Navneord: Fællesnavne

Substantiver: Appellativer
Eksempler   Side 0 af 6
Regler Side 0

til: Side 1
LEKSIKON: SYNTAKS

Navneord og de andre

5/6/7 typer navneord
A Almene navneord
1

navne
2 egennavne
3 stedord
4 talord
5 fællesnavne
Z kendeord
 

LEKSIKON: NAVNEORD FUNKTION:
Navneord kan stå
  1. som grundled (subjekt) (sætningsnominalet (n))
  2. som genstandsled (objekt) herunder som hensynsled (indirekte objekt) (sætningsnominalet (N))
  3. som omsagnsled til grundled (subjektsprædikat)
  4. som omsagnsled til genstandsled (objektprædikat)
  5. samt som omsagnsled til hensynsled (indirekte objektprædikat)

Andre ord, led og ledsætninger kan stå navneordsagtigt (substantivisk), for eksempel:

  1. udsagnsord: navnemåde: infinitiv + præfiksalt '-n': for eksempel: 'væren', 'gøren', 'laden' og lignende
  2. udsagnsord: lang tillægsmåde med adjektiviske bestemmere: for eksempel: 'den gående' 'de troende'
  3. udsagnsord: kort tillægsmåde med subjektsprædikativ henvisning: for eksempel: 'låst har jeg' , 'lukket - stod der'

tillægsord med kopulerende verbaler: 'Huset er grønt' 'blå lyser himlen', 'jeg er høj og flot - sagde pygmæen'

Definition: Navneord

 Navneord (substantiver) betegner Ting Organismer Tanker (T.O.T.)
Ting (konkreter) 'noget man kan tage fat i og føle på'
Organismer (eksistenser) 'nogen man kan tage fat i og røre ved'
Tanker (abstrakter) 'noget man ikke kan tage fat i og røre ved' herunder:
handling, proces & egenskab

Fortegnelse: Navneord

 Navneord findes i et af to køn: enten fælleskøn eller intetkøn.
Foranstillede kendeord og efterbundne bøjningselementer
(determinativer & morfemer) angiver navneords
køn, bestemthed & bekendthed samt tal.

Navneord

Engang havde dansk sprog tre køn, men de to seksuelle køn:
(hankøn og hunkøn (maskulinum & femininum)) smeltede sammen til fælleskøn.
Moderne dansk skelner kun mellem de to køn via fornavne,
endvidere gammeldags ved enkelte titler og erhverv,
samt funktionelt ved personlige akkusativ- og dativpronominer
(se under navneord type 3 stedord). 

I poetisk brug genkendes 'natten' som hun, 'dagen' som han,
'sproget' som hun, heraf 'modersmål', 'landet' som han heraf 'fædreland'.
I sjældnere grad også med henvisning til dyr:
'ræven han' samt i nogle tilfælde hvor man i dyrets artsnavn skelner mellem han & hun, 

ENTAL - de to køn for sig

FÆLLESKØN ubestemt, bekendt, bestemt
Generelt betegner fælleskøn ental en kendt person eller ting,
der kan skelnes og bestemmes både form- og indholdsmæssigt: eksemplerne
Man kan endvidere opfatte fælleskøn ental som en bekendt størrelse
uden behov for hverken formmæssig eller indholdsmæssig yderlig bestemmelse
Adjektiver der står som adverbialer har sjældent fælleskønsform
udover med endelserne (-lig) og (-ig),
hvor  de kan optræde i fælleskønsform som centraladverbial,
altså neksusadverbial (a) eller kan flyttes til denne plads uden betydningsændring
Vægtet tendens til at opgå i flerhed som ordenstal (se videre under navneordstype 4 & 5)'s-genetiv?

