Navneord

SUBSTANTIVER
Regler
Eksempler Nominalet (n) (N)

De 5/6 typer navneord

0

KENDEORD

determinativer
1

NAVNE

nominer
2

EGENNAVNE

proprier
3

STEDORD

pronominer
4

TAL

numeralia
5 FÆLLESNAVNE

appellativer

 

 

LEKSIKON: NAVNEORD

Definition: Navneord

Navneord (substantiver) betegner Ting Organismer Tanker (T.O.T.)

Fælleskøn (comune):
de fleste ord for mennesker, dyr og planter:
en pige, en kat, en tulipan (men ikke: et fruentimmer, et æsel, et muldyr og et buskads)
de fleste ord for formede genstande:
en kniv, en skovl, en pen (men ikke: et greb, et gevær, et bæger)
de fleste ord med afledningsendelserne: -dom, -else, -hed, -ing, -sion, -tion:
en guddom, en manddom, en sygdom; en vækkelse, en svækkelse, en forkølelse, en lidelse; en venlighed, en kærlighed; en regering, en regning, en sending; en pension, en mission, en præstation, en præsentation.

Intetkøn (neutrum):
de fleste ord for stof og materiale: heraf mange utællige, hvorfor kønnet fremgår af bestemt form: sukkeret, kødet, brødet, guldet, sandet, vandet, øllet, melet (men ikke: kaffen, hashen, ulden)
alle ord med afledningsendelserne: -ri og -skab:
et vaskeri, et bageri, et røveri, et rufferi; et venskab, et ægteskab, et partnerskab
Fortegnelse: Navneord  
Type A Navneord Almene navneord
Type 1 Navneord

Navne. Betegner levende organismer
Type 2 Navneord

Egennavne. Stednavne, firma- & foreningsnavne og lignende

Type 3 Navneord

Stedord. Træder i stedet for diverse navneord. 

Type 4 Navneord

Ordens- & mængdetal. Betegner tælleord for samlede mængder & mål

Type 5 Navneord

Fællesnavne. Samlingsbetegnelser, kollektiver og utællige.

Type Z Navneord

Kendeord Angiver et navneords køn, tal & bestemthed. Indgår i bøjningen heraf.

Syntaks: Navneord
NETVÆRK

Navneordsprøven: kan man sætte 'en' eller 'et' foran? (pragmatisk)

FUNKTION Navneord kan alene eller i nominaled stå som:
grundled (subjekt) som genstandsled (objekt);
som hensynsled (indirekte objekt),
som omsagnsled til grundled (subjektsprædikat),
som omsagnsled til genstandsled (objektsprædikat)
som omsagnsled til hensynsled (indirekte objektsprædikat)
Type 1 navneord Substantiver (navneord)
Type 2 navneord Proprier (egennavne)
Type 3 navneord

Pronominer (stedord)

Type 4 navneord

Ordinationstal & numeralier (ordens- & mængdetal)

Type 5 navneord


Appellativer Massebetegnelser:
A. Ting (konkreter)
B. Tanker (abstrakter)
C. Samlingsnavne (kollektiver)
De tre typer samlingsnavne kollektiver:
a. Entals fællesord (stoffer, mængder) (singulære kollektiver)
b. Flertals fællesnavne (grupper, arter) (plurale kollektiver)
c. Fler- & entals fællesnavne (divalente kollektiver)

Type 0 navneord

Determinativer endeord - bestemmere
indgår i nominalleds bekendthedsbestemmelsen.
En lukket ord- morfemklasse

 

Morfologi: Navneord

Type 1 navneord

Nominer (navne). Bøjes kun i -s-ejefald (genitiv)
(sjældent i -m-hensynsfald (dativ))

Type 2 navneord

 Proprier (egennavne) Bøjes nu kun i s-ejefald (genitiv) 
sjældnere i m-hensynsfald (dativ))

Type 3 navneord

Pronominer (stedord) De fleste stedord bøjes i køn & tal
(genus & numerus) samt fald (kasus).
De 7 former for stedord og deres varianter.
Lukket produktiv ordklasse.

Type 4 navneord

Ordinationstal & numeralier (Ordens- & mængdetal)
Bøjes i ejefald (genetiv) og med foranstillet kendeord
1 Ordenstal (ordinater) betegner det talte som linieær rækkefølge
2 Talord (numeralier) betegner det talte som omfattet mængde.
3 Romertal, anvendt pimært som sekundært ordenstalsystem
men også til udskrift af faste tal, for eksempel årstal

Type 5 navneord

Appellativer (massebetegnelser) Bøjes i bestemthed & tal
(determination & numerus) samt i ejefald (genitiv) 
A. Konkreter (ting), B. Abstrakter (tanker)
C. Kollektiver (Samlingsnavne )
De tre typer Kollektiver (samlingsnavne):
a. Singulære kollektiver (entals fællesord for stoffer, mængder)
b. Plurale kollektiver (flertals fællesnavne for grupper, arter)
c. Divalente kollektiver (fler- & entals fællesnavne)
De fire svage og den ene stærke bøjningsform for appellativer
(fællesnavne) på dansk plus diverse varianter:
i. selvlydsfordobling (konsonantfordobling)
ii. Ord på -el, -en, -er, -um
iii. synkretistiske afvigelser

Type 0 navneord

Determinativer endeord - bestemmere indgår i nominalleds
bekendthedsbestemmelsen. En lukket ordklasse

 

Navneordet og de andre ord:
UDSAGNSORD Navneord kan dannes ved at tilføje endelser
(suffiksal substantivering) til udsagnsord

Navneord kan gennem endelser danne
udsagnsord (suffiksal verbalisering)

NAVNEORD

 Navneord kan dannes ved at tilføje endelser (suffiksal substantivering) til andre navneord
Alle substantiver kan optræde som tillægsord
når de bøjes i ejefald (genitiv)

TILLÆGSORD

 Navneord kan gennem endelser danne tillægsord (adjektivering)
 
Nogle adjektiver kan også fungerer
som en art pronominer, proform (proadjektiv

BIORD

Navneord kan gennem endelser danne t/ biord (adverbialisering)
Nogle adverbier kan også fungerer som en art pronominer proform (proadvervial) 

FORHOLDSORD

  
 

BINDEORD