Supplement 2.4B

Lidt om kanaliserede UFO-kontakter

Supplement 2.4Bi RumBudskaber fra RumBrødre (RB.F.RB.)
Supplement 2.4Bii Nogle grundtræk i kanalisering
Supplement 2.4Biii Sagen George Hunt Williamson
Supplement 2.4Biii1 Williamson og UFOlogien
Supplement 2.4Biii2 Kuk i kalenderen? (K.I.K.)
Supplement 2.4Biv Sagen om Ra materialet
Supplement 2.4Biv1 Hvad meddelte da Ra?
Supplement 2.4Biv2 Socialt hukommelseskompleks i samtale sind-krop-ånd-komplekser
Supplement 2.4Biv3 'MesterAscensionen' - rumfolkets fremtrædelse rykvis (R.F.R.)
Supplement 2.4Bv Den danske Xenia-sag
Supplement 2.4Bvi Liste over dengang kendte rum-kanaler, -kontakter og lignende 

Supplement 2.4Bi

RumBudskaber fra RumBrødre (RB.F.RB.)

Det under S.M.S.-manifesteringstiden "moderne" begreb om "kanalisering" havde sine rødder helt tilbage, før den aktuelle menneskeart, homo sapiens sapiens kom til at beherske kloden. En romanserie, Hulebjørnen Klan, som i de år satte fantasien om de fjerneste fortider i gang blev skrevet af Jean M. Auel.

Hvis man forsøgsvis følger teoretiske forskere i den endnu mere fjerne fortid, så som Stan Gooch, havde de tidligere menneskearter, blandt andet neandertalmennesket, faktisk en fælles drømmeverden, som de formentlig tog mere alvorligt end den såkaldt fysiske virkelighed omkring dem, mens modsat cromagnon-mennesket forholdt sig mere til den fysiske end den psykiske virkelighed.  

I følge Gooch - og megen almen genvidenskab - blev de to arter efterhånden opblandet - efter deres møde for godt 35.000 år tilbage frem til begyndelsen af "moderne tid" 13-15.000 år før S.M.S.-manifesteringsmiraklet, hvor det Gooch kaldte "den ustabile hybrid" opstod, det "moderne" menneske, homo sapiens, som ikke umiddelbart evner at føre samtaler eller dele oplevelser i "drømmetiden". 

Supplement 2.4Bi1

Drømmetid engang og igen?

Under de gyldne år med S.M.S.-manifestering stod begrebet "drømmetid" for en genopvækning af denne urgamle fælles drømmeverden. Australiens urbefolkning huskede efter mange frasagng stadig disse fælles drømme, som alle skulle have deltaget i og også kunne huske bag efter. - Og en bog som Marlo Morgans: "Det ægte folk - budskabet til mutanterne" med en opfundet historie om det australske urfolks visdom satte mange drømme i gang i de turbulente år. 

Nogle mente dertil, at grunden til at neandertalernes kultur kunne overleve i henved 100.000 år, blandt andet lå i, at de i drømmetiden kunne gå ud over den såkaldte "lineære tid", altså den tid hvor jegets observering (: egoobservansen) går fra nutid ind i fremtid og derved gør nutid til fortid. I drømmetiden kunne man gå ind og ud af tiden som man ville, derfor måtte tingene ikke forandres alt for meget, og på den måde fik man et stabilt om end uforanderligt samfund.

Naturligvis står alt dette hen som ren spekulation, der findes ikke mange egentlige fakta at bygge på, når man går så langt tilbage i forhistorien eller så dybt ind i drøms virkelighed.

Supplement 2.4Bi2

Tvekammersindssammenbrudet ifølge Julian Jaynes

Den verdensberømte engelske professor, Julian Jaynes, har i sin bog om "Bevidsthedens oprindelse i sammenbruddet for tve-kammersindet" påvist, at omkring bronzealderen sker der en alvorlig forandring i den måde stammerne organiseres og byerne bygges.

Drømmebyerne forsvinder, i stedet bygges der nu konkrete byer omkring et centralt tempel, og i dette tempel taler guderne direkte til menneskene. De mange små kvindefigurer, så som Venus fra Willendorf, mener Julian Janes har fungeret som en art fokus for stammens leder, den vise kvinde, der brugte den som en slags bugtalerdukke. Ordet "tve-kammersindet" hentyder til den tydelige forskel på menneskets to hjernehalvdele, professor Janes mener, at når man dengang slappede af i den praktiske, virkelighedsorienterede hjernehalvdel, tog den kreative hjernehalvdel over og skabte de fælles drømme i "drømmetiden".

