvem ejer det skib, du ej
vil skyde fra bredden?
8.

FÆRGEKARLEN

Hildolf han hedder, holde bød han mig,
den rådsnilde helt, som bor i Rådøsundet,
og ikke færge hærgende pak eller hestetyve,
kun gode folk og folk, som jeg forud kender,
du får sige dit navn, vil du over sundet fare.
9.

TOR
Jeg skal sige mit navn, selv om jeg har skyld,
og nævne min æt: Jer er Odins Søn,
Mejlis Broder og Magnis Fader,
Gudernes Tillid, med Tor taler du,
så sig mig nu du, hvad dit navn er. 
10.

HARBARD  
Jeg hedder Harbard,
holder det sjælden skjult.  
11.

TOR
Hvi skulle du også det, 
hvis du er uden brøde?
12.

HARBARD

Var jeg end brødefuld, vidste jeg at redde
mit liv for én som dig, med mindre jeg var dødsens.
13.

TOR
Det ærgrer mig skammeligt, skulle jeg vade
over vandet til dig og væde skrævet;
du las skulle ellers få løn for din hovne
hån, hvis jeg kom på hin side sundet.
14.

HARBARD  
Her vil jeg vente, om du vover at komme,
du skal finde mig hård
som den faldne Hrungnir.
15.

TOR
Du vil minde mig om
kamp-mødet med Hrungnir,
storpraler-jætten med stenhovedet,
ham bøjed jeg dog, så han bed i græsset.
Hvad bedrev du dengang, Harbard?
16.

HARBARD  
Jeg var med Fjålvar fem fulde vintre
ude på øen, Algrøn kaldet,
til kamp, vi mødte, mød at fælde,
mangt at prøve, piger at fange.
17.

TOR

Hvad vandt I så hos de vundne kvinder?

18.

HARBARD  
Vi fik lystige tøse, blev de tamme nok,
vi fik vise kvinder, blev de varme nok.
Ud af sand de snoede tvinder,
og af dyben dal graved de grunden;
jeg fik ene dem alle under min vilje
og var til sengs med de syv søstre,
de gav mig al deres glød og gammen.
Hvad bedrev du dengang, Tor?
19.

TOR
Jeg hug Tjazi, den hovne jætte,
slynged Allvaldis Søns Øjne
op på den klare høje himmel
de bedste minder om mine værker,
som alle siden kan se.
Hvad bedrev du dengang, Harbard?
20.

HARBARD
Lagde mange rænker for mulmridts-møer
og fristed dem fra deres mænd.
Hlebard holdt jeg for så hård en jætte,
han gav mig en tryllegren,
og jeg voldte, hans vid gik tabt.
21.

TOR

Ildesindet gengæld for god gave.

22.

HARBARD

Eg ejer, hvad af Eg den gnubber,
hver selv må se sit snit.
hvad bedrev du dengang, Tor?
23.

TOR
Jeg var i øst for jætters onde
kvinder at fælde, mens de fôr til bjerget,
stor blev jætteynglen, om alle leved,
ingen mennesker blev Midgård levnet.
Hvad bedrev du dengang, Harbard?
24.

HARBARD

Jeg fôr over Valland og fulgte kampe,
æggede fyrster, men aldrig jeg mægled.
Odin får de faldende jarler,
men Tor får trællene blot.
25.

TOR
Slet mellem aserne du skarerne skifted,
om du havde evne som agt.
26.

HARBARD

Tor har nok af kraft, men knapt med hjerte;
af skræk og svagsind søgte du handsken,
da tyktes du ingen Tor,[1]
da var du så ræd, så du hverken turde
fjerte eller nyse, så Fjalar det hørte.

27.

TOR
Harbard, din halvkvind, jeg hugged dig ihjel,
så jeg råd til at række over sundet.
28.

HARBARD

Hvi skulle du hen over sunder række?
Dertil er der ingen årsag.
Hvad bedrev du dengang, Tor?  
29.

