SolSkinSiden

SolSkins Sange Opus 12

Røv og nøgler

SolSkins Sange Opus 12 Røv og nøgler nr. 1-10:

SolSkins Sange Opus 12 nr. 1. Hjernens øjnes hænder
SolSkins Sange Opus 12 nr. 2. Hjernens tænders mund
SolSkins Sange Opus 12 nr. 3. Hjernens lemmers blod
SolSkins Sange Opus 12 nr. 4. Øjnes, tænders, lemmers blod
SolSkins Sange Opus 12 nr. 5. Blod
SolSkins Sange Opus 12 nr. 6. Røv og nøgler
SolSkins Sange Opus 12 nr. 7. Staven
SolSkins Sange Opus 12 nr. 8. Sådan
SolSkins Sange Opus 12 nr. 9. Ballesøjlen
SolSkins Sange Opus 12 nr. 10. Lort, lort, lort

Hjernens øjnes hænder

DEMO

NOTATION

Melet skreg, mens kornstokken kvastes,
metallet hvidned' for gløden ulmed',
brødet dufted' i svanger mæthed,
porten knaged', mens ledet klikked':
              og jeg elsker dig
              du ved da,
              at jeg elsker dig,
              det står da klart,
              jeg elsker dig -
              jeg elsker dig.

Kornet er modnet langt borte fra mig,
landet ligger åbent, jeg går den lige vej,
tankesandets måben var tynget frugtløshed -
her ved karmens hænder, - jeg lagde nok en hånd.

Æbletræets frugter, faldne, plukne af,
urtehavens dufte er lukket land for mig,
dog, monstro vi måber, når underet pakkes ud; -
tænkt så helt refleksløst i nummerrækkens ord.
              Kender, kender ikke
              ka' finde, finde frem: -
              nøglering og låseolie,
              døren, døre, dør.

Hænders flid og øjnes minder
vidst hvert enkelt led,
festers tinder, hverdag binder
ord for hvad alt hed.

Tusind' øjne, hundred' hænder
lukked' denne dør,
femten munde, sytten næsen
rørte tæppets hør; -

nitten gange åbnet op
en gammel støvet bog;
"Ingen andre røre tør!",
skreg flammen til barnets skrål.

Femten millioner tændstiksstrøg
ved denne ovn;
atten tusind' elskovskys
bag denne høj til borgen.

Tusind' håndtryk givet én,
som aldrig ånder mer' -
millioner åndedrag
der bli'r til mange fler';

tal og tavler, billednavler;
lagerstøv og pus; -
hal på handling, vægomslutning
for hver vind i sus.
              Kender, kender ikke
              ka' finde, finde frem: -
              nøglering og låseolie,
              døren, døre, dør.

Sådan tænker hånd
hver gang hånd gør og gør igen;
øjet ser i ånd
bag tankehåndens ånd,
mens hånden gør igen.

Vi er gået vejen herhen,
gået, stået vejen herhen,
igen, en ven, igen,
igen, min ven, igen
vi er nået vejen herhen.

Hvem er vi der nåed' herhen?
Stået er vi: hvem går igen?
Igen, en ven, igen,
igen, min ven, igen,
vi er nået vejen herhen.
              Kender, kender ikke
              ka' finde, finde frem: -
              nøglering og låseolie,
              døren, døre, dør.

Handling lagt på handling, gør ting,
forvandling på forvandling, gør ting,
gør ting, min ven, gør ting,
gør ting, igen, gør ting
handling i forvandling af ting.

Handlings ord om handling, med ting,
forhandling om forhandling af ting,
med ting, min ven, med ting,
med ting, igen, med ting,
forhandling om forvandling af ting.
Sådan tænker hånd
hver gang hånd gør og gør igen;
øjet ser i ånd
bag tankehåndens ånd,
mens hånden gør igen.