Hvis disse teorier taler sandt, ved ingen endnu hvordan man skal forklare, hvorfor dette brud, som bragte en ende på den fælles drøm, skete. Nogle forskere har talt om en virus (B-52 kalder de den), som pludselig synkroniserer de to hjernehalvdele og gør deres funktioner mere regelmæssige. Andre tror, at metalsmeltning og bondestenalderens fastboende mennesker med husdyr- og slavehold, simpelthen fører til at man glemte hvordan man drømte sammen, endnu andre mener at cromagnon-manden gjorde oprør mod neandertalkvindernes magiske åndemaning. Der findes også forskere som mener, at denne forandring i hjernen blev skabt af psykedeliske svampe, som udviklede mennesket væk fra det dyriske og hen mod det civiliserede og tænkende. Endelig mener naturligvis mange UFOforskere, at en ekstraterrestrisk art simpelthen forandrede urmenneskernes genetik, så de blev mere materialistiske, udadvendte og teknisk konstruktive, især beskrevet levende i David P. Myers´ matematisk-geometriske roman om galaxsens og solsystemets historie, marskolonien og korncirklerne: "Two-Thirds".

Supplement 2.4Bi3

Nyere tid - Cromagnon-klodens 'hul igennem'

- I hvert fald: for godt 25-15.000 år siden, sagde almen god tro, overtog crogmagnon-neanderthal-hybriderne denne klode og homo sapiens sapiens gik i gang med at afsætte sig spor.

Så for en 10-5.000 år siden begynder tve-kammer-kulturen altså at bryde sammen, i følge Julian Janes. Pludselig bliver det kun én person som kan udtale og fremstille visionerne og drømmene fra den visuelle hjernehalvdel, og dén ene person bliver præsten, gudens mellemled til menneskene, bugtalerdukkerne bliver til herskernes gudebillede som nu regerer byen fra det centrale tempel, ofte beliggende som hjernebroen mellem bronzealderbyens to halvdele.

Med tidernes gang frem til historisk tid forsvinder selv denne gudernes stemme fra samfundet. I de senere semitiske folk - jøderne og araberne - bliver denne tradition nu til, at én mandlig profet, så som Moses eller Muhammad, taler med guden eller gudens repræsentanter, og så bringer dette bud videre til folket, som i mellemtiden selv har glemt, hvordan man kommer i kontakt med disse magter i sindets eller universets dyb.

I bronzealderen ved man, at de første større organiserede bysamfund opstår. Nu virker det så ikke mere hensigtsmæssigt, hvis alt for mange mennesker bringer alt for mange budskaber "fra oven". Derfor "er miraklernes tid forbi", Muhammad "er profetens segl" (: altså den sidste profet), ja efter denne tid ender de fleste som "taler i tunger" blandt de gale eller på kætterbålet.

Først engang i middelalderen begyndte man igen åbent at forske i disse forhold, især den berømte engelske renæssance-mand, doktor John Dee (1527-1608 e.v.), prøvede at komme i kontakt med Gud og englenes verden, og det lykkedes ham samen med Edward Kelly - sin nære medarbejder - at modtage et sprog og et system til at kommunikere med englene.

Senere blev det igen mere almindeligt, at psykisk udviklede mennesker i henrykket tilstand bragte frisk feber fra himlen. Allerede længe inden UFOsagen blev offentligt kendt, havde den svenske ingeniør og filosof Emanuel Swedenborg (1688-1772) suset rundt i solsystemet vejledt af engle og ånder. Også "Oahspe - New Bible" blev kanaliseret af tandlægen John Ballou Newbrough i 1880 e.v. et mamutværk der dog blev udsendt allerede i 1882 og stadig markedsført ind i  det 20. århundrede e.v., her blev endvidere den berømte anonyme "Urantia bog" også kanaliseret i USA. 'Urantia Bogen' fortæller vidt og bredt om galaksens historie og dens hierarkier af mestre og englevæsener og kunne let findes gennem sine mange afdelinger på Internet i "moderne" tid. I det hele taget opfordres den specielt interesserede læser til selv at søge på mange af de i denne rulle omtalte bøger og gruperinger, som altså ikke generelt medtages i Bibliografien. Ligeledes anføres citater kun med deres oversættelser, igen må den deri interesserede læser selv anskaffe sig originalkilden.

Teksten her anførte i indledningen, at mange mennesker under S.M.S.-manifesteringstiden fandt det sandsynligt; at en højt udviklet intelligensform et sted i universet, som skulle ønske at kommunikere med mennesker, ville anvende tankeimpulser sendt direkte til mennesker hjerne, uden maskiner og indviklede fysiske begrænsninger så som tidsforsinkelse, kodning og lignende.

Derfor kan det ikke undre, at man, så snart OFOfænomenet havde manifesteret sig, fik hundredvis af eksempler på UFOkanaliseringsgrupper, hvor "rumbrødrene" belærte jordens mennesker om galaktiske forhold - og om menneskets højere formål og ideal.

Supplement 2.4Bii

Nogle grundtræk i kanalisering

Man kunne måske lidt groft opdele den tids UFOkanalisering i to hovedgrupper: de troende og de groende.

De troende havde meget ofte have rødder i den gamle profettradition, og man hørte derfor ofte budskaber fra verdenshistoriens kendte skikkelser: så som Jesusfiguren, der i sin rumudgave kaldtes "Sananda", også den kendte agent og intrigemager Greven af Saint Germain kanaliseredes ofte hos de troende, for ikke at tale om en sand hær af rumfolk, englevæsener og teosofiens hierarki af mestre over de syv stråler.

