Kvadene

GROTTISANGEN

Noder

HVI KALDES guld Frodis mel?

Fordi sagnet siger, at en søn af Odin hed Skjold, hvem skjoldunger stammer fra. Han havde sit sæde og rådede i det land, som nu kaldes Danmark, men som dengang hed Gotland. Skjold havde en søn, som hed Fridlejf, der styrede landet efter ham. Fridlejfs søn hed Frodi, han tog kongedømmet efter sin fader i den tid, da kejser Augustus lagde fred over alverden; da blev Krist båren. Og fordi Frodi var den mægtigste af alle konger i Nordlandene, blev freden ham tilskreven over al dansk tunge, hvad nordmænd kalder Frodifred. Ingen mand skadede en anden, om end han stod overfor sin faders bane eller sin broders bane, løs eller bunden.

Da var der heller ingen tyv eller ransmand, så at en guldring lå tre vintre ved færdselsvejen over Jalangershede.l

Kong Frodi drog på gæstebud i Svitjod2 hos den konge, som kaldes Fjålnir; da købte han to trælkvinder, som hed Fenja og Menja, de var store og stærke. Ved den tid fandtes i Danmark to kværnstene så store, at ingen var stærk nok til at kunne drage dem. Og sådan natur fulgte kværnen, at det moles på den, som den foremælte, der mol. Den kværn hed Grotti. Hængekæft er navnet på den, som gav kong Frodi kværnen. Kong Frodi lod trælkvinderne lede til kværnen og bød dem male guld, og så gjorde de, mol først guld og fred og Frodis lykke; da gav han dem ikke længere hvile end mens gøgen tav eller et digt kunne kvædes. Det siges, at de kvad den sang, som kaldes Grottisangen, og før de standsede kvadet, mol de en hær mod Frodi, så at samme nat kom den søkonge, som hed Mysing, og dræbte Frodi og tog meget hærfang. Da ophørte Frodifreden. Mysing førte med sig Grotti og tillige Fenja og Menja og bød dem male salt, og ved midnatstid spurgte de, om ikke Mysing blev led ved salt. Han bød dem male længere. De mol kun en stakket frist før skibene sank ned i Petlandsfjord, l og derefter blev der et hvirvelsvælg i havet, hvor søen falder i kværnøjet. Søen gnyr, nar kvæmen gnyr, og da blev søen salt.

   1.    "Nu er vi komne til kongens huse,
fremsynte to, Fenja og Menja;
solgte til Frodi, Fridlejfs søn,
er de mægtige møer som trælle." 
   2.    Ledte til kværnens lad de bødes
at sætte i gang gråstenen;
hverken undtes dem hvil eller moro,
før han kvindernes kværnlyd hørte.
   3.    De talte den [tavshed-slagnes] tuden:
"Lad vi lægger, sten vi løfter."
Male bød han møerne atter.  
   4.    De sang, mens de svang med svirrestenen,
i søvn de fleste af Frodis trælle.
Kvad da Menja ved malestangen:
   5.    "Gods og fryd for Frodi vi maler,
guldet i læs på lykkekværnen.
Han sidde på dynger og sove på dun;
han vågne ved vilje; vel vi da malede.  
   6.    Her skal der ingen øde andre,
ondt ej yppe, ej ægge til bane,
heller ej hugge hvast med sværdet,
om broders bane end bunden findes."
   7.    De første ord fra Frodi dog lød:
"Sov ej længer end sal-gøge
eller kun, mens jeg kan mæle et kvæde."  
   8.    "Ej var du, Frodi, fuldvis fyrste,
menneskeven, ved møkøbet;
kåret du har efter kraft og ydre,
men om ætten du ikke spurgte.  
   9.    Hård var Hrungnir og hans fader,
stod dog Tjazi end stærkere,
Idi  og Urnir til os er frænder,
brødre til kæmper, hvis børn vi er.
 10.    Aldrig var Grotti af gråfjeld kommen,
den hårde sten ej heller af jorde,
bjergkæmpers møer mol ikke sådan,
havde vi kendt vor kværn tilfulde.
 11.    Vi har leget ni vintre sammen,
øget vort ork i underjorden,
snart vi møer stod midt i storværk,
flytted og bar vort bofjæld selv.
 12.    Kampesten over kæmpers gærde
væltede vi, så vidden skælvede;
ud svang vi da svirrestenen,
mægtig af masse, og mænd tog den.
 13.    Siden hen vi i Svitjoden,
fremsynte to, i fylk trådte,
brød mod bjørne og brækked skjolde,
skar gennem skaren af grå særke.
 14.    Drot vi styrted, drot vi støtted,
skaffed den gode Gotorm stridsmænd,
kendte ej ro, før Knui var falden.
 15.    Dengang hærged vi hele året,
så vi kendtes for kæmper at være,
skår voldte de skarpe odde,
blodet randt, vi fik rød klinge.
 16.    Nu er vi komne til kongens huse,
uden nåde under åget nede,
søl æder sål, og skuldrene fryser,
[fredskværn] drejer vi, drøjt det er hos Frodi.
 17.    Hænder skal nu hvile og hvirvlende sten,
jeg trak min tørn og træller ej længer."
"Hvile må endnu hænderne ikke,
før fuldmalet Frodi finder.
 18.    Hænderne skal helte, hårde tryner,
valrøde våben [vække dig, Frodi]!
Vågn du nu, Frodi, hvis du vil høre
vore sange og sagn fra fordum!
 19.    Ild ser jeg brænde østen borg,
bålene våger som bud om kampe.
En hær kommer, hid vil den haste
og stifte brand i Budlungs bo.
 20.    Tab skal du lide af Lejretronen,
røde ringe og rigdomskværnen.
Mø! Tag i stangen! Mal stærkere!
[Hedt må vi blusse ved blodmøllen].
 21.    Mol min faders mø voldelig,
mange døende mennesker så hun.
Store støtter brast under stenen,
fjordjerns-stolper. l Støt vil vi male.
 22.    End vil vi male. Yrsas søn
ved Halfdani ta'r hævn over Frodi;
hin skal blive hende kaldet
barn og broder, som begge vi ved."
 23.    Møerne mol af magt og evne,
jog af ungdom og jættevrede,
skafterne skjalv, lejet blev skævt,
den mægtige sten sprang midt over.
 24.    Bjergkæmpens datter derom kvad:
"Fuldmalet, Frodi! Færdige blev vi.
Nu har vi to stået nok ved kværnen."

[TOP]

Thøger Larsens vedføjede noter:

1 Jellinghede.

2 Sverige.

1 Pentlandsfjord, sund mellem Orkney Øerne og det egl. Skotland.

I Lanser.

1 Is-stolper.

[TOP]