INTETKØN ubestemt, bekendt, bestemt
Generelt betegner intetkøn ental noget upersonligt, en masse eller et stof, der kan ikke kan skelnes og bestemmes i form og indhold: eksempler
Man kan endvidere se intetkøn som noget ubekendt om hvilket ingen formmæssig bestemmelse gøres gældende
Adjektiver der står som adverbialer har ganske ofte intetkønsform, udover med endelserne (-lig) og (-ig), hvor  de optræder i intetkønsform som som slutadverbial (A) eller kan flyttes til denne plads uden betydningsændring.
Vægtet tendens til at op gå i flerhed som mængdetal
(se videre under navneordstype 4 & 5) af/ad-genetiv?

FLERTAL - begge køn sammen

BEGGE KØN  ubestemt, bekendt, bestemt
Se om de specielle flertals og entalsformer under navneordstype 4 & 5

 

Morfologi: Navneord

Type 1 navneord

Nominer (navne). Bøjes kun i -s-ejefald (genitiv)
(sjældent i -m-hensynsfald (dativ))

Type 2 navneord

 Proprier (egennavne) Bøjes nu kun i s-ejefald (genitiv) 
sjældnere i m-hensynsfald (dativ))

Type 3 navneord

Pronominer Stedord De fleste stedord bøjes i køn & tal
(genus & numerus) samt fald (kasus).
De 7 former for stedord og deres varianter.
Lukket produktiv ordklasse.

Type 4 navneord

Ordinationstal & numeralier Ordens- & mængdetal.
Bøjes i ejefald (genitiv) og med foranstillet kendeord
1 Ordenstal (ordinater) betegner det talte som lineær rækkefølge
2 Talord (numeralier) betegner det talte som omfattet mængde.
3 Romertal, anvendt primært som sekundært ordenstalsystem
men også til udskrift af faste tal, for eksempel årstal

Type 5 navneord

Appellativer Massebetegnelser Bøjes i bestemthed & tal
(determination & numerus) samt i ejefald (genitiv) 
A. Ting (konkreter), B. Tanker (abstrakter) C. Samlingsnavne (kollektiver).
De tre typer samlingsnavne (kollektiver):
a. Entals fællesord (stoffer, mængder) (singulære kollektiver).
b. Flertals fællesnavne (grupper, arter) (plurale kollektiver)
c. Fler- & entals fællesnavne (divalente kollektiver)
De fire svage og den ene stærke bøjningsform for appellativer
(fællesnavne) på dansk plus diverse varianter:
i. selvlydsfordobling (konsonantfordobling)
ii. Ord på -el, -en, -er, -um
iii. synkretistiske afvigelser

Type 0 navneord

Determinativer endeord - bestemmere indgår i nominalleds
bekendthedsbestemmelsen. En lukket ordklasse

 

Navneordet og de andre ord:
UDSAGNSORD Navneord kan dannes ved at tilføje endelser
(suffiksal substantivering) til udsagnsord

Navneord kan gennem endelser danne
udsagnsord (suffiksal verbalisering)

NAVNEORD

 Navneord kan dannes ved at tilføje endelser (suffiksal substantivering) til andre navneord
Alle substantiver kan optræde som tillægsord
når de bøjes i ejefald (genitiv)

TILLÆGSORD

 Navneord kan gennem endelser danne tillægsord (adjektivering)
Navneord som adled til adjektiviske kærneled danner i sammensætning tillægsord 
Nogle adjektiver kan også fungerer
som en art pronominer, proform (proadjektiv)

BIORD

Navneord kan gennem endelser danne t/ biord (adverbialisering)
Nogle adverbier kan også fungerer som en art pronominer proform (proadvervial) 

FORHOLDSORD

 Navneord kan med forhorldsord danner fprholdsordsforbindelser
 

BINDEORD

  
 

Navneords eksemplerne

Der findes en måde og to bøjningsformer i de tre grundformer for ental (singularis) 
Der findes tre svage bøjningsformer + to stærke i de tre grundformer for flertal (pluralis)
Uanset arten af køn, bestemthed & tal bøjes de fleste navneord efter et og kun et singularis- og pluralisskema

 

GRUNDFORM

Entalsformerne

FORM:

 ubestemt bekendt bestemt
Fælleskøn en ... den ... ...en
Intetkøn et ... det ... ...et

GRUNDFORM

Flertalsformerne

FORM:

 ubestemt bekendt

bestemt
-er nogle ...er de ...er begge ...erne
-e nogle ...e de ...e begge ...(e)ne
-re nogle ...re de ...e begge ...(e)ne
Ø- nogle ... de ... begge ...(e)ne
omlyd ... de ... begge ...(e)ne
0 Alle de 200++ et eller andet stærke navneord
+ diverse varianter:
i. selvlydsfordobling (konsonantfordobling)  
ii. Ord på -el, -en, -er, -um & ...  

