| Eddagal Festival 96 | ||||
|
Som hun død gol for sin søn |
||||
|
English Translation of Text |
||||
| SØNNEN b | |
| 1 | Vågn, o Groa, vågn gode kvinde! - Jeg vækker ved de dødes døre,- kan du mindes, du selv din søn gav lov at gæste gravdyssen? |
| MODEREN | |
| 2 | Hvad er det, som ængster min eneste søn? Hvad ondt er der øvet imod dig, at du kalder din moder, som i muld er kommen og fra livsverdenen leden? |
| SØNNEN | |
| 3 | Et ulykkes-tavlbræt skød ond foran mig den kvinde, som favned min fader, bad mig fare didud, hvor ingen ved vej, ud at møde Menglåd. c |
| MODEREN | |
| 4 | Lang er rejsen, lange vejene, lang er menneskers længsel, og sker det, din lykke skinner på dig, da skyldes det skæbnens gunst. |
| SØNNEN | |
| 5 | Gal du gode galdre d
for mig, skærm du, moder, sønnen! jeg frygter, på vejen vandringen ender, jeg føler mig for ung til færden. |
| MODEREN | |
| 6 | Jeg galer dig det første, det gavnrige kvad, galet for Rind af Rani: e At du skyder af skulder, hvad der synes tynge, kom selv dig selv til hjælp. |
| 7 | Jeg galer dig det andet, hvis du om skal flakke langvejs uden lykke: Urds f værn imod alle sider holde, hvor spot du ser. |
| 8 | Jeg galer dig det tredje, trues dit liv af folks og fylkers anfald; (Horn og Rud g) h til Hel imedens vendes og viger for dig. |
| 9 | Jeg galer dig det fjerde, hvis i fjenders vold du går på galgens vej: Deres hu sig vende til hånde dig og deres sind til soning. |
| 10 | Jeg galer dig det femte, om fødder eller hænder man vil dig lægge i lænker: Løsegalder jeg galer, så lås og lænker af lemmerne falder. |
| 11 | Jeg galer dig det sjette, om sø dig tumler værre end mænd ved: Vejr og sø gå sammen til ro og give dig fredelig færd. |
| 12 | Jeg galer dig det syvende, om sviende hård frost på fjeld dig plager: Højvinters kulde fra krop dig fare, og kræfter livne dine lemmer. |
| 13 | Jeg galer dig det ottende, om ude ved nat mulm dig mørkner vejen: At ej dig skader, om end dig møder kristen død kone. |
| 14 | Jeg galer dig det niende, nærmer sig jætten væbnet, og ord I skifter: Mæle og mandsvid i mund og hjerte være dig gavmildt givet. |
| 15 | Far du nu aldrig, hvor fare du aner, ej møde dig mén for lyst! Jeg stod på jordfast sten inden døre, mens jeg dig galdrene gol. |
| 16 | Din moders ord være med dig, min søn, og lad dem i brystet bo, og lykkens rigdom dit liv skal eje, imens du mindes mine ord. |
[TOP]
a
Svipdag,
smidt ud hjemmefra af fars nye kvinde, vækker sin afdøde mor af gravhøjen
inden han går ud i verden. Hun giver ni gode råd.
b Svipdag? (Thøger Larsens spørgsmål) Groas Galder danner det første af
de to Svipdags-kvad.
c Menglåd:
den mén-glade, den smykkeglade, Freya eller overført: den kvinde man
elsker.
d
Gal du gode galdre: altså "syng du gode
tryllesange".
e
Rind
af Rani: Jordgudinden Rind som Rani, Odin galer et kvad for. En anden
"Rani" er havguden Ægirs hustru.
f Urds
værn:
Urds beskyttelse, den dragt som hun syr. Urd: en af de tre norner,
hovednornen, som repræsenterer fortiden. Verdani; nutid og Skuld
fremtid. Urd kaldes også den fortid der varer ved, nutid og fremtid som et produkt af
fortid.
g Horn og Rud: helvedsfloder, som flyder af horn: nymånen og ruder, den røde,
fuldmåne.
h Her som tidligere angiver en parentes at de ord som den omslutter
kun findes i de senere papirafskrifter.
[TOP]