SolSkinSiden

SolSkins Sange Opus 6

Kuglekoden / Klodernes klode

SolSkins Sange Opus 6 Kuglekoden / Klodernes klode nr. 1-10:

SolSkins Sange Opus 6 nr. 1. Le, solens børn, le
SolSkins Sange Opus 6 nr. 2. Hele nu - det ér nu
SolSkins Sange Opus 6 nr. 3. Afgrundsnattens ufravigelighed
SolSkins Sange Opus 6 nr. 4. Hadets dyb
SolSkins Sange Opus 6 nr. 5. SSSSSSSSSSSSSSSS
SolSkins Sange Opus 6 nr. 6. Frems og tilbage
SolSkins Sange Opus 6 nr. 7. Døgnene og skabelsen
SolSkins Sange Opus 6 nr. 8. Primularrummets perpetuelle klode
SolSkins Sange Opus 6 nr. 9. Gennem passet
SolSkins Sange Opus 6 nr. 10. Kuglerne

Le, solens børn, le

DEMO

NOTATION

Le, le solens børn,
Le, le solens børn.

Man har støbt jer i fred
man har taget jer med;
solen brænder som is, -
billedskærmen er knust.

Le, le solens børn,
Le, le solens børn.

I er chanceløst nu,
I er dynger af du;
vejen fører jer ned -
destruktionen er hed.

Le, le solens børn,
Le, le solens børn.

Vi har fanget jer i,
vi har lænket fordi,
der er uvejr og storm -
de er sammen om det fald.

Le, le solens børn,
Le, le solens børn.

Dybet viger uden bund,
faldet vejer uden grund;
I har tomheden for,
bag er isnede ord.

Le, le solens børn,
Le, le solens børn.

Hvem har sagt, at vi var
nået frem til et svar?
Kan nu bunden mon nås?
Kan mon mørket der slåes?

Le, le solens børn,
Le, le solens børn.

Det'r et billed visnet væk:
maste organer i en sæk; -
tomheden venter os for -
og bag os isner hvert et ord!

Hele nu - det ér nu

DEMO

NOTATION

Så set - som sket!
Stadig lige nu.
Snart vendt - som hændt!
Stadig lige nu.
Godt gjort - som smurt!
Stadig lige nu.
Funktionelt - lortet vælt!
Stadig lige nu.
Nattens nej på tværs,
stadig er det nu.

Jord skab - jord skabt.
Stadig hele nu!
Klode vend - klode vendt.
Stadig hele nu!
Tid tik - tid tak.
Stadig hele nu!
Vid det - vid den.
Stadig hele nu!
Altids hjørnepunkt
vor tid vendt her.

Denne tid -før altid!
Er det hele nu ?/!
Vores jord - dagens mord!
Er det hele nu ?/!
Du går op - sjæle-plop!
Er det hele nu ?/!
Det når ind - skorpesvind!
Er det hele nu ?/!
Fødsel, dåb, hvad man ved, -
det er hele nu.

Kører ned - dette sted .
Halv bli'r angst det nu!
Mørkets rum - mulmets mund.
Halv bli'r angst det nu!
Ka' du se - det ku' ske!
Ka' du se - det ku' ske!

Nu og skabt.

Samtid.

Afgrundsnattens ufravigelighed

DEMO

DEMO

NOTATION

Og de marcherer frem ,
tanker i sko af sten;
og ja, de trampes ned,
hørt af en døv besked,
sagt og sket,
helt og delt,
nemt som glemt,
dråbe-dryp vendt;-

snart kan I ikke se,
hvad der om lidt vil ske;
der holdes dommedag
på hver en fremført sag,
dragne sværd,
ondskabs hær,
listig dolk,
borende tolk;

sig frem, sig over, ven,
verden er vendt igen,
midnattens haneskrål
er vendt mod mørkets skål,
sælsom nat,
nu besat,
rejste spyd,
møkets fryd;

hver modig mand på vagt
mast, kvast af mørkets magt, -
sig er der langt igen?
Slår vejen om, min ven?
Håbets flor,
vammelt mord,
ondskabs glød
snød livets brød;

hvert smukt forsøg til grin,
hvert følsomt smil på stien -
der leder nu ned til krigen,
som bærer sandhedsstigen.
Sidte tørn,
falmede ørn,
over - om,
livsglæden tom.

Sig mig varer natten ved?
Sig mig dog hvad natten hed?
Gud, er dette tids besked?