Budskabet hos de troende synes ganske ensartet fra gruppe til gruppe: de "opstegne mestre" (engelsk: ascended masters og ascension) står generelt som magtfulde individer, de har overblik, som moderne mennesker umuligt kan opnå i en verden, der forandrer sig hastigt og bugner af informationer og konkrete indsigter. Disse mestre har også den uendelige kærlighed og tilgivelse, som en forrået kultur, der ikke anerkender menneskets åndelige natur, har mistet. "Opstigningen" og dens belæringer præker derfor altid salvefuldt til de godtroende tilhørere, om hvordan alting fungerer efter Guds hensigt, og om hvordan de elsker jordens mennesker.

Desværre har ingen af disse "mestre" endnu vist sig stærke, kloge og menneskekærlige nok til at gøre noget ved de problemer, de evindeligt taler om, og som vanligt med disse ting har ingen af deres profetier om fremtidige hændelser vist sig holdbare, men dette betyder intet for de sandt troende, som med lethed forstår profetierne i en symbolsk sammenhæng, så snart den konkrete spådom har vist sig usand eller uholdbar.

Inden for den psykiske forskning skelner man generelt mellem to typer medier og kanaler, blandt andet den verdensberømte scenemagiker og super-debunker James Randi, "The Amazing Randi", har ofte anvendt denne opdeling, - dem han kalder: "de lukkede" og "de åbne".

Typiske troende rumkanaliseringer omfatter blandt andet "Summit Lighhouse", "Tuella", "Ashtar Command", Eric Klein, Virginia Essene, og gennem hendes bedstsælger "New Cells, New Bodies" 1991 e.v., for eksempel de 12 kanaler, hun anførte som alle kanaliserer udenjordiske væsener, og over en bank, ret samstemmende taler om forandringer i DNA og celle-struktur, om det nye energi-system i mennesket og lignende (se listen nedenfor her i rullen).

Selv om navnet eller begrebet "ASHTAR" efterhånden kanaliseredes af mange mennesker verden over, og generelt betegnedes som en art rumskibskaptajn over en større rumflåde af forskellige mestre, så startede sagen om Ashtar noget mere bombastisk og med den type bevislighed, man ellers kun kender fra mere dokumenterbare sager. Historien havde vandret rundt i UFOkredse siden begyndelsen af 1970´erne e.v. -:

På det kendte radio-telefonprogram med studieværten Rex Dutten modtog man den 8/1-1971 e.v. et "Flying Saucer Message" (: budskab fra flyvende tallerken), hvor meget man end prøvede at lukke ned for budskabet, kom det klart igennem. Det samme gentog sig med fjernsynsmediet godt 6 år senere, nemlig den 26/11-1977 e.v. hvor de tidlige aftennyheder i sydøst England pludselig blev afbrudt, mens Ashtar bragte sit budskab. Senere fandt man ud af at hele fem transmissionsmaster havde videresendt budskabet, som altså ikke blot blev set i sydøst England men over store dele af landet.

Kanaliseringer fra de groende havde en noget anden karakter. Her blev de små-banale, velkendte evigt sande budskaber om universel kærlighed, Guds bevågenhed, den store plan for menneskeheden, de åndelige mestre, englevæsner og rumbrødre, erstattet med konkrete og specifikke belæringer til gavn for den enkeltes personlige åndelige udvikling.

De groende vil typisk modtage et større sammenhængende system af tanker og dogmer som fører den enkelte videre op af en åndelig udviklingsvej. Blandt de groende findes faktisk eksempler på kontakter, som de seriøse UFOforskere ikke blot kan afvise, om end jo ej heller bekræfte, - de lader altså så sagen "stå åben".

Dog findes der et godt argument, fremført af debunkerne, som altid kan anvendes, når en person enten udfra sine egne tvangstanker eller beregnende kommercialisme påstår, at vedkommende står i kontakt med langt overlegne intelligenser i verdensrummet, nemlig:

"O.K., lad os så lige få en anvendelig løsning på problemet med interstellar flyvning, på cirklens kvadratur, eller en anden af de mange gåder mennesker ikke på det aktuelle udviklingstrin kan forklare.".

Beklageligvis har ingen rumbroder, hverken blandt de troende eller de groende endnu foreslået en sådan løsning, men taler (ligesom medier og spåfolk) i generelle vending, når de udspørges herom, hvorefter de deres vane tro kværner videre med de sandheder, man kun kender alt for godt.

Berømte tilfælde af de groende omfatter "Seth"-kanaliseringen, "Ramtha", "Michael", "Lazaris" og mange andre, se listen i næste afsnit.

Supplement 2.4Biii

Sagen George Hunt Williamson

Der findes nogle tilfælde, hvor UFOforskere har fundet svar på deres spørgsmål gennem kanalisering. En meget berømt sag stammer helt tilbage til George Adamski og kredsen omkring ham. Her stod den legendariske helteskikkelse, antropologen George Hunt Williamson, som den der siden bragte budskaberne ud til den undrende verden. Williamson blev senere gjort noget nær udødelig, da man byggede den kendte filmhelt Indiana Jones over hans person.

