Skirnirs færd - Nordens gamle gudekvad

Kvadene	Skirnirs Færd _a
Noder

FREY, Njårds søn, havde en dag sat sig i Hlidskjalf b og så ud over alle verdener. Han så hen i Jåtunhejm og så der en fager mø, da hun gik fra sin faders hus til sit eget rum; deraf fik han stor sjælekval. Skirnir hed Freys skosvend. Njård bad ham tale med Frey.

Da sagde Skadi:

1.
	REJS dig nu, Skirnir, skynd dig at finde vor søn og søg ham i tale, spørg den vise, hvem vreden skyldes, som fylder hans sind så såre.

2.	SKIRNIR
	Jeg venter mig onde ord af jer søn, ifald jeg vil tale til ham og spørge den vise, hvem vreden skyldes, som fylder hans sind så såre.
3.	Frey, Gudernes Fyrste, fortæl mig, hvad jeg gerne ville vide, hvi du sidder i den lange sal så ene, drot, c mens dagene skrider.

4.	FREY
	Yngling, hvi a skal jeg åbenbare, hvad mine tanker tynger? Alfehjul er oppe hver dag, men lyser ej for min længsel.

5.	SKIRNIR
	Så såre kan ej mig synes din længsel, at du må den dølge for svenden, vi var unge sammen i olddage, vel turde vi tro hinanden.

	FREY
6	Der gik i Gymirs gårde en mø, som al min elskov tændte, armene skinned, så skæret rakte vidt over vejr og vande.
7	Som jeg elsker pigen, har ingen yngling elsket fra olddage; men af alle aser og alfer vil ingen se os to sammen.

	SKIRNIR
8	Lån mig hesten, som hopper den mørke falske flagrelue, og ræk mig sværdet, som svinger sig selv mod al jætternes æt.

	FREY
9	Hesten får du, som hopper den mørke falske flagrelue med samt sværdet, som svinger sig selv, når han, som har det, er klog.

	SKIRNIR (taler til hesten)
10	Med mig må du gennem mørket fare over fugtslagne fjelde og på fart over jætternes folk, vi vender begge tilbage, hvis ikke den vældige turs os tager.

Skirnir red til Jåtunhejmen til Gymirs gårde. Der stod olme hunde bundne for leddet af det plankeværk, der omgav Gerds sal. Han red hen til højen, hvor en kvæghyrde sad, og kvad for ham:
11	Sig mig, hyrde, som fra højen holder vagt over alle veje: Hvordan får jeg ord med den unge pige for Gymirs gale hunde?

	HYRDEN
12	Er du mærket af Hel eller hedengangen? Du får aldrig et eneste ord mælet med Gymirs gode mø.

	SKIRNIR
13	Der er klogere valg end at klynke her, når man har huj og hast; i et enkelt døgn er alt mit liv med år og alder skabt.

	GERD
14	Hvad er det for larm over larm jeg hører her i vore huse? Jorden bæver og bølger under alle Gymirs gårde.

	TERNEN
15	Herude sprang der en svend af hesten, den bøjer mulen mod mulden.

	GERD
16	Byd så ham ind i salen her, skænk op af den skære mjød! Dog aner det mig, at herude står min broders banemand.
17	Hvem er den alf eller asasøn eller den vise vane? Hvi fôr du ene over ildsvælget for at se vor sal?

	SKIRNIR
18	Ej er jeg alf eller asasøn eller en vis vane, dog kom jeg ene over ildsvælget eders sal at se.
19	Her har du elleve æbler a af guld, dem vil jeg give dig, Gerd, for at Frey du siger friest for lyder b og for dit venskab at vinde.

	GERD
20	Aldrig jeg for elleve æbler falder en mand til føje, Frey skal aldrig få mig i verden, hvorlænge vi begge lever.

	SKIRNIR
21	Så byder jeg ringen, som brændtes sammen med Odins unge søn; otte lignende lader den dryppe altid hver niende nat.

	GERD
22	Ej tager jeg ringen, om end den brændtes med Odins unge Søn; ej fattes mig guld i Gymirs gårde, der får jeg nok af min fader.

	SKIRNIR
23	Ser du, mø, det runemærkede svaje sværd i min hånd? Jeg hugger dit hoved fra halsen bort, giver du mig ikke din gunst.

	GERD
24	Aldrig truet eller tvungen vil jeg falde en mand til føje. Men jeg gætter på, at hvis Gymir ser dig her, vil det komme til kamp.

	SKIRNIR
25	Ser du, mø, det runemærkede svaje sværd i min hånd? For disse ægge den oldgrå jætte falder, da dør din fader.

26	Tam skal jeg slå dig med tryllegrenen, bøje dig efter mit ønske, sende dig hen, hvor slægternes sønner aldrig siden ser dig.

27	Årle skal du sidde på ørnetue a og vende verden ryggen, men hælde over mod Hel. Ved mad skal du væmmes værre end mænd ved snogens skinnende skind.

