SolSkinSiden

SolSkins Sange Opus 1

De danske land

SolSkins Sange Opus 1 1-10 De danske land nr. 1-10:

SolSkins Sange Opus 1 nr. 1. Døgnets Hjertebørn
SolSkins Sange Opus 1 nr. 2. Følelser og forgængelighed
SolSkins Sange Opus 1 nr. 3. Dig og Mig og en robåd
SolSkins Sange Opus 1 nr. 4. Bybillede
SolSkins Sange Opus 1 nr. 5. Maren Malkeko
SolSkins Sange Opus 1 nr. 6. Natur-kultur-klokkens kald
SolSkins Sange Opus 1 nr. 7. Dag-lagkagekrummer
SolSkins Sange Opus 1 nr. 8. Fuglene
SolSkins Sange Opus 1 nr. 9. Gederne
SolSkins Sange Opus 1 nr. 10. Kolonihaveidyl

Døgnets Hjertebørn

DEMO

DEMO

NOTATION

En drøm om det gjorte
stod sagte ved porten,
mens en sang om det spurgte
nynned' i lirekassen.
Lira lirum lire lirum laj.

En æske med floskler
åbnedes af vanlige hænder,
bag hånden der tog
sto' et hjerte som brænder.
Lira lirum lire lirum laj.

En latter som klokker
kimed' sagte ved taget,
mens på plænen betaget
vi hejsede flaget.
Lira lirum lire lirum laj.

En væske med bobler
stod i krukker på hylden,
ved siden af børster
til at skrubbe på skylden.
Lira lirum lire lirum laj.

En dag som et billed'
døde stille i skumring,
mens miskunds nat-mørke
hylled' tusinde småting.
Lira lirum lire lirum laj.

I gløder lå minder
og sorte som slagger
var de stakkede timer
som tomheden vinder.
Lira lirum lire lirum laj.

En drøm om det ugjorte
svæved' sagte ved porten,
mens en sang spurted' ind
til hjertet bag skjorten.
Lira lirum lire lirum laj.

Følelser og forgængelighed

DEMO

NOTATION

Svalen hang
højt i himlens blå,
kvidred i sin kimen højt,
kvidrede sin kimen højt,
det rager den en døjt.

Skyen kom
skummel-tung og grå,
trak op til det helt store knald,
trak op til det helt store knald,
svalen dykked' dybt sit fald.

Regn og storm,
uvejrs-hård og rå,
de der ikke tog notits var få,
de der ikke tog notits var få,
var svalen mon endnu fornøjed?

Skyen fløj
under hvælving høj,
strøget væk af himmelvindens hug,
strøget væk af himmelrummets suk,
sceneskift i højdernes hal.

Svalen hang
højt i himlens blå,
kvidrede sin kimen højt,
kvidrer i sin kimen højt,
føler svalen mon en døjt?

Dig og mig og en robåd

DEMO

DEMO

DEMO

NOTATION

DEMO

Dig og mig og en robåd -
ude på en sø,
alt det vand er blåt
dit hår er blødt og dufter godt.
La la la, la la la,
la la la la.
La la la, la la la,
la la la la.
laa.

Dig og mig og en robåd
på vej ind til en bred,
nu gemt væk i siv
sikken fred, åh ta' og bliv!
La la la, la la la,
la la la la.
La la la, la la la,
la la la la.
laa.

Dig og mig og en robåd
elske godt og vådt,
kvække-frøer i takt
jeg er kåd nu, ta' dig i agt:
La la la, la la la,
la la la la.
La la la, la la la,
la la la la.
laa.

Når vi når over
til den anden bred,
ska' vi ha' en is
og så si'r vi: "Hjem og spis!"
La la la, la la la,
la la la la.
La la la, la la la,
la la la la.
laa.

Vi var i en robåd,
sådan ro omkring.
Det betyder ingenting
vi er her, så bare ring.
La la la, la la la,
la la la la.
La la la, la la la,
la la la la.
laa.

By billede

DEMO

NOTATION

Rødt lys og stop;
tryk for grønt.
Byens lys og dens larm:
blæsten bag ryggen
en sommer så varm.

Gråspurv i grus:
for eksempel: pip.
Fodtovs fortovs pedal,
stemmerne svirrer - synene skifter
og flyver i gadernes sal.

Nå ja, legebørn,
de ser bort;
mens de kaster med sod:
jeg ser det forstøve
det flagrer i flager
mod træernes rod og er væk.
(Hvor er væk?)

Et glimt af dig,
fuglen fløj.
Støvet i byens luft
spalter sig sagte
og bli'r til den duft
der er tyngde i tidsteders liv.
(Pu ha!)

Maren Malkeko

DEMO

NOTATION

Røde rare Malkeko,
læskedyr, min ven (min ven),
gi' os snart lidt mælk igen,
igen og igen.
Tørsten brænder bjerget ned,
havet er for salt.
Gi' os dog lidt drikkelse,
læskedyr trods alt,
dyr trods alt,
dyr trods alt,
dyr trods alt.

Alle folk fik mælk,
få dig lidt mælk,
mikke mikke makke mælk.

Kom dog og ta' den,
den der vil ha' den
er det hvideste ko ka'.

Mælk til min kat,
kisse, kisse kat,
missemad - i nat.

Røde rare Malkeko,
læskedyr, min ven (min ven),
gi' os snart lidt mælk igen,
igen og igen.
Tørsten brænder bjerget ned,
havet er for salt.
Gi' os dog lidt drikkelse,
læskedyr trods alt,
dyr trods alt,
dyr trods alt,
dyr trods alt.