I det virkelige liv mistede Williamson dog sin stilling som antropolog ved et universitet, efterhånden som han, mere end tyve år før nogen anden, begyndte at tale for meget om tidligere kulturer på jorden og glemte mindesmærker på Mars, om det intersolare sprog "Solex Mal" og lignende UFOmysterier, som den mere almene videnskab havde svært ved at forholde sig til.

Dog, Williamsons ry voksede støt, og de berømte eksperimenter med radiokommunikation betragtes i dag som grundliggende UFOsager. Faktisk havde de store radiopionerer, Marconi (allerede i 1851) og Tesla (gennem hele sin karriere) påstået, at de modtog budskaber fra ekstraterrestriske væsner, da de begyndte at anvende deres første primitive radioapparater. Så Williamson og hans venner byggede ikke blot luftkasteller, da de gik i gang med at undersøge fænomenet.

Under anden verdenskrig arbejdede George Hunt Williamson som direktør for hærens flyveafdelings tekniske træningskommando. Han fik medalje for sin tjeneste, siden fik han også arkæologiske medaljer og stor anerkendelse. Men ligesom med andre "uheldige helte" (blandt andet L. Ron Hubbard, Morris K. Jessup, William Cooper, Bill English, Bob Lazar og så fremdeles) har militæret og den akademiske verden siden søgt at gøre ham til en ikke-eksisterende person.

- Dog: hans ungdoms sagaomspundne antropologiske indianerforskning gav altså ideen til den siden så såre folkekære æventyrer: Indiana Jones

Supplement 2.4Biii1

Williamson og UFOlogien

Williamsons interesse for UFOsagen udsprang af hans antropologiske arbejde med Chippewa indianerne. Disse oprindelige amerikanere havde gamle myter om "flyvende hjul" og "flyvende skibe" og om "små mennesker" i disse fartøjer. Da Williamson så læste Donald Keyhoes berømte UFOklassiker: "The Flying Saucers are Real" (: De flyvende tallerkener er virkelige) tilsluttede Williamson sig ETH, altså hypotesen om at UFOnauterne kommer fra udenjordiske planeter eller livszoner. Han blev en af de oprindelige vidner for Georg Adamski.

Det hele startede med en lille radioamatørgruppe i 1950'erne e.v., og udviklede sig, da Williamson kom med i 1951 e.v., til en serie budskaber fra UFOer, som samtidigt viste sig på himlen. Man anvendte såvel radio som det mere traditionelle Ouija-board kendt fra spiritistiske seancer.

Den ivrigt interesserede læser henvises til Williamsons bøger "Other Voices" (: Andre stemmer) og "Other Tongues - Other Flesh" (: Andre sprog - andet kød) som stadigt udkom, den sidste giver et samlet overblik, i den første gives der en dag til dag beskrivelse af hele eksperimentet:

UFOnauterne legede med den lille gruppe. Én dag kunne de få at vide, at UFOerne ville flyve over en eller anden by, når de så senere læste om UFObølger over denne by, blev de naturligvis opstemte og troede helt sikkert, at de havde fat i den lange ende.

-: De fik også budskaber om at gå uden for deres lille radioskur og se på himlen - og ganske rigtigt: der fløj de så de strålende maskiner.

Budskaberne lagde sig et sted mellem de troende og de groende. Natten mellem den 1. og den 2. august 1952 e.v. lød et budskab til folkene på Saras (: jorden), et budskab også ofte hørt siden hos de troende:

"Vi har ikke før villet blande os i forholdene for menneskeheden på Saras. Alle mennesker må gøre deres fremskridt, hvor de er. Men vi kan ikke stå og se på endnu et spild.".

Her altså det kendte tema med "mestrene" som bekymrede og magtfulde griber ind, som faktisk kender planeten Jorden bedre end menneskene selv gør, og som beroliger mennesker med deres overlegne viden og kunnen. - En mere humoristisk bemærkning faldt også i denne kommunikation:

"Kadar Lacu her: Jeg er leder af den Interplanetariske Rådscirkel angående Mesterarbejde. Jeg er valgt fra Universet. Hvorfor går I ikke hen og spiser nu? Vi spekulerede på, hvornår I ville vågne op til det faktum, at I er sultne. Vi har også maver, og vi er tomme. Vi mødes her i aften klokken 8:30. Slut herfra.".

Hele affæren stod på til omkring februar 1953 e.v.. På det tidspunkt havde gruppen modtaget mange beskeder fra en række forskellige væsener der repræsenterede mange planeter og livszoner, men som alle efter sigende kredsede samlet omkring jorden i forbindelse med en større kamp om planetens fremtid.

Radiooperatøren opnåede endelig en aftale med UFOnauterne, de ville lande et bestemt sted og hilse på. Af en eller anden grund blev det dog sådan, at kun operatøren selv og hans kone kørte ud til det rigtige sted, de forholdt sig siden tavse om hvad der skete, og gruppen gik over til mere almindelig kanalisering via telepati og lignende.

Supplement 2.4Biii2

Kuk i kalenderen? (K.I.K.)