Hjernens tænders mund

DEMO

NOTATION

Alt ka' ske'
for det smil
der er nær;
hvert delt hél,
værens vid
på din færd;
for din helheds skyld,
ær det skabtes skjul; -

Noget åbner, noget var det,
sig va' var det, husk va' har det,
en slags noget, lyder tåget,
vig ta' gået, nu det var ve';
videns togter, livets vogter,
tunge strenge, munde krænge,
tænder, tænder: bider, brænder,
dybets mening, dobbelt heling; -
hel det var jo din,
din det bli'r jo hin.

Og alt ka' ske'
for det smil
der er nær;
hvert delt hél,
værens vid
på din færd;
for din helheds skyld,
ær det skabtes skjul; -

Husket klasse, videns masse,
sagt forvundet, husket svundet,
tingsligt syne, punktlig afstand,
glimte flimmer, løbet kan-vand,
bløde minder, lyne-tanker,
råbte anstrøg, vigtig bigang,
knyttet knude på nikket ja-sang; -
hel det var jo din,
din det bli'r jo hin.

Alt ka' ske'
for det smil
der er nær;
hvert del hél,
værens vid
på din færd;
for din helheds skyld,
ær det skabtes skjul; -

Postulater, gør det atter,
atter latter, så sagt som sætter,
næste ansats uden afsats,
tænkte tale, sætningshale,
levet, været, lært som tæret,
bringer, bragte, tyde, agte,
remse, bremse over gærdet,
mundvands rundgang kemisk næret;
hel det var jo din,
din det bli'r jo hin.

Alt ka' ske'
for det smil
der er nær;
hvert del hél,
værens vid
på din færd;
for din helheds skyld,
ær det skabtes skjul.

Hjernens lemmers blod

DEMO

NOTATION

Ringen om karret
kreeret som krop,
sluttet dog fornyet
ved hvert pulsens hop;
fødefad i sving
blodets legemers ring; -
hist som livskim
hisset som frit
løb i  sivs time,
aldrig for vidt.
Billedverdenens blod,
øre-støj skærmens mod.

Melding for deling
i ordens pulsat,
nedtællingernes stivnen,
stillingernes fred;
øjes øjnen indre syn
som skel imellem krog og bryn; -
inderligt dyb
når posen fyldes på,
rinder ej i hu',
som viden for de få.
Her-omverdenens blod
røre-støj; skærmens mod.

Så trist som at vide
betinget refleks,
så pist dog at yde
og nyde livs tekst;
nemme indtil igen
åbne udad på klem;
ni verdeners liv
og to sorter blod,
én slags kultur
rodet dybt fra hvert ur.
Sjæleverdenens blod,
tankestøj skærmens mod.

Skærmen er tærsklen
for alt blodet kan -
og du bær' dets tid;

skærmen er åben,
når hvert lem bli'r fyldt
fra og til hjernens tid,

skærmen ta'r drømme
som lærred ta'r film -
og du var der selv;

skærmen ta'r strømme
som bægeret ta'r fluid
og der er du selv skabt.

Øjnes, tænders, lemmers blod

DEMO

NOTATION

Det har jeg set, det vil jeg ta'.
Det har jeg nået, det ka' jeg ha'.

Alt jeg har set, hvor ble' det a'?
Alt jeg har taget ind, hvor er det i dag?
Talt er vel tid, og told på syn,
halt er det lem, der aldrig talte gryn.

Det har jeg set, det vil jeg ta'.
Det har jeg nået, det ka' jeg ha'.

Kroner og mønt, i almindelighed,
troner og pynt på va' viden ved;
ku' jeg få bid, og holde fast;
tror du jeg lod det gå i en hast?

Det har jeg set, det vil jeg ta'.
Det har jeg nået, det ka' jeg ha'.

Va' er nu det, det jeg kalder det?
Nu ka' du se, den jeg holder hel.
Talt er vel tid, og told på syn,
halt er det lem, som aldrig talte gryn.

Det har jeg set, det vil jeg ta'.
Det har jeg nået, det ka' jeg ha'.