Hadets dyb

DEMO

NOTATION

Jeg kan skænke dig et mørke af had.
Jeg kan skænke dig et ondskabens bad.
Hadets bad og så badet i had -
desperaten, flugten, tvivlen og hvad? Og:
Du, ja du, du åbner dig igen, ja
Du, ja du, du åbner dig igen.

Jeg kan sænke brudt hvert et smil.
Jeg kan sænke skudt hvert et greb.
Grebet griber fast om ... ja hvad?
Hvad, kan du også kende mit had? - Mens
Du, ja du, du åbner dig igen, ja
Du, ja du, du åbner dig igen.

Jeg kan binde hvert flagerende sus.
Jeg kan dulme hver såret mands rus.
Jeg kan stå på toppen af hvad,
mens jeg skråler blindt i mit had.
Du, ja du, du åbner dig igen, ja
Du, ja du, du åbner dig igen.

Jeg kan huske, glemme og stå,
hvor de sunkne tanker kan få
døds-skært glimt af realitet;-
og mit navn er rødt alfabet.
Du, ja du, du åbner dig igen, ja
Du, ja du, du åbner dig igen.

Sig mig natten og gi' mig dens navn.
Gi' mig natten og sig mig dens navn.
Fra mit kikkert-glas ku' jeg skimte havn,
havn og navn, åh, du pestfyldte favn, og
Du, ja du, du åbner dig igen, ja
Du, ja du, du åbner dig igen.

Jeg kan huske, glemme og stå
stille hvor de sænkte tanker ka' få,
døds-klart skær af realitet; -
og mit navn er rødt alfabet, og
Du, ja du, du åbner dig igen, ja
Du, ja du, du åbner dig igen.

SSSSSSSSSSSSSSSS

DEMO

NOTATION

SSSSSSSSSSSSSSSS

I december 1972 passerede det kosmisk kapable klodesystem
tidens førsterum i althedens nulpunkt.

Liniær-entropinien er eftertidens eneste tærskel;
og så et a-mol,
ikke andet end et a-mol.

Vejsom - vedsom - medsom.
Vejsom - vedsom - medsom.

Givsom - tagsom - skabsom.
Givsom - tagsom - skabsom.

SSSSSSSSSSSSSSSS

Sagteligen Slurpslugte Søsalte Såsælsomt
Sølverlegent Skælskinnende Skrøbeligt Svømmende
Skikkelse Så Saftsnappedes Silddyret
Sidenså Svovlsydestråle Skyedes Snursolen

Dig & Mig & SolSkin
SolSkins Sange Opus 1 - 16.
Et første klasses tip-top kulturvareprodukt.
S.S. for Sig Selv, for Dig & Mig & SolSkin.

Frems og tilbage

DEMO

NOTATION

Jeres mor, ja, hun kommer hjem i da'.
Jeres far - han var lige til at ha'.
Vå - våv - i dag.

Der er mange, der er mange der skal hjem.
Der er fler' end der er dem som skal i seng.
Vå - våv - i dag.

Tidens skød - tidens skød er nu en nød.
Tidens nød - er du bagt i dagens brød?
Vå - våv - i dag.

allah - allah - al la la
allah - allah - la allah
Vå - våv - i dag.

Oh ho ho ho ho
oh ho ho ho
oh ho ho ho
oh ho ho ho.
Vå - våv - i dag.

Puu - huu
puu - huu
puu - huu
puu - huu.
Vå - våv - i dag.

Da - da - da - da.
Vå - våv - i dag.

Døgnene og skabelsen

DEMO

NOTATION

Tekst (vers 1,2 & 7,8)
 Nis Petersen

Hver nat var som en dønning,
hver dag en stribe skum;
- af dybet kom de dønninger
- hver dønning kold og krum.
Af døden kom de duvende;
i livet gik de dansende;
men sagtned' og gled glinsende
mod kysten kold og stum.

Hver nat blev til en rytme,
der red på tid og rum,
og dages flager flagrede
og fløj som bidselskum.
Og vi - vi to - sad skælvende,
mens purpur flød af flankerne,
og gnister fløj om hovene
i verden vid og grum.

***

Sig os kan man nå det?
Sig os kan man få det?
Sig os kommer det tilbage?
Sig os hvad er det i dage?
Sig os er der veje?
Sig os er der hjem?
Sig os skal vi løbe?
Sig os hvad vil ske?

Sig os skal vi vejes?
Sig os skal vi det?
Sig os skal vi skrige?
Sig os skal vi det?
Sig os hvor er drømmen der?
Sig os hvor er løgn?
Sig os hvor vi er, når
du si'r det om døgn?