Når dette arbejde har vakt så stor opsigt skyldes det primært to forhold:

1      Som læseren vil kunne huske fra behandlingen af "de grå" mente myterne, at den officielle nærkontakt af 3o skete i 1953 e.v.. De mange observationer og meddelelser ses altså af nogle forskere, som en del af det store forarbejde til denne kontakt, i øvrigt også beskrevet af Steven Spielberg i filmen "Nærkontakt af 3o".

2      Som læseren vil kunne indse i afsnittet om Philadelphia/Montauk-eksperimentet betyder datoen den 12/8 temmelig meget. Den 10/8-1952 e.v. meddelte "PM Nah-9" at forstyrrelser gjorde forsat kommunikation umulig, først den 17/8 kunne kontakten genoptages.

Selv om Williamsons UFOarbejde vakte en del opsigt, glemte man det i første omgang hurtigt igen. Debunkerne latterliggjorde det hele ud fra det forhold, at flere af kontakterne sagde; at de kom fra Mars, Venus og andre planeter i solsystemet. Dette skete jo før Drakes ligning forelå og længe før Brins korrektioner (som jo gennemgås andetsteds heromkring i UFOrullerne). Så man kunne ikke forestille sig A-faktoren, som jo kan indebære, at man måske må lede efter liv under helt andre former end mennesker nu forstår, og i andre tider end dem mennesker her forstår som nutid. Endelig har andre fortolkninger fremhævet, at når UFOnauterne henviser til Mars og interplanetare himmellegemer, henviser de til indre baser på disse planeter eller måske mener de blot: Den fjerde klode i deres eget hjemlige solsystem. - For de seriøse stod sagen åben i årevis og gør det stadig. De troende samlede sig snart i en lille gruppe som ivrigt granskede budskaberne og Williamsons senere samlede system.

To af gruppens medlemmer arbejdede selvstændigt videre og modtog besked i Williamsons sprog "Solex Mal". De tegn man fandt efter disse to senere forsvundne radio-elektrikere, Hunrath og Wilkinson, lignede fuldstændigt "Solex Mal". Først havde de en hektisk periode i Wilkinsons kælder spækket med radioudstyr, her modtog de en del radiosignaler. - Siden forsvandt de altså efter UFOmyterne sporløst, en nat hvor de - efter ordre fra rumbrødrene - havde lejet et fly for at gå op og møde dem.

En af de spændende forhold ved "Solex Mal": Det har tegn og navne på de gamle assyriske, babylonske "guder", som siden blev så vigtige hos forskere som Zecharia Sitchin og i magiske klassikere som "Necronomicon", hvor især den udgave som findes her i S.M.S.  går langt for i sine noter at forklare sammenhængen mellem H.P. Lovecrafts myter, UFOberetninger og de gamle guder.

Supplement 2.4Biv

Sagen om Ra materialet

Der skulle gå næsten 25 år før en ny sag med kanalisering kunne vække interesse i alle tre lejre. Denne gang blev eksperimentet ledet af Don Elkins, der så sit første UFO i 1948 e.v., mens han trænede til at blive pilot, hvad han da også blev og arbejdede som i hele sit voksne liv. Det undrede Elkins såre, at ingen ville gøre noget ved observationer, at hele det videnskabelige miljø enten gik helt i stå eller forsøgte at latterliggøre ham, når han talte om sin oplevelse, han gik derfor ind i UFOforskning i mange år. Da han gik på pension havde han regnet ud, at der måtte foreligge nogle gode muligheder for, at man kunne opnå kontakt med udenjordisk intelligens gennem kontrolleret tankeoverførsel, og han fandt mediet Carla L. Rueckert, som gik med på eksperimentet.

I 1977 e.v. kom så deres første resultat i et stort hæfte med navnet "Secrets of the UFO" (: UFOhemmeligheder). Beretningerne som Elkins havde fået førte til ideen om "Wanderes" (: vandrende), det vil sige sjæle fra andre planeter og livszoner som frivilligt eller ufrivilligt bliver født til et liv i menneskelig form på planeten Jorden. Senere kendtes dette begreb under mange navne: "Starborne" (: stjernefødte), det vil skrive hjælpere født fra fjerne solsystemer, eller "Walk-Inns" (: som går ind), det vil skrive sjæle fra universet som overtager et menneskes krop også efter sigende for at hjælpe jordens mennesker. Der findes også andre navne herfor blandt andet "Walkers" (: de gående, også et gammelt græsk ord for planet og ægyptisk for guder).

Fælles for disse opfattelser: en beretning om hvordan man, ofte i en helt anden slags krop eller sjæle-legeme, selv vælger, tvinges eller indfanges; så kommer turen ned til Jorden, hvordan man enten farer gennem rummet som en sjæl, eller transporteres på en art rumskib, hvordan man nedstiger på planeten og endelig så fødes eller går ind i et nyfødt eller afsjælet legeme. -

Elkins og Reukert fortsatte fortrøstningsfuldt eksperimenterne og fik en tredje mand med, James A. McCarthy, som optog seancerne på bånd og siden skrev dem rent.

