SolSkinSiden

SolSkins Sange Opus 11

Sange om vej i dig og mig

SolSkins Sange Opus 11 Sange om vej i dig og mig nr. 1-10:

SolSkins Sange Opus 11 nr. 1. Døds dom
SolSkins Sange Opus 11 nr. 2. Veje til leje
SolSkins Sange Opus 11 nr. 3. Tid
SolSkins Sange Opus 11 nr. 4. Mig, min ven
SolSkins Sange Opus 11 nr. 5. Gøreblues
SolSkins Sange Opus 11 nr. 6. Sang til kærliges kærlighed
SolSkins Sange Opus 11 nr. 7. Fredsindbrud
SolSkins Sange Opus 11 nr. 8. Vejen
SolSkins Sange Opus 11 nr. 9. Hjertets mund
SolSkins Sange Opus 11 nr. 10. Du

Døds dom

DEMO

DEMO

NOTATION

Neden verden - omgangs færden,
stævner, bringer bud om de som
rejste stigen, mørkets higen,
tindre, hindre - rømme drømmes søvn -

underlagte dødsforsagte
munde stunde over kuldens bro;
snilde øjne, hyldet, nøgne,
gudsvejr fyger, råbe dråbetro.

Først er taget den lange vej,
borte også det lette nej,
strømmen trækker de nøgne ned,
suset er vel de hyldnes fred:

- åh nu ser jeg dig for mig - tidernes spind,
- nå du svinder, ligesom minder taget på slump.

Tinget tak tal, vinget bakspejl
rager, ramler - nøgne famler, blindt
ned, ting-sted - bivån, segn dån,
med og uden, glemt bag ruden, din død.

Han som ser.

Veje til leje

DEMO

NOTATION

Tænke grundigt på dig,
vide næsten som leg
handle helt i ja/nej; -
hvile ganske hos mig.

Tale sindigt med dig,
tro det hele? Nej hej!
Vandre sammen på vej,
sove sødt her hos mig.

Det er der jeg vil hen,
jeg vil ta' ved din lænd;
det er tanker jeg har; -
jeg vil mærke dig bar:

Vejen ruller ud,
og til sidst når jeg dig; -
og vejen er så lang,
men den fører mig til dig, du ...

Komme fremad sin vej,
åbne op, råbe hej;
stræbe vid're i dag; -
endnu villig? - Så ta'!

Vejen ruller ud,
og til sidst når jeg dig; -
og vejen er så lang,
men den fører mig til dig, du ...

Tid

DEMO

NOTATION

Man har sagt mig at tiden render,
              går sin egen vej,
ganske kort er den tide der svinder,
              minderigt i mig.
Nu ved jeg at tiden går,
              går sin egen gang,
hver en gang klokken går i slag
så slår den for sin trang:

urets trang er at tikke vid're,
              dikke time-lang.
Tiden lærer os andre tider
              hvor mekanikken hang,
hang som viserne tæller tallet
              peger punkter ud,
konstellatat af hver time kaldet
lige for din tud.

Drejer viserne urets gang,
              verden drejer med;
turen kommer hvor uret står,
              så går den ikke mer', -
andre ure tæller takten
              går den lige vej.
Evighedens ur har magten
velsagtens fra dig og mig.

Man har sagt mig at tiden render
              går sin egen vej,
ganske nær er den tid der svinder
              minderigt i mig.
Nu ved jeg at tiden går,
går sin egen vej -
hver en gang klokken går i slag
er den det samme som i går, i morg'n og i dag.

Mig, min ven

DEMO

NOTATION

As og mas frem mod mig, min ven.
ta'es med fjas og ha's for mig, min ven;
ingen rører din drøm mod mig,
ingen fører den frem fra dig.

Tag mit navn frem for dig, min ven.
Hag din havn, fast for mig, min ven;
nogen rører en drøm i mig,
nogen fører den frem i mig.

Mine ord, bær nu trygt mit lod,
mine ord, vær nu trygt mit vod;
hvorfor spør' du igen min ven?
Hvordan favnes et ord min ven?

Mine ord bær tonens flugt, min ven,
mine ord, vær tonen smukt, min ven;
hvordan bunder den dybes lod?
Hvorfor netop ta' fisk med vod?

Sig igen, nu husk og vær, min ven,
sagt igen, nu husk og bær, min ven;
ingen rører din drøm i dig -
nogen fører den frem i mig, min ven.

Gøre-blues

DEMO

NOTATION

Meget at gøre, op til hvert øre,
resten og næsten og jeg ved ikke hvad;
mer', mer' i vente, meget at hente,
bringe og sende og sætte på plads;
hellere har jeg fred'lige dage
lyseste timer, sammen med dig,
eller så ta'r jeg løst nok på sagen
til at fred kom frem.

Fremskridt i vente, maskiner jeg tændte,
snurren og piben, det siver jo ind;
fragte gelinde, pakke og poste,
ase og mase, en/et og en, to
kunne jeg hvile, rulle ni mile,
uden at styre eller sidde på plads,
ville jeg drømme eller blot sømme
billederne fast?

Tænke og tale, pudse sin hale,
status-funktioner af det der bli'r mer',
samle og lappe, hippe og happe,
nappes med ting der vil drille en tid,
det ska' vi nå, det ska' vi huske,
skrive det op, regne og ruske,
før vi har fred ramler det halve
og vi si'r det kører rundt.