 

Udfyldningsformerne ental

GRUNDFORM 1 fælleskøn

Entalsformerne

FORM:

 ubestemt bekendt bestemt
Fælleskøn (e)n ... den ... ...(e)n
gud en gud den gud guden
kvinde en kvinde den kvinde kvinden
mand en mand den mand manden
ko en ko den ko koen
vej en vej den vej vejen
       

GRUNDFORM 2 intetkøn

Entalsformerne

FORM:

 ubestemt bekendt bestemt
Intetkøn et ... det ... ...et
barn et barn det barn barnet
hus et hus det hus huset
træ et træ det træ træet
ord et ord det ord ordet
bord et bord det bord bordet

Udfyldningsformerne flertal

GRUNDFORM 1

Svage flertalsformer
ord sufikseret med:  '-hed', '-ing', '-ri' & '-skab'
ord endt på trykstærk vokal: 'sky', 'ske', 'ø' 'å', 'træ'
usammensat flerstavelsesord,
især låneord med tryk på sidste stavelse:
'avis' 'foged' 'biskop', 'butik'
mange ord der ender på lang vokal + '-d-, '-f' 'k'. '-t'
'brøk', 'stat', 'chef', 'flod'
mange ord der ender på kort vokal + '-f','- p', '-t'
'stof', 'klat' 'kop', 'pat' 'sjat'
ord der ender på tryksvagt '-e':
'lampe', 'tæppe', 'time', 'gade'

FORM:

 ubestemt bekendt

bestemt
-er nogle ...(e)r de ...(e)r begge ...(e)rne
gud nogle guder de guder begge guderne
kvinde nogle kvinder de kvinder begge kvinderne
træ nogle træer de træer begge træerne
avis nogle aviser de aviser begge aviserne

 

 

GRUNDFORM 2 '-e'

Svage flertalsformer
Ord der ender på: '-dom': 'sygdom', 'rigdom',
'fattigdom', 'martyrdom', 'mødom'
Ord der ender på tryksvagt '-er':
'lærer, 'hammer'
De fleste enstavelsesfælleskønsord
der ender på en konsonant:
'hund', 'seng', 'bord, 'lort'

FORM:

 ubestemt bekendt

bestemt
-e nogle ...e de ...e begge ...(e)ne
hus nogle huse de huse begge husene
vej nogle veje de veje begge vejene
bord nogle borde de borde begge bordene
ur nogle ure de ure begge urene
dør nogle døre de døre begge dørene
seng senge de senge begge sengene

 

GRUNDFORM 3 Ø-morfem

Svage flertalsformer
De fleste enstavelsesintetkønsord:
'bær', 'flag', 'dyr', 'får', 'lys'
Alle enstavelsesord i fælleskøn:
'mus', 'sko', 'fjer' 'ting'
 

FORM:

 ubestemt bekendt

bestemt
Ø- nogle ... de ... begge ...(e)ne
is nogle is de is begge isene
lys nogle lys de lys begge lysene
mus nogle mus de mus begge musene
bær      

 

GRUNDFORM 01

Stærke flertalsformer

FORM:

 ubestemt bekendt

bestemt
omlyd ...er de ...er begge ...(e)rne
hånd hænder de hænder begge hænderne
ko køer de køer begge køerne
       
       

GRUNDFORM 03

Stærke flertalsformer

FORM:

 ubestemt bekendt

bestemt
omlyd ... de ... begge ...(e)ne
mand mænd de mænd begge mændene
barn børn de børn begge børnene