I 1981 e.v. fik de så kontakt med Ra, og over to år i i alt 106 seancer diskuterede Elkins og Ra nu universets sammenhæng, de magiske principper, den uendelige skaber og andre emner.

Netop denne art diskussion og tankeudveksling som opstod gør, at de seriøse forskere havde svært ved at afvise "Ra-materialet", som det sidenhen kaldes. Elkins, en gammel mand, ledte efter sandheden og brød sig ikke om offentligt søgelys, ville ikke tjene penge, frelse verden eller fremstå som en stor mester. Derfor synes materialet rimeligt stødsikkert overfor de mere almene afvisende angreb.

Samtidigt havde materialet en atmosfære af virkelighed over sig. Man tænker ofte, når man læser samtalerne, at ja, noget i den stil må kunne tænkes, hvis menneskeheden fik kontakt med væsener fra andre planeter eller livszoner: En filosofisk udvikling, en gensidig udveklsing med belæring om konkrete forhold, ikke de troendes naive, autoritære slaveagtige snak om frelse og mestre, ikke de groendes selviske snak om personlig åndelig udvikling, men en række konkrete forhold som diskuteredes og forklaredes mellem to kommunikerende terminaler.

Som den tidligere oberstløjtnant i det amerikanske flyvevåben, den kendte UFOforsker, Donald Ware har udtalt om Elkins og hans metode (Lindemann ibid p. 200):

"Denne proces er blevet kaldt trancekanalisering. Jeg tror, at han betragtede dette som en acceptabel indfaldsvinkel, fordi han kunne udvælge de medvirkende, tidspunktet, stedet, spørgsmålene; han kunne optage begivenheden på bånd eller video; og han kunne gentage eksperimenterne uafhængigt forskellige steder i verden og sammenligne resultaterne. Det er temmelig tæt på den videnskabelige fremgangsmåde.".

I førstningen lignede budskaberne fra Ra så meget af den kendte new age kundskab: Ra havde skam medvirket til at starte den ægyptiske kultur og bygge de uopslidelige pyramider, - javel, javel. - Men nu havde han nået et højere niveau end rumfart, - og herfra begyndte det at blive spændende:

Hvad Ra fremlagde i sine lærde diskussioner med Elkins blev ikke blot en bekræftelse af, at det magiske system, som kendes fra alle religioner, anvendes overalt i universet og til fulde indeholder de nødvendige indsigter og redskaber, men også netop den type samlede helhedsbillede, som man måtte forvente at en højere udviklet fremmed livsform besad.

Begge dele kunne siges at stå som forudsætninger for, at en kontakt kunne kaldes konkret. Ikke blot skal man kunne kommunikere i et eller andet sprog, man skal også have en fælles fond af symboler og metoder, og har den fremmede livsform haft indflydelse på Jorden, må man kunne genfinde disse symboler og metoder i jordens kultur. Samtidigt dog, måtte man kunne forvente, at en sådan intelligens havde et samlet system af forståelse, som kunne stå alene uden hensyn til Jordens kultur og ideer.

Disse krav opfyldte Ra-materialet til overflod, og det undrede mange UFOforskere (U.M.U.), da hele denne kontaktserie blev udgivet i 1983 e.v.

Supplement 2.4Biv1

Hvad meddelte da Ra?

Ra præsenterede sig selv som en gruppe: et "socialt hukommelseskompleks" smeltet sammen af mange tidligere individuelle sjæle. Mennesker lever som "krop/sind/ånds-komplekser" fanget i den "tredie tæthed" (engelsk: density). Tæthederne defineres som egenskaber ved molekylernes sammensætning.

-: I tredje tæthed, der opleves som tid/rum, udvikles selvbevidsthed og opmærksomhed på selvet, længere oppe, i fjerde tæthed der opleves som kærlighed/lys, smelter selvbevidstheden stadig mere sammen med de andre bevidstheder, indtil man endelig danner de 'sociale hukommelseskomplekser' fra femte og i hvert fald sjette tæthed.

Igennem alle de 104 samtaler taler Ra udfra ét sammenhængende, ensartet system: "The Law of One" (: Enhedens lov). Fra hans faste indledningsord:

"Jeg er Ra. Jeg hilser jer i kærligheden og lyset fra den Ene Uendelige Skaber. Vi (eller nogle gange: Jeg o.a.) kommunikerer nu.".

til hans lige så faste afslutning, kan man dårligt finde punkter hvor han modsiger sig selv eller fastholder noget som udelukker noget andet, han har meddelt. Der kan kun findes én enkelt fejl, og den gjorde Ra selv opmærksom på længe efter at den blev begået.

Samtidigt med at det system han fremlagde fremtrådte som dybt originalt og gennemtænkt og som tiår forud for sin tid, forholdt det sig dog så enkelt og indlysende, at systemet allerede fandtes indkodet som en del af jordmenneskenes kultur.

De syv tætheder og deres oktav svarer for eksempel til de syv lysstråler (S.LS.) eller farver, til indernes syv energicentre (chakraer), teosofiens 7 mestre og til de syv grundtoner og deres oktav. (Se også den udbyggede fremstilling af nærkontakternes grader).