***

Jeg skabte verden håndgjort!
Jeg skabte med mit blod!
Jeg skabte i mit billed'!
Jeg skabte og forlod!
Jeg skabte verden leende!
Jeg skabte verdens krig!
Jeg skabte verden seende!
Jeg skabte mest fordi!

Jeg skabte Rom og Babel!
Jeg skabte Livets Bog!
Jeg skabte flugt og fabel!
Jeg skabte tidens tog!
Jeg skabte kontinenter!
Jeg skabte undergang!
Jeg skabte på Per Olsen!
Jeg skabte SolSkins sang!

***

Hver nat var som en dønning,
hver dag en stribe skum;
- af dybet kom de dønninger
- hver dønning kold og krum.
Af døden kom de duvende;
i livet gik de dansende;
men sagtned' og gled glinsende
mod kysten kold og stum.

Hver nat blev til en rytme,
der red på tid og rum,
og dages flager flagrede
og fløj som bidselskum.
Og vi - vi to - sad skælvende,
mens purpur flød af flankerne,
og gnister fløj om hovene
i verden vid og grum.

Primularrummets perpetuelle klode

DEMO

NOTATION

Her sidder vi tilbage,
som lysforsider af os selv.
Her sidder vi de dage,
hver genfærdssjæl på hæld.

Hvor var du da klokken slog?
Hvor var du da kloden lo?
Hvor var jeg da alle var?
Hvor var jeg? - Nu kalde svar

Nu på mit udtryk,
du flik-flakbilled' af et selv;
er du kød-granittop
tip-aksetid og i dig selv?

Hvor var verden da det stod?
Hvor stod striden om mit blod?
Hvor er hul, materie-sæk?
Hvor er klodeskibet læk?

Så sejler den vor klode,
en lysforside af sig selv.
Så sejler man på koder,
som tidlysbilleder på hæld.

Hvem har set det hele ske?
Se, hvem har hers støbeske?
Hvem har talt om rummets hus?
Se nu vind af tanke-sus!

Her sejler så en klode,
hvor nu er nu til hver en tid;
en primus-motor kode,
et lysbundts møde med min flid.

Hvor var du da klokken slog?
Hvor var du da kloden lo?
Hvor var jeg da alle var?
Hvor var jeg? - Du kolde svar!

Gennem passet

DEMO

NOTATION

Tekst Nis Petersen
Skandering: Per Olsen

Bring mig een mand - en eneste,
som tør sværge ved sin mors minde,
at han aldrig gik op mod et pas
- at han aldrig stod op for at gå mod et pas,
der skulle føre ham mod et land,
hvor man ikke behøver ros,
fordi man taler sandhed.

Hvor mange vendte om ...
hvor mange vendte med velberåd hu
hyggen til højderne
og gled tilbage
ned i dalen ...

I hvert fald ikke alle ...

Og hvor mange nåede igennem?

Dog nogle ...

Jeg besværger eder, vinde! - at gå
... ikke til dem på den anden side,
men til de tåber, der byggede bo i passet
... til de tåber, der spærrer passet
... der forurener passet ...

Vilde vinde! - voks til en orkan,
der driver dem ned eller tilbage
... for deres sjæles skyld
... og for vor skyld,
der har ranslen snøret ...

Kuglerne

DEMO

NOTATION

Hver kugle - hver tanke,
hver følsomhed med,
hver rakt dag - hver glemsel
og ændren ved den; -
kuglerne sammen:
forening og skæl;
mennesker - mening
og tallenes tæl.

Kuglerne de ruller
åh ta' å' rul mæ'-
kuglerne de ruller
du ska' selv rulle med
åh ja ja.

Hver kugleskalskuppel
gjort af dit selv;
kuglen der knokler
på verden ved hæld; -
kuglernes steder
og stedernes børn,
børnenes latter
og latterens tørn.

Kuglerne de ruller
åh ta' å' rul mæ'-
kuglerne de ruller
du ska' selv rulle med
åh ja ja.

Hver samling - hvert andrag,
hver hændelses hold;
hver vandpantomime,
hver ansats i mol; -
kuglerne ruller - skilles og ses,
tæmmes og pilles,
mens latteren lees.

Kuglerne de ruller
åh ta' å' rul mæ'-
kuglerne de ruller
du ska' selv rulle med
åh ja ja.

Det ka' jeg sige dig
ja det ka' jeg sige dig.

Det ka' jeg sige dig
ja det ka' jeg sige dig.

[TOP]