TOR
Øster var jeg, og åen jeg værged,
da Svarangs sønner mig søgte.
Sten kyled de på mig, men kort var glæden,
de måtte først om freden bede.
Hvad bedrev du dengang, Harbard?
30.

HARBARD
Øster var jeg, med én jeg talte,
gik i leg og løn med den linhvide,
glæded den gyldne og gammen mig vandt.
31.

TOR
Der, tror jeg, var rart i tøsekamret.
32.

HARBARD
Da savned jeg ledtog med dig, Tor, for den
linhvide at holde.
33.

TOR
Jeg havde yder dig hjælpen,
havde jeg været hos dig.
34.

HARBARD

Sveg du ej tit min tillid, troede jeg dig gerne.

35.

TOR
Jeg er ikke hælebider,
som gammel hudsko i vår.
36.

HARBARD
Hvad bedrev du dengang, Tor?
39.

TOR
Jeg kvæsted berserkers kvinder på Læsø,
de fôr på det værste med vold mod alt folket.
38.

HARBARD
Skam vandt du dig, Tor,
ved at slå på kvinder.
39.

TOR
Ulvinder var de og ikke kvinder,
stormed mit skib, da dets støtter var sat,
svang køller af jærn og jog efter Tjalfi.
Hvad bedrev du dengang, Harbard?
40.

HARBARD
Jeg var i hæren, som hid hærgende
svang slagfanen, spyd at rødne.
41.

TOR
Derom vil du minde, at ufred
du øvede mod os.
42.

HARBARD

I bod jeg da vil byde den håndring
som de bestemmer, der vil stifte forlig.

43.

TOR
Hvor lærte du at spy disse spottende ord?
Jeg hørte dem aldrig mer ondskabsfulde.
44.

HARBARD
De blev givet mig af de gamle mænd,
hvis huse er de [højeste hjem].[1I]
45.

TOR
Et godt navn giver du gravens dysser,
når du kalder dem de [højeste hjem].
46.

HARBARD
 Jeg mener mit om den ting.
47.

TOR
Du får ond løn for ordkunsten,
hvis jeg vader over vandet.
Du vil hyle, tror jeg, højere end ulven,
når du får dine hug af hamren. 
48.

HARBARD

Sif har en horkarl hos sig derhjemme,
søg ham, den sag står dig selv nærmere.
49.

TOR
Du taler med løbsk tunge,
hvad der tykkes mig ledest,
din lumpne karl, jeg tror det er løgn, du siger.
50.

HARBARD  
Jeg tror det er sandhed,
du er sen i vendingen.
Langt var du nu fremme, Tor, førte du både.
51.

TOR
Harbard, din halvkvind!
Du holder mig jo tilbage.
52.

HARBARD  
Asator troede jeg aldrig lod sig holde
fast af en færgekarl.
53.

TOR

Nu råder jeg dig, at du ror herover.
Lad os hæve trætten! Hent Magnis Fader!

54.

HARBARD  
Far du fra sundet! Færge får du ikke.
55.

TOR

Vis mig da vej, da du ikke
vil over vandet færge. 
56.

HARBARD  
Lidt er det at nægte, langt er der at fare:
En stund til stokken, en ny til stenen,
gå vejen til venstre, til du når til Verland,
hvor Fjårgyn vil træffe Tor, sin søn,
hun vil vise ham at vandre
ungernes veje til Odins lande.
57.

TOR
Kan jeg nå dette i dag? 
58.

HARBARD
Så sandt du aser og ivrer, mens sol er oppe,
så tænker jeg nok, [du når det].
59.

TOR
Snart får snakken ende, 
du svarer kun med spot.
Jeg betaler dig for færgen,
hvis vi træffes igen.
60.

HARBARD
Rejs det værste i verden i vold!

[TOP]

Fodnoter til Harbard og Tor

[1] Sml. Loki-Spliden strofe 60. (Larsens Note)

[11] Jeg læser ”heimis skågum”. (Larsens anmærkning)