For Ra udgør al kommunikation "forvrængning", en ubalance i den store uendelige skabers ubrydelige enhed. Derfor gjorde Elkins og McCarthy sig meget umage med at få mediet, Carla Rueckert, i passende form. Ra kaldte hende "instrumentet", og hver gang Ra afsluttede en session spurgte Elkins med en fast formular:

"Er der noget vi kan gøre for at gøre det mere behageligt for instrumentet?".

Ra havde så nogle gange forskellige anvisninger, inden han sagde farvel. Seancerne blev efterhånden afholdt således, at Carla Reuckert klædt i hvidt lå i en seng holdt varm af et tæppe og med et hvidt klæde over øjnene. På tæppet nær hendes mund lå tre små mikrofoner, der optog alt hvad hun sagde. Mikrofonernes ledninger gik til den båndoptager som McCarthy passede. På den anden side af sengen i en behagelig lænestol sad så Elkins med sin notesblok og blyant. Bag Reuckerts hoved stod et lille alterbord med en åben Bibel, en røgelsespind, et bæger med vand som blev velsignet af Ra og siden drukket efter samtalen samt en lysestage. Som Ra sagde den 2/1-1981 e.v.:

"... Den passende opstilling er med hovedet vendt 20 grader nord til nordøst. Det er den retning fra hvilken den nyere eller New Age forvrængningen af kærlighed/lys, som er mindre forvrænget, udstrømmer og dette instrument vil finde velvære deri.".

Supplement 2.4Biv2

Socialt hukommelseskompleks i samtale med sind-krop-ånd-komplekser

Der findes mange sammenhørende mod- eller "medsætninger" i filosofien fra Ra: tid/rum, kærlighed/lys og lignende. Menneskers ord kaldes "lydkomplekser", den materielle virkelighed kaldes en molekylær "forvrængning" af "den ene uendelige skaber".

Jorden undergik i følge Ra-materialet en forandring i disse år. Planeten bevægede sig fra den tredje tæthed, hvor selverkendelse (positivt) og selviskhed (negativt) vil nå sit toppunkt. Længe før myterne om "de grå" om "Communion" og lignende talte Ra om "en stor høst", hvor jordkloden enten bliver en positiv eller negativ "fjerde tætheds planet".

Først senere i løbet af femte tæthed smelter modsætningerne sammen i den store "enhedens lov". Set fra Ra i sjette tæthed virker det derfor ligegyldigt, om jorden kom videre ved at blive det New Age paradis mange håbede på, eller om den blev det NWO-helvede mange frygtede. Som Ra forklarede den 12. august 1981 e.v.:

"Jeg er Ra. Vibrationerne fra tredje-til fjerde-tæthed forandrer sig på en negativt orienteret planet nøjagtigt som de gør på en positivt orienteret planet. Med fjerde tætheds negativitet kommer mange evner og muligheder, som I kender til. Den fjerde tæthed er mere tæt, og det er langt vanskeligere at skjule de sande vibrationer fra sind/krop/ånd komplekset. Dette giver fjerde-tætheds negative, så vel som positive, muligheden for at danne sociale hukommelseskomplekser. Det giver negativt orienterede entiteter muligheden for et andet sæt parametre, som de kan vise deres magt over andre med og være til tjeneste for selvet. Betingelserne er de samme for så vidt angår vibrationerne.".

Den positive udvikling fra tredje til fjerde tæthed vælger altså at tjene andre, ikke selvet, men som man rent filosofisk kan indse, står også det onde, egoistiske selv som en del af den ene uendelige skaber, og vil altså endelig i femte tæthed smelte sammen i uendelig tjeneste for skaberen under "enhedens lov".

Denne dag, den 12. august 1981 e.v., drejede samtalen sig om healing, om man kunne bruge krystaller i den sammenhæng, hvad verden dengang og siden blev rørende enig om. Elkins og hans hold ville naturligvis helbrede kloden - ville sikre en positiv overgang til det næste stade.

Supplement 2.4Biv3

'MesterAscensionen' - rumfolkets fremtrædelse rykvis (R.F.R.)

Og næsten ti år inden man talte om "de grå" og om "en ny verdensorden", godt seks år inden "Harmonic Convergence", hvor hen ved tre millioner mennesker samledes for at løfte kloden op til den positive vibration, inden den sidste runde på mayafolkets kalender, belærte det sociale hukommelseskompleks i sjette tæthed, Ra, om hvad tusinder af "vandrende" siden har sagt at de oplever:

"... Der er i tilfældet med dem, som I kalder "Vandrende", ikke blot et medfødt besvær med at håndtere tredje-tætheds vibratoriske mønstre men også en ihukommelse, hvor tåget den end er, af at disse forvrængninger ikke er nødvendige eller almindelige i hjemmevibrationen."

Også på dette punkt stod Ra-materialet, som det første af sin art. Så vidt Ra-materialet som i modsætning til de mere kommercielle kanaliseringsforetagender aldrig blev et massivt sælgende hit, om end det fik stor betydning for de mere åbne blandt de seriøse UFOforskere.