Én del her - én del der,
ét helt vær - ét helt nær;
ku' jeg få bid, og holde fast,
tror du jeg lod det gå i en hast?

Det har jeg set, det vil jeg ta'.
Det har jeg nået, det ka' jeg ha'.

Øjnes, tænders, lemmers hænder;
øjnes, tænders lemmers blod;
øjnes, tænders, lemmers mund;
blod til øjnes, tænders, lemmers hænder,
blod til øjnes, tænders, lemmers mund.

Blod

DEMO

NOTATION

Hører du skriget
når suset går forbi?
Intet er fortiet
når først du er lig:
lig som for døden
og lig som næsten ens,
dybden i væsken
der kender til læsken
af lemmernes tempel
hør pumpernes stempel:
"Blod, blod, blod,
de levende sten,
fod, fod, fod
over glæde og mén.".

Sanser symbolet
dog hvilket refræn?
Standser terræn
for nuhed og da,
da som fordi
og da som engang:
dybden i væsken
der kender til læsken
af lemmernes tempel
hør pumpernes stempel:
"Blod, blod, blod,
de levende sten,
fod, fod, fod
over glæde og mén.".

Et sted i kroppen
som opsamler varmen,
stoppen og tarmen
fordøjer i ryk,
ryk som nu hiver
og ryk som til tider;
dybden i væsken
der kender til læsken
af lemmernes tempel
hør pumpernes stempel:
"Blod, blod, blod,
de levende sten,
fod, fod, fod
over glæde og mén.".

Et med på toppen
som indrammer larmen,
kroppen er fyldt
uden overflods kim,
kim som en spire
og kim som en tone:
dybden i væsken
der kender til læsken
af lemmernes tempel
hør pumpernes stempel:
"Blod, blod, blod,
de levende sten,
fod, fod, fod
over glæde og mén.".

Røv og nøgler

DEMO

NOTATION

Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs,
åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs.

Jeg har sat mig ned,
føde koster fred -
æde sædes favn:
sig det lige navn:

Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs,
åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs.

ja, der sad så jeg,
føden går sin vej -
sammenførts fordøj:
fra lækkeri til møg.

Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs,
åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs.

Nu man siger lort,
det er va' vi har gjort -
pressets åndedrag:
følt som gørens tarv;

Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs,
åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs.

er du det bekendt?
Er mon skammen vendt?
Va' er skyld for mord?
Lig går over bord!

Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs,
åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs.

Jeg har sat mig ned,
føde koster fred -
æde sædes favn:
sig det lige navn;

Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs,
åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs.

nu man siger lort,
det er va' vi har gjort -
pressets åndedrag:
følt som gørens tarv.

Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs,
åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs.

Er du det bekendt?
Er mon skammen vendt?
Va' er skyld for mord?
Lig går over bord!

Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs,
åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs.

Ja, der sad så jeg
føden går sin vej -
sammenførts fordøj:
fra lækkeri til møg.

Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs,
åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs.

Det var godt engang
det ka' ikke blive ved;
var det ikke godt nu,
var det godt før vi sked.

Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs,
åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs.

Staven

DEMO

NOTATION

Den lille stav
det store hul,
den store stav
det lille hul,
de lange - de runde,
de lange - de runde.

Over hver tings tid,
gennem hver akts tid,
det er stavens id.
Det er hullets id.

1. stemme:

Staven, staven, stavens stav,
staven, staven, stavens stav.

2. stemme:

Hullet, hullet, hullets hul,
hullet, hullet, hullets hul.

3. stemme:

Godt, godt, godt gør,
godt, godt, godt, gør.

4. stemme:

Godt, godt, godt går,
 godt, godt, godt går.

Bind til staven stavens sind,
stavens slave starter ind.

Bind til hullet hullets sind,
hullets slave starter ind.

Den lille stav
det store hul,
den store stav
det lille hul,
de lange - de runde,
de lange - de runde.