Natur-kultur klokkens kald

DEMO

NOTATION

Når kornet kaster sin rislen
mod farven: den gule,
den grønne, den usynlige blå;
og faunaens safter syder sit ammen,
da der mellem marker
jeg ynder at gå.

Når brisen kysses af landskabets stilhed,
mens husene synes i dvale at stå,
når så støvet nynnende gråner rabatten,
så elsker på vejen jeg stille at stå.

At slippe en indestængt, forpint
og bygemt jubel løs.
Fornemme en stigende omfavnen alting,
mens kalken i mit åbne bryst
til overflod fyldes af den pøs
naturen hengivent har skabt
i sin tidløse døs.

Og når tilbage til selvet jeg går,
da kimer en klokke af malmede mulde
energisk og hård,
den ringer om minder, betingelser, kår
og er skabt i de dage, da
mennesket lagde naturen i skår.

Forsølvet nu klokken hænger højt
i min luftkirkes tårn,
den ringer om sol, jord og frugtbarheds vandren,
og den hænger i tov vævet af dage,
hvor naturens favn tog alt menneskeskabt tilbage.

Dag-lag-kage krummer

DEMO

NOTATION

I dages lag
              var jeg nær,
så smeltet bort
              lig morg'ners dug:
dryp ...

Varm flimmer
              lemper en dør:
et bondelands
             
åbne favn:
strut ...

Kalaidoskopi
              i en luft,
tungt ladet
             
følelsers bad:
brus ...

En kuppelhøj
              svaleflugt,
himmelen himler:
kvirt - kvirt:
kvirt ...

Græsplæne dovendyrs:
              "Se!
Den sky dær ligner
              lidt dig!"
Nå ...

Bitte små biler
              i hast:
Tja, nogle ska' vel
              nå frem:
annnn ...

Sognevej
              byers nær(hed)
milesten
              flyv forbi:
bask ... bask ... bask ...

Voksdug og
              sædvaners søvn;
så stjernekold
              undrens bliv:
ting ...

Fuglene

DEMO

DEMO

NOTATION

Musvitten vimser ved sit udhængsskab,
mens kragen som sædvanlig er en flab,
og gråspurvene pipper i kor,
mellem duerne der kurrer
og mågerne som kredser omkring.

Hønsene går og pikker,
mens hanen spankulerer rundt og hikker,
spætten, solsorten og svalen
er vel et sted der ud over dalen,
men va' de laver ska' jeg ikke ku' si'e
de flyver over Danmarks haver, sku' jeg tro.

Guldfinken Pip-Hans plirrer ved sit spejl,
papegøjen popper på stage,
mens uglen i skoven uhu'er,
og rågerne skræpper, gøgen gakker af
for høgen ska' nu til at ta' en ælling.

Strudse har vi ikke mange a',
kondorer, gribbe, dronter ej heller,
men dompapper flere end vi gider a' ha',
af høge og falke bli'r der færre hver dag,
fasaner og gæs til at æde i mængder,
kalkuner ser er fede med deller,
påfugles fryd pryd at skue; og rødkælke.

Og kongefuglen er for lille til magten,
mens svaneunger stadig må slide for pragten,
blishøns, dykænder, med rap-rap, bippelip pip,
og agerhønen skader i krattet,
mens gærdesmutten smisker ved skabet med krummer.

Vingeflugt i himmelens menageri.
Vingeflugt i himmelens menageri.

Gederne

DEMO

NOTATION

Når de geder står og bræger løs
bli'r hyrden halvvejs hvileløs,
og de sletter som de græsser på
går i dvale med fuldmodne strå.
Billedet ligner sind,
driver på en vind,
der hvor tanken gumler
på de sortbrøds humpler
som sprang af jordens sæd.

Når en gede-unge finder ben
står den i en cirkel ren,
som dens gede-mave holder på
som for at sikre tiden gik i stå.
Og når hyrden fløjter,
vågner de gamle op,
søde toners løgne,
dans på gede-øjne
som ta'r tvivlen med.

(Når du kommer, så ser du ud
som var du ham der Gud,
og jeg tror skam på det eventyr,
der gør dig til djævlens drømme-dyr.
Åh så kom da ud,
åh så mød da Gud;
og jeg elsker dig,
ja, jeg elsker dig,
ja jeg elsker dig.)

Hvor de drømmer er et gede-land
fyldt med bjerge, græs og helt hvidt sand,
og det vand de der kan drikke få
gør at tiden straks må gå i stå.
Gedeskæg i aftenstunden,
gederne ledes hjem,
tavst i deres egne,
når de nogen vegne?
Ja, tag mælken med.

Kolonihave idyl

DEMO

DEMO

NOTATION

I haven sidder bedstefar og glor,
mens bedene luges af krumbøjede bedstemor,
hunden ligger i solen og snapper efter luft.
Fluerne summer og bierne brummer rundt,
og hun kom hjem fra skolen
fyldt og fuld af sund fornuft;
søber udi en koloni-have idyl,
mens bedstefar flytter ind
under den skyggefuld hyld
med sin avis.

Overskrifter, bladlus, syltetøjsmad;
barnets verden pludrende løs
gør bedstemor gammel-kone glad.
Solen og skyggerne flytter sig lidt,
på stien udenfor lågen
lyser gruset op så hedt.

Eftermiddag bli'r til middagstid, så snart,
bedstemors gryder skramler, ren dug på i dag.
Kirkeklokkerne ringer aftenen ind
mens bladene rasler i skumringens vind - godnat.

Dagen trækker dovent dynen på igen,
nattemørket sænker sig
stjernehimmel-lampetterne tænd; -
sådan har det været så længe,
ka' du se dag for dagene hænge
på årets hjul?

En dato kryber ind til
almanakkens skjul.

[TOP]