"Jeg er Ra. Fortsæt som altid i kærlighed. Alt er godt. I er samvittighedsfulde.
Jeg er Ra. Jeg forlader jer i kærligheden og lyset fra den Ene Uendelige Skaber. Gå frem med fryd i magten og freden fra den Ene Uendelige Skaber. Adonai.". 
(Ra session nr. 66.
12. august 1981 e.v.).

På et tidspunkt følte Don Elkins, at han havde fået nok - måske, hvad forstår vi? -: Ra havde påpeget, at Dons evigt rolige, afbalancerede og mentalt stabile væsen en dag ville kramme over og det gjorde det: gennem syv måneder søgte han først alle slags helse, resignerede sig så siden til døds, og mod november 1984 e.v. hverken sov eller spiste det nu radmagre gespenst Don Elkins. Da Carla og Jim så - efter lange svære overvejelser og som sidste udvej for at frelse vennens liv - hidkaldte den psykiatriske behandlingsambulance med henblik på tvangsfodring, ja så gik den gamle soldat og top-pilot til modværge. I 5 1/2 time argumenterede politiet med ham, slutteligen satte de ind med tåregas; dét må Don Elkins havde taget som en undskyldning for at liste ud af bagdøren og skyde sig for panden, hvilket han gjorde i november 1984 e.v. 

Alt dette fik offentligheden først nys om 14 år senere i 1998 e.v. hvor et femte bind af Ra-bøgerne udkom med tidligere udeladte fragmenter af den 4 år lange samtale over 106 sessions og med historien om den super afbalancerede pilot der mødte sin rummand 106 gange og så - sikker på sin nærtforestående død - hellere skød sig end faldt i kløerne på det psykiatri, der i dette tilfælde måske kunne have hjulpet ham.

Lang ind i det nye årtusinde e.v. kunne hele Ra Materialet læses uden verderlag her: https://www.lawofone.info/

Supplement 2.4Bv

Den danske Xenia-sag

Denne sag blev primært udforsket af en aktiv GjalderRite Gruppe under S.M.S., der hørte og deltog historien, efterhånden som den udviklede sig.

Læseren skal endnu engang støde på en række omstændigheder, som udfra tekstens ord bidrager til et helhedsbillede, hvor man føler sig eller rettere, hvor UFOforskerne dengang følte sig ret overbeviste om; at et eller andet havde man altså fået fat i. - Også selv om man næppe anede hvad og det - som så ofte før - løb ud som sand mellem forskernes fingre.

Nå, der findes en hel del materiale fra dette bemærkelsesværdige eksperiment med kanalisering, faktisk ufrivillig kanalisering.

S.M.S. gruppens hypnotisør mødte Radini gennem "Selskabet for Psykisk Forskning" i slutningen af 1950´erne e.v. og i 1960´erne e.v.. Radini arbejdede, som noget ret enestående dengang, med forskellige former for behandling med hypnose, han optrådte også med det, hvorfor hvert barn i Odense kendte ham godt.

Da S.M.S. gruppens hypnotisør mødte Radini første gang, fortalte mesteren denne unge dreng om, hvordan han faktisk havde gået med mange mennesker tilbage til fortiden, til tidligere livs tilstande (T.L.T.). Dette fascinerede ham overmåde meget, som så mange unge, utålmodige mennesker havde han mere lyst til handling end de mange teoretiske, videnskabelige sysler i Selskabet for Psykisk Forskning dengang.

Han lærte sig at føre folk tilbage, og over årene beherskede han en hel del hypnotiske teknikker, havde også optrådt med det og lejlighedsvise kunne han stadig finde på at arbejde terapeutisk med frivillige, modige mennesker.

- Og hvad har det så med UFOer at gøre, - jo, jo, det kommer snart, - nemlig:

 

S.M.S. overtog under manifesteringsmiraklets tid Will Wegners samling af UFO-relateret materiale samt Anni Olsens samling fra Psykisk Forum, blandt disse papirer eksisterede Xeniasagens materiale senere. 

Supplement 2.4Bvi

Liste over berømte rum-kanaler,
-kontakter og lignende

Der fandtes naturligvis mange flere kanaler og kanalisører end de nedenforstående. Dog drejede det sig jo oftere om religiøse personligheder end om rumbrødre, hvorfor teksten her har prøvet at holde sig til rumbrødre, og kun har taget andre med som relaterede sig hertil. Om kanaliseringer generelt kunne der dengang hentes flere oplysninger hos Robin Westen i: "Channelers. A New Age Directory" 1988 e.v., hos Jon Klimo: "Channeling" også kaldet "Psychics, Prophets and Mystics" (1987/1991 e.v.). Den populæreste selv-hjælps bog hed: "Opening to Channel: How to Connect with Your Guide" (1987 e.v.) af Sanaya Roman og Duane Packer - og det med S.M.S.-manifesteringtiden så nye medie: Internet rummede hurtigt rigelige yderligere oplysninger for den intereserede læser.  

[OP]