Sådan

DEMO

NOTATION

Tids strøm hvad tænker dit liv?
Bliv når de sænker dit giv.
Modstand va' indser du selv?
Stilstand er vilje et held?
Kredsløbs ånd er gro,
voksens ånd er tro, det sker igen; -
sådan går det til.

Inde ude, øverst nederst
sådan gik det til.

Født af ægget, ud af hulen,
verden er som først som sidst;
mødt i strømme, tømme tiden
mellem kulde, varme, kulør;
trådt i skoen, skolet voksent,
selvforsynet helt individ;
råt for råt, sødt for sødt,
dræbe livet indtil du dør;
du dør - du dør.

Inde ude, øverst nederst
sådan gik det til.

Viden va' rummer din sum?
Indsigt va' syner din mund?
Trods va' er føde for splid?
Kost va' ka' bøde på slid?
Kredsløbs ånd er gro,
voksens ånd er tro, det sker igen; -
sådan går det til.

Inde ude, øverst nederst
sådan gik det til.

Hiv i skægget, nødden flækket,
summe sammen, indtil du går;
bliv i synden, kom i nynnen,
bæltestedet timeligt får;
buksestrenge, lokumsdrenge,
piger bløder moderlivs år,
være vanen, åbne hanen,
dræbe livet indtil du dør; -
du dør - du dør.

Inde ude, øverst nederst
sådan gik det til.

Ballesøjlen

DEMO

NOTATION

1. stemme:

Hænger og flapper,
hænger og flapper;
hænger og skvapper,
hænger og skvapper

2. stemme:

Bli'r trykket flade,
bli'r trykket falde;
bær' på vor ejer,
bær' på vor ejer.

3. stemme:

Bukser og stole
sæder og trusser;
bukser og stole
sæder og trusser.

4. stemme:

Stol på din saft
når den strinter og strutter,
stol på din sæd
når den bukker og slutter.

Forsang:

Rygsøjlens knaster
knuder med laster,
binder og baster
hver gang du haster.
- Nu-strømmens pasta,
som tuben der tømmes,
indholdets masse
som skålen der fyldes, fyldes op.

Ranke og franke,
så ka' du sanke.
Håret din manke
og ribben i flanke.
Nu-strømmens pasta
som tuben der tømmes,
indholdets masse
som skålen der fyldes, fyldes op.

Center for center,
alt hvad vi henter,
ballernes fred
søjlen venter på renter;
se energien, føl inertien,
ryg, røv og nakke
bag gravenes stilhed
sakke ud agter af baggangens skakter.

Bløde er baller
som hænger og skvaller,
hårdt er så presset
hvis stilling er stresset;
sidde helt rigtigt
uden den bæven,
som bange der drevent
gør undskyldning trevent.

Lort, lort, lort

DEMO

NOTATION

Indenbords tallerken-neger
bider skeer med røreskeen,
suppegryden, hårets flyden,
fiske-finger; - vådte bleen i skrål.
Lort, lort, lort.
Lort, lort, lort.
Tygge rigtigt ikke plette, spise op.

Taflet bringer, mad betinger,
velbestukkent bestik og
muggent, klumpet, gumlet
masse i snoede tove, rumpet, gasse, gennemgjort i fred.
Lort, lort, lort.
Lort, lort, lort.
Døje, bøje og nytte, flytter, slippe op.

Smag kan, ord kan, ta'r man
ord på sagen, tørrer bagen:
tidens trængsel, opgjort som lort
er også tidens tort.
Lort, lort, lort.
Lort, lort, lort.
Døje, bøje og nytte, flytter, slippe op.

Se, vurdere, vælge, kvalificere,
købe, berede, remsen er nede
nu om de hele
for kagen at mele - åh:
Lort, lort, lort.
Lort, lort, lort.
Tygge rigtigt ikke plette, spise op.

Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Røv og nøgler, røv og nøgler, røv og nøgler, røv.
Åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs,
åh hvor er det skide skønt, at skide, skide løs.

[TOP]