28	Ude skal du gå som et under omkring, Hrimnir a med hovedet virrer, alle stirrer og stirrer, mer snakker man om dig end Asernes Vogter b du skal gabe fra Gitterlågen.

29	(Rasen og asen og angst) c og uro øge dig tåre og tynge! Sæt dig ned, jeg spår dig endnu såre megen (møje) og dobbelt kval og kvide.

30	Trolde dig truer den triste dag i jætternes gamle gårde, til tursers dør skal du dag for dag vakle uden valg, vakle viljeløs; gråd skal du få for gammen, du søger, og tære din trængsel med tårer.
31	En trehovedet trold skal du have eller mand skal du mangle, din brunst brænde, dig sot suge, bliv som tidslen, der trykkes og kues oppe foroven i skuret.

32	Til skovs jeg gik, blandt skud jeg søgte, tryllestav at tage, tryllestav jeg tog.

33	Vred er dig Odin og asafyrsten, a Frey får du til fjende, du værste kvind, der vakte af blund gudernes grumme vrede.

34	Hører, jætter, hører, rimturser, hører, Suttungs sønner, forbandelsens ord, hvormed jeg forbyder møen mænd at fryde, møen mænd at nyde.

35	Du skal have den turs, som hedder Rimgrimnir b nedenfor Ligenes Låge, c der skal trælle ved Træets Rødder d give dig gedepis, anden drik skal du aldrig få, kvinde, om du det kræved, kvinde, som jeg det kræved.

36	'Turs' e jeg rister dig og tre stave: 'Horgal' og 'Halvgal' og 'Higende'! Men af jeg rister, som ind jeg rister, ifald jeg det finder for godt.

	GERD
37	Hil dig da, yngling, tag iskalken, fyldt af fortids mjød! Dog havde jeg aldrig anet, jeg skulle elske en vaners ætling.

	SKIRNIR
38	Hel besked må jeg have forinden roligt jeg rider hjem: Når vil du mødes med Njårds Søn, møde den mandlige bejler?

	GERD
39	Barri hedder, som vi begge ved, en lund med læ under løvet, Njårds Søn skal om ni nætter der få gammen hos Gerd.

Da red Skirnir hjem. Frey stod ude og hilste ham og spurgte, hvordan det var gået:

40	Skirnir, sig, før du sadlen kaster og før du flytter en fod: Nåed du noget til nytte for os ved jaget til Jåtunheimen?

	SKIRNIR
41	Barri hedder, som vi bege ved, en lund med læ under løvet. Njårds søn skal om ni nætter der få gammen hos Gerd.

	FREY
42	Lang er nat, længere to, hvor tåler min længsel tre? Tit mig en måned mindre tyktes end her den halve nat.

[TOP]

Fodnoter til Skirnirs Færd

a Kærlighedsguden af vane-slægten, Frey, forelsker sig i en jættepige, den underskønne Gerd. Freys barndomsven og fortrolige, Skirnir, rejser til jætteland, Jotunheim, for at fri for Frey. Der skal en del overtalelse til inden Gudernes Fyrste får sin fagre Fyrstinde!

b Hlidskjalf: Den skælvende bjergtop, "skjælv" hentyder til stjernernes lys, det sted, hvorfra Odin, og ind imellem Ullr, overskuer verdnerne. Her har Frey taget plads - også siden kendt som SoelBierg ifølge Bull-Ingvaronerne.

c drot: fyrste eller konge. Frey kendt som Gudernes Fyrste.

a hvi: hvorfor, gammel bøjningsform af hvad.

a elleve æbler: lig med de elve tegn i den oldnordiske dyrekreds, dyrekredsen; jævnføres ofte med årets frugter og endvidere med Elivager, de 11 floder fra Jotunheim.

b lyder: betyder fejl, efter en lyde, en fejl, en brist; efter oldnordik ljjótr, hæslig.

a Ørnetue: henviser til Hræsvelger, en gigantisk ørn, som sidder ved nordpolen og frembringer nordenvinden. Altså det koldeste sted i verden.

a Hrimnir: Jævnfør "rim", en frostjætte.

b Asernes Vogter: Fast kending for Heimdal som vogter Bifråstbroen, op- & indgangen til Asgård.

c Som med foregående kvad betyder en parentes at disse ord kun findes i de senere papirafskrifter.

a Asafyrsten: Frey, som selv kommer af vanernes slægt, men af aserne anerkendes som Gudernes Fyrste.

b Rimgrimnir: den med masken af rim, den Rimmaskede. Ærke frosttætten.

c Ligenes Låge: Altså inde i dødeverdenen Hel, dråberne af tursens frost rummer intet liv.

d Træets Rødder: Altså rødderne for Verdenstræet, Asken, kendt ved mange navne.

e "Turs": runen Turs (Th-runen, thorn). Skirnir truer nu med at anvende runemagi mod Gerd.

[TOP]