Gøre sig færdig, nå dog det hele,
sprede og dele, er alt klappet og klart,
parat og på spring, du, tænker du højt, nu?
Runde en vinding og vær ikke sart;
tælle og hælde, synes og mene,
trække sig sammen, folde den ud,
gøre og gøre, hvor vil det føre,
sig mig intet mer (der sker så meget mer')

Sang til kærliges kærlighed

DEMO

NOTATION

Og nu ser du jeg har dig kær,
og vid du at jeg er dig nær:

Ingen fylder som dig
op i hjerternes skal.
At bringe kærligheds skål
er min stræbens mål:

              Ser nu brødre, hvor vi går hen.
              Ser nu søstre hvor vi går hen
              Ser nu fædre, ser nu igen,
              Ser nu mødre, ser nu igen.
              Vend nu alle - vendt mod min ven
              vendt nu alle - vend nu igen:

skimter jeg ind i dig,
tyder hegnede bryn
bag og dybt i dit syn
ga' du sagn for syn:

Og nu ser du jeg har dig kær,
og vid du at jeg er dig nær:

nogen gange med dig,
ta'r jeg mod og får sagt;
gi'r du dig i min magt
sluttes hjertets pagt.

For jeg elsker dig, min ven
(helt hen - igen)

Fredsindbrud

DEMO

NOTATION

Friheds klokker, hør dem ringe,
vi ved, lokker gyldne ringe,
spøger dybt ind i os alle -
vi ved, snydt vi ikke kalde:
langsomt går du ind,
trangsomt lagt som vind; -

glædes sale, hør nu budet:
hanen gale, morgenskrudet;
fest og minder tiden bringer -
de var åbne vidt for råb'ne:
samvær frem for alt,
alt gør helhed halt; -

højheds kamre, jamre knive,
stukket dybt i hverdags live;
stemt mod solen, skyr og stjerner -
se nu visner træets terner:
brudgom, brud, sæson,
gift, ræson, facon:

              Årbrud dans din viltre dans
              tidsgud stands din filtre svans.
              Vi når frem i kød og blod
              humanitet er vores bod; -

stilheds tove, vi vil sove,
når I spænder kimer frænder;
nys om fred, had, køb, kamp, krige -
nu er slut jeg blot skal sige:
fred er drømmens brud
sejren fredens skrud.

Vejen

DEMO

DEMO

NOTATION

Fødder lagt på vejens snor, før frem, frem,
rabattens rødder stikker dybt - hæng fast, mand.
Man har sagt mig at vejens lov ved hver og én:
flytte fødder og stamp pedaler, dæk og ben,
nu ved jeg, at vejen fører her - der,
vejen sej bevæger dig til mig her. - Vi når frem.

Farten, enden når vejen går i stå, stå;
midt på vejen, hvor stregen deler ud-hjem -
hus på vejen, stop op i hast, passér, mand,
hver sin vej, dog alles vej et årspan;
man har nået frem fra tidens morgen
forandringsløst som målet selv i sorgen. - Vi når frem.

Én mands sig, hver dag den vej, dog fler' sind,
forskels krop er vejes top, la' stå til mand;
tidens nok når landskab hvirvles under -
på ruller; gennemtræk af hastværks blunder;
man har sagt mig at vi når frem til toppen;
håber at vi når derop i kroppen. - Vi når frem.

Hjertets mund

DEMO

NOTATION

Va' gør det når blot du smiler?
Jeg har nok, når blot du smiler:
tro og håb er verdens byrder,
smiler du er gode hyrder nær,
nær hver tro jeg bær; -
tror du jeg vil stå på tæer for dig?

Va' gør det, når blot du ler lidt?
jeg har nok når blot du ler lidt;
smil og glæde verdens sæde,
sidder du er gode timer nær,
nær hver lykkes hær;
tror du jeg vil stå på tæer for dig?

Va' gør det, når blot vi elsker?
Jeg har nok når blot vi elsker;
elskov er de sandes lykke,
elsker du er tonen altid nær,
nær bær tonens færd;
tror du jeg vil stå på tæ'r for dig?

Va' gør det når blot vi elsker,
elsker gør jo fler', der elsker,
elske dig er elskovs fordring,
fordre elskelig forordning,
"Elsk!", sa' hjertets mund;
"Bund!", sa' elskovshavets bælt og sund.

Du

DEMO

NOTATION

Du er, du er, du er, du er, du er.
Du er, du er, du er, du er, du er.
Sækken flød så tom,
bøtten buldrede så hult -
nattens alter kom,
og kattens øjne flammed' gult - åh/du:

du er lønnens pung,
du har set bønnens åg,
du er sket som en bog,
ja du er.

Du er, du er, du er, du er, du er.
Du er, du er, du er, du er, du er.

Døden krøb så nær,
så time-sandet løb -
grøden brændte på,
som hine salte brød - åh/du:

du er nået frem -
du har set tanker ske' -
du er sket hvor du ble',
ja du har!

Du er, du er, du er, du er, du er.
Du er, du er, du er, du er, du er.

Ting blev kuldes vægt,
bælte-strengen farve-glød,
hver mand stod sin tægt,
dæk for dødens brød man bød - åh/du

du er næsten som,
når du føler du kom -
du er væske, klukke-luk
du er æske, åbne - luk: - du